Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sammendrag af resultater for Odense Kommune Region Syddanmark gennemførte i 2010 den første spørgeskemaundersøgelse om de voksne borgeres ( 16 år) sundhed, sygelighed og trivsel. Undersøgelsen blev gentaget i 2013 og omfattede denne gang svar fra 36.551 syddanskere på 16 år eller derover. Dette sammendrag omfatter 2013-undersøgelsens resultater for Odense Kommune. I sammendraget beskrives forekomsten og fordelingen af en række indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel. I sammendraget sammenholdes resultaterne for Odense Kommune (OK) med resultaterne for Region Syddanmark (RSD). Der lægges i sammendraget vægt på, hvorvidt der ses statistisk signifikante forskelle mellem OK og Dette angivet ved Odds Ratio (OR) og tilhørende 95 % sikkerhedsinterval (95 % CI). (95 % CI angives for at give en vurdering af den sande forskel mellem populationerne OK og RSD angivet ved OR). 1 Yderligere lægges vægt på, hvorvidt der ses en statistisk signifikant udvikling i OK fra 2010 til 2013 (95 % CI angives for at give en vurdering af den sande udvikling i populationen OK med 95 % sandsynlighed). Endvidere er det med en gennemført Sundhedsprofilundersøgelse både i 2010 og 2013 muligt at se på udviklingen (monitorere). Dog kan sundhedsprofilens data ikke bidrage til at forklare, hvad der har været årsag til observerede ændringer. Sundhedsprofilens data er ikke egnet til at evaluere effekten af gennemførte kommunale tiltag, men kan blandt andet bruges fremadrettet til prioritering mellem indsatsområder og til planlægning af indsatser. 2 Tabeller og sidetal angivet i fodnoter refererer til Sundhedsprofilrapporten for RSD (www.regionsyddanmark.dk/sundhedsprofil). 1 I dette sammendrag er valgt en OR, hvor der er justeret for alder, køn og uddannelsesniveau. Dvs. OK og RSD sammenholdes under forudsætning af, at køns-, alders- og uddannelsesfordelingen er ens i de to populationer. Se definition på OR s.37 i rapporten og 95 % CI (sikkerhedsgrænser) s.32. 2 Designet for undersøgelsen er et tværsnit. En tværsnitsundersøgelse giver et øjebliksbillede og kan pege på sammenhænge, men kan ikke påvise, hvad der er årsag, og hvad der er virkning (kausal sammenhæng). 1

Væsentligste resultater for Odense Kommune Andel af både daglige rygere og storrygere i OK er faldet fra 2010 til 2013 med hhv. -4,1 % for daglig rygere og -1,9 % for storrygere. Endvidere har OK for begge grupper én af de laveste andele i I OK ses et fald fra 2010 (24,4 %) til 2013 (22,2 %) på -2,2 % i andel borgere, som overskrider lavrisikogrænse for alkoholindtag på en typisk uge ( 7, 14 genstande). Denne andel er dog større i OK end den gennemsnitlige andel i RSD (19,1 %). Endvidere ses der ikke samme positive udvikling for andel af borgere i OK, som overskrider SST højrisikogrænse ( 14, 21 genstande pr uge). Yderligere er andelen på 32,3 % borgere i OK, som jævnligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, større end det generelle billede i RSD (26,7 %). Knap hver tiende (9,6 %) borger i OK vurderer, at deres fysiske helbred er dårligt. Denne andel af borgere er et fald fra 2010 på -2,1 %. Samtidig er andelen i OK den laveste i Knap hver ottende borger (11,9 %) i OK vurderer deres mentale helbred som værende dårligt. Denne andel er lidt højere end det generelle billede i RSD på 10,9 %. Andelen af borgere, som meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, er høj i OK (17,5 %). Her overgår OK samtlige andre kommuner i RSD og andelen i OK er således højere end gennemsnittet i RSD (14,7 %). Endvidere er andelen af borgere i OK, som meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, steget med 2,1 % fra niveauet i 2010 (15,4 %) til 2013 (17,5 %). Yderligere angiver knap hver fjerde (24,2 %) i OK højst stressniveau målt ved PSS 3. Dette afviger ikke fra den generelle forekomst i Omtrent hver tiende borger (9,5 %) i OK vurderer egen eller familiens økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig, hvilket er én af de største andele i De hyppigste sygdomme og lidelser i OK er slidgigt (17,2 %), forhøjet blodtryk (17,2 %) og allergi (21,7 %). Der ses et fald i andelen af borgere med diskusprolaps eller andre rygsygdomme fra 15,8 % i 2010 til 12,8 % i 2013. Andelen af borgere i OK, som spiser frugt dagligt, er faldet betydeligt med -8,1 % fra 2010 (66,3 %) til 2013 (58,2 %). Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK den laveste andel af moderat eller svært overvægtige borgere. Andelen i OK er på 46,2 %. Samtidig er der i OK sket en stigning i svært overvægtige på 1,9 %, dvs. fra 12,5 % i 2010 til 14,4 % i 2013. I OK er andelen 4, der har 3-5 risikofaktorer, faldet fra i 2010 at ligge på 6,4 % til i 2013 at ligge på 4,8 %. Dvs. der ses fra 2010 til 2013 et fald på -1,6 % i OK. Sammenholdt med de andre kommuner i RSD, står OK for det største fald i andelen af borgere, der har ophobet 3-5 risikofaktorer. Dog ses kun små kommunale variationer. Der er sket et mindre fald (på -2,2 %) i andelen, der har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder fra 79,1 % i 2010 til i 76,9 % i 2013. Dette er ligeledes det generelle billede i I forhold til sociale relationer ses i OK et fald i andelen af borgere, som aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Faldet er på -1,3 % fra 5,3 % i 2010 til 4,0 % i 2013. 3 Tabel 2.4.6 4 Denne andel er alene køns- og aldersjusteret. Andre andele angivet i dette sammendrag er også justeret i forhold til uddannelsesniveau. 2

Svarprocent og opmærksomhedspunkter I OK modtog 5000 borgere spørgeskema til undersøgelsen. Heraf svarede 3.174 borgere, hvilket giver en svarprocent på 63,5 %. Til sammenligning opnåede RSD en samlet svarprocent på 64,9 %, hvilket er tæt på regionens mål om en svarprocent på 65 %. I 2010 var svarprocenten i OK 64,4 % vs. 64,6 % i 5 I forhold til tolkning og overførbarhed af Sundhedsprofilundersøgelsens resultater er det værd at være opmærksom på bortfald, vægtning, repræsentativitet og talusikkerheder i undersøgelsen (s.28-29 og s.38). Sociodemografisk befolkningssammensætning i Odense Kommune (kilde: Danmarks Statistik) Pr. 1. januar 2013 havde OK 159.000 indbyggere 16 år. Sammenholdes OK med de andre kommuner, har OK fhv. mange indbyggere, hvor en relativt stor andel er 16-24 år (18,3 % i OK vs. 13,9 % i RSD), mens en relativt lille andel borgere er 65 år (19,7 % i OK vs. 23,4 % i RSD). 6 Blandt de 15-69-årige borgere i OK har 27,6 % grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Til sammenligning har i alt 31,7 % i RSD grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK således én af de laveste andele af borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Samtidig har OK den største andel af borgere med en lang videregående uddannelse (7,0 % i OK vs. 4,3 % i RSD) og én af de største andele af borgere med mellemlang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau (16,8 % i OK vs. 14,2 % i RSD). 7 OK er den kommune i RSD, som har procentvis flest ugifte (41,8 % i OK vs. 32,9 % i RSD) 8. Dette hænger sammen med alderssammensætningen i OK, med relativt mange unge borgere. Endvidere er OK den kommune i RSD med størst andel af borgere med ikke-vestlig baggrund (9,4 % i OK vs. 5,0 % i RSD) og mindst andel af borgere, som er etnisk danskere (86,5 % i OK vs. 91,2 % i RSD) 9. Undersøgelsens hovedresultater I det følgende beskrives resultaterne fra de undersøgte temaer: helbred og trivsel, sygelighed, sundhedsadfærd, kontakt til egen læge, sociale relationer og psykisk arbejdsmiljø. Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Det er velkendt, at en persons vurdering af eget helbred er en særdeles god indikator til at forudsige sygelighed og dødelighed (1-3). Det estimeres at 134.700 borgere (84,7 %) i OK angiver, at de har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred 10. Det generelle billede i RSD viser, at andelen generelt er større blandt mænd end blandt kvinder og falder overordnet med stigende alder. 5 Tabel 1.4.1 6 Tabel 1.3.1 7 Tabel 1.3.2 8 Tabel 1.3.3 9 Tabel 1.3.4 10 Tabel 2.1.7 3

Udvikling i OK fra 2010 til 2013 viser en tendens til, at flere i 2013 oplever, de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred. I 2010 var andelen på 82,8 %, dvs. en stigning på 1,8 % (dog ikke statistisk signifikant). 11 Frisk nok Et andet mål for borgernes selvoplevede helbred og helbredsrelaterede livskvalitet er, hvorvidt de føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til. Borgerne i OK er i 2013 blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, samt hvordan de vil bedømme deres livskvalitet. I alt 72,1 % svarer, at de for det meste føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til. Dette afviger ikke fra det generelle billede i 12 (Spørgsmålet indgik ikke i 2010 undersøgelsen). Livskvalitet Livskvalitet omhandler - ligesom selvvurderet helbred - individets subjektive vurdering af trivsel, velbefindende og tilfredshed med livet. Men livskvalitet handler også om individets oplevelse af det omgivende miljø og af de levevilkår, som danner rammen for individets liv; fx bolig- og arbejdsforhold, tilknytning til sociale netværk, miljømæssige påvirkninger osv. (4-5). Fire ud af fem (80,0 %) borgere i OK vurderer deres livskvalitet som særdeles god eller god. Dette afviger ikke fra det generelle billede i 13 I RSD er andelen mindst i aldersgruppen 75 år eller derover for både mænd og kvinder. Andelen med særdeles god eller god livskvalitet stiger med stigende uddannelsesniveau. (Dette parameter indgik ikke i 2010 undersøgelsen). Fysisk og mentalt helbred SF12 I sundhedsprofilundersøgelsen beskrives befolkningens fysiske og mentale helbred ud fra spørgsmålsbatteriet SF-12. 14 Knap hver tiende (9,6 %) borger i OK vurderer, at deres fysiske helbred er dårligt. Dette er et fald fra 2010 på 2,1 procentpoint (95 % CI (-3,7;-0,5)). Samtidig er andelen i OK den laveste andel blandt kommunerne i 15 I alt 11,9 % borgere i OK vurderer deres mentale helbred som værende dårligt. Denne andel er lidt højere end det generelle billede i RSD på 10,9 % (OR 1,17 95 % CI (1,03;1,34). (Ændringen i OK fra 2010 til 2013 er ikke statistisk signifikant). 16 I RSD er det generelle billede, at andelen af borgere med henholdsvis dårligt fysisk og dårligt mentalt helbred er større blandt kvinder end blandt mænd. For begge indikatorer gælder det, at andelen er størst blandt borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og mindst blandt borgere med en lang videregående uddannelse. 11 Tabel 2.1.8 12 Tabel 2.1.10 13 Tabel 2.2.10 14 SF-12 er et såkaldt generisk helbredsstatusmål, hvilket vil sige, at spørgsmålene anses som relevante for såvel syge som raske. SF-12 indeholder 12 spørgsmål, der belyser borgerens helbredstilstand inden for de seneste fire uger. Spørgsmålene omhandler helbredsrelaterede begrænsninger i fysisk funktion, social funktion og psykisk velbefindende. SF-12 er et udbredt og anerkendt mål, og flere studier har dokumenteret høj validitet (6-8) 15 Tabel 2.3.6 og 2.3.7 16 Tabel 2.3.8 og 2.3.9 4

Stress Stress er et stigende folkesundhedsproblem, som påvirker individets velbefindende og livskvalitet negativt. Derudover påvirker stress risikoen for store folkesygdomme som hjerte-kar-sygdom og depression. Stress har formentlig også betydning for brug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspension, efterløn, sygefravær, produktivitet mv. (9) I sundhedsprofilundersøgelsen er stress målt på to parametre, hvoraf det ene (spørgsmålet; Hvor ofte inden for de seneste fire uger har du følt dig nervøs og stresset ) også blev anvendt i 2010. Det andet parameter er Perceived Stress Scale (PSS), som er en valideret stressskala (10) 17. Det estimeres at 27.900 (17,5 %) borgere i OK meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede. Her overgår OK samtlige andre kommuner i RSD og andelen i OK er således højere end gennemsnittet for RSD med en andel på 14,7 % (OR 1,28 95 % CI (1,15;1,43)). 18 Endvidere er andelen af borgere i OK, som meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, steget med 2,1 procentpoint fra niveauet i 2010 (15,4 %). Dette er lig den generelle stigning i 19 Knap hver fjerde (24,2 %) i OK angiver højst stressniveau målt ved PSS 20. Dette afviger ikke fra den generelle forekomst i Det generelle billede i RSD er, at andelen med et højt stressniveau er større blandt kvinder end blandt mænd. Det er gruppen af beskæftigede, der har den laveste forekomst af borgere med højt stressniveau, mens førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har de højeste forekomster. (PSS indgik ikke i 2010 undersøgelsen). Søvn Undersøgelser viser, at dårlig og utilstrækkelig søvn hænger sammen med dårligt helbred, dårlig trivsel og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd (11). Omtrent hver ottende borger (12,8 %) i OK angiver, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. Denne andel er lidt højere end det generelle billede i RSD, som viser en andel på 10,6 % (OR 1,23 95 % CI (1,09;1,39)). 21 I RSD er andelen mindst blandt beskæftigede (9,7 %) og størst blandt førtidspensionister (20,2 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,1 %). (Søvn indgik ikke i 2010 undersøgelsen). Belastende livsomstændigheder Helbred og trivsel påvirkes i høj grad af de livsomstændigheder og levevilkår, individet befinder sig i 22. I sundhedsprofilundersøgelsen 2013 er borgerne i RSD derfor blevet stillet en række spørgsmål, for at belyse, hvorvidt de oplever belastende livsomstændigheder. I alt 14,5 % i OK har følt sig meget belastet af deres økonomi inden for de seneste 12 måneder. Dette svarer til 23.500 borgere, hvilket er én af de største andele blandt kommunerne i 23 (Spørgsmålet om, hvorvidt man har følt sig belastet af sin økonomi, er ikke belyst i 2010). 17 PSS måler svarpersonens oplevelse af stress inden for de seneste fire uger ved hjælp af 10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs eller stresset. Skalaen går fra 0 til 40. 18 Tabel 2.4.3 19 Tabel 2.4.4 20 Tabel 2.4.6 21 Tabel 2.5.4 22 Med livsomstændigheder menes eksempelvis økonomisk situation, arbejdsforhold, boligforhold, sygdom, dødsfald, forhold til partner eller familie, lide afsavn m.m. 23 Tabel 2.6.5 5

I alt 9,5 % borgere i OK vurderer egen eller familiens økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig, hvilket er én af de største andele i 24 (Spørgsmålet om, hvordan man vil vurdere sin økonomiske situation alt i alt, er ikke belyst i 2010). Det generelle billede i RSD viser sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andel af borgere, som hhv. vurderer egen eller familiens økonomiske situation som dårlig eller meget dårlig og/eller inden for de seneste 12 måneder har følt sig meget belastet af deres økonomi; således at forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau. Det estimeres desuden at 11.400 (7,2 %) borgere i OK af økonomiske grunde har måttet undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de seneste seks måneder. Denne andel er den største i RSD, hvor gennemsnittet ligger på 5 % (OR 1,42 95 % CI (1,20;1,68)). 25 (Spørgsmålet om at undvære frisk frugt eller grønt af økonomiske grunde er ikke belyst i 2010). Sygelighed Langvarig sygdom En stor del af befolkningen må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med én eller flere langvarige sygdomme, herunder hjertekar-sygdomme, sygdomme i nervesystemet, kræftsygdomme, psykiske lidelser, kroniske lungesygdomme (primært KOL), type-2-diabetes og muskel og skeletsygdomme. Der er i alt 33,4 % af borgerne i OK, som har én eller flere langvarige sygdomme. Denne andel afviger ikke fra det regionale gennemsnit (35,3 %). Ændring i andelen fra 2010 til 2013 er ikke signifikant. 26 Det generelle billede i RSD viser, at andelen af borgere, som har én eller flere langvarige sygdomme, er større blandt kvinder (37,3 %) end blandt mænd (33,3 %) og stiger overordnet med stigende alder. Der er en omvendt sammenhæng mellem langvarig sygdom og uddannelsesniveau. Således falder andelen med langvarig sygdom med stigende uddannelsesniveau. Specifikke sygdomme og lidelser Borgerne i RSD er endvidere blevet bedt om at angive, hvorvidt de har eller har haft en række specifikke sygdomme og lidelser. Opgørelsen for OK ses i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Forekomst af specifikke sygdomme og lidelser i OK Sygdom/lidelse Andel Estimeret antal borgere OR 95 % CI Kommentar ift. RSD 2010-2013 Slidgigt (tabel 3.2.5) Forhøjet blodtryk (tabel 3.2.8) Allergi (tabel 3.2.11) 17,2 % 27.300 0,95 0,85;1,06 Mindste andel sammenholdt med de øvrige kommuner i 17,2 % 27.400 1,02 0,92;1,14 Mindste andel sammenholdt med de øvrige kommuner i 21,7 % 34.600 1,10 1,00;1,22 Til sammenligning er andelen i RSD 19,7 %. OK har én af de største andele sam- 24 Tabel 2.6.8 25 Tabel 2.6.10 26 Tabel 3.1.2 og 3.1.3 6

Migræne eller hyppig hovedpine (tabel 3.2.14) Diskusprolaps eller andre rygsygdomme (Tabel 3.2.17) Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed (Tabel 3.2.20) Astma (Tabel 3.2.22) Leddegigt (Tabel 3.2.25) Diabetes (Tabel 3.2.28) Kronisk lungesygdom (Tabel 3.2.31) Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed (Tabel 3.2.34) Osteoporose (Tabel 3.2.36) menholdt med de øvrige kommuner i 15,3 % 24.400 1,05 0,94;1,18 OK adskiller sig ikke 12,8 % 20.400 0,96 0,85;1,08 Ses tendens til at OK har én af de mindste andele sammenholdt med de øvrige kommuner i Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 6,5 % 10.300 1,13 0,96;1,34 OK adskiller sig ikke 8,4 % 13.400 1,18 1,02;1,37 Til sammenligning er andelen i RSD 7,9 %. 5,9 % 9.400 1,08 0,91;1,29 OK adskiller sig ikke 4,7 % 7.500 1,03 0,85;1,24 OK har én af de mindste andele sammenholdt med de øvrige kommuner i Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 4,0 % 6.400 1,08 0,88;1,33 OK har én af de mindste andele sammenholdt med de øvrige kommuner i Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 8,5 % 13.500 1,06 0,92;1,22 OK adskiller sig ikke 3,2 % 5.000 1,05 0,84;1,33 OK adskiller sig ikke Fald på 3,0 procentpoint (95 % CI (-4,8;-1,4)). Belyses ikke, idet denne parameter opgjort anderledes i 2013 end i 2010. Belyses ikke, idet denne parameter opgjort anderledes i 2013 end i 2010. Som i OK (vist i tabellen ovenfor) er det generelle billede i RSD, at de hyppigste sygdomme og lidelser er slidgigt (RSD: 20,8 %), forhøjet blodtryk (RSD: 20,0 %) og allergi (RSD: 19,7 %). 7

Smerter eller ubehag Smerter eller ubehag kan i hverdagen være et udtryk for manifestationer af langvarige sygdomme, enkeltstående sygdomsepisoder eller som ganske almindeligt besvær, der enten kan udvikle sig til sygdom eller helt forsvinde igen. I Sundhedsprofilundersøgelsen er borgerne blevet spurgt til, hvorvidt de inden for de seneste 14 dage har været generet af smerter eller ubehag i forhold til følgende otte parametre: Smerter eller ubehag i skulder eller nakke Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led Smerter eller ubehag i ryg eller lænd Træthed Hovedpine Søvnbesvær, søvnproblemer Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Ængstelse, nervøsitet, uro og angst Det estimeres at i alt 63.900 (40,1 %) borgere i OK i løbet af de sidste 14 dage har oplevet meget generende smerter eller ubehag 27. Der ses ingen nævneværdig ændring i andelen fra 2010 til 2013. I RSD ses relativt små forskelle mellem kommunerne. Det generelle billede i RSD er, at forekomsten af borgere, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage, er større blandt kvinder (46,5 %) end blandt mænd (34,0 %). Blandt de typer af meget generende smerter eller ubehag, som borgerne er blevet spurgt om, er de hyppigst forekommende: træthed (17,5 %), smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led (17,4 %) samt smerter eller ubehag i ryg eller lænd (15,3 %). Sygefravær Der er store omkostninger forbundet med sygefravær. Både for den enkelte, landets virksomheder og for samfundet. Langvarigt sygefravær kan medføre isolation fra arbejdspladsen og kolleger samt tab af selvværd og identitet. Langvarigt sygefravær øger desuden risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet (12). I Sundhedsprofilundersøgelsen er spurgt ind til Sygefravær inden for de seneste 14 dage, som er en indikator på en persons aktuelle sundhedstilstand, samt sygefravær inden for det seneste år, som er en indikator for en persons sundhedstilstand over en længere periode. 28 I OK har 16,0 % af de erhvervsaktive borgere i alderen 16-64 år været fraværende pga. sygdom inden for de sidste 14 dage, mens 4,4 % har haft langvarigt sygefravær (mere end 25 sygedage) inden for det seneste år 29. Dette billede har ikke ændret sig fra 2010-2013. Generelt i RSD ses, at for begge indikatorer gælder det, at andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. 27 Tabel 3.3.5 28 Det skal bemærkes, at analyserne kun er gennemført for erhvervsaktive borgere i aldersgruppen 16-64 år. 29 Tabel 3.4.5 og 3.4.8 8

Sundhedsadfærd Rygning og passiv rygning Rygning er forbundet med forhøjet sygdomsrisiko både dødelige og ikke-dødelige sygdomme. Endvidere ses stigende social ulighed i rygning, således er der en større andel blandt personer med lang uddannelse end personer med kort uddannelse, der er holdt op med at ryge. Passiv rygning er skadeligt for både børn og voksne. Undersøgelser indikerer, at voksne, som er udsat for tobaksrøg i omgivelserne, har øget risiko for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekar-sygdomme samt luftvejslidelser. I nedenstående tabel 2 præsenteres opgørelser for OK for fire forskellige parametre i forhold til rygning og én parameter i forhold til passiv rygning. Tabel 2. Rygning og passiv rygning i OK Parameter Andel Estimeret antal borgere Ryger dagligt (Tabel 4.1.8) Storrygere 30 (Tabel 4.1.11) Har aldrig røget (Tabel 4.1.14) Ikke-dagligrygere, som er udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen (Tabel 4.1.18) OR 95 % CI Kommentar ift. RSD 17,4 % 27.700 0,95 0,85;1,05 Én af de mindste andele blandt kommunerne i Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSDniveau. 9,0 % 14.200 0,95 0,82;1,10 Én af de mindste andele blandt kommunerne i Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSDniveau. 50,5 % 80.400 0,99 0,91;1,07 OK adskiller sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 9,0 % 11.400 0,95 0,82;1,11 OK adskiller sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 2010-2013 Fald siden 2010 på 4,1 procentpoint (95 % CI (-6,1;-2,2). Fald siden 2010 på 1,9 procentpoint (95 % CI (-3,3;-0,4). Stigning siden 2010 på 3,6 procentpoint (95 % CI (1,1;6,0). Spørgsmålet om, hvorvidt man er udsat for passiv rygning, blev ikke belyst i 2010. Det generelle billede for RSD er, at andelen af borgere, som ryger dagligt er større blandt mænd (20,9 %) end blandt kvinder (17,1 %). Sammenlignet med beskæftigede, som ryger dagligt (17,4 %), er forekomsten af daglig rygning markant højere blandt førtidspensionister (36,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (39,9 %). I alt 72,7 % af dagligrygerne angiver, at de gerne vil holde op med at ryge. Denne andel er størst blandt beskæftigede (79,6 %) og mindst blandt førtidspensionister (68,9 %). Endvidere er andelen i RSD af ikkedagligrygere, som er udsat for passiv rygning mindst ½ time om dagen større blandt mænd (10,6 %) end blandt kvinder (8,3 %), og for både mænd og kvinder er andelen størst i aldersgruppen 16-24 år. 30 Personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. 9

Alkohol Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har stor indflydelse på folkesundheden i Danmark. I nærværende undersøgelse er der spurgt til alkoholforbruget i løbet af en typisk uge. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen (SST) formuleret syv anbefalinger om alkohol: Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Gravide skal undgå alkohol, og kvinder, der prøver at blive gravide, anbefales at undgå alkohol for en sikkerheds skyld Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol I nedenstående tabel 3 præsenteres opgørelser for alkoholindtag blandt borgere i OK i forhold til fem udvalgte parametre. Tabel 3. Alkoholindtag i OK Anbefalinger Andel Estimeret antal borgere Overskrider SST højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag i løbet af en typisk uge (Tabel 4.2.7) Overskrider SST lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag i løbet af en typisk uge (Tabel 4.2.10) Drikker jævnligt (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed (Tabel 4.2.13) Tegn på problematisk alkoholforbrug (Tabel 4.2.15) OR 95 % CI Kommentar ift. RSD 2010-2013 9,1 % 14.400 1,08 0,94;1,25 OK adskiller sig ikke 22,2 % 35.300 1,16 1,06;1,28 Andelen af borgere, som overskriver lavrisikogrænsen for alkoholindtag, lidt større i OK end den gennemsnitlige andel i RSD (19,1 %) 32,3 % 51.400 1,23 1,13;1,35 Således er andelen af borgere, som jævnligt drikker 5 genstande ved samme lejlighed, større i OK end den gennemsnitlige andel i RSD (26,7 %) 14,3 % 22.700 1,08 0,96;1,21 OK adskiller sig ikke 2010-2013 ikke statistisk nævneværdig. Fald siden 2010 på 2,2 procentpoint (95 % CI (-4,3;- 0,1). I 2013 er andelen opgjort anderledes end i 2010. Udviklingen over tid belyses derfor ikke. 2010-2013 ikke statistisk nævneværdig. Det generelle billede i RSD viser, at forekomsten af borgere, der overskrider SST højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, er højere blandt mænd (10,2 %) end blandt kvinder (5,9 %). Det er i aldersgruppen 16-24 år, at man ser den højeste forekomst (16,6 % blandt 16-24 årige mænd og 13,8 % blandt 16-24 årige kvinder). 10

Blandt borgere i RSD, der overskrider højrisikogrænsen, vil 30,4 % gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Samtidig er der blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen, i alt 48,9 %, der angiver, at de ikke mener, at deres alkoholforbrug er skadeligt for helbredet. Blandt borgere i RSD angiver mænd (36,3 %) markant oftere end kvinder (17,3 %), at de jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Både for mænd og kvinder ses den største andel i den yngste aldersgruppe (59,5 % blandt 16-24 årige mænd og 46,4 % blandt 16-24 årige kvinder). Endvidere er der en mindre andel, der jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt førtidspensionister (17,7 %) end blandt beskæftigede (28,9 %) og arbejdsløse (31,1 %). Blandt gruppen andre uden for arbejdsmarkedet er andelen 24,4 %. Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt kostmønster være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme. Kostvaner spiller ligeledes en central rolle i forhold til overvægt, fedme og tandsundhed. I Sundhedsprofilundersøgelsen i RSD er det valgt at belyse borgernes kostvaner ved spørgsmål om, hvor ofte de indtager fedtstof på brødet, grøntsager, frugt, pålæg, forskellige former for varm mad, sodavand, læskedrik eller frugtsaft, kager, chokolade, is, slik, snacks og fastfood. Endvidere er det valgt at belyse borgernes kostvaner ved en kostscore beregnet på baggrund af fire kostkomponenter (frugt, grøntsager, fisk og fedt). Kostscoren gør det muligt at inddele en persons kostvaner i tre kategorier: Sundt kostmønster, dvs. sunde kostvaner, hvor der er et højt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et lavt indhold af mættet fedt i kosten. Middelsundt kostmønster, dvs. kostvaner, hvor der er et middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt i kosten. Usundt kostmønster, dvs. usunde kostvaner, hvor der er et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt indtag af mættet fedt i kosten. I tabel 4 vises opgørelser for OK på udvalgte kostparametre. Tabel 4. Kostvaner i OK Kostparametre Andel Estimeret antal borgere Usundt kostmønster. (Tabel 4.3.9) Spiser frugt dagligt. (Tabel 4.3.12) Drikker sodavand, læskedrik eller frugtsaft med sukker mindst fem gange om ugen. OR 95 % CI Kommentar ift. RSD 2010-2013 statistisk nævneværdig. 14,9 % 23.600 0,91 0,81;1,02 Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK én af de laveste forekomster af borgere med usundt kostmønster. Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 58,2 % 92.600 0,93 0,85;1,00 OK adskiller sig ikke 13,1 % 20.800 0,96 0,84;1,09 OK adskiller sig ikke Et betydeligt fald siden 2010 på 8,1 procentpoint (95 % CI (- 10,5;-5,7). Spørgsmålet blev ikke belyst i 2010. 11

(Tabel 4.3.15) Spiser fastfood (pizza, burger, pølser, shawarma m.m.) mindst én gang om ugen. (Tabel 4.3.17) Spiser kager, chokolade, is eller slik mindst fem gange om ugen. (Tabel 4.3.19) 14,9 % 23.700 1,13 1,00;1,28 Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK én af de højeste forekomster af borgere, som spiser fastfood mindst én gang om ugen. 12,7 % 20.100 1,04 0,93;1,17 OK adskiller sig ikke Spørgsmålet blev ikke belyst i 2010. Spørgsmålet blev ikke belyst i 2010. I RSD er det generelle billede, at andelen med usundt kostmønster er markant større blandt mænd (22,4 %) end blandt kvinder (11,6 %) og falder med stigende uddannelsesniveau. Andelen, der gerne vil spise mere sundt, er større blandt kvinder (61,3 %) sammenlignet med mænd (43,9 %) og er desuden mindst blandt borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (33,5 %) og størst blandt borgere med en lang videregående uddannelse (71,4 %). Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. Der er betydelige gevinster ved, at de fysisk inaktive bliver fysisk aktive - både for det enkelte individ, som vil opnå flere leveår, men også for samfundet i form af reducerede udgifter til behandling og andre offentlige ydelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne (18-64 år) er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Tilsvarende anbefalinger gælder for ældre, dog suppleret med anbefalinger om udstræknings- og balanceøvelser. (13) I Sundhedsprofilundersøgelsen er fysisk aktivitet målt ved brug af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden: `Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?. Til spørgsmålet er fire svarmuligheder til afdækning af borgernes fysiske aktivitetsniveau. I tabel 5 vises opgørelser for OK på to udvalgte parametre for niveauet af fysisk aktivitet. Tabel 5. Fysisk aktivitetsniveau i OK Parametre fysisk aktivitet Andel Estimeret antal borgere OR 95 % CI Kommentar ift. RSD Moderat eller hård 30,4 % 48.400 1,08 0,99;1,18 Sammenholdt med fysisk aktivitet i fritidenner de andre kommu- i RSD har OK (Tabel 4.4.7) den største andel af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra det generelle niveau i Stillesiddende fritidsaktivitet (dvs. læser, ser 16,5 % 26.300 1,01 0,90;1,13 OK adskiller sig ikke statistisk fra RSD-niveau. 2010-2013 statistisk nævne- 12

fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse) (Tabel 4.4.10) værdig. I RSD er det generelle billede at forekomsten af borgere med stillesiddende fritidsaktivitet er markant højere blandt førtidspensionister (33,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (30,8 %) end blandt arbejdsløse (14,7 %) og beskæftigede (12,2 %). Endvidere er der i RSD en mindre andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv, blandt førtidspensionister (66,5 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (73,8 %) sammenlignet med beskæftigede (79,2 %). Blandt arbejdsløse i RSD er andelen 79,4 %. Overvægt og undervægt (BMI) Overvægt har store økonomiske omkostninger for det danske samfund og er samtidig en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme, men årsagerne til svær overvægt er komplekse (gener, etnicitet, levevis). Man ved dog, at kost, fysisk aktivitet og mental sundhed spiller en vigtig rolle i bevarelse af normalvægt. Undervægt er oftest forbundet med somatisk eller psykisk sygelighed. I Sundhedsprofilundersøgelsen vurderes borgernes kropsvægt ved Body Mass Index (BMI) 31. I tabel 6 præsenteres opgørelser for OK på tre BMI-grupper én i forhold til undervægt og to i forhold til overvægt. Tabel 6. Under- og overvægt i OK Parametre BMI Andel Estimeret antal borgere Undervægt (BMI<18,5). (Tabel 4.5.9) Moderat eller svær overvægt (BMI 25) (Tabel 4.5.12) Svær overvægt (BMI 30). (Tabel 4.5.15) OR 95 % CI Kommentar ift. RSD 3,2 % 5.100 1,12 0,88;1,44 Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK én af de største andele af undervægtige borgere. Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra det generelle niveau i 46,2 % 73.500 0,90 0,83;0,97 Sammenholdt med de andre kommuner i RSD har OK den laveste andel af moderat eller svært overvægtige borgere. 14,4 % 22.900 0,98 0,87;1,09 OK adskiller sig ikke statistisk fra det generelle niveau i 2010-2013 Stigning siden 2010 på 1,0 procentpoint (95 % CI (0,2;1,8). Stigning siden 2010 på 1,9 procentpoint (95 % CI (0,2;3,6). 31 BMI beregnes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden i meter. 13

I RSD er det generelle billede, at andelen af moderat eller svært overvægtige (BMI 25) er større blandt mænd (58,1 %) end blandt kvinder (43,5 %). I forhold til svært overvægtige (BMI 30) i RSD ses ingen nævneværdig forskel på andelen blandt mænd (15,9 %) og kvinder (15,6 %). Men det ses i RSD, at jo højere uddannelsesniveau, desto mindre er andelen af svært overvægtige. Blandt borgere, der er svært overvægtige i RSD, angiver 54,1 %, at de gerne vil tabe sig. Det gælder en større andel blandt kvinder (66,7 %) end mænd (41,7 %). Ophobning af risikofaktorer Usundt kostmønster, rygning, alkohol, stillesiddende fritidsaktivitet og svær overvægt har hver for sig betydning for sundheden, men en ophobning af disse risikofaktorer øger risikoen betydeligt for en række sygdomme. I OK er andelen 32, der har 3-5 risikofaktorer, faldet fra i 2010 at ligge på 6,4 % til i 2013 at ligge på 4,8 % 33. Dvs. der ses fra 2010 2013 et fald på 1,6 procentpoint i OK. Sammenholdt med de andre kommuner i RSD, står OK for det største fald i andelen af borgere, der har ophobet 3-5 risikofaktorer. Dog ses kun små kommunale variationer. Det generelle billede i RSD er, at blandt mænd har i alt 6,8 % tre eller flere af følgende risikofaktorer: usundt kostmønster, daglig rygning, overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, stillesiddende fritidsaktivitet samt svær overvægt. For kvinder i RSD er den tilsvarende andel 3,5 %. Andelen i RSD, der har tre eller flere af disse risikofaktorer, er størst blandt borgere med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (12,8 %) og mindst blandt borgere med en lang videregående uddannelse (1,7 %). Kontakt til egen læge Mange kroniske sygdomme kan forebygges ved, at man ændrer sundhedsadfærd. Her spiller de praktiserende læger en afgørende rolle, idet borgernes lægebesøg giver, udover fx diagnosticering og receptudskrivning, de praktiserende læger en mulighed for at diskutere og rådgive patienterne om deres sundhedsadfærd. Således kan lægernes rådgivning indgå i det forebyggende arbejde i forhold til både raske personer og patienter med kroniske sygdomme. I OK har i alt 76,9 % af borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder. Dette adskiller sig ikke fra det generelle billede i Fra 2010 til 2013 er der sket et mindre fald i andelen, der har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder, på 2,2 procentpoint (95 % CI (-4,3;-0,2)). Dette er ligeledes det generelle billede i RSD, som også viser, at andelen af borgere i RSD, der har været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder, er større blandt kvinder (82,9 %) end blandt mænd (71,6 %). Det gælder endvidere, at andelen er større blandt førtidspensionister (86,1 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (90,2 %) sammenlignet med beskæftigede (72,5 %) og arbejdsløse (74,5 %). Blandt mænd i RSD, der er dagligrygere, har i alt 38,7 % modtaget råd fra egen læge om rygestop, mens det gælder for 37,3 % blandt kvinder i RSD, der er dagligrygere. Blandt svært overvægtige i RSD er andelen, der har modtaget råd om vægttab, større blandt mænd (44,0 %) end blandt kvinder (35,9 %). Sociale relationer Sammenhængen mellem sociale relationer og sundhed er veldokumenteret. Personer med stærke sociale relationer har overordnet set et bedre helbred, bliver i mindre grad syge og overvinder lettere sygdom end personer med svage sociale relationer. (14) 32 Denne andel er alene køns- og aldersjusteret. Ander andele angivet i dette sammendrag og også justeret i forhold til uddannelsesniveau. 33 Tabel 4.6.3 14

I tabel 7 præsenteres Sundhedsprofilsundersøgelsens opgørelser for OK. Tabel 7. Sociale relationer borgere i OK Parametre sociale relationer Andel Estimeret antal borgere OR 95 % CI Kommentar ift. RSD Sjældent eller aldrig 7,1 % 11.300 0,86 0,73;1,01 Sammenholdt med kontakt med de andre kommu- familie. ner i RSD har OK én (Tabel 6.3) af de mindste. Dog adskiller OK sig ikke statistisk fra det generelle niveau i Sjældent eller aldrig kontakt med venner. (Tabel 6.6) Ofte uønsket alene. (Tabel 6.9) Aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. (Tabel 6.12) 8,1 % 12.900 1,07 0,93;1,24 OK adskiller sig ikke statistisk fra det generelle niveau i 6,5 % 10.400 1,13 0,95;1,34 OK adskiller sig ikke statistisk fra det generelle niveau i 4,0 % 6.300 0,88 0,71;1,09 OK adskiller sig ikke statistisk fra det generelle niveau i 2010-2013 Fald på 1,3 procentpoint fra 5,3 % i 2010 til 4,0 % i 2013 (95 % CI (-2,4;- 0,3). I RSD er det generelle billede, at forekomsten af borgerne, som sjældent eller aldrig har kontakt med familie, er højere blandt mænd (9,9 %) end blandt kvinder (5,6 %). Sammenlignet med beskæftigede, som sjældent eller aldrig har kontakt med familie (6,4 %), har især førtidspensionister (13,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (12,3 %) en høj forekomst i For både mænd og kvinder i RSD, som angiver, at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, ses de største andele i aldersgrupperne 16-24 år og 75 år eller derover. Endvidere er andelen, der ofte er uønsket alene, større blandt arbejdsløse (9,2 %), førtidspensionister (15,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (19,4 %) end blandt beskæftigede (3,4 %). Blandt borgere i RSD, som angiver, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte, er forekomsten højere blandt mænd (6,0 %) end blandt kvinder (3,2 %). Der er endvidere en relativt høj forekomst blandt arbejdsløse (5,3 %), førtidspensionister (8,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (7,1 %) sammenlignet med beskæftigede (3,4 %) i Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø omhandler en række faktorer på arbejdspladsen; herunder hvordan arbejdet er organiseret, forholdet til kolleger samt hvilken indflydelse, hvilke udviklingsmuligheder og hvilke krav man har i sit arbejde. Det psykiske arbejdsmiljø spiller en betydelig rolle for helbred og trivsel. I Sundhedsprofilundersøgelsesrapporten er psykisk arbejdsmiljø ikke opgjort på kommunalplan. Men i RSD angiver i alt 15,2 % af de erhvervsaktive borgere i alderen 16-64 år, at de altid eller ofte har svært ved at nå alle deres arbejdsopgaver. Andelen er større blandt kvinder (16,6 %) end blandt mænd (13,9 %) og mindst i aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder. 15

Det generelle billede i RSD er at andelen, der altid eller ofte har svært ved at nå alle deres arbejdsopgaver, stiger med stigende uddannelsesniveau. Endvidere er der i alt 26,3 % af de erhvervsaktive borgere i RSD i aldersgruppen 16-64 år, som rapporterer, at de har ringe indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde. Andelen falder med stigende uddannelsesniveau. Udgiver af den regionale Sundhedsprofilundersøgelse: Region Syddanmark Sammendrag af resultater for Odense Kommune udarbejdet af: Sundhedssekretariatet Referencer 1. DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J, Muntner P. Mortality prediction with a single general self-rated health question. A meta-analysis. J Gen Intern Med. 2006; 21: 267-275. 2. Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav. 1997; 38: 21-37. 3. Tamayo-Fonseca N, Quesada JA, Nolasco A, Melchor I, Moncho J, Pereyra-Zamora P et al. Self-rated health and mortality: a follow-up study of a Spanish population. Public Health. 2013; 127: 1097-1104. 4. Zachariae B, Bech P. Livskvalitet som begreb. Ugeskr Læger. 2008; 170: 821-825. 5. The WHOQOL Group. The World Health Organization quality of life assessment (WHOQOL): development and general psychometric properties. Soc Sci Med. 1998; 46: 1569-1585. 6. Ware JE, Kosinski M, Keller SD. A 12-Item Short-Form Health Survey: construction of scales and preliminary tests of reliability and validity. Med Care. 1996; 34: 220-233. 7. Gandek B, Ware JE, Aaronson NK, Apolone G, Bjorner JB, Brazier JE et al. Cross-validation of item selection and scoring for the SF-12 Health Survey in nine countries: results from the IQOLA Project. International Quality of Life Assessment. J Clin Epidemiol. 1998; 1: 1171-1178. 8. Kontodimopoulos N, Pappa E, Niakas D, Tountas Y. Validity of SF-12 summary scores in a Greek general population. Health Qual Life Outcomes. 2007; 5: 55. 9. Lund R, Christensen U, Iversen L, red. Medicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København: Munksgaard, 2011. 10. Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R. A global measure of perceived stress. J Health Soc Behav. 1983; 24: 385-396. 11. Strine TW, Chapman DP. Associations of frequent sleep insufficiency with health-related quality of life and health behaviors. Sleep Medicine. 2005; 40: 23-27. 12. Regeringen. Sygefravær en fælles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. København: Beskæftigelsesministeriet, 2008. 13. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, 2011. 14. Lund R, Christensen U, Iversen L, red. Medicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København: Munksgaard, 2011. 16