Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet

Transkript

1 Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere, konference den 25. november 2008 I det følgende vil jeg beskrive den støtte, som gives til studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap på Rådgivnings- og støttecentret ved Aarhus Universitet. Rådgivnings- og støttecentret er foreløbigt det eneste af sin art som varetager en koordineret indsats over for studerende med studiemæssige vanskeligheder på de videregående uddannelser i Danmark. Centret blev oprindeligt etableret i 1997 som et studiecenter for synshandicappede. I 2001 blev centret omorganiseret til et bredere Studiecenter for studerende med særlige behov, der rettede sig mod tilpasning, kompensation og støtte på universitetsuddannelserne for personer med en funktionsnedsættelse. Det skete dels på baggrund af vedtagelsen af Lov om specialpædagogisk støtte, der skulle sikre integration af studerende med handicap på uddannelse gennem kompenserende støtte og vedtagelsen af Sektoransvarlighededsprincippet, ifølge hvilket universitetet overtog ansvaret for studerende med handicap fra Socialministeriet. I 2004 tog centret navneforandring til Rådgivnings- og støttecentret og ansatte i samme ombæring en rådgiver, Anders Dræby Sørensen, der specifikt skulle udvikle og udbygge den specialpædagogiske indsats over for studerende med psykiske lidelser psykosociale handicap. Ved udgangen af 2008 har centret omkring 1000 aktive studerende tilknyttet, hvoraf de 250 er studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap. Rådgivnings- og støttecentrets overordnede mål er at arbejde for et inkluderende universitet ved at forbedre mulighederne for deltagelse i læringsmiljøet og læringsprocesserne på universitetets uddannelser for studerende med specifikke studiemæssige vanskeligheder. Denne målsætning skal samtidig ses i lyset af den officielle danske handicappolitik, ifølge hvilken personer med handicap skal inkluderes i samfundet. Uddannelse betragtes i den forbindelse som den primære vej til inklusion på arbejdsmarkedet og dermed i samfundet.

2 Rådgivnings- og støttecentrets inkluderende indsats over for studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap er baseret på tre overordnede principper. Princip 1 Generel inklusion Rådgivnings- og støttecentrets indsats over for studerende med psykosociale handicap er først og fremmest baseret på et princip om generel inklusion i uddannelses- og arbejdsmarkedskontekst. Målet er således at støtte de studerendes deltagelse i det læringsmiljø og de læringsprocesser, som uddannelsen i en bred forstand danner rammerne om med henblik på at udvikle deres handlepotentialer i forhold til den fremtidige arbejdssituation. Støtten finder derfor også sted på uddannelsesinstitutionen som en del af læringsmiljøet og ikke ved at tage de studerende ud af deres studiemiljø og give dem specialundervisning på en ekstern institution. Rådgivnings- og støttecentret er en integreret del af universitetssystemet og indsatsen er rettet mod at fascilitetere de studerendes deltagelse i læringsprocesserne og læringsmiljøet inden for rammerne af systemet. Målet hermed er dels at undgå, at støtteindsatsen finder sted som et tilbud, der er uafhængigt af og ikke forbundet med de studerendes uddannelsesforløb. Samtidig er målet at undgå, at de studerende klientgøres og ekskluderes ved at blive underlagt et specialpædagogisk tilbud, der ikke er en del af deres øvrige uddannelsesmiljø. Ambitionen er nemlig at støtte de studerende som studerende i en bedre deltagelse i det sociale liv, læringsmiljøet og læringsprocesserne på selve uddannelsesinstitutionen. Princip 2 Studerende som studerende Dette leder frem til det andet princip, som består i, at Rådgivnings- og støttecentret lægger vægt på at møde alle studerende som studerende. Den studerende betragtes således som en person med et psykosocialt handicap i en bestemt uddannelsessammenhæng eller med andre ord som en studerende med nogle individuelle studiemæssige vanskeligheder Derfor lægges der også vægt på, at indsatsen ikke tager udgangspunkt i den psykiatriske diagnose, som de studerende har. For det første fordi målet med indsatsen ikke er behandlende men give de studerende bedre mulighed for at blive fastholdt i at gennemføre en uddannelse med henblik på at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor anskues de studerende ikke ud fra en patologisk afvigelse fra en psykisk normal funktionsevne, der skal behandles. De anskues ud fra nogle individuelle vanskeligheder i forhold til at kunne deltage i uddannelsens læringsmiljø og læringsprocesser. Hermed er der heller ikke bare

3 tale om at støtten skal tage form af kompensation i forhold til psykiske vanskeligheder, fordi der heri ligger noget passivt. I stedet retter indsatsen sig så vidt muligt mod en udvidelse af handlemuligheder eller kompetenceudvikling i forhold til at kunne deltage på lige fod med andre. Disse studerende skal opfattes som studerende, der skal leve op til de samme krav om kvalitet og mål i uddannelsen som alle andre, men ud fra deres individuelle situation. Derfor tages der også udgangspunkt i de studerendes egen oplevelse af vanskelighederne ud fra den livssituation, de er i. Ambitionen er at møde de studerende som hele personer med et studieliv. Lige så vel som de ikke skal identificeres med en diagnose og klientgøres, er det også vigtigt at man ikke ender i den anden grøft og kommer til at understøtte en proces, hvor disse personer ensidigt kommer til at identificeres sig med at være studerende. Som det ses hos så mange andre personer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet i dag, kan der nemlig også ligge en stor risiko for stress og eksistentiel tomhed ved at man som menneske investerer for meget af sin identitet og sit liv i en ensidig arbejds- eller studiefunktion. Princip 3 Proaktiv indsats At der lægges vægt på de studerendes egen oplevelse af situationen henviser samtidig til, at indsatsen så vidt muligt skal være proaktiv. Målet med indsatsen er ikke bare at skabe kompensation og tilpasning men at fremme de studerendes egen evne til at mestre tilværelsen. Derfor sigter indsatsen mod at være ressource- og kompetenceudviklende og afklarende, så de studerende i højere grad kan fungere som aktive medspillere i samfundet, der er aktivt inddraget i udformningen af deres liv og uddannelsesforløb. De studerende skal ikke ensidigt holdes ansvarlige for deres liv og uddannelse men lære at forholde sig til deres eget ansvar, så de ikke ender i en passiv patient- eller klientrolle. Den specialpædagogiske indsats ser det som en af sine udfordringer at lade de studerende forholde sig til deres eksistentielle fordring om hvad de vil, skal og ønsker med deres liv. Snarere end at foreskrive mål med tilværelsen for de studerende, er indsatsens mål at på den ene side at være garant for uddannelsessystemets krav og kvalitet og gennemførelse men samtidig også at være i stand til at møde de studerende som personer med individuelle mål, ønsker og forventninger til tilværelsen. De studerende skal hverken bruge støtteindsatsen eller deres diagnose som en sovepude men udfordres i deres stillingtagen til tilværelsen. Den specialpædagogiske indsats over for studerende med psykosociale handicap og psykiske lidelser

4 Selve indsatsen over for universitets studerende med psykosociale handicap er baseret på 4 forskellige typer af tiltag: 1. Faglig kompetenceudvikling og mestring Studerende med psykosociale handicap oplever ofte vanskeligheder med deltagelse i de konkrete faglige læringsprocesser og i det faglige læringsmiljø. Vanskeligheder med at deltage i det sociale miljø eller vanskeligheder med koncentration, hukommelse og udholdenhed kan gøre det vanskeligt at deltage i den faglige læring. Derfor tilbydes disse studerende ofte akademisk faglig studiestøtte, som er baseret på en forestilling om, at et universitetsstudie er at sammenligne med et praktisk håndværk. Ud fra et mesterlæreprincip tilknyttes den studerende en faglig mentor, som typisk er en ældre studerende eller en færdig kandidat fra samme fagområde. Ordningen er formaliseret gennem SU styrelsens SPS ordning og mentoren får løn for det, så der er tid til den studerende. 2. Social og personlig kompetence- og ressourceudvikling Mange studerende med psykosociale handicap oplever sociale og personlige vanskeligheder og udfordringer i deres studie, som ikke kan afhjælpes gennem den faglige studiestøtte men som afhjælpes gennem rådgivningssamtaler med en pædagogisk psykologisk rådgiver. Rådgivningsforløbets formål er at forøge den studerendes læringsmuligheder ved at hjælpe den studerende til at håndtere de specifikke studierelaterede følelsesmæssige, adfærdsmæssige og tankemæssige vanskeligheder omkring den konkrete deltagelse i det faglige læringsmiljø på uddannelsen, der hverken varetages i det faglige studiestøtteforløb eller inden for rammerne af det psykiatriske behandlingssystem. Det være sig vanskeligheder omkring deltagelse i f.eks. sociale relationer til andre studerende og ansatte på uddannelsesstedet og evnen til at håndtere studierelaterede præstationer og forventninger, der ikke alene udgør en nødvendig betingelse for at kunne deltage i den faglige læring på en tilstrækkeligt kompetent måde men også udgør en nødvendig betingelse for at kunne få optimalt udbytte af det faglige studiestøtteforløb. Rådgivningsforløbet omfatter således læringsorienterede samtaler omkring psykiske problemer, der er konkret knyttet til gennemførelsen af studiet. Disse samtaler fokuserer på direkte intervention i den studerendes psykiske vanskeligheder på en måde, der

5 samtidig ikke dækkes i en eventuel behandling, og de må varetages af personer, der har tilstrækkelig uddannelse inden for det pædagogiske og psykologiske fagområde. 3. Kompensation For flere studerende med psykosociale handicap er det nødvendigt at sætte ind med decideret kompensation for deres studiemæssige vanskeligheder. Det kan være at deres studiearbejdsevne er påvirket i en sådan grad, at de skal have udarbejdet en særlig studieplan eller have dispensation fra nogle bestemte eksamensregler. Det hjælper Rådgivnings- og støttecentret med ud fra den indstilling, at der kun må være tale om kompensation og aldrig positiv særbehandling. Det er vigtigt især for de studerendes egen skyld at alle studerende skal leve op til de samme krav om kvalitet og mål i uddannelsen og ender med at få et eksamensbevis, der er lige så meget værd, som det alle andre får. I nogle tilfælde kan kompensationen være særlige hjælpemidler, som f.eks. en diktafon, der kan gøre det muligt at optage undervisningen, hvis problemer med opmærksomhed eller koncentration, gør det vanskeligt at være med i timerne på en tilstrækkelig måde. For studerende med et mere omfattende psykosocialt handicap er det desuden muligt at søge handicaptillæg til SU, der skal kompensere for, at de ikke kan varetage et studiejob ved siden af studiet og på den måde supplere deres ordinære SU. 4. Miljø- og holdningspårvirkning Den sidste type tiltag består i miljø- og holdningspåvirkning inden for uddannelsessystemet. Lige som i resten af samfundet er der her mange fordomme over for personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap, som kan udgøre en barriere i forhold til deltagelsen i læringsmiljøet og læringsprocesserne. Nogle af disse fordomme vil i sig selv forsvinde i takt med at det bliver mere almindeligt at se personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap som en naturlig del af studiemiljøet. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at informere lærere, medstuderende og andre om de særlige forhold, der gør sig gældende for studerende med psykosociale handicap. Det er dog også vigtigt, at man i den forbindelse ikke kommer til at pakke disse studerende ind i vat men sørger for at de får mulighed for at være studerende som alle andre.