Overgange set fra en brugers perspektiv Ved Jeppe Forchhammer
Hvem er jeg? Jeg hedder Jeppe Forchhammer og jeg er 27 år. Jeg er født spastiker, fordi min mors livmoder sprang under fødslen. Jeg fik ikke ilt nok, og det gik så også ud over min tale. Jeg vil nu give et indblik i, hvad jeg som ASK bruger, har tænkt om nogle at mine overgange i mit liv
Fra specialskole til stu på Egmont Højskolen Jeg vil gerne starte med at snakke om mit skift fra min folkeskoletid på Geelskovsskolen til Egmont højskolen. Jeg var 17 et halvt år da jeg flyttede 300 km væk fra min familie. Ja det var en stor udfordring. Dengang syntes jeg at det var uretfærdigt for der var ikke lige nogle som kunne bliss af de "normale" elever. Så jeg følte mig ret alene i verden, mellem en masse mennesker som ikke rigtigt forstod hvad jeg forsøgte at sige på mit bliss system. Så Jeg havde sgu rigtigt meget hjemve det første stykke tid på Egmont. Min mor fortæller mig stadigvæk i dag om den overgang, fra jeg skrev til hende hele tiden, til, at hun ikke hørte fra mig længe. Og selvom vi var lidt uenige om hvad længe var, så er det i hvert fald rigtigt at jeg og mine hjælpere måske ikke lige fik ringet eller skrevet hjem så tit, efter jeg først var kommet over min første hjemve.
Fra umyndig til myndig Jeg var som sagt 17 et halvt år da jeg startede på egmont højskolen, det Vil sige at jeg fik stadigvæk lommepenge af mine forældre, mit første semester på egmont. Jeg kan huske at jeg havde svært ved at bruge dem på fx øl og pølser, når de andre gik ned og købte pølser og øl på havnen i weekenden, så jeg syntes ikke rigtigt at jeg kunne gøre hvad jeg Ville. Jeg blev 18 i januar 2008, kort tid efter kom herrerne i em finalen i håndbold oppe i lillehammer i norge. Vi var nogle fra egmont Som fik den vilde ide at vi kunne godt lige nå at kører op og se den lige efter at vi vandt semifinalen. Vi ringede hjem til mine forældre: vi kommer lige forbi efter nogle snekæder til bilen i nat, jeppe siger at de lægger hjemme ved jer. - Ja det gør de, så I kommer bare, sagde min far. Ved midnat tid var vi i herlev, min far kom ud Med snekæderne, nu kunne vi køre mod lillehammer For at se finalen. Der blev jeg voksen syntes jeg selv.
Fra umyndig til myndig fortsat Jeg skulle også lige pludselig flytte fra børneafdelingen til voksen afdeling i herlev kommune. De stillede selvfølgelig spørgsmålstegn til hvor skrab jeg var oven i mit hoved Så derfor sendte de en neuro-psykolog hjem til mig sommeren 2008, For at snakke Med mig. Da han havde snakket Med min mor og jeg i cirka 5-10 minutter sagde han: ja okay. jeg skriver bare til herlev, at jeppe er helt Med oppe oven i hovedet, Til blandt andet at varetage arbejds lederrollen. Jeg fik En prøve bpa ordning, imens jeg gik på egmont.
Fra Bliss til Staveplade Jeg er en gammel bliss bruger. I takt med at jeg blev ældre, blev mit ordforråd større. Da var der flere og flere ord som jeg ikke kunne sige på bliss, så jeg begyndte derfor at prøve at stave. Det gik ikke særlig godt til at starte med, men så fik jeg eneundervisning ved to dansklærere i en læse-klinik, der var på Geelsgårdskolen på det tidspunkt. Det hjalp, men mine forældre måtte presse på, så lærerne prioriterede at det var stavning der var væsentligt for mig. Jeg fik nogle værktøjer og nogle huskeregler, og så blev det langsomt bedre. Da jeg stoppede på Geelsgårdskolen og kom på Egmont Højskolen, var der ikke nogle som kunne bliss af de "normale" elever. Så jeg blev tvunget til at stave mere og mere. Men der skulle gå 4 år før bliss pladen blev erstattet af et stykke papir med alfabetet opdelt i fire linjer. Senere hen fik jeg den tatoveret på min underarm..
Jeg har på min underarm fået tatoveret min måde at kommunikere, når jeg staver manuelt. Herefter oplevede jeg, at når jeg kom til et nyt miljø så blev overgangen fra at folk tænkte: Kan han kommunikere? til Nå ja han kommunikerer på en anden måde! - Meget kortere. Derefter skal de bare lære at det er alfabetet opdelt i fire linjer Fra Bliss til Staveplade 2
Jeg tror at fordi jeg har mit stavesystem på min underarm, har jeg ikke lige så store udfordringer med at komme til nye omgivelser, som de ASK brugere som måske har mere komplicerede kommunikationshjælpemidler. Med andre ord tror jeg, at jo enklere vores ASK systemer er, jo mere tør de nye omgivelser "kaste" sig ud i at bruge dem. Fra Bliss til Staveplade 3
Hvorfor så det? Jeg har oplevet at jo enklere min alternative kommunikationsmåde er, jo nemmer er det for mine nye omgivelser, at "kaste" sig ud i at kommunikere med mig. Jeg oplever at jo flere "nye" der er det nye sted, jo mere tør de at snakke med mig. Det kan fx være når jeg er ude og rejse i verdenen. Der kan jeg godt lige at få nogle øl på en bar med mine hjælpere/venner og komme i snak med nogle nice mennesker. Når vi fornemmer, at vores nye venner er klar til at blive præsenteret for hvordan jeg kommunikerer, starter vi altid med at vise dem et ja og et nej. For det er udgangspunktet for at opbygge en samtale. Herefter viser vi min tatovering, så de til at starte med kan prøve at lave et ord. Så kan det altid udvikle sig til flere ord- Og Så vupti : Så har vi har en samtale kørende.
Fra min krop til mine øjene Jeg har som nogle ved, ikke haft øjenstyring hele mit liv. Jeg fik min første øjenstyrede computer da jeg var 19 år gammel. Inden Kommunikerede jeg med meget store kropsbevægelser, Bliss og stavning. På Egmont var der nogle lærere som syntes at jeg kommunikerede lidt for langsomt, tror jeg nok. De var meget opsat på at jeg skulle have en computer med tale. De sagde Jeppe, tror du ikke at du skal hen til Emmy, så vi kan få en computer till dig? Jeg tænkte i starten "Nej, jeg skal ikke blive afhængig af sådan en." Der gik noget tid før jeg blev overbevist. Nu tror jeg at jeg vil lade en lille video fortælle resten af historien. https://www.youtube.com/watch?v=ghznydqy-4s
Fra specialskole til stu på Egmont Højskolen 2 Geelsgårdskolen har lavet en hel roman om hvad jeg var for en ung mand. Der står blandt andet at mit faglige niveau lå på et 5. til 7. klasses niveau. Hvis Egmont højskolen bare havde fulgt det som mit faglig standpunkt, så er jeg ret sikker på, at jeg ikke havde taget 9. klasses afgangseksamen på vuc, allerede det første år jeg gik på Egmont. Med andre ord, tror jeg at I skal passe på med at blive for konkrete når I skal sende ASK-brugeren videre i livet. For så har vi ikke mulighed for at definere og fortælle om os selv på ny. Nu hvor jeg kigger tilbage på dén overgang, så er jeg glad for at jeg fik mulighed for at definere mig selv på ny og bevise at der skete mere oven i mit lille hoved. Jeg kedede mig pænt meget den sidste tid på Geelsgårdskolen, hvor jeg på Egmont blev stimuleret på en helt ny måde.
Fra umyndig til BPA-ordning 2 Da jeg startede på egmont fik jeg en prøve-bpa og Så var planen at jeg skulle have været stoppet på egmont sommeren 2011 med en rigtig bpa-ordning. men så begyndte herlev kommune pludselig, at sige at jeg ikke kunne være arbejdsleder, fordi jeg ikke kunne tale verbalt. Så jeg måtte vente lidt endnu imens min sag blev behandlet. I den tid følte jeg mig meget umyndiggjort og jeg var bange for at miste min frihed, og fx blive tvunget i seng hver aften kl 8 og forklare en ny hjemmehjælper hver nat hvad end jeg nu skulle have hjælp til. Så jeg behøver vist ikke sige at jeg var glad for at få min BPA ordning. Det var nok den vigtigste overgang i mit liv.
Fra formel oplæring til uformel oplæringen I min folkeskole tid, var det pædagoger og lærere og medhjælpere som oplærte hinanden i hvordan jeg skulle have hjælp Og hvad jeg skulle have hjælp til. En professionel oplæringen". Det Vil sige at det hurtigt kom til at blive: han plejer at ville have sine ting gjort på denne her måde. Jeg kom som sagt på egmont som 17 et halvt år. Nu skulle jeg og en af mine gamle hjælpere Som kom og hjalp mig Med at komme lidt væk fra mine forældre en gang imellem i folkeskoletiden, pludselig oplærer tre hjælpere på cirka 4 dage. Samtidigt Med at der skete alt muligt andet som vi også gerne lige ville være med til på højskolen. Jeg tror at mine 3 nye hjælpere kun havde set/prøvet at hjælpe mig en eller to gange med hver ting. Det var Så det. Så måtte vi selv finde ud af resten.
Fra Egmont til at flytte selv Jeg gik på egmont i 12 semestre. I år 2013 blev jeg endelig tilbudt en perfekt stueetages lejlighed i valby. Jeg skulle først finde ud af at det var meget praktisk at lægge en vagtplan for noget tid på en gang, så jeg ikke skulle finde ud af hvem Som kunne komme og hjælpe mig i næste uge hver uge. Selvom jeg tænkte at det ville være meget nice og give frihed til selv at kunne bestemme hvem jeg skulle hænge ud med fra uge til uge, fandt jeg med tiden ud af at det var ret meget arbejde for af få min vagtplan til at gå op. Så jeg begyndte bare at spørge de samme folk om de kunne tage nogle vagter i næste måned, og Så begyndte folk at spørge om de kunne få nogle vagter de næste måneder og Så havde jeg lige pludselig Et fast team.
Spørgsmål? Det var Så det som jeg forberedt, er der nogle Som har nogle spørgsmål, så Vil jeg stave svarene via david min hjælper
farvel og tak (;