Startmappen. - for decentrale studievejledere på AAU. AAU Studievejledning januar 2017

Relaterede dokumenter
Etik i vejledningen F U E

Regelgrundlag for vejledning og forpligtelser mv. bilag 2 (ikke opdateret)

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Kørt fast i studiet? 12

Hvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...

Udmøntning af Politik for studie og karrierevejledning på Aalborg Universitet - Bilag 1

Udmøntning af Politik for studie og karrierevejledning


AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET

STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING AAU CPH

Hvad er en bachelor?

FORÅR/ SOMMER 2019 STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING AAU CPH

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning

Etik i Vejledningen. Etiske retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledning

AARHUS UNIVERSITET 23. SEPTEMBER 2013 STUDIEVEJLEDNING JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD STUDIEVEJLEDER FOR FYSIK & ASTRONOMI FYSIK ASTRONOMI

Udmøntn Universitet. bilag 1. Indsatsom. Vejledningsin. Opgaver: Delmål: Platform: Ad. 1 6: 3. Vejledning. studievalg.

UDDANNELSESRÅDSMØDE OM MENTAL SUNDHED I STUDIEMILJØET

etik i pædagogisk praksis debat

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen 3K uddannelse, juni 2010

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

RETNINGSLINJER OG VEJLEDNINGER FOR TUTORER VED SCIENCE AND TECHNOLOGY, AARHUS UNIVERSITET

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

evejledning og UddannelsesGuiden Elsebeth Nygaard kontor for Digital Vejledning

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune

European Mentoring & Coaching Council. Etiske regler

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

INTROOPLÆG FOR 1. SEMESTER INFORMATION OM BACHELORUDDANNELSEN AARHUS UNIVERSITET

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne

Fra tabu til fagligt tema

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Vejledning og digitale medier. Elsebeth Nygaard kontor for Digital Vejledning

Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

eksamensangst odense 1E8724E36A6BF8C7D886DD6F6F06BE23 Eksamensangst Odense 1 / 6

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Sikkerhed og risikostyring

Studiestart Velkommen til Syddansk Universitet campus Kolding

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet

Studierelevante jobs ved UCL, Sygeplejeuddannelsen i Odense

Job- og kompetenceprofil, Center Nord-Vest

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Digital vejledning hvordan gør vi det? Metodeudvikling og kvalitetssikring

vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen

Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen

Karrierelæring på HANSENBERG Tekniske Gymnasium. Et samarbejde mellem HANSENBERG og Studievalg Sydjylland

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

VUE ÅRSMØDE Odense, den 24. november

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Tilbud fra Region Nordjylland

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg.

Bliv diplomjournalist

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Autorisation af psykologer

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Hvad er karriere? 2-3 personer i en gruppe Snak om, hvad I forstår ved Både jeres egen definition og andres. ordet

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Erhvervskandidatuddannelser. Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

evejledning erfaringer fra det første år

Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet

Delpolitik for: Før uddannelsen

Det Gyldne Overblik. Velkommen til læreruddannelsen på University College Nordjylland

Næstved Kommune. Team Holsted

Det Gyldne Overblik. Velkommen til læreruddannelsen på University College Nordjylland

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

Koncern Personalepolitik

Revalidering og handicaptillæg

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Guide til HA meritforløb

Transkript:

Startmappen - for decentrale studievejledere på AAU AAU Studievejledning januar 2017 Du kan altid finde den nyeste version på www.decentralevejledere.aau.dk

Indhold Central og decentral studievejledning på AAU... 2 Hvor kan du hente sparring og erfaringsudveksling?... 2 Etik - et stort ansvar... 2 Hold dine weboplysninger ajour... 3 Hvor finder jeg info om optagelse og regler?... 3 Pjecer og faktaark... 3 Faktaark som supplement til pjecer... 3 Bestilling af pjecer... 4 Anden vejledning og nyttige henvisningstilbud... 5 Internationalt Kontor... 5 SU-kontor... 5 Karrierecentret... 5 Nordjysk Elitesport... 5 Learning Lab... 5 Studenterrådgivningen... 6 Studenterpræsterne... 6 Center for Coaching... 6 Universitetsklinikken... 6 Den sociale skadestue (Aalborg)... 6 Headspace... 7 Studieliv... 7 evejledning... 7 Studievalg... 7 Principper for Etik i Vejledningen... 8 1

Central og decentral studievejledning på AAU Aalborg Universitets studievejledning har en todelt struktur bestående af et centralt (AAU Studievejledning) og et decentralt vejledningssystem (decentrale vejledere). Studievejledningen er et meget væsentligt vejlednings- og informationstilbud til både institutionens egne og potentielle studerende, og i den forbindelse er Studievejledningen naturligvis et vigtigt ansigt udadtil for Aalborg Universitet. Selv om vi indadtil har forskellige ansættelsesforhold og arbejdsopgaver, betragtes vi udadtil som en sammenhængende instans. Af den grund er det meget vigtigt, at de oplysninger, vi giver, er korrekte, og at vi kendes for troværdighed og høj service. Sammenhængen mellem de to niveauer, det centrale og det decentrale, styrker vi blandt andet ved at ses til Halvårsmøder for alle decentrale studievejledere, vejledningsarrangementer som f.eks. Åbent Hus, og Introkurserne for nye decentrale studievejledere. Endelig skal vores nyhedsbrev, der udkommer fire gange om året, også nævnes. Hvor kan du hente sparring og erfaringsudveksling? For at du bedst muligt kan holde dig opdateret med de faglige vidensområder, du vejleder i (studiestruktur og fagindhold, adgangskrav til bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og tilvalgsfag, meritprocedure, orlov, udmeldelse og genindskrivningsprocedurer, henvisningsmuligheder etc.), kan du hente hjælp og sparring forskellige steder: Studiesekretær og studieleder Nyhedsbrevene fra AAU Studievejledning Halvårsmøder for decentrale vejledere Diverse planlægningsmøder i forbindelse med arrangementer. På møderne arrangeret af AAU Studievejledning vil du få mulighed for at møde andre decentrale studievejledere og dermed kunne udveksle erfaringer og gode ideer, som du kan trække på i din hverdag som vejleder. Som decentral vejleder kan det være yderst relevant at trække på andre vejlederes erfaringer og viden i forhold til selv at kunne yde en kvalificeret vejledning. Etik - et stort ansvar I dit job skal du vejlede mange mennesker, som er afhængige af at få god og professionel hjælp af dig. Det er et stort ansvar, og det kræver at du vejleder på en etisk hensigtsmæssig måde. Hvor går grænsen for eksempel mellem at vejlede og at rådgive? Eller mellem at vejlede om en uddannelse og at reklamere for en uddannelse? Etik i vejledningen handler om at sætte den vejledningssøgende i centrum, og at udvise respekt og anerkendelse uanset omstændighederne. Det har Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE) skrevet et sæt retningslinjer om, som du skal kende og bruge i praksis. 2

Du finder FUE s principper for etik i vejledningen sidst i dette dokument. Du kan også altid få sparring om etisk vejledning hos os i AAU Studievejledning. Hold dine weboplysninger ajour En vigtig forudsætning for at du kan yde god vejledning, er naturligvis at folk kan få fat på dig. Vores erfaringer siger os, at langt de fleste, der skal tale med en decentral vejleder, finder kontaktoplysninger på www.aau.dk/uddannelser og www.en.aau.dk/education under den enkelte uddannelses underside "Kontakt og Studievejledning". Det er derfor super vigtigt, at du holder øje med om dine kontaktsider på Studieguiden og Studyguiden er opdaterede, og om dine træffetider står rigtigt. Vær særlig opmærksom når du skal holde ferie. Så vil det nemlig skulle fremgå hvornår du er tilbage, og hvem der kan kontaktes i dit fravær. Det er en person på dit studium (en studiesekretær eller lign.), der står for at holde dine kontaktoplysninger i studieguiden og studyguiden vedlige. Så husk at kontakte den pågældende, når du har ændringer - f.eks. ny træffetid, aflyst træffetid etc. Det vil også som regel være denne kontaktperson, der ved hvem der kan hjælpe dig, hvis du oplever tekniske vanskeligheder med din vejleder-emailadresse eller telefon. Vi hører ofte fra decentrale vejledere, at de ikke ved hvem der er deres kontaktperson. Skriv derfor navnet ned på vedkommende, og giv det videre når du en dag skal overdrage jobbet til en ny vejleder. Det vil være med til at give din fremtidige afløser en god start. Skulle det ske at du i vejledningen får ny e-mailadresse, skal du udover kontaktpersonen også huske at give os besked. Så kan vi få den rettet i vores Outlook kartotek, som vi bruger, når vi sender mails ud til alle vejlederne. Hvor finder jeg info om optagelse og regler? På www.optagelse.aau.dk kan du finde de fleste ting, du skal vide om optagelse på AAU. Her fortæller vi både om optagelse på bachelor- og kandidatuddannelser, sidefag, og indskrivning med merit. Du kan også finde information om supplering, dispensationer, og ansøgningsprocedurer. Pjecer og faktaark Flere uddannelser på Aalborg Universitet har deres egen pjece, som i nogle tilfælde også findes i en elektronisk udgave på studiets hjemmeside. Det er studierne selv, der er ansvarlige for at holde pjecerne opdaterede. Faktaark som supplement til pjecer På sigt vil alle uddannelser få et faktaark på Studieguiden, som beskriver den enkelte uddannelse kort og dens gældende adgangskrav. Faktaarket kan bruges som en erstatning for pjecer - hav for 3

eksempel en stak liggende i print til udlevering. Du kan også tit med fordel linke til din uddannelses faktaark, når du skriver mails til vejledningssøgende. Kig efter boblen "PDF om studiet" på uddannelsens side i Studieguiden. Bestilling af pjecer Hvis du gerne vil bestille pjecer om uddannelser på AAU, kan du gøre det hos os. På www.decentralevejledere.aau.dk kan du finde en oversigt over de uddannelsespjecer, som vi pt. har på lager. Notér på oversigten, hvilke og hvor mange pjecer du ønsker, og send den til os på studievejledning@aau.dk eller print den og send den med intern post til AAU Studievejledning, Fr. Bajers Vej 5. Hvis ikke vi har de pjecer du gerne vil have, kan du tjekke på Studieguiden om du kan finde uddannelsernes faktaark i stedet. 4

Anden vejledning og nyttige henvisningstilbud Internationalt Kontor Hvis du har brug for information om eller hjælp til studie- og praktikophold i udlandet, udvekslingsprogrammer eller engelsksprogede studier, kan du få hjælp på Internationalt Kontor. Her kan du også få mere at vide om at være Buddy for udenlandske studerende, om legater, stipendiater m.m. Find dem på www.internationaltkontor.aau.dk SU-kontor Har du spørgsmål vedrørende SU eller Specialpædagogisk Støtte (SPS), kan du kontakte SUkontoret på Aalborg Universitet. Find dem på www.sukontor.aau.dk Karrierecentret På AAU's Karrierecenter kan du få vejledning, hvis du er ved at afslutte din uddannelse, eller hvis du undervejs i dit studium er begyndt at tænke på, hvilke erhvervs- og jobmuligheder, du har, når du er færdig. Find dem på www.karriere.aau.dk Nordjysk Elitesport Aalborg Universitet har et særligt rådgivningstilbud til elitesportsudøvere, der ønsker at kombinere deres sport med en videregående uddannelse. Nordjysk Elitesport er etableret på initiativ af Aalborg Universitets ledelse i samarbejde med Elite Sport Aalborg, AaB og University College Nordjylland. Nordjysk Elitesport hjælper elitesportsudøvere med diverse støtteforanstaltninger og rådgivning - bl.a. omkring tilrettelæggelse af en individuel studieplan samt de regler og dispensationer, der er relevante for at få en sådan plan til at gå op. Tilbuddet kan benyttes af AAU studerende i både Aalborg, Esbjerg og København. Find dem på http://nordjyskelitesport.dk Learning Lab Hos Learning Lab er der hjælp at hente til studerende, som har svært ved at færdiggøre specialet. Det er hverken en erstatning for eller en udvidelse af den faglige vejledning, men mere en slags coaching, et supplement, som griber fat i fx skriveblokering, problemer med at få formuleret og udviklet de faglige og teoretiske overvejelser eller støtte til at komme ud af en fase af stilstand. Find dem på www.learninglab.aau.dk/students 5

Studenterrådgivningen Studenterrådgivningen er en selvejende institution, som ikke er tilknyttet Aalborg Universitet. De hjælper studerende med både studiemæssige, sociale og psykiske problemer, og kører forløb for studerende, der lider af eksamensangst. Rådgivningen er gratis, og man kan henvende sig anonymt. Studenterrådgivningens tilbud gælder studerende optaget på en ordinær heltidsuddannelse. Find dem på www.srg.dk Studenterpræsterne Studenterpræsterne tilbyder gennem samtaler og samtaleforløb hjælp og vejledning ved personlige, studiemæssige, sociale eller eksistentielle/religiøse problemer. Præsterne er underlagt tavshedspligt, og fører ikke nogen form for journal. Det er muligt at henvende sig anonymt. Samtaler er gratis. Der er normalt ingen eller kun kort ventetid. Find dem på www.praesten.aau.dk Center for Coaching En gruppe studerende på kandidatuddannelsen i Psykologi på Aalborg Universitet har etableret et gratis tilbud om coaching, kaldet Center for Coaching (CfC). De enkelte coachingforløb varetages af studerende på den sidste del af psykologistudiet, hvor de studerende vejleder og superviserer hinanden og understøttes af ekstern supervision fra autoriserede psykologer. Coaching er baseret på den enkeltes præmisser og kan benyttes af alle studerende, der har brug for hjælp til personlige udviklingsmål, private såvel som studierelaterede. Find dem på Facebook eller skriv til center-for-coaching@hotmail.com Universitetsklinikken På Universitetsklinikken tilbyder Psykologiuddannelsen på Aalborg Universitet samtaleterapeutisk behandling af nordjyske borgere med psykiske problemer. Behandlingen er gratis og varetages af studerende på Psykologistudiets sidste del som led i deres uddannelse til psykologer. Behandlingen sker under tæt vejledning af Universitetsklinikkens stab. Find dem på www.klinik.aau.dk Den sociale skadestue (Aalborg) Her tilbydes uformelle og uforpligtende samtaler i aften- og nattetimerne. Der tages udgangspunkt i det, man selv har lyst til at tale om, hvad enten det er ensomhed, angst eller noget helt tredje. Der er ingen tidsbestilling, man er 100 % anonym, og der føres ikke journaler. Find dem på www.densocialeskadestue.dk 6

Headspace Headspace er et åbent anonymt tilbud tilbud til alle mellem 12 og 25 år, og man kan henvende sig direkte fra gaden uden forudgående tidsbestilling, om alt fra konflikter med familien og venner, tristhed, ensomhed, boligsituation og meget andet. Man kan også henvende sig på chat, sms eller mail. Find dem på www.headspace.dk Studieliv Har du lyst til at vide noget om Aalborg som studieby, kan du på www.studyaalborg.dk finde artikler om Aalborg skrevet af studerende for studerende. I Esbjerg samarbejder alle videregående uddannelser om www.studiebyenesbjerg.dk. Her skriver bl.a. nuværende studerende for at gøre opmærksom på alle Esbjergs muligheder for studerende. evejledning evejledning er et tilbud til alle, der har brug for vejledning om uddannelser og erhverv. evejledning kan svare på spørgsmål om alle typer uddannelser og kan hjælpe med at få et overblik over mulighederne. Find dem på www.ug.dk/evejledning Studievalg Studievalg vejleder om alle videregående uddannelser i Danmark, og er for mange unge en vigtig hjælp til valg af uddannelse. Du kan finde landets syv studievalgscentre på www.ug.dk/studievalg 7

Principper for Etik i Vejledningen Udformet og udgivet af FUE, Fællesrådet for foreninger af uddannelses- og erhvervsvejledere. FUE er en paraplyorganisation for danske vejlederforeninger. Principperne for etik i vejledningen hviler på en opfattelse af uddannelses- og erhvervsvejledning som en proces, der foregår i et samspil mellem oplysning, undervisning, praktiske aktiviteter og individuelle samtaler, og som kan danne grundlag for valg af uddannelse, erhverv og karriereforløb samt de levevilkår, der knytter sig dertil. Vejledning spænder således fra vejledningsaktiviteter i forhold til børn og unge til vejledning af voksne fra vejledning i og til grunduddannelser til vejledning i forhold til efter- og videreuddannelse og karrierevejledning, og omfatter vejledning ansigt til ansigt såvel som virtuel og IT-vejledning. I videnssamfundet er livslang læring et nøglebegreb, og livslang vejledning er et naturligt og støttende bidrag hertil. Vejledning sker altid i en kontekst under vilkår og rammer der ofte har en institutionel sammenhæng og en politisk og samfundsmæssig forankring. Konteksten kan repræsentere mål og interesser på et samfundsmæssigt plan, som ikke altid er i overensstemmelse med borgerens interessefelt. Skismaet herimellem repræsenterer et af vejledningens markante og klassiske spændingsfelter og udgør en grundlæggende baggrund for behovet for og nødvendigheden af at have etiske principper for vejledningen. Principperne for etik i vejledningen er formuleret ud fra to grundlæggende forudsætninger: ETIK OG DET GODE LIV Etik udtrykker bestræbelserne for at gøre det gode og overvejelserne over det gode liv med og for den anden. Den professionelle vejleder er først og fremmest bundet af hensynet til borgeren, og professionens etik bygger på at vejlederen er dybt forpligtet af dette hensyn. Det er en nødvendig forudsætning for borgerens tillid til vejlederen og dermed for vejlederens mulighed for at udføre sit arbejde. Det er således en grundlæggende værdi for vejledningen at fremme borgerens velfærd og livsvilkår. ETIK OG PROFESSIONEL ANSVARLIGHED Vejledning kan have afgørende betydning for den enkeltes muligheder og valg - og vejlederens ansvar er tilsvarende stort. Det er derfor vigtigt, at vejledere er opmærksomme på professionens særlige kendetegn og den professionelle ansvarlighed, der følger heraf. Vejlederen har således ansvar overfor den vejledningssøgende borger - og sikrer at al information til borgeren er korrekt, saglig, ajourført og fyldestgørende 8

egen professionalitet - og opbygger og udvikler sin professionalitet ved at ajourføre og udvikle sine vejlederkompetencer kolleger og ledere -og udvikler og vedligeholder samarbejdet med kolleger og ledere med henblik på at fremme den bedst mulige indsats på vejledningsområdet lovgivere, myndigheder og organisationer - og er aktiv i udviklingen af en etisk funderet og relevant vejledningsindsats i forhold til borgernes behov RESPEKT Grundlaget for al vejledning er respekt for borgeren og anerkendelse af borgerens ret til selvbestemmelse. Vejlederen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes integritet, værdighed og suverænitet i forhold til valg og beslutninger om uddannelse, erhverv og levevilkår. Samtidig skal vejlederen stimulere og udfordre borgeren til at reflektere over sine muligheder og valg. LIGEVÆRDIGHED I vejledning skal borgeren mødes med anerkendelse, ligeværdighed og uden fordomme overfor køn, alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, sociale status og uddannelsesmæssig baggrund. Vejlederen skal anerkende og respektere mangfoldigheden blandt mennesker. UAFHÆNGIGHED Vejledningen skal varetage borgerens interesse og skal være neutral og uafhængig af politiske interesser, institutioners interesser eller andre særinteresser. Vejledning vil altid foregå i en kontekst og vil således altid være afhængig af tid, sted, relationen mellem vejleder og borger, den institutionelle sammenhæng og de sociale og samfundsmæssige vilkår og muligheder. Fuldstændig neutralitet og uafhængighed er derfor ikke mulig, men er værdier vejlederen skal efterstræbe ved at oppebære en bevidsthed om magt- og kontekstrelationen mellem vejleder og borger og ved at have borgerens interesser og livsudfoldelse i fokus. ÅBENHED Det skal gøres klart for borgeren i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, vejledningen foregår. Hvis vejlederen har en særlig underretningspligt skal det gøres tydeligt for borgeren. I tilfælde hvor vejlederen varetager funktioner der indebærer kontrol og begrænsning i forhold til borgeren skal det gøres klart for borgeren. Det gælder eksempelvis hvis vejlederen som medarbejder ved en institution har opgaver i forhold til visitering og rekruttering til uddannelse eller aktivering. TILLID Vejledningen skal bygge på et gensidigt tillidsforhold og nærvær mellem borger og vejleder. Har vejlederen brug for at drøfte borgerens situation med andre, må det kun ske med borgerens tilladelse. I tilfælde hvor vejlederen i henhold til lovgivningen har pligt til at videregive oplysninger til myndigheder, skal vejlederen samtidig meddele borgeren, hvilke oplysninger der videregives. Vejlederen må kun videregive konkrete oplysninger og ikke vurderinger om personlige forhold. 9