Inklusion på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt mennesker med handicap og 78 % blandt dem uden handicap. I Sverige er ca 55% af mennesker med handicap i en form for beskæftigelse, mens man i Japan har indført kvoteordninger for at sikre beskæftigelse til mennesker med handicap. 1 PTU har store og særdeles gode erfaringer med at få mennersker med handicap tilbage på arbejdsmarkedet. Under de store polioepidemier i 1950erne og 1960erne formåede man via en målrettet indsats at uddanne de polioramte og få dem ud på arbejdsmarkedet i samme omfang som andre mennesker. I dag er noget af det første, vi bliver præsenteret for af patienterne på vores specialsygehus, spørgsmål inden for beskæftigelsesområdet, herunder hvordan man efter ulykken hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ofte kræver det en koordineret og målrettet indsats, men PTU s erfaring er, at det kan lade sig gøre. PTU vil dog gerne gøre det endnu nemmere for mennesker med handicap at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har vi gennemført en undersøgelse blandt vores medlemmer, der klarlægger, hvad der skal til, for at mennesker med handicap nemmere kommer i arbejde igen. Undersøgelsen viser, at barriererne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet især skyldes: Manglende viden om kompensationsmuligheder Manglende afklaring af forsørgelsesmæssige situation Fordomme omkring mennesker med handicap Undersøgelsen peger altså ikke på, at der er behov for nye særordninger, men derimod er der behov for bedre viden og udnyttelse af allerede eksisterende ordninger og kompensationsmuligheder. Herudover indikerer den også, at tilgængelighed ikke udgør et stort problem i første omgang ift. at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De skadedes fokus er nok snarere på de mere konkrete forsørgelses- og genoptræningsproblemer end tilgængelig på arbejdspladsen. Metode Undersøgelsen er gennemført i marts 2014 og omfatter knap 400 respondenter med fysisk handicap. Fælles for respondenterne er, at de alle befinder sig i den erhvervsdygtige alder (18-60 år). Nogle er lige blevet syge, andre har været det i længere tid, og andre igen har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbage på arbejdsmarkedet Manglende udredning Den vigtigste faktor ift. at vende tilbage til arbejdsmarkedet handler om udredning. 32% angiver, at de afventer en forsørgelsesmæssig og/eller en arbejdsevne afklaring, inden de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. For mange er der en stor usikkerhed knyttet til, at man dels ikke kan få prøvet sine arbejdsevner hurtigt nok og dels, at man skal igennem mange forskellige afprøvningsforløb. Det usikre forløb kan påvirke folks muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarked. Mange mennesker har en 1 Kilde: SFI samt Asia-Pacific Human Rights Information Center

2 økonomi, hvor de er afhængige af en fast indkomst, og her kan usikkerheden om den økonomiske fremtid påvirke mange. Og i forhold til afprøvningen kan der gå lang tid, inden den skadede er så helbredsmæssig afklaret, at man kan tale om en arbejdsmæssig afklaring. Og usikkerheden i denne lange periode påvirker også folk, for de ved ikke, hvordan deres økonomi tegner sig. Jeg tror ikke på jeg kommer i job igen...har deltaget i diverse kurser, arbejdet i virksomhedspraktik, men der er ikke rigtig lønnet job bagefter. Jeg føler mig faktisk udnyttet som gratis arbejdskraft, og det både i offentligt, men også privat regi, siger et jobsøgende PTU-medlem PTU anbefaler, at det tværfaglige samarbejde mellem jobcentre, a-kasser, behandlere, forsikringsselskaber og pensionskasser effektiviseres og samtænkes, så borgeren hurtigere kan komme igennem systemet. PTU anbefaler endvidere, at borgeren tilknyttes en kontaktperson, der kan hjælpe hurtigt og effektivt igennem systemet. Det skal samtidig sikres at borgeren inddrages i processen, og at kontaktpersonen har de fornødne muligheder for at gå ind i en sag.

3 Kendskab til eksisterende regler Der findes allerede rigtig mange arbejdsmarkedsordninger rettet mod mennesker med handicap og de virksomheder, som vælger at ansætte mennesker med handicap. Problemet er snarere, at der ikke er viden nok om reglerne, hverken fra borgernes, arbejdsgivernes eller jobcentrenes side. 52% af de adspurgte siger selv, at de ikke kender til de forskellige kompenserende ordninger, der findes rettet mod mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. 55% af de adspurgte angiver, at de ikke tror, at arbejdsgiverne kender nok til reglerne, mens to ud af tre (64%) siger, at jobcentret ikke kender til reglerne for kompensation. Det er yderst problematisk, da netop jobcentret er den offentlige myndigheder, som er med til at bevilge støtte til mennesker med handicap i forhold til beskæftigelse. Undersøgelsen indikere, at hvis jobcentrene var mere inde i reglerne, kunne flere mennesker med handicap måske nemmere komme ud på arbejdsmarkedet. Herudover kan der også være en frygt for, at hvis man er for aktiv over for jobcentret, kan det give bagslag. Helt konkret er der fx 26% der har hørt om begrebet fortrinsadgang for personer med handicap til offentlige stillinger. Det er et begreb, der dækker over, at mennesker med handicap har ret til at komme til samtaler på job inden for den offentlige sektor. Ud af de dem, der kender en eller flere af de forskellige kompensationsmuligheder, angiver halvdelen (50%), at de har gjort brug af muligheder. PTU anbefaler, at kendskabet til de eksisterende regler bliver øget. Kendskabsgraden skal både øges blandt borgere og virksomheder, og herudover skal jobcentrene forpligtes til at opstille bindende mål for, hvordan de vil øge indsatsen over for mennesker med handicap. PTU med flere vil gerne deltage i det arbejde eller

4 eventuelt overtage dele af jobcentrenes arbejde, da organisationerne ofte er tættere på deres medlemmer end et kommunalt jobcenter. Opgavebetalingen skal svare til den, som jobcentret modtager for deres ydelse. 42% af de adspurgte siger, at de gerne vil have hjælp af PTU i deres jobproces, mens 41% foretrækker, at jobcentret hjælper dem i beskæftigelse. Tallene understreger også, at indsatsen ikke kan løses af en aktør alene, men at borgerne, handicapforeningerne, arbejdsgiverne og jobcentret sammen skal påtage sig at løse beskæftigelsesudfordringen uden, at det bliver for bureaukratisk stift. Fordomme omkring mennesker med handicap På trods af at FN i 2006 vedtog sin handicapkonvention, og at der i dansk lovgivning er en række forskellige regler, der tager sigte på at beskytte mindretal og oplyse om forskellige minoriteters rettigheder, oplever bl.a. handicappede fortsat forskellige former for diskrimination og negativ særbehandling af kolleger og arbejdsgivere. Hver femte (21%) angiver, at de har tilbageholdt oplysninger om deres handicap i forbindelse med deres jobansøgningen, mens godt hver fjerde (27%) har oplevet diskrimination i et eller andet omfang fra kolleger og/eller arbejdsgiver.

5 PTU anbefaler, at regeringen implementerer hele FN s handicapkonvention i dansk lovgivning, ligesom PTU anbefaler, at der arbejdes målrettet med oplysning omkring handicap og beskæftigelse. Det er vigtigt, at samfundet får nedbrudt de fordomme der kan opstå omkring handicap og beskæftigelse, så vi kan få et inkluderende samfund, der gør særlove og særreglerne overflødige. Øvrige årsager til manglende beskæftigelse Udover de ovenstående problemer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, peger de adspurgte også på, at de mangler den rette ledige stilling at søge. Yderst positivt er det, at kun 2% direkte svarer, at tilgængelighed er en udfordring ift. til at få et job. Det viser, at langt de fleste mener, at tilgængelighed er et problem, der kan løses. Basalt set er det vel manglende jobtilbud/ledige stillinger, men så enkelt er det ikke. Jeg er for nyligt visiteret til fleksjob, efter den nye reform. Min arbejdsprøvning inden har været elendig, og jeg tvivler på, at jeg overhovedet kan opretholde et fleksjob, siger et PTUmedlem, der har deltaget i arbejdsprøvning. Når folk med skader skal arbejdsprøves, er der vigtigt, at det er en ordentlig, virkelighedsnær og realistisk arbejdsprøvning. Folk skal ikke afprøves/visiteres til jobfunktioner, der ikke eksisterer. Igen er det vigtigt at understrege, at der skal koordineres og samarbejdes mellem de involverede parter. Formålet er at få folk i arbejde.