Taastrup, den 3. maj 2018 / SAPU/SO/jsk Nyhedsbrev nr. 1 / 2018 fra social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg (SAPU) Nyhedsbrevet indeholder: Antidiskriminationsloven Dansk Handicap Forbund central i nye tiltag på beskæftigelsesområdet Arbejdsmarkedsprojekt Inklusion på arbejdsmarkedet jobcentre Ny servicelov Tværorganisatoriske netværk Frivillighedspolitik i fokus Sociale investeringer Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Kompetenceudvikling blandt tillidsvalgte Hjælpemidler i fokus på Health & Rehab Scandinavia 2018 Folkemødet 2018 Brugerrådslandsmøde fokus på bredden Antidiskriminationsloven Efter lang tids stilstand er lovforslag L221 nu fremsat, og i løbet af foråret er forslaget til behandling i Folketinget. Dermed kan et forbud imod diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet træde i kraft den 1. juli 2018. Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev stiller vi os meget positive over for vedtagelsen af forbuddet, som samtidig muliggør, at man som borger nemt kan indbringe sin klage for Ligebehandlingsnævnet. Det er et vigtigt signal, der sendes, og det er på tide, det sker. Vi har igennem mange år peget på nødvendigheden af at indføre et forbud særligt efter at Danmark tilbage i 2009 ratificerede FN s handicapkonvention. Konventionen indeholder et diskriminationsforbud, som ikke er retligt bindende, men det klæder Dannmark at indføre en bindende lov på området. Det bliver spændende at se, hvordan praksis falder ud, når der bliver prøvet sager. Mens vi i forbundet hylder vedtagelsen af forbuddet, så ærgrer det os, at man har valgt at undtage tilgængelighed fra lovforslaget. Som vi har gjort opmærksom på i høringsprocessen, så er netop manglende tilgængelighed en af de hyppigste grunde til, at mennesker med handicap oplever forskelsbehandling. Samtidig er forpligtelsen til rimelig tilpasning undtaget. Dette er et begreb, som nævnes i handicapkonventionen, og helt kort betyder det, at man har en pligt til at tilpasse tilbud m.v. på en måde, så mennesker med handicap kan deltage på lige fod med andre. Vigtigt er det dog at være opmærksom på, at forpligtelsen til rimelig tilpasning selvsagt skal foregå inden for rimelighedens grænser, og derfor opfatter vi det som en fejlagtig frygt for, hvor omfattende denne pligt i praksis ville være. Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon 45 39 29 35 55 E-mail dhf@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk CVR 55 26 98 15 Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435
Dansk Handicap Forbund central i nye tiltag på beskæftigelsesområdet I den forløbne periode har vi oplevet en række positive forandringer, når det gælder indsatsen for at hjælpe flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Der er netop nu et godt politisk momentum for at ændre udviklingen i positiv retning og Dansk Handicap Forbund står heldigvis centralt i denne proces. Det har været en stor begivenhed for os, at vi i januar kunne offentliggørelse projekt Fjern barriererne!. Projektet er et toårigt vidensprojekt, finansieret af STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Projektet afdækker og dokumenterer de barrierer, som vi har kendt til gennem erfaring og beskrivelser fra forskellige dele af forbundet. Nu er barriererne så løftet til dokumenteret viden blandt andet gennem undersøgelse af forholdene i mere end 400 virksomheder. Den 9. januar blev rapporten afleveret til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og blev offentliggjort den 12. januar 2018 og herefter omtalt i 32 aviser og netmedier og indgår som et centralt dokument i den beskæftigelsesindsats, som netop nu i gangsættes og som omtales nedenfor. Link til rapporten: https://danskhandicapforbund.dk/files/5815/1567/8254/fjern_barriererne_final _lowres.pdf Social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg har igennem længere tid arbejdet på at få et møde i stand med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Det lykkes den 9. januar, hvor vi indledningsvist overrakte ministeren Fjern barriererne! og efterfølgende redegjorde for forbundets syn på beskæftigelsesindsatsen. Hovedlinjerne i vores politik er, at presset på dem, der er allermest syge, skal lettes. Her er vi gået i alliance med 62 andre organisationer om konkrete ændringsforslag relateret til den udskældte reform af førtidspension og fleksjobordningen, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Samtidig mener vi, der skal ske et fokusskifte i selve beskæftigelsesindsatsen, så man i højere grad kigger på de individuelle resultater for borgeren og i mindre grad fokuserer på processer, hvor der i dag er tendens til bureaukrati og møder for mødernes skyld. Det er netop nogle af de grundtanker Beskæftigelsesministeriet arbejder med, og derfor er det vigtigt, at vi får indflydelse på processen, så politikken udvikles med et særligt blik på vores målgruppes særlige behov og fastholder retssikkerheden. Den 12. januar blev der afholdt en stor beskæftigelseskonference under titlen Alle kan bidrage. Konferencen var arrangeret, fordi to ministre (beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen samt børne- og socialminister Mai Mercado) sammen ønsker at satse på et løft af beskæftigelsesindsatsen, og aktører fra alle sektorer var samlet for at give deres input til, hvordan vi i fællesskab udvikler beskæftigelsesindsatsen. Det er historisk, at to ministre er til stede en hele dag og indgår i debatten på lige fod med deltagerne. Det vidner om, at de har en reel interesse i at skabe forandringer. De beklagede begge, at der ikke er sket noget markant på området de sidste ni år og fremhævede, at den aktuelle højkonjunktur bør udnyttes til at få flere med. Konferencen Side 2 af 12
handlede i høj grad om at idéudvikle og få aktører fra alle sektorer til at give deres inputs til et kommende politisk udspil. Dette forventes at komme før sommerferien, og vi glæder os over, at beskæftigelsesministeren har kvitteret for Dansk Handicap Forbunds indsats og rapporter. Vores politiske ønsker indgår i processen. Reformen af førtidspension og fleksjobordningen er et smertensbarn, som har fyldt meget i vores arbejde i løbet af de sidste fem år. Begrænsningen af adgang til førtidspension har betydet, at en meget stor gruppe borgere, som enten er meget syge eller har meget indgribende funktionsnedsættelser, er havnet i et ingenmandsland, hvor de er trukket igennem endeløse række af meningsløse afprøvningsforløb. Mange af dem er blevet dårligere, end de var i udgangspunktet. Nu er der for første gang i længere tid tegn på en politisk opblødning. Til trods for store forringelser for borgerne også af økonomisk art har skiftende ministre hidtil fastholdt, at reformen var rigtigt konstrueret. Fagbevægelsen og handicaporganisationerne m.fl. har fremhævet den ene skrækhistorie efter den anden, men altså hidtil uden effekt. Svaret har været, at reformen skulle have tid til at virke. For første gang har en minister erkendt, at reformen har haft uhensigtsmæssige konsekvenser, og for kort tid siden er der gennemført en åben høring om en lovpræcisering, som slår fast, at hvis der skal iværksættes et ressourceforløb (som alternativ til førtidspension), så skal det være relevant, og der skal være et realistisk sigte med det. Vi glæder os over præciseringen og den politiske opmærksomhed, men den vil have begrænset effekt og vil ikke løse det samlede sæt af udfordringer med reformen. Netop nu er en omfattende evaluering af reformen afsluttet. Selvom den retorisk overordnet omtaler reformen i positive vendinger, så peger vores læsning på en række forhold, som kalder på flere ændringer. For eksempel manglende indsatser i ressourceforløb, og at der stort set ikke sker progression i arbejdsevnen blandt mennesker, som er visiteret til fleksjob på mindre end 10 timer pr. uge. På den baggrund mener vi, at fleksjob i så få timer bør være en valgmulighed, da netop progressionen er en forudsætning for at sætte folk med meget lille arbejdsevne i fleksjob. Vi nærlæser nu evalueringen og vil spille aktivt ind i de politiske forhandlinger, som vil følge af evalueringen. For der skal ubetinget flere justeringer til. Interesserede kan læse evalueringen her: http://bm.dk/da/aktuelt/pressemeddelelser/arkiv/2018/03/evaluering%20fop% 20fleks.aspx Arbejdsmarkedsprojekt Inklusion på arbejdsmarkedet jobcentre Tidligere har vi gennemført et flerårigt inklusionsprojekt, hvor vi primært identificerede barriererne for inklusion af personer med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Nu gennemfører vi et projekt, hvor vi underviser og samarbejder med kommunernes jobcentre om en mere målrettet og effektiv indsats. Side 3 af 12
Kommuner og jobcentres økonomi er afhængig af, hvor mange ledige der kan skaffes i arbejde gennem jobcentrene. Her har man primært koncentreret sig om alle de ledige uden handicap, da de er nemmest at placere i jobs. I Danmark har vi imidlertid mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor er det nødvendigt at give kommunernes jobcentre nogle værktøjer, så de kan bidrage til, at arbejdsgivernes og egne barrierer fjernes, så personer med handicap langt enklere kan inkluderes på arbejdsmarkedet. Ny servicelov Den 1. januar trådte den nye servicelove i kraft. Vi har tidligere omtalt de konkrete politiske ændringer, men nu er loven altså en realitet. Det betyder, at der er et stort behov for at få vejledning i, hvad de nye regler betyder, og hvordan man skal forholde sig til den som enkeltperson. Hertil kommer, at der i de kommende år vil være stor usikkerhed om udmøntningen af de nye regler, og der skal gennem prøvesager fastlægges en ny retspraksis. Dette følger vi tæt. Specialkredsen RYK ( Rygmarvsskadede) har som reaktion på de nye regler valgt at gennemfør fem arrangementer over hele landet, hvor der er sat spot på indholdet af reglerne. Rækken af meget veltilrettelagte arrangementer gør, at man kommer meget bredt ud til mange medlemmer, og fordi man afholder arrangementerne lokalt, så kommer der mange medlemmer, som man normalt ikke ser til arrangementer. Fra sekretariatets side har vi stillet med oplæg til disse arrangementer, hvor vi indfører i de nye regler. Den reviderede servicelov er på sin vis et udtryk for en succesfuld politisk indsats, for det, der oprindeligt var tænkt som en omfattende reform, der ville svække borgernes ret til individuel vurdering og klageret, er efter massivt politisk pres endt med at blive en mindre revision med fokus på regelforenklinger. I oplæggende for RYKs medlemmer fokuseres der på, at regelforenklinger kan betyde større fokus på mennesket og mindre på bureaukratiske regler. Der er en særlig opmærksomhed på, at det også kan betyde større vilkårlighed i den måde, reglerne forvaltes på. Derfor skal man som borger være ekstra opmærksom på at få beskrevet egen behov og særligt de forhold, som fagpersonen aldrig kan få indsigt, men kun den enkelte person kan vide. Tværorganisatoriske netværk Vi har tidligere berettet om, at vi finder det vigtigt at indgå i alliance med de organisationer, vi deler udfordringer med. Det giver styrke, når flere medlemsorganisationer går sammen, fordi vi får samlet mere viden og har forskellige vinkler på problemstillinerne. En vigtig bonus er også, at vi trækker i samme retning, når vi arbejder for politiske justeringer. Side 4 af 12
BPA-netværk BPA borgerstyret personlig assistance er et af de områder, som kræver stor opmærksomhed. Vi oplever et stort pres på ordningen ude i kommunerne, og det er i den grad vigtigt, at vi gør en indsats for at undgå en underminering af ordningen. Som tidligere beskrevet har vi etableret et netværk med deltagelse af organisationerne for bevægelseshandicap, hvor vi deler viden, men også konkret kigger ind i de lokale kvalitetsstandarder. Her ser vi praksis, som er i strid med loven. I BPA-netværket er vi blevet enige om, at der netop nu er behov for at igangsætte en massiv positiv omtale af BPA-ordningen. En udfordring er, at vi ikke helt oplever, at der er forståelse for ordningen ude i samfundet. For at få politisk medvind er vi dybt afhængige af, at der også i befolkningen er en opbakning til ordningen. Derfor ønsker vi at tale ordningen op. Det er i den grad en ordning, som udspringer af kompensationstanken. Den er et fundament, som muliggør, at mange mennesker i stedet for institutionslignende tilbud kan leve et selvstændigt liv og være aktive samfundsborgere. Dette er der en stor gevinst for samfundet, og det bør i langt højere grad, end det gør i dag, italesættes meget. Rettigheds- og livskvalitetsargumenter har det desværre med at prelle af på modtagerne, og derfor ønsker vi på tværs af organisationerne at sætte fokus på alle de positive aspekter af ordningen ikke mindst i et samfundsperspektiv. Sideløbende med dette afventer vi en igangværende praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, som vil give et aktuelt billede af, hvordan kommunerne fortolker loven. Fra BPA-netværkets side har vi bidraget aktivt med inputs til problemstillinger, som, vi mener, bør undersøges nærmere. Når undersøgelsen foreligger, vil vi igangsætte et fælles arbejde for at få ordningen italesat positivt. Børn- og ungenetværket Dansk Handicap Forbunds Forældrekreds har samme med Muskelsvindfonden taget initiativ til oprettelse af et børne- og ungenetværk på tværs af en række organisationer. Netværket fokuserer på at dele viden og opnå synergi imellem organisationerne og de tillidsvalgte og fagfolk, som sidder i organisationerne. Netværket har haft en stor effekt, eftersom vi hele tiden bliver opdateret på ny viden, praktiske erfaringer og organisationers tiltag i forhold til at skabe bedre vilkår for mennesker med handicap. Et eksempel kunne være fokus på gode overgangsordninger fra barn til voksen eller udfordringer med at opnå den tilstrækkelige kompensation. Fra Forældrekredsen deltager formand Randi Tolstrup og næstformand Gitte R.R. Nielsen. Vores seneste bidrag til netværket er et oplæg om kompensation, hvor vi tog udgangspunkt i alle de livssituationer, som mennesker typisk befinder sig i og for hver af dem lade netværksdeltagerne komme med eksempler på afgrænsning mellem det, der kan opfattes som en almindelig forælderrolle, og det, der er et kompensationsbehov, som følger af barnets funktionsnedsættelse. Denne type diskussioner træner os i at få tydeliggjort Side 5 af 12
svære grænseflader og gør det nemmere både at argumentere i enkeltsager, men også i forhold til de politiske diskussioner. Mobilitetsnetværk Handicapbiler Vi har også dannet et mobilitetsnetværk, som fokuserer på støtte til køb af bil samt kørselsordninger. I dette mobilitetsnetværk er det også bevægelseshandicapgruppen, som er gået sammen. Ligesom på BPA-området oplever vi pres på praksis om bilstøtte særligt for mennesker, som ikke er på arbejdsmarkedet og søger om bil på et såkaldt trivselsgrundlag. Bilstøtten er meget central for os, da den for mennesker, som ikke kan anvende offentlig transport m.v., muliggør, at man kan være fri og spontan i sin livsførsel. At der samtidig er tale om et lån, som borgeren selv nedskriver en betydelig del af, er også et budskab, som bør fremmes i højere grad. Mobilitetsnetværket vil have to perspektiver i sit arbejde. På den korte bane handler det om at sikre en anerkendelse af, at den eksisterende mulighed for bilstøtte er en afgørende faktor, hvis vi som samfund ønsker at gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne. På den lange bane er der en række nye teknologier, som kan tænkes at få stor betydning for mennesker med handicap. Som eksempel skal nævnes selvkørende biler, busser m.v., som i fremtiden kan risikere at revolutionere transportområdet. I mobilitetsnetværket har vi haft en god drøftelse af, at det er vigtigt, at vi proaktivt gør os tanker om, hvordan vi ser fremtiden, og hvordan vi tror, de nye muligheder kan udvikles til gavn for vores medlemsgruppe. Det er hele tiden et spørgsmål om at balancere hensynet mellem at beskytte eksisterende ordninger og rettigheder over for nye muligheder, som ofte kan være i opposition til det, vi i dag kender. Handicapkørsel og ledsageproblemer I november måned var vi til et møde hos Institut for Menneskerettigheder (IMR). Formålet var at høre, om IMR vil kunne hjælpe os med et problem. Sagen er, at vi får henvendelser om, at kommunerne giver afslag på at kunne få vores visiterede BPA-hjælpere eller 97 ledsager med, når vi benytter handicapkørselsordningen. Handicapkørselsordningen er en erstatning for den kollektive trafik, og det opleves urimeligt og ulogisk, at dette ikke også gælder for kørselsordningen, jf. kompensationsprincippet. Alle trafikselskaber tillader, at man kan få en visiteret ledsager med gratis, men problemet er, at de enkelte kommuner skal visitere igen til en ledsager, men denne gang specifikt tilknyttet handicapkørselsordningen, fordi de skal betale trafikselskaberne for denne ledsager. Der gives afslag med forskellige begrundelser såsom at man skal have brug for hjælp under selve kørslen osv. Og det er også forskelligt inden for den samme kommune, om brugere med samme hjælpebehov kan eller ikke kan medtage en visiteret ledsager gratis. Side 6 af 12
Vi foreslog IMR, at se på, hvorvidt man kunne få det gjort til en lovfæstet rettighed med DH s ledsagekort at få sin ledsager med gratis, men IMR mente, at dette er en handicappolitisk opgave. IMR skal i gang med at forberede et projekt om transport og mennesker med handicap, og når det er afklaret, hvad de vil, vil de vende tilbage til os. Forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg vil arbejde videre med at få problemet belyst og gerne løst. Udvalget har i det kommende nummer af Handicap-nyt, der udkommer i maj 2018, bedt læserne om at svare på nogle spørgsmål om den individuelle handicapkørsel. Frivillighedspolitik i fokus Vi har tidligere omsat igangsættelsen af en proces om formulering af en egentlig frivillighedspolitik for Dansk Handicap Forbund. Baggrunden er, at frivillighed fylder mere og mere som en del af løsningerne på handicapområdet. Derfor er det afgørende, at vi som organisation går proaktivt ud og markerer, hvor grænserne for frivillighed går. Grundlæggende mener vi, at kompensationsprincippet aldrig må erstattes, men da denne opfattelse ikke deles alle steder i samfundet, må vi være skarpe på at kunne argumentere for, hvor og hvorfor der skal være grænser. Samtidig med at vi ønsker en klar afgrænsning mellem frivillighed og kompensation, så hylder vi som frivillig organisation den gode og rigtige frivillighed. Nemlig den frivillighed, som er forankret hos målgrupperne selv og former alternative og meningsfulde fællesskaber, som kan det, som et system og fagpersoner aldrig vil kunne løfte. Udvikling af frivillighedspolitikken tog afsæt på kongressen i 2016 og blev herefter igangsat igennem en proces i social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg. Herefter har både Handicappolitisk seminar og hovedbestyrelsen kommenteret på materialet, som netop nu har fået en mere bearbejdet form og er udsendt til forbundets lokalafdelinger, regioner og specialkredse. Frivillighedspolitikken skal nu præsenteres og vedtages på kongressen i år, og derefter skal den kunne anvendes politisk både lokalt og af hovedforbundet. Det er meget bevist, at processen er lang og går gennem mange led i organisationer, men netop dette er afgørende for, om de tillidsvalgte får ejerskab til den og vil anvende den i praksis. Sociale investeringer Den rigtige hjælp fra begyndelsen er somme tider dyrere end de billigste løsninger, men den er til gengæld en investering i det enkelte menneske, som med den rigtige hjælp vil kunne fastholde sit funktionsniveau og blive mindre behandlingskrævende og mere selvhjulpen. Herigennem opnår man en højere livskvalitet, og man får mulighed for at bidrage som en aktiv samfundsborger. Side 7 af 12
Ovenstående er den tese, vi i en årrække i Dansk Handicap Forbund har arbejdet ud fra. Baggrunden er det store pres, handicapområdet er underlagt forstærket under og efter den økonomiske krise. Dette har ført til pres på kommunernes økonomi, og vurderinger af, hvilke indsatser, der skal iværksættes, bærer ofte præg af at være her-og-nu -betragtninger, hvor man søger billigste løsning inden for indeværende budgetår. Problemet er, at dette har en negativ effekt på mennesker. Forbundet har igennem flere år arbejdet for at fremme denne tænkning, og vi har fundet inspiration fra flere sider for eksempel Mødrehjælpens beregninger af, hvad man kan spare ved at sætte ind med massive investeringer i udsatte mødre, svenske regneeksempler, som påviser klare gevinster ved at investere i civilsamfundsprojekter, som hjælper unge med misbrugsproblemer på ret køl, samt regneeksempler fra Specialfunktionen Job og Handicap, som påviser meget store gevinster ved at flytte mennesker med handicap fra overførselsindkomster til beskæftigelse. Forbundet har herudover haft drøftelser om emnet med Den Sociale Kapitalfond, og vi har kigget nærmere på den såkaldte Skandiamodel og senest værktøjet SØM fra Socialstyrelsen, som giver mulighed for at foretage beregninger på effekterne af visse sociale indsatser. Forbundet finder det positivt, at man fra systemets side begynder at tage hul på denne tænkning, men vi ser også potentielle risici, hvis ikke en investeringsmodel opbygges på den rigtige måde. Dette kan kun gøres gennem målgruppens medvirken. Her skal man også forhold sig til, at medlemmerne ikke er en homogen gruppe, og at der er stor forskel på den potentielle gevinst, som kan høstes. Helt kort ønsker forbundet fokus på, at bevilling af de rigtige individuelt tilpassede kompensationsordninger fra begyndelsen er en investering, som giver det enkelte menneske en højere grad af livskvalitet. Herudover kan det medvirke til at undgå yderligere funktionsevnetab, og dermed kan det sikre, at de offentlige midler anvendes bedst muligt. Investering i det enkelte menneske skal ses i et mangeårigt etisk perspektiv og forholde sig til og værdisætte det hele liv. En økonomisk kalkule må aldrig stå alene, når der skal vælges indsatser eller tilbud, og det retssikkerhedsmæssige bolværk om den enkelte borger må fortsat styrkes ligesom det er afgørende, at vi som målgruppe inddrages, når der udvikles politikker og værktøj om emnet. For at sikre at tænkningen omkring sociale investeringer udvikles i den rigtige retning, har social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg udarbejdet et holdningspapir, som har til formål at sikre et fælles udgangspunkt, når såvel tillidsvalgte som sekretariatsmedarbejdere i den kommende tid vil komme til at forholde sig mere detaljeret til emnet dels politisk, men også på det mere operationelle niveau i projekter m.v. Kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Kommunal- og regionsrådsvalget hvert fjerde år har altid forbundets store Side 8 af 12
opmærksomhed grundet den store indflydelse kommunalpolitikerne har på handicapområdet. Det er meget vigtigt for os, at flere mennesker med handicap stiller op til valgende. Vi fortalte i sidste rapport om, at 11 fra vores medlemskreds stillede op. De repræsenterede et bredt felt af politiske partier (DF, EL, RV, S, SF og V). Nu har valget været, og vi glæder os over, at seks af de ovenfor nævnte kom ind. De repræsenterer partierne DF, EL, RV og S. Det vigtige for os i kommunalvalgssammenhæng ikke nødvendigvis at få handicapforkæmpere ind. Nogle vælger dette og gør et fantastisk stykke arbejde for vores medlemmer, og det er en bonus, men nogle engagerer sig i andre områder og viser herigennem, at mennesker med handicap kan bidrage på alle mulige andre felter. Når det sker, får vi som bonus en handicapvinkel ind i flere forskellige sektorer, som man måske ikke ellers er opmærksom på, men den synlighed, der opnås, er uvurderlig. Kommunalvalget er et et andet er medlemmernes engagement i de politiske partier. Flere melder sig ind og er aktive på partiernes møder. Her opnår vi på samme måde fokus på sagen både konkret, men også indirekte ved at skabe synlighed i forhold til, at mennesker med handicap kan bidrage på lige fod med andre. Kompetenceudvikling blandt tillidsvalgte De lokale tillidsvalgte udgør en kerne i forbundets arbejde. Det er dem, som ved hvor skoen trykker og har en særlig indsigt i handicapområdet, som er en anden, end den fagpersonerne har. Dette er vores råstof, og derfor må vi hele tiden understøtte og udvikle det lokale arbejde. En væsentlig del af de politiske beslutninger, som har indflydelse på vores medlemmers hverdag, tages lokalt. Derfor er det afgørende, at vi kompetenceudvikler vores tillidsfolk det gælder både politisk aktive, dem, der arbejder med sociale aktiviteter, bisiddere og tilgængelighedsvejledere. I den forløbne periode har vi afholdt Handicappolitisk seminar. Seminaret blev afviklet som en form for træningslabaratorium, hvor tillidsvalgte fra hele landet deltog. Indledningsvis blev de opdateret på ny viden på området, men hovedparten af seminaret bestod i at lade de tillidsvalgte arbejde med politiske problemstillinger. I processen havde vi allieret os med Fonden Teknologiraadet, som faciliterede processen og udviklede simple værktøjer til løsning af politiske udfordringer. Endelig blev der sammensat et panel bestående af både lands- og lokalpolitikere. Herefter præsenterede de tillidsvalgte deres budskaber for politikerne. Alle tillidsvalgte kunne herefter vende hjem til lokalafdelinger og specialkredse med værktøjer til løsning af politiske udfordringer. Denne viden er sidenhen blevet delt med andre lokale. Det er vores intention, at vi i 2019 vil gennemføre et lignende koncept regionalt, hvor flere politisk aktive har mulighed for at deltage. Der har også været Introduktionskursus for nye tillidsvalgte. Dette er en vigtig del af vores organisationsudvikling, fordi de nye får en intensiv indføring i forbundets historie, værdier og arbejdsmetoder. Samtidig introduceres de på et Side 9 af 12
tidligt stadie til forbundets flade struktur, som betyder, at man som enkeltindivid har stor mulighed for at påvirke organisationen og få indflydelse på både den førte politik, men også de mange sociale aktiviteter, som har så stor betydning i lokalafdelinger m.v. Kurset forløber over to weekender og introducerer til historie, værdier, vedtægt, politikområder, aktiviteter og praktisk samarbejde, men vigtigst af alt er det, at de nye tillidsvalgte oplever at blive en del af et socialt fællesskab, hvor man i et trygt rum kan udveksle erfaringer med andre, som har et handicap. Vi glæder os over, at vi på Introduktionskurset har set mange nye ansigter, og at der flere steder er tegn på, at generationsskifter i lokalafdelinger sker med en glidende overgang, hvor nye kan lære af de ældre og overdragelse sker i gensidig respekt. Ungdomskredsen er også et godt eksempel på, at der sker en stor udvikling i forhold til styrkelse af kompetencer. Kredsen har i mange år gjort et forbilledligt stykke arbejde med at samle unge med handicap og sikre et fællesskab, hvorfra man kan udvikle sig til at komme videre dels i forbundets regi, men absolut også i samfundet generelt. På kredsens nyligt afholdte landsmøde var der fokus på Fremtidigt arbejde. Fra hovedforbundets side understøttede vi en proces, hvor de unge forholdt sig til værdier forstået som hvem er Ungdomskredsen, og hvordan arbejder vi? Dernæst var der lagt op til drøftelser af, hvilke emner man ønsker at tage fat på i den kommende periode. I processen har de unge taget udgangspunkt i mange af de livssituationer, der har betydning for det enkelte menneske livssituationer, som forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg (inspireret af handicapkonventionen) har udviklet enkle politiske holdninger til. Ungdomskredsen talte meget om uddannelse og arbejdsliv, men et punkt, som kom til at fylde særligt meget, var temaet familieliv. Mange af de unge gør sig mange tanker om, hvorvidt det vil være muligt at opnå et familieliv på lige fod med andre, og flere havde allerede nu erfaringer med svære udfordringer ved at flytte sammen m.v. Et konkret resultat af processen er, at kredsen vil arbejde videre med spørgsmålene i et tæt samarbejde med sekretariatet med det mål, at man opnår kontakt til politikerne og samtidig få mediemæssig opmærksomhed på det. Vi tror på, at de unge vil have en stor gennemslagskraft og glæder os til at samarbejde med kredsen om at få sat deres temaer på den politiske dagsorden. Hjælpemidler i fokus på Health & Rehab Scandinavia 2018 Health and Rehab Scandinavia er en stor hjælpemiddelmesse, som afholdes i lige år den 15.-17. maj i Bella Centret i København, hvor både producenter, fagfolk og brugere deltager. Dansk Handicap Forbund er medarrangør og sidder i messekomitéen. Hjælpemiddelområdet er meget afgørende for os ikke mindst fordi vi oplever stigende tendens til standardisering, afspecialisering og store forskelle i kommunernes måde at forvalte loven på. Derfor er messen vigtig, fordi man på tværs af sektorer, gennem fremvisning af produkter, minikonferencer og møder på tværs får mulighed for at sætte fokus på nye udviklingsmuligheder på en anden måde. Vi er til stede med en stand, hvor vi skaber kontakt til både fagfolk og producenter. Side 10 af 12
I år er vi som noget nyt medarrangør af en event, hvor et panel bestående af radio- og tv-vært Mads Steffensen fra programmet Mads & Monopolet skal behandle dilemmaer relateret til hjælpemidler. Eventen er underholdende, men med kant, for det er vigtigt at skabe opmærksomhed om de store udfordringer det skaber, når borgerne ikke får de korrekt tilpassede hjælpemidler. Folkemødet 2018 Hvert år deltager vi i Folkemødet på Bornholm. På Folkemødet indgås mange alliancer, og der skabes kontakter på tværs af fagpersoner, sektorer, politikere m.v. I år deltager vi ved at medvirke til at arrangere tre konkrete arrangementer/ debatter et pr. dag. Emnerne er inklusion, social investering og tilgængelighed. Arrangementerne sker i samarbejde med andre større organisationer, for herigennem opnår vi større synlighed og gennemslagskraft, hvilket er en stor udfordring ved en begivenhed som Folkemødet. Herudover deltager vores tillidsvalgte i forskellige debatter, hvor formålet dels er at skabe synlighed gennem tilstedeværelse og ved at stille spørgsmål, men i lige så høj grad handler om at indsamle ny viden om potentielt interessante nye fokusområder og tendenser. Når tillidsvalgte deltager faciliterer sekretariatsmedarbejdere gennem kort at interviewe de tillidsvalgte og nedskrive de mest relevante budskaber. Afrapportering sker i et fælles dokument, som efter Folkemødet kan anvendes som pejlemærker for, hvilke aftaler eller ny viden vil skal følge op på i det kommende år. Deltagelse på Folkemødet er en investering og koster penge. Det er derfor meget vigtigt for os, at indsatsen helt konkret kan omsættes, men der er vores erfaring fra de seneste år, at en velforberedt og målrettet indsats afføder nye samarbejder og konkrete projekter henover hele året. Brugerrådslandsmøde fokus på bredden Vi har i efteråret afholdt brugerrådslandsmøde for de repræsentanter, som sidder i brugerråd i botilbud. Arrangementet arrangeres og afholdes i samarbejde med Spastikerforeningen og er en vigtig prioritet for os. Vi skal huske på bredden i vores medlemsskare. En større gruppe kan ikke bo i eget hjem og er henvist til at bo på botilbud. Denne gruppe har i særlig grad behov for, at vi kæmper for lige muligheder, værdighed og respekt. På landsmøderne, hvor vi samler brugerrådsrepræsentanter fra forskellige dele af landet, handler det således om at styrke selvbestemmelse, integritet og bedre livskvalitet for alle de mennesker, som bor på botilbud. I 2017 havde vi et tema under overskriften Når livet byder på alvorlige oplevelser. Vi tog udgangspunkt i personlige beretninger om, når der sker svære/ sørgelige begivenheder i blandt ens nære eller naboer, og vi satte fokus på, hvordan man forholder sig til og bearbejder disse begivenheder. Emnet blev Side 11 af 12
behandlet både blandt brugerrådsrepræsentanter, som arbejder med emnet adskilt fra personalet. Samtidig skulle personalet skulle forholde sig til emnet i en proces, hvor vi satte fokus på, hvordan de bedst muligt understøtter beboerne, når der sker voldsomme begivenheder på botilbuddet og for den enkelte beboer. Traditionen tro blev der blandt de deltagende botilbud udvekslet konkrete erfaringer om, hvad de havde arbejdet med siden sidst. Det kan være alt fra arrangementer, udvikling af samarbejde mellem beboere og personale til politiske tiltag. Mellem brugerrådslandsmøderne fortsætter kommunikationen via de sociale medier, og flere af tilbuddene mødes på tværs i vennebrugerråd, hvor der udveksles erfaringer og skabes sociale relationer på tværs. Vi kan se, at de botilbud, som aktivt arbejder med at understøtte brugerråd, har en høj grad af trivsel og positivt samarbejde mellem beboere og personale. Derfor er det vores ønske at udvide konceptet, så flere botilbud deltager. Det er samtidig et ønske, at det i højere grad også understøttes politisk. Side 12 af 12