NOTAT 4. januar 2017 Journal nr. Oplæg til drøftelse: Nuancerne i netværks og slægtsanbringelser Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund Affødt af drøftelser omkring benchmarking mellem Frederikssund Kommune og ECO-sammenligningskommunerne samt 6-byskommunerne ønskes en mere nuanceret kortlægning af slægts og netværksanbringelser. Igennem de senere år er der kommet forøget interesse i at anvende slægts og netværksfamilier som indsats. Denne udvikling kan ses i lyset af tre forskellige forhold 1 : Omkostningseffektiviteten; flere undersøgelser peger i retning af at det er langt billigere for den enkelte kommune at anbringe i netværk og slægt end i de andre anbringelsestyper. Senest behandles de lavere enhedsomkostninger i den socialpolitiske redegørelse for 2016 2. Value for money; andre undersøgelser viser at børn og unge i slægts og netværksfamilier udvikler en mere hensigtsmæssig adfærd 3. Inddragelse af barnet/den unge i egen sag; med anbringelsesreformen fra 2006 blev det centralt at gøre barnet til en central aktør, hvor netværket blev vurderet for ressourcer, der 1 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 2 Socialpolitisk redegørelse 2016, s. 59. 3 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret
kan bidrager til at støtte dem og kontinuiteten i deres anbringelse 4. Fra 2007 til 2012 er der foregået en kraftig stigning i anvendelsen af netværks og slægtsanbringelser på nationalt plan både når der måles på andelen i forhold til det samlede antal anbringelser 5, og når der måles på andelen i forhold til familieplejeanbringelser 6. Stigningen dækker i midlertidig over betydelige variationer kommunerne i mellem, da en tredjedel af kommunerne i 2012 har oplevet et fald fra niveauet i 2007. Der er ikke umiddelbart nogen rammebetingelser, der kan forklare forskellene: mindre kommuner anvender generelt ikke denne anbringelsesform mere eller mindre. Det samme gør sig gældende ved kommuner med højere omkostningsniveauer, socioøkonomiske forhold eller høj anvendelse af almindelige eller professionelle plejefamilier 7. På denne baggrund udledes; at de lokale traditioner og normer umiddelbart er meget determinerende, for i hvor stor udstrækning denne anbringelsestype anvendes 8. Definition af netværks og slægtsanbringelser: Slægts og netværksanbringelser dækker over anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra den unges netværk. Det centrale er tilknytningen, og der behøver ikke at være biologiske bånd. Modsat de almene eller kommunale plejefamilier aflønnes der kun ift. de konkrete omkostninger, der er forbundet med anbringelsen og ikke igennem vederlag, og derudover godkender kommunalbestyrelsen kun anbringelsen ift. den konkrete anbragte og ikke med en generel godkendelse. Det er i særlig grad relationen og tilknytningen, der vægtes højest i godkendelsen, hvilket i praksis betyder at der kan lempes fra de krav, der generelt set stilles til plejefamilier 9. Børnene anbringes typisk grundet forældrenes personlige eller sociale kompetencer (fx psykiske udfordringer eller misbrug). I enkelte kommuner angives årsagerne som: forældrenes kriminalitet, livstruende sygdom, dødsfald eller at barnet har vanskeligheder ved at begå sig socialt. Fælles for anbringelserne i netværks og slægten er at en lavere problemophobning, således at der i sjældnere omfang er oplevet et voldsomt konfliktniveau eller vold mellem forældre, fysisk mishandling, grove omsorgssvigt og fraværende forældre 10 4 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 5 Fra 4,6 pct. til 7 pct. 6 Fra 9,6 pct. til 12,3 pct. 7 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 14 8 Derfor har metodecenteret (Center for innovation og metodeudvikling en medlemsorganisation eget af Regioner og Kommuner) udarbejdet en komparativ caseanalyse af to kommuner, der har øget anvendelsen betragteligt. Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 9 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s. 40 10 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 6 2/6
Herunder beskrives hvilke rationaler, der ligger bag anvendelse af slægts og netværksanbringelse. De dokumenterede effekter ved anvendelsen belyses, ligesom der redegøres for mere individrettede erfaringer og opmærksomhedspunkter fra andre kommuner. Rationaler i netværks og slægtsanbringelserne På den ene side kan miljøskiftet til en almen eller kommunal plejefamilie i sig selv kan anses som gunstigt, fx igennem hensynet til at den negative sociale arv bedre kan brydes ved et sådant skifte. I et kvalitativt studie fra 2005 om 17 socialrådgivers vurderinger af netværks og plejefamilier fremhæves en betydelig skepsis over for slægts og netværksanbringelser. Dette skyldes en bekymring for om et barn ville blive fastholdt i et uhensigtsmæssigt familiemønster, samt at slægtsfamilierne ikke altid fremstod som særligt ressourcestærke 11. Derudover kan der være hensyn til at det tilbageblivende netværk fortsætter som understøttende, fremfor at dette bliver et omsorgsnetværk. Bryder en slægtsanbringelse sammen kan det have store omkostninger for barnet, der risikerer at miste relationen til familien og måske føle skyld over nedbruddet 12. Der er resultater, der peger i retning af den ordinære familiepleje er bedre til at bibeholde de svageste plejebørn i almene uddannelsesog beskæftigelsestilbud. Dette kædes sammen med at der oftere rækkes ud efter understøttende muligheder i den traditionelle familiepleje, ligesom disse anbragte er mere tilbøjelige til at modtage professionel hjælp mod psykisk sygedom. Modsatrettet peges der på at der er kvaliteten i relationerne og tilknytningen, der er afgørende for trivsel og udvikling 13. I vurderingen af netværks eller slægtsanbringelsen vurderes den fysiske/emotionelle omsorg for barnet, om der sørges for kontinuitet og konsekvens i barnets liv samt den emotionelle investering i barnet. Hertil skal det vurderes om en onkel eller lignede kan udvikle sig til at blive en tæt relation ud fra devisen om at relation og tilknytning er dynamiske. Der er foretaget tre studier af SFI (2009, 2010 og 2011), som nuancerer og præciserer nogle forhold knyttet til netværks og slægtsanbringelserne: Barnet føler sig hyppigere som en del af plejefamilien ved slægts og netværksanbringelser. Der opleves færre konflikter med 11 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 12 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s. 42 13 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 3/6
barnet i hverdagen, og der foregår færre nedbrud i anbringelserne (spørgeskemaundersøgelse 2009) Barnet har stærkere netværk under og efter anbringelsen, og ser hyppigere deres egne forældre, plejeforældrene efter anbringelsen, samt andre familiemedlemmer (spørgeskemaundersøgelse mellem anbragte i slægtspleje eller traditionel familiepleje 2011). Barnet eller den unge føler at den har nære voksne at snakke med og føler sig valgt til. Dette knyttes sammen med at placering i slægten betyder at relationer, tilhørsforhold og rolle udvikles og etableres (kvalitative interviews af børn, der enten har eller er anbragte i slægten 2010). Samtidig forbliver barnet oftere i eget nærmiljø. Der peges på at det kan være en fordel for barnet at undgå skoleskift, tab af venner og bekendte i nabolaget. Det kan være lettere for barnet at forklare at man bor hos mosteren eller farmoren, end at man bor i en fremmed familie, ligesom barnet bibeholder sin sociale status, således at det undgår at skulle navigere mellem forskellige sociale miljøer 14. På tværs af internationale studier beskrives netværksfamiliens kærlighed til barnet, som det mest centrale for at der skabes et godt anbringelsesforløb. På denne måde kan netværksanbringelserne ses som den anbringelsesform, der bedst sidestiller udsatte børn med jævnaldrene 15. Samtidig skaber dette ræsonnement helt særlige betingelser for administrationen og forvaltningen på området: Supervision og uddannelse gives i langt mindre udstrækning til netværks og slægtsfamilier, hvilket kan skyldes at familierne er forbeholdne ved at kontakte kommunen, eller an sagsbehandlere ikke vil forstyrre 16. Dette skal samtidig ses i lyset af at netværks og slægtsfamilierne i højere grad oplever konflikter med barnets biologiske familier, og at plejebarnets psykiske og sociale problemer forbedres i takt med kurser, supervision mv. Kurser mv. skal hjælpe til at tilknytningen fortsætter med at have en positiv effekt på anbringelsen. Det indbyrdes forhold i familien kræver administrativt fokus. I en godkendelsesproces kan der opstå store følelser såsom skyld, skam eller følelsen af utilstrækkelighed, fordi der er en historik i familien. Samtidig kan det netop grundet tilknytningen være vanskeligere at afbryde en netværks og slægtsanbringelse, såfremt det ikke går. Der opstår ændrede roller henimod en offentlig familie, hvor ressourcer og svagheder afdækkes. Denne bevægelse kan være svær at håndtere for familien, og der forgår roller og 14 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s. 41 15 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 4 16 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s. 39 ff 4/6
positionsskift internt i familien, hos fx bedsteforældrene, der vælger at tage sig at et barnebarn. Bedsteforældrene kan få modsatrettede følelser, ift. deres eget barn, som måske ikke var en tilstrækkelig forælder, og der kan være hensynet til andre børnebørn. Det betyder ligeledes at samvær og tilsynet kan være vanskelig at styre for den offentlige forvaltning. I nogle situationer kan det være op til det enkelte barn selv at styre samværet, hvilket kan stille barnet i en loyalitetskonflikt. Anden familie/netværk. Såfremt anden familie eller netværket ikke inddrages i godkendelsesprocessen, så kan der opstå modstand ift. anerkendelse af den kommunale proces og beslutning. Det mere praksisorienterede perspektiv åbner op for en anden administrativ tyngde i godkendelsesprocessen og understøttelse af netværks og slægtsfamilierne, således at der ikke opstår nedbrud 17. På denne baggrund arbejder nogle kommuner med kontinuerlig anvendelse af metoder til inddragelse og afdækningen af ressourcer i netværket. Sådanne metoder er målrettet til at nuancere hvilke ressourcer, der er til stede i netværket (genogram, netværkskort, signs of safety, familierådslagning og netværksmøder). Fælles for den aktive indsats henimod at øge anvendelsen af slægts og netværksanbringelser er at processerne ud fra et administrativt perspektiv kan føles tidskrævende, omend tiden kan være godt givet ud 18. Effekter dokumenteret med forskningsresultater Når de forskellige danske, internationale og nordiske effektstudier sammenholdes kan der forventes en effekt ift. stabilitet i anbringelsen og bedre mental sundhed, foruden de økonomiske effekter. Effekterne er beregnet med udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, fordi genstandsfeltet er præget af få danske effektstudier, og fordi undersøgelserne på tværs af landegrænser peger i lidt forskellige retninger. Evidensgrundlaget bag effekterne er dog konsistent på tværs af danske, nordiske og internationale studier, hvad angår stabiliteten i anbringelsen og relationer til forældre, om end det danske studie ikke viser signifikant forskel på slægtsanbringelse og familiepleje. Evidensgrundlaget bag effekter på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug er mindre entydigt og mere svagt, men danske studier viser ikke signifikante forskelle på 17 Undersøgelser viser at der er mindre kontakt mellem slægts og netværksfamilier og forvaltningen, end for andre plejefamilier. Samtidig er der undersøgelser, der viser at i de familier, hvor samarbejdet med forvaltningen opleves som positivt, der opstår der langt færre nedbrud i anbringelserne. Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 18 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 24 5/6
slægtsanbringelser og familiepleje på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet 19. Sammenfattende regnes der med at: Den bedre mentale sundhed resulterer i at den anbragte kommer 25 pct. nærmere normalbefolkningen. De færre og kortere anbringelser resulterer i et lavere offentligt forbrug til ydelser på 50 pct. Mindre anvendelse af forebyggende foranstaltninger betyder 50 pct. lavere omkostninger for anbragte i denne anbringelsestype 20. Ligesom slægts og netværksanbragte klarer sig ligeså godt på en lang række andre variabler (uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet), som ordinært anbragte i familiepleje. Perspektiver i Frederikssund Kommune Familieafdelingen har løbende arbejdet med at øge andelen af slægts og netværksanbringelser, således at der primo januar 2017 er 9 i slægtsanbringelser ud af 49 plejefamilielignende anbringelser (18 %), og vil fortsat arbejde for at øge andelen. 19 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE, Social og Integrationsministeriet marts 2012, s. 55 20 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE, Social og Integrationsministeriet marts 2012, s. 56 6/6