PATIENTINFORMATION Halv-protese i knæet (Oxford-knæ) Knæsektoren Ortopædkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade Januar 2012
INDLEDNING Du er blevet tilbudt en operation med en knæ-protese. Vi er klar over, at det kan være svært at overskue behandlingen. Vi har derfor lavet denne pjece, så du bedre kan tage stilling til tilbuddet. Pjecen er inddelt i 7 afsnit, som er markeret med farver: BAGGRUND (side 4-7, markeret med RØDT) Afsnittet fortæller om knæ, slidgigt, knæproteser samt de komplikationer, der kan optræde ved operationen. FORLØBET (side 8-11, markeret med GULT) Her fortælles om ambulatorie-besøg, operationen og hjemsendelsen. Der er også information om kontroller efter operationen. MEDICIN (side 12-13, 12-14, markeret med VIOLET) Du vil efter operationen have behov for medicin bl.a. mod smerter. Dette afsnit forklarer, hvilken hvordanmedicin du skal du tage vil din få brug medicin. for. TIDEN EFTER OPERATIONEN (side14-15, (side15-16, GRØNT) Dette afsnit forsøger at give dig et indtryk af, hvad du kan og må i dagene, ugerne og månederne efter operationen. SPØRGSMÅL OG SVAR (side 16-18, markeret med BLÅT) Du vil have mange spørgsmål om knæ og knæproteser. Spørgsmålene og svarene kan du måske finde i dette afsnit. TRÆNINGSPROGRAM (side 19-23, markeret med BRUNT) Genoptræningen er en vigtig del af behandlingen. I dette afsnit gives vejledning om knæ-øvelser. ERKLÆRINGER OG SKEMAER (side 24-30, GRÅT) Her er forskellige skemaer samlet. Nærmere oplysninger om brugen af disse vil blive givet ved samtalerne før operationen. HUSK DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET
BEHANDLINGSGARANTI Region Midtjylland har en målsætning om, at patienter kan blive behandlet så hurtigt som muligt efter, at man er skrevet på venteliste til operation. Hvis du ønsker at få undersøgt, om der findes andre sygehuse med kortere ventetid end Århus Sygehus eller hvis du ønsker at undersøge muligheden for udvidet frit sygehus-valg (Privathospital) kan du henvende dig til: Region Midtjylland, Patientkontoret Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 78 41 04 44 (man kl. 9-12 og tirsdag - torsdag 10-12). Mail: Patientkontoret@rm.dk Hvis du på trods af ventetiden ønsker at blive behandlet på Århus Sygehus, skal du intet foretage dig. Vi vil så hurtigt som muligt indkalde dig. Patientkiosken Som du nok allerede har erfaret, har du inden kontrollen ved lægen været inde og udfylde et spørgeskema i Patientkiosken dvs. på en computer. Hver gang du møder i ambulatoriet vil vi bede dig om på ny at udfylde spørgeskemaet. Din læge har ikke set og kender ikke din besvarelse. Spørgeskemaet bliver brugt til, at kontrollere kvaliteten af det arbejde vi laver i knæsektoren. 3
BAGGRUND SLIDGIGT Ved slidgigt er brusken i knæet ødelagt. Nogle steder vil brusken være forsvundet, og knoglen under brusken vil være blottet. Hos nogle er alle overflader i knæet ramt af slidgigt, mens der i andre tilfælde alene ses skade på dele af leddet. Slidgigt kan bl.a. skyldes tidligere skader i knæet eller overvægt. Oftest er der dog ingen kendt årsag. Gradvist vil der komme smerte, stivhed, deformation samt besvær med at bøje og strække knæet. Slidgigt i knæet gør som regel ondt og kan betyde, at selv simple ting i hverdagen bliver svære. Der er desværre intet, som kan kurere slidgigten og gøre knæet normalt. Behandlingen rettes derfor først og fremmest mod smerten. Til behandling af smerten i knæet er der følgende muligheder: Medicin (paracetamol, gigtpiller og evt. et morfin-præparat) og blokader Aflastning (vægttab, mindre belastende arbejde) Træning kan mindske smerter og måske udskyde operationen Kileoperation i knæet (tilbydes kun i specielle tilfælde) Knæproteseoperation Hvis du uden held har forsøgt de ikke-kirurgiske behandlinger, kan det blive aktuelt med en operation, hvor der indsættes et kunstigt knæ (knæ-protese). 4
BAGGRUND OPERATION MED KNÆ-PROTESE Et røntgenbillede af et normalt knæ viser god afstand mellem lårben og skinneben, og knoglerne er med pæne, glatte overflader. Afstanden mellem knoglerne er udfyldt af brusk, som ikke kan ses på røntgenbilledet. Hvis slidgigten har ødelagt flere dele af knæet, bliver det nødvendigt med en hel-protese. Ved denne operation erstattes alle overfladerne i knæet med metal og plastik. Til venstre vises røntgenbilleder af et knæ før og efter operation med hel-protese. I nogle tilfælde er det kun den indvendige del af leddet, der er slidt, som vist til højre. Slidgigten kan her behandles med en halv-protese (et Oxfordknæ), som vist længst til højre. 5
BAGGRUND OXFORD-PROTESEN Oxford-protesen (halv-protesen) består af 3 dele, som vist på billedet til højre. De to metaldele fæstnes i knoglen, mens delen af plastik kan bevæges frit. Nederst på siden er protesen vist, efter at være sat i knæet. Protesen kaldes en Oxford-protese, da den er udviklet i Oxford. Protesen fungerer godt. De fleste patienter bliver helt fri for smerte, men evnen til at bøje og strække knæet bliver kun sjældent bedre end før operationen. Undersøgelser tyder på, at mere end 95% af patienter med et Oxfordknæ vil have et velfungerende knæ efter 10 år. Omvendt betyder det, at ca. 5% vil have behov for endnu en operation i knæet i løbet af de første 10 år. Holdbarheden afhænger af mange faktorer. Det er naturligvis vigtigt, at protesen er sat rigtigt ind i knæet, men også belastningen (din vægt og aktivitet) betyder noget. Se side 16. Operationen vil for de fleste patienter blive gjort som en ambulant operation. Det vil sige, at du kommer til sygehuset tidligt om morgenen, du bliver opereret først på formiddagen, og du går hjem igen før aften. Ved operationen fjernes de slidte overflader i knæet, og protesen sættes i. Der vil altid kunne indsættes en knæprotese, der passer til netop dit knæ. 6
BAGGRUND KOMPLIKATIONER Infektion i knæet er en alvorlig komplikation. Risikoen er ca. 1%. Hvis du skulle få infektion i knæet vil der blive behov for en ny operation, og det kan blive nødvendigt at skifte Oxford-knæet ud med en hel-protese. Protesen kan over en årrække gå løs eller blive slidt. Risikoen er ca. 5% indenfor de første 10 år. Der kan i sjældne tilfælde opstå blodprop i benet Sjældent kan der opstå komplikationer i forbindelse med bedøvelsen. RISIKO-FAKTORER Det er meget vigtigt, at både du og vi gør alt for at undgå, at du får en komplikation. Rygere har flere alvorlige komplikationer ved operationer end ikke-rygere. Du anbefales derfor rygestop i perioden 8 uger før operationen, til 8 uger efter operationen. Sundhedsstyrelsens pjece om Rygning og operationer vil blive udleveret i ambulatoriet. Vi skal minde om, at Århus Sygehus er røgfrit område. Et stort alkohol-forbrug (over 7 genstande pr. uge for kvinder, og over 14 for mænd) forøger også risikoen for komplikationer. Hvis dit alkoholindtag overstiger dette niveau, anbefaler sundhedsstyrelsen en pause med alkohol på 4 uger inden operation. Sundhedsstyrelsens pjece om Alkohol og operationer kan udleveres i ambulatoriet. Infektioner andre steder i kroppen kan sprede sig til knæet. Vi anbefaler derfor, at du kontrolleres ved din egen læge for blærebetændelse. Du anbefales også tandeftersyn ved tandlægen inden operationen. Rifter og sår på benet kan medføre infektion i knæet. Du skal derfor være meget forsigtig i et par uger før operationen for ikke at få et sår. Hvis du har et sår på benet, når du kommer til operationen, kan vi blive nødt til at udsætte operationen. Selv en nedgroet tånegl med betændelse kan forøge risikoen for infektion. 7
FORLØBET OVERSIGT Fra du først er blevet undersøgt hos din egen læge, til du har et Oxford-knæ, vil der gå en del tid, og du vil flere gange have været på knæ-afdelingen. I tabellen herunder kan du skrive tidspunkterne op: Mødested Første undersøgelse Knæ-ambulatoriet Ekstra røntgenundersøgelse Røntgenafdelingen Fælles-information Operationsdagen Patienthotellet Sengeafdelingen Telefon-kontrol 1.dag 4 7 dages kontrol Fjernelse af clips ca.14 dage 6-8 ugers kontrol 12 mdr s kontrol Tidspunkt Hjemme Knæ-ambulatoriet Egen Læge Fysioterapien Spørgeskemaer evt. knæambulatoriet I det følgende vil vi fortælle, hvad der skal ske ved hvert af disse besøg. Hvis du deltager i et projekt kan der være flere kontroller og undersøgelser du skal ind til. FØRSTE UNDERSØGELSE Når vi har modtaget en henvisning fra din læge, vil du få tilsendt en ambulatorietid, hvor du vil blive undersøgt af en knæ-specialist. Hvis specialisten mener, at du kan have gavn af en knæprotese, vil du blive tilbudt operation. For at få gavn af en halv-protese må der kun være svær slidgigt i et af ledkamrerne af knæet. Der er derfor brug for en speciel røntgenundersøgelse, som vil blive bestilt. Du vil modtage en indkaldelse fra røntgen-afdelingen. 8
FORLØBET Hvis du bliver skrevet op til operation, vil lægen skrive journal på dig. Du skal have taget hjertekardiogram(ekg) og blodprøver og du skal tale med en narkoselæge, således at alting er klar til operationen. Af og til vil vi skønne, at der er behov for yderligere undersøgelser. Du vil da blive indkaldt til disse undersøgelser. DEN EKSTRA RØNTGEN-UNDERSØGELSE Ved undersøgelsen bliver der taget et røntgen-billede af dit knæ, mens det presses i hjulben-stilling. Endnu et billede vil blive taget med knæet presset i kalveknæ-stilling. Billederne vil blive vurderet af en speciallæge. Hvis der ved denne undersøgelse vurderes, at du ikke er egnet til en halv-protese, vil du blive tilbudt en ny tid til samtale i ambulatoriet og her blive tilbudt en operation med helprotese. FÆLLES-INFORMATION Du vil blive indkaldt til et informationsmøde et par uger før operationen. Mødet varer nogle timer, og det er en god ide, at tage en pårørende med. På mødet vil du sammen med 6-7 andre patienter, som også skal have en halv-protese, modtage information om operationen og genoptræningen. Efter mødet vil en fysioterapeut lære dig at bruge krykkestokke og vise dig øvelser, som du skal udføre før og efter operationen (se side 19). Til sidst skal du i knæambulatoriet, hvor sygeplejersken samler de sidste oplysninger om din medicin og dit helbred. 9
FORLØBET OPERATIONSDAGEN Du skal møde på Afsnit E6-10 kl. 7.15, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske. Du skal være fastende fra klokken 2 om natten før operationen, men vi anbefaler, at du drikker 2 glas vand eller saft umiddelbart før klokken 6 om morgenen, sammen med den medicin du er blevet bedt om at tage. Du klæder om i sengeafsnittet og bliver kørt til operations-gangen. Der anvendes rygbedøvelse (spinalblokade). Herved forsvinder følesans og bevægelighed i benene i ca. 3 timer. Hvis du ønsker det, kan vi foruden rygbedøvelsen tilbyde sovemedicin eller afslappende musik under operationen. For at forebygge infektion gives der antibiotika i en blodåre umiddelbart før operationen. Når bedøvelsen virker, lægges en manchet omkring låret for at lukke for blodtilførslen til knæet, således at operationen kommer til at foregå uden blødning. Ved operationens afslutning gives lokalbedøvelse direkte i knæet. Operationen foretages gennem et ca. 10 cm langt snit på forsiden af knæet. De slidte ledflader fjernes, og Oxford-protesen indsættes. Der gives en lokal-bedøvende indsprøjtning i knæet, såret lukkes, og huden holdes sammen med metalclips. Hvis kirurgen ved starten på operationen opdager, at dit knæ på trods af alle undersøgelser ikke er egnet til en halv-protese, vil du få en hel-protese i stedet for Oxford-knæet. Du vil i så fald blive indlagt. Efter operationen vil du i ca. 3 timer blive observeret på opvågningsafdelingen. Derefter vil du blive kørt tilbage til Afsnit E6-10, hvor du vil blive tilset af plejepersonalet. De vil hjælpe dig med at komme op at gå med krykkestokke. De vil også fortælle dig om den medicin, du skal tage de følgende dage (se side 12), samt give råd og praktiske oplysninger. Det vil være en fordel, hvis en pårørende kan være tilstede, når informationen gives. Først på aftenen går du hjem. Kun hvis du har svær kvalme, svære smerter eller udtalt blødning fra såret vil du forblive indlagt. Forbindingen bør blive siddende, indtil du skal ses i ambulatoriet til 4 7 dages kontrollen, men hvis den bliver utæt pga. af blødning, bør du skifte den. Hvis der skulle komme blødning gennem forbindingen flere gange dagligt, bedes du kontakte afdelingen. Se bagsiden 10
FORLØBET TELEFON-KONTROL Dagen efter operationen vil du blive ringet op af en sygeplejerske fra afdelingen. Sygeplejersken vil tale med dig om din smertebehandling og iøvrigt sikre sig, at det går som det skal. Hav medicin-skema og spørgsmål klar 4 7 DAGES KONTROL Ca. 4 dage efter operationen skal du komme til en kontrol i ambulatoriet. Du vil blive set af en sygeplejerske og en fysioterapeut. Du vil blive vejledt i smertebehandling og bivirkninger og der er mulighed for at tale om andre problemer. Sygeplejersken vil skifte din forbinding og sikre sig at såret er i orden Fysioterapeuten vil vejlede dig i den fortsatte træning og kontrollere din gang. Det vil blive vurderet, om du har brug for en genoptræningsplan Ved kontrollen vil der blive taget et røntgen-billede af dit nyopererede knæ. FJERNELSE AF CLIPS Ca. 14 dage efter operationen skal du have fjernet dine klips ved såret. Husk derfor i god tid at arrangere en tid ved din egen læge. Ud over at fjerne dine sting/klips vil din læge også se på såret og knæet. 6-8 UGERS KONTROL I FYSIOTERAPIEN Du vil blive indkaldt til fysioterapien. Her vil vi høre hvordan det går og undersøge, hvor langt du er kommet med træningen. Og sammen med 4 5 andre instruere dig i et nyt og mere udfordrende træningsprogram. Du skal også udfylde et score skema EFTERKONTROLLER Derefter kan der forekomme enkelte kontroller i form af spørgeskemaer og hvis vi finder det nødvendigt også i ambulatoriet. Sidste kontrol er efter ca. 12 mdr. Erfaringer siger at dit knæ kan blive bedre helt op til to år efter operationen. 11
MEDICIN Når du tager hjem efter operationen,vil du ikke have særligt ondt i knæet, men i løbet af natten og dagen efter kan du få smerter. Det er derfor meget vigtigt, at du følger den plan for smertestillende behandling, som vi anbefaler. Der kan opstå bivirkninger, når du bliver behandlet for dine smerter, især i forbindelse med behandling med morfin lign. stoffer. De hyppigste bivirkninger er døsighed, kvalme, opkastning, forstoppelse og forbigående problemer med at lade vandet. Ibuprofen kan give mavesmerter eller sure opstød, og du skal i så fald stoppe med ibuprofen. Forstoppelse forebygges ved at drikke rigelig væske og spise fiberrig kost samt fra første dag at tage afføringsmidler (bisacodyl og Magnesia). Hvis du skulle få kvalme og/eller opkastning bør du tage en tablet ondandetron 4 mg. Hvis du ikke kan holde kvalmen nede, eller hvis du får andre tegn på, at du ikke kan tåle medicinen, skal du kontakte afdelingen. (Se bagsiden) Det er vigtigt, at du ikke bare stopper med medicinen. Et eksempel på behandling er angivet i tabellen på næste side. Følgende stoffer bruges: Paracetamol er svagt smertestillende. Handelsnavne: Pamol, Panodil, Paratabs, Pinex. Ibuprofen er smertestillende og hæmmer irritation omkring knæet. Handelsnavne: Brufen, Ibumetin, Ibureumin, Ipren. Bør ikke tages på tom mave. Morfin lign. stoffer er stærkt smertestillende. Vi anvender enten Morfin/ Oxynorm, som virker hurtigt (20 30 min.). Hvis ikke det er tilstrækkeligt, kan man supplere med enten Contalgin/Oxycontin, som er langtidsvirkende. Bisacodyl er et middel der fremmer tarmens bevægelser. Handelsnavne: Dulcolax, Perilax, Toilax. Magnesia er et middel mod forstoppelse. Virker blødgørende på tarmindholdet. Indtag rigeligt væske i forbindelse hermed. Ondansetron er et middel mod kvalme. Handelsnavn : Zofran Fragmin er blodfortyndende og hindrer dannelse af blodpropper i benene. 12
MEDICIN Dag Stof Operations-dagen Paracetamol 1 g Contalgin 20 mg el.oxycontin 10 mg 07:00: 13:00 19:00 23:00 00 Ibuprofen 400 mg Morfin 10 mg el. Oxynorm 5 mg Ondansetron 4 mg Fragmin Paracetamol 1 g Contalgin 20 mg el. Oxycontin 10 mg Ibuprofen 400 mg Magnesia 1 g Bisacodyl 5 mg Når smerterne aftager Bisacodyl 5 mg Dag 1-5 efter operationen Efter behov Morfin 10 mg el. Oxynorm 5 mg Ondansetron 4 mg Paracetamol 1 g Contalgin/Oxycontin Aftrappes efter skema, som udleveres i ambulatoriet Bisacodyl 5 mg Morfin 10 mg el. Oxynorm 5 mg 13
TIDEN EFTER OPERATIONEN TRÆNING De første 6 uger efter operationen skal du følge det træningsprogram, som du er blevet instrueret i før operationen. Vi anbefaler, at du lægger noget køligt omkring knæet efter træning. Det er også en god ide, at du ligger med benet højt og vipper med fødderne, når du hviler dig. Begge dele hæmmer hævelse og smerte. Det er vigtigt, at du finder en god balance mellem træning og hvile. For meget træning kan være irriterende for knæet, og for lidt træning kan medføre nedsat funktion af knæet. Ca. 6 uger efter operationen bliver du indkaldt til en kontrol i fysioterapien. Her vil du få undersøgt knæet og sammen med 4-5 andre blive instrueret i et nyt og mere udfordrende træningsprogram. Vi anbefaler træning op mod 1 2 år. DET NYE KNÆ For de fleste opleves den første tid efter operationen som en tid, hvor næsten alt drejer sig om det nye knæ. Mange har i starten problemer med smerter og uro i knæet. Ofte opleves det som et spændebånd, der strammer omkring knæet. Knæ, underben og fod hæver op hos mange i de første måneder efter operationen, og knæet vil i denne tid føles varmere end det andet knæ. Nogle kan have svært ved at bøje og strække knæet i de første uger. Hvis knæet eller såret bliver rødt, meget hævet, med dunkende smerter, eller hvis det siver fra såret, skal du kontakte os. Før du evt. sættes i behandling med antibiotika, på grund af mistanke om infektion ved knæet, bør du henvises til os. Der kan forekomme perioder, hvor du føler, at der ikke er fremgang, eller at det ligefrem går tilbage. Alt dette er normale forløb efter operationen, og langt de fleste patienter vil efter 3 måneder have en fornemmelse af, at det nye knæ er begyndt at fungere godt. Der vil dog fortsat ske bedring i 1 2 år efter operationen. 18 22 24 26 16 28 20 4 6 8 10 12 14 3 13 21 17 23 25 27 19 29 15 11 5 7 9
TIDEN EFTER OPERATIONEN Langt de fleste patienter vil fire måneder efter operationen være i stand til at gå ture i byen og i naturen uden smerter i knæet. Knæet kan også klare udflugter og rejser uden problemer. Metaldetektorerne i lufthavne kan blive aktiveret af knæprotesen, og dette kan give anledning til, at lufthavnspersonalet fører en håndholdt metaldetektor hen over knæet, og problemet vil herefter være løst. ERNÆRING I forbindelse med en knæledsoperation er behovet for energi og protein forøget, fordi kroppen er i en stress-situation. Du bør derfor spise godt med protein ( mælkeprodukter, kød, æg og fisk). Der er derfor heller ikke hensigtsmæssigt at forsøge at tabe sig i de første måneder efter operationen. AKTIVITETER Man får en knæ-protese, for at kunne udføre mange af de aktiviteter, som slidgigten har sat en stopper for. Det vil efter operationen som regel være muligt at leve et helt normalt liv. Med protesen må man gerne gå lange ture, spille golf, spille hygge-tennis og løbe på langrends-ski, hvis man er en god skiløber uden væsentlig risiko for fald og vrid. Der er dog aktiviteter, som du bør undgå. Gentagne tunge løft bør undgås. Ligeledes bør man undgå aktiviteter som løb, hop, badminton, fodbold, squash eller anden idrætsaktivitet med betydelig benbelastning, hurtige retningsskift og stød. Man bør undgå at presse knæet til fuld bøjning ved f.eks. at kravle eller sidde i hug. Hvis du har gener relateret til knæet, er du velkommen til at kontakte afdelingen. Vi kan kontaktes hele døgnet, men det er bedst, at du ringer mellem kl. 10-12. ( Se bagsiden) 15
SPØRGSMÅL OG SVAR Kan slidgigt gå over? Nej. Slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Sygdommen kan dog variere i intensitet, og der kan være perioder, hvor det føles som om, knæet bliver bedre, men disse perioder vil oftest følges af perioder, hvor det igen bliver værre. Fra de første symptomer til behov for kirurgisk behandling går der i nogle tilfælde kun måneder til få år, mens sygdommen i andre tilfælde kan være årtier om at udvikle sig. Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese? Nej. I pressen ser man af og til optimistiske rapporter om brusktransplantation, men teknikken har endnu ikke nået et niveau, hvor den kan anvendes til behandling af slidgigt. Det skal iøvrigt nævnes, at forskning inden for dette område også finder sted i Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Skal jeg opereres før slidgigten bliver for slem? Det bedste tidspunkt for operation er alene bestemt af graden af smerter og besvær med dagligdags aktiviteter. Der er ikke nogen fordel ved at operere knæet tidligt for at undgå, at slidgigten bliver rigtigt slem. Kirurgisk set vil vi altid kunne tilpasse en knæprotese, også selv om slidgigten bliver meget slem. Kan jeg få opereret begge knæ på een gang? Det er muligt at operere begge knæ under den samme operation, men vi vil kun sjælden tilbyde dette. Det er en langt større operation at operere begge knæ samtidigt, og der er derfor større risici forbundet med dette. Yderligere vil man ofte se lindring af smerterne fra det ikke-opererede knæ, når det opererede knæ bliver bedre. Hvor mange knæproteser bliver der sat i om året i Danmark? Det bliver om året isat mellem ca 8000, heraf ca. 10% Oxford-knæ, knæproteser i Danmark. I starten (1970érne) blev operationerne udelukkende foretaget på universitetsafdelinger, mens operationen nu fortages på de fleste ortopædkirurgiske afdelinger. En operation med halvprotese udføres dog kun på nogle få af sundhedsstyrelsen udpegede hospitaler. Skal jeg fortsætte med min vanlige medicin før operationen? Generelt ja. Evt. behandling med blodfortyndende medicin skal diskuteres ved forundersøgelsen, og hos nogle skal denne medicin stoppes før operationen og erstattes af anden medicin. Hvad skal jeg gøre, hvis der er mistanke om infektion ved knæet? Du skal sørge for at blive henvist til os eller kontakte os(se bagsiden) 16
SPØRGSMÅL OG SVAR Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben? Ja. Alle vil få blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop kan der blive behov for mere speciel blodfortyndende behandling. Hvor lang er ventelisten? Ventelistens længde kan variere, og der vil f.eks. være udsving omkring ferieperioder. Såfremt der er lang ventetid kan du evt. kontakte Patientkontoret. Se endvidere side 3. Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt? Det afhænger helt af dit arbejde. For de fleste vil man forvente en sygemelding på 2 mdr. Men du må starte når knæet føles klar til det. Hvis arbejdet belaster knæet, eller hvis der er problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med din egen læge om dette. Hvornår må jeg køre bil igen? Der findes ingen eksakte regler for dette. Du skal være i stand til at føre bilen på fuldt betryggende vis, og skal således være i stand til at bruge det opererede ben til f.eks. katastrofe-opbremsning. Det er dit ansvar at vurdere dette, og det er vigtigt, at du ikke overvurderer knæets funktion. Generelt vil de fleste kunne genoptage bilkørsel, når de kan gå sikkert uden krykker. Patienter, der har bil med automatgear, vil kunne køre bil kort efter operation på det venstre knæ. Du bør også være opmærksom på at indtagelse af stærkere smertestillende stoffer påvirker din evne til at køre bil. Hvorfor har jeg nedsat følesans på ydersiden af knæet? Ved operationen overskæres en lille hudnerve på forsiden af knæet, hvilket medfører nedsat følesans i et område på størrelse med en håndflade på ydersiden af knæet. Som tiden går vil du vænne dig til dette, og det bliver ikke noget problem. Er det normalt, at mit knæ og ben hæver efter operationen? Ja. I de første uger til måneder vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du sidde med benet højt og bruge is-pakninger. Hvor lang tid skal jeg bruge krykker? Dette varierer meget fra person til person. De fleste anvender dog krykker i ca. 1 3 uger efter operationen. 17
SPØRGSMÅL OG SVAR Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen? Du må ikke gå i svømmebad, karbad eller havbad før 2 dage efter, at metalclipsene er fjernet af din praktiserende læge. Såret skal yderligere være uden skorper, og der må ikke være sivning fra såret. Kan jeg knæle og ligge på knæ? Når såret er helet og clipsene fjernet af læge eller sygeplejerske, må du knæle, men du må ikke med din kropsvægt presse knæet til at bøje mere, end du kan bøje knæet i stående stilling. Du må således ikke forsøge at sidde i hug. Du bør også undgå at ligge på knæ længere tid af gangen. Hvornår kan jeg begynde at dyrke sport igen? Når knæets hævelse er forsvundet, og du ikke bliver øm i knæet, kan du forsigtigt forsøge at genoptage nogle af de sportsaktiviteter, som er nævnt på side 16. For de fleste vil det sige en ventetid på nogle måneder. Kan jeg cykle? Ja. Langt de fleste bliver i stand til at cykle igen. En kondi-cykel er god til at træne knæets bøje-evne. Hvis bøjeevnen i knæet bliver bedre end ca. 100º, bør der ikke være problemer. Hvis bøjeevnen bliver mindre, vil man skulle rejse sædet så højt som muligt, og der kan evt. blive behov for en kort pedal-arm på den opererede side. Hvor lang tid skal der gå, før mit andet knæ kan opereres? Vi anbefaler, at man venter til 3 6 måneder efter operationen af dit første knæ, før du kan opereres på det andet knæ. Kan jeg opereres igen, hvis min protese holder op med at fungere? Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen, hvis protesen skulle gå løs. Vi forventer, at ca. 90% af de proteser, som vi nu sætter i, vil være velfungerende om 15 år. Fjernelse af en løs protese og indsættelse af en ny protese kan være en besværlig operation, men de fleste får en god funktion også efter knæ nummer to eller tre. Der vil være ganske få, som får smerter i det opererede knæ, uden at en god forklaring kan findes, og i disse tilfælde vil vi ikke tilbyde fornyet operation. I nogle af disse sjældne tilfælde kan der være tale om smerter, som skyldes nerve-beskadigelse, og dette skal behandles med andre stoffer end de almindelige smertestillende. Er det normalt at knæet er misfarvet/blålig farvet efter operation? Ja, Knæet og hele benet er ofte med større blå mærker som følge af blødning i knæet efter operationen. Det forsvinder igen. 18
TRÆNINGSPROGRAM ØVELSER Øvelserne skal udføres 1-2 gange dagligt. Det er normalt, at du ved træningen bliver øm i knæet og musklerne omkring det. Denne ømhed skal aftage kort efter træningen. Isposer kan med fordel anvendes efter træningen. Øvelser for blodcirkulationen Øvelse 1 Lig på ryggen på din seng med det opererede ben strakt. a) Bevæg fødderne op og ned i roligt tempo. 20 25 gentagelser flere gange om dagen. b) Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned i madrassen. Hold spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen 10 gange. c) Spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen 10 gange 19
TRÆNINGSPROGRAM Øvelser for bevægelighed og styrke Øvelse 2 Lig på din seng. Bøj det opererede knæ mest muligt mens du holder hælen i madrassen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 3 Sid på din seng. Læg et fastrullet håndklæde under det opererede knæ (kan også laves uden håndklæde ). Stræk knæet ud og løft foden. Knæhasen presses samtidig ned i håndklædet. Hold spændingen i 5 sek. Slap derefter af i musklen og lad foden komme ned og hvile på madrassen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 4 Øvelsen skal laves på din seng. Lig på siden med det opererede ben øverst. Stræk øverste ben og løft det skråt bagud og op - hælen først. Sænk benet langsomt igen. Vær opmærksom på at overkroppen ikke må falde bagud. Gentag øvelsen 10 gange. 20
TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 5 Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne i underlaget, spænd sædemusklerne og løft bagdelen. Hold stillingen i 5 sek. og sænk langsomt igen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 6 Sid på en stol med det opererede ben på en klud eller plastpose. Pres foden ind under stolen, så langt den kan komme. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 7 Sid på en stol med fødderne på gulvet. Stræk det opererede knæ helt ud, så foden løftes fra gulvet. Låret skal under hele øvelsen have kontakt med stolen. Gentag øvelsen 10 gange. 21
TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 8 Sid på kanten af en stol med det opererede ben strakt og det raske ben bøjet. Fæld fremover mens ryggen holdes ret og pres ned på det opererede knæ. Du skal mærke en stramning i knæhasen og bag på låret. Hold stillingen og presset i 30 sek. Gentag øvelsen 3 gange. Øvelse 9 Stå med let afstand mellem fødderne og vægten ligeligt fordelt på begge ben. Støt dig til et bord eller en stol. Kom op på tå og stræk knæet helt ud - langsomt ned igen. Løft derefter forfoden fra gulvet, så du kommer op at stå på hælene langsomt ned igen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 10 Stå med let afstand mellem fødderne og vægten ligeligt fordelt på begge ben. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens du bøjer overkroppen fremad og enden tilbage. Stræk benene igen. Hele foden skal holdes i gulvet under øvelsen. Gentag øvelsen 10 gange. 22
TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 11 Stå ved et bord. Træd bagud med det opererede ben strakt og pres hælen i gulvet. Pres hoften frem til du mærker en stramning bag på læggen. Hold stillingen i 30 sek. Gentag øvelsen 3 gange. Øvelse 12 Stå med det opererede ben på en skammel eller et trappetrin. Bøj i knæet ved at presse kroppen frem. Gentag øvelsen 10 gange. Trappegang Stokkene skal altid følge det opererede ben. Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først Ned ad trappen skal du træde med det opererede ben først. 23
KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN Følgende spørgsmål bedes besvaret ved alle ambulante kontroller. Det er en god ide at tænke over det hjemmefra. I ambulatoriet vil du skulle indtaste dine svar på en computer, Patientkiosken, hver gang du er til kontrol. Hvis du har brug for det, kan du få hjælp. Ved besvarelsen skal du tænke på det knæ, som behandles. Ved besvarelsen skal du forsøge at tænke tilbage på knæets funktion over den sidste uge og angive gennemsnitlige værdier. Hvis der f.eks. inden for de sidste uger har været moderate smerter i knæet det meste af tiden og kun een episode med stærk smerte, bør du beskrive smerten som moderat. 1. Hvordan vil du beskrive de smerter, som du normalt har i knæet? 1. Ingen smerter 2. Meget lette smerter 3. Lette smerter 4. Moderate smerter 5. Stærke smerter 2. Har du haft problemer med at vaske og tørre dig (over det hele) på grund af dit knæ? 1. Nej, slet ingen problemer 2. Meget lidt besvær 3. Ja, moderat besvær 4. Ja, meget store problemer 5. Det er helt umuligt 3. Har du på grund af knæet haft problemer med at komme ind i eller ud af en bil eller med at bruge offentlig transport? 1. Nej, slet ingen problemer 2. Meget lidt besvær 3. Ja, moderat besvær 4. Ja, meget store problemer 5. Det er helt umuligt 24
KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN 4. Hvor lang tid kan du gå (med eller uden stok), før du får stærke smerter i knæet? 1. Ingen smerter / jeg kan gå mere end 30 minutter 2. 16 til 30 minutter 3. 5 til 15 minutter 4. Kun meget korte afstande 5. Det er helt umuligt at gå 5. Hvor stærke smerter har du i knæet, når du skal rejse dig op efter at have siddet ned (f.eks. ved middagsbordet)? 1. Slet ingen smerter 2. Lette smerter 3. Moderate smerter 4. Stærke smerter 5. Uudholdelige smerter 6. Halter du på grund af dit knæ, når du går? 1. Sjældent / aldrig 2. Sommetider eller kun når jeg begynder at gå 3. Ja, en hel del, ikke kun når jeg begynder at gå 4. Ja, det meste af tiden 5. Ja, hele tiden 7. Kan du gå ned på knæ og rejse dig op igen? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med moderat besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 8. Har du været plaget af smerter i knæet, når du om natten ligger i sengen? 1. Nej, ingen smerter 2. Kun en enkelt nat eller to 3. Nogle nætter 4. De fleste nætter 5. Hver nat 25
KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN 9. I hvor høj grad har smerter i knæet besværliggjort dit arbejde (inklusiv husarbejde)? 1. Slet ikke 2. Lidt 3. En del 4. Meget 5. Umuligt at arbejde 10. Har du følt, at dit knæ pludseligt giver efter eller svigter? 1. Sjældent / aldrig 2. Sommetider eller kun når jeg rejser mig 3. Ofte, ikke kun når jeg rejser mig 4. Det meste af tiden 5. Hele tiden 11. Kan du selv klare indkøb? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med moderat besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 12. Kan du gå ned ad trapper? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med noget besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 26
FORSKNING OG UDVIKLING I afdelingen arbejder vi konstant med at udvikle og forbedre behandlingen indenfor knækirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har en stor forskningsenhed, som både er nationalt, men også internationalt anerkendt. Det er vores intension, at så mange, som muligt af vore patienter, skal have tilbud om at deltage i denne forskning og udvikling, så vi hele tiden kan forbedre behandlingen. Hvis der er mulighed for at du kan deltage i en af vore forskningsprojekter, vil du få dette tilbudt. Du vil af lægen eller en forskningsmedarbejder få en mundtlig information om forskningsprojektet. Du vil også få en skriftlig information om forskningsprojektet. Ud fra dette skulle du gerne kunne tage stilling til, om du vil deltage i forskningsprojektet. I nogle tilfælde kan det betyde, at du skal komme til ekstra kontroller og undersøgelser, men det er altid overkommeligt. Din deltagelse i et forskningsprojekt er altid helt frivillig. Hvis du af en eller anden grund ikke kan overskue eller ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, kan du blot meddele os dette. Det vil ikke påvirke din ret til din nuværende eller fremtidige behandling eller andre rettigheder, som du måtte have. Vi vil altid tilstræbe at give dig den bedste behandling, som det er muligt. 27
SAMTYKKE-ERKLÆRING På de følgende to sider præsenteres du for en skriftlig samtykkeerklæring. Denne er udarbejdet for at skabe større klarhed omkring, hvilken information du som patient har ret til at modtage vedrørende operation med knæprotese. Du bør modtage information om: - hvorfor du skal opereres - risici hvis du vælger at frabede dig operationen - risici ved operationen - mulighed for anden behandling Idet du underskriver, giver du din tilladelse til, at lægen kan operere dig. Du har ret til at frabede dig information omkring din sygdom og operation, ligesom du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage, hvorved behandlingen ophører. Vi gør opmærksom på, at lægen naturligvis er ansvarlig for den behandling, der udføres. Hvis der opstår spørgsmål til samtykkeerklæringens indhold kan dette forelægges lægen ved det næste ambulante besøg. 28
SAMTYKKE-ERKLÆRING Navn: CPR nr.: Planlagt operation: Helprotese (TKR) Knæskalsprotese (PFR) Halv-protese ( Oxford knæ) Anden operation Højre knæ Venstre knæ Patientens erklæring Jeg erklærer, at jeg er villig til at få foretaget den operation, som er omtalt ovenfor, og jeg accepterer de risici, som er forbundet med operationen. Jeg har gennemlæst pjecen med patientinformation, og jeg har gennemlæst lægens erklæring på modstående side. Jeg forstår, at det ikke kan garanteres, hvem der vil komme til at foretage operationen. Jeg forstår, at yderligere indgreb kan blive nødvendige under operationen eller i forløbet efter operationen, hvis disse er nødvendige for at redde mit liv eller forhindre alvorlig forringelse af mit helbred. Yderligere indgreb vil i videst mulige omfang blive diskuteret med mig, før de udføres. Jeg forstår, at hvis knæet ikke er egnet til et halvt knæ, vil der blive indsat et helt knæ. Dato Underskrift 29
SAMTYKKE-ERKLÆRING Lægens erklæring Jeg har forklaret operationen til patienten. Jeg har specielt fortalt, at formålet med operationen er: at mindske smerterne i knæet at bedre funktionen af knæet, men hos nogle bliver bøjeevnen ikke bedre end ca. 90º (lårben og skinneben i ret vinkel) at rette eventuel deformation af knæet Jeg har endvidere fortalt, at der findes komplikationer ved operationen, og de almindeligste af disse er: blodprop i benet (risiko ca 1%) med risiko for blodprop i lunge infektion i knæet medførende ny operation og evt. 4-8 ugers ophold på sygehuset (risiko ca. 1%, større risiko ved infektioner andet sted i kroppen, f.eks. tandrodsbetændelse, bensår og blærebetændelse) løsning af protesen medførende ny operation (10-års risiko ca. 5%, større risiko hos meget aktive unge samt overvægtige) slid af protese-delene medførende behov for ny operation (større risiko hos overvægtige samt meget aktive) De følgende er meget sjældne komplikationer: nervebeskadigelse brud på knæskal, lårben eller skinneben komplikationer i forbindelse med bedøvelsen (specielt patienter med hjerte- og lunge-sygdomme) Jeg har endeligt fortalt, at det kan blive nødvendigt, at hvis ikke knæet er egnet til et halvt knæ, vil der blive indsat et helt knæ at give blod-transfusion (risiko ca. 5%) at foretage fornyet operation, hvis såret ikke heler som forventet (risiko ca. 1%). Dato 30 Navn Underskrift
HUSKESEDDEL
HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål. Vi modtager også gerne ris og ros. Knækirurgisk Sektor Ortopædkirurgisk Afdeling E10 Aarhus Universitetshospital - Tage-Hansens Gade 8000 Aarhus C KONTAKTPERSONSORDNINGEN Din kontaktperson er: Frank Madsen Anders Odgaard Overlæge Overlæge Claus Fink Jepsen Overlæge Din kontaktperson vil hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din undersøgelse, behandling og pleje. Kontaktpersonen kontaktes via lægesekretær på 7846 7430. Spørgsmål vedr. venteliste/indlæggelse: lægesekretær Camilla / Hanna på 7846 7093 (ma-fr 10-12). Spørgsmål vedr. sygepleje: Sygeplejerske Tove Demontis på 7846 7440 (ma-fr 10-12) Spørgsmål vedr. fysioterapi/genoptræning: fysioterapeut Anni Hollensen 7846 7350 HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET