Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Regionspsykiatrien Horsens Psykiatrisk klinik 2 Sundvej 30 K 8700 Horsens
1. Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. Denne er udarbejdet for klinik 2 Team for mani og depression. Team for personlighedsforstyrrelser. Team for ældrepsykiatri. Team for angst. 2. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Horsens, er en del af regionspsykiatrien Midtjylland Klinik 2 er en ambulant enhed, under regionspsykiatrien. Her modtages patienter fra Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner. Klinik 2 består af 4 specialiserede teams Team for Angst Team for Personlighedsforstyrrelse Team for Ældrepsykiatri Team for Mani og Depression. Hver af de 4 teams er specialiserede og der arbejdes med vurdering, udredning, samt behandling. Fra hver af de 4 teams er der personale, der er en del af et udredningsteam. Ledelsen i klinik 2 består af en behandlings ansvarlig overlæge og en ledende sygeplejerske. I klinik 2 er personalet tværfagligt sammensat og består blandt andet af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og sekretærer. Der ud over er der ansat en socialrådgiver, samt en fysioterapeut, der dækker både klinik 1 og 2 samt sengeafsnittene 01 og 02. Vi er et uddannelsessted derfor er der ud over sygeplejestuderende også medicinstuderende, sekretær elever, ergoterapeutstuderende og psykologstuderende. Læs mere om Psykiatri og Social i Region Midtjylland: http://www.rm.dk/psykiatri-og-social/ Læs om Regionspsykiatrien i Horsens og klinik 2, her kan du gå ind under de forskellige enheder: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/ 2/8 28
3. Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Et behandlingsforløb i klinik 2 præges af tværfaglige samarbejdsrelationer. Ligeledes tværsektorielt samarbejde, hvor der er fokus på sammenhængende patientforløb og at patienten er i centrum. Patientkategorier i klink 2 Mennesker med svære psykiske lidelser Mennesker, der har behov for psykiatrisk vurdering og udredning Mennesker, der har behov for behandling af deres psykiske lidelse. I klinik 2 behandles mennesker med følgende lidelser: Affektive lidelser, herunder depression og bipolare lidelser Svære angst lidelser, PTSD, OCD, stress relaterede lidelser, samt svære belastningsreaktioner Svære Personlighedsforstyrrelser Forskellige former for demens Ældre mennesker over 65 år, med alle former for psykiske lidelser Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I dagligdagen består de sygeplejefaglige opgaver i at identificere, tilrettelægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger og interventioner, ud fra patientens individuelle pleje og behandlingsbehov. Sygeplejefaglige problemstillinger kan blandt andet omhandle følgende: Mennesker med svære sindslidelser Mennesker med affektive lidelser herunder bland andet depressioner, og bipolare lidelser. Mennesker med personlighedsforstyrrelser Mennesker med svær angst, stress relaterede lidelser, PTSD, svære belastningsreaktioner. Mennesker med psykotiske symptomer Manglende sygdomsindsigt og forståelse for egen situation Medicin Compliance Selvskadende adfærd suicidal tanker / risiko vurdering Sociale problematikker Samarbejde tværfagligt med andre faggrupper Samarbejde med pårørende Mennesker med kognitive vanskeligheder / kognitive problematikker Mennesker med nedsat evne til selvkontrol Sikre sammenhænge i patient forløb Etik i samarbejde med patient / og i dokumentation Lovgivning og rettigheder for hver enkelt patient 3/8 38
Metoder i klinisk praksis Temaet på 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor du skal kunne integrere viden, anvende færdigheder, udvise ansvarlighed og opnå kompetencer og mestring. I psykiatrien vil du komme til at arbejde med patientens oplevelser, herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Her er fokus på sygeplejefaglige interaktioner og interventioner til at bevare og styrke mental sundhed Du vil komme til at arbejde med metoder til udvikling af praksis, herunder innovation samt systematisk at søge, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation, formidling og refleksion over situationsbestemt kommunikation og sygepleje i de psykiatriske enheder. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient-/sygeplejeperspektivet: Patient-/sygeplejerelation (etablere, vedligeholde og afvikle relation) Patientoplevelser Sygeplejefaglige optegnelser Sygeplejeprocessen Observere sygdomstegn, vurdere, interagere og intervenere Planlægge, udføre, evaluere sygeplejen ift. enkelte patientforløb Behandlerfunktionen Sammenhængende patientforløb Samtale, formidling, inddragelse af patient, pårørende, netværk Dokumentation/EPJ/E-doc/ Behandlingsplaner Sygeplejefaglig og tværfaglig konference Medicinadministration/håndtering - FMK KRAM Patientsikkerhed Psykiatrilov Etiske begreber- herunder tavshedspligt, samtykke, underretninger, udlevering af journalmateriale, stigmatisering/afstigmatisering, empati, tillid, autonomi, m.m. Recovery Kognitiv tilgang Psykodynamisk tilgang Bio-medicinsk tilgang ICD-10 diagnosesystem Jeg støttende sygepleje Relationsbehandling Miljøterapi Mestring NADA (Øreakupunktur) Behandlingsplaner, handlingsplaner og epikriser 4/8 48
Ratingscales i samarbejde med vejleder Hamilton (Depressionsskala) MAS (Maniskala) MMSE (Demenstest) GAF (Redskab til vurdering af funktion- og symptom niveau) BVC / BRØSET (Redskab til risikovurdering af patient) Selvmordsscreening PSE (Redskab til diagnose afklaring) Ernæringsscreening KRAM Patientsikkerhed Sygeplejefaglig identitet og værdier, faglig-personlig-privat Lovgivning (sundhedslov, psykiatrilov, m.m) Kommunikation, vejledning og undervisning: Den svære samtale Interkulturel kommunikation Vejledning og undervisning Sundhedspædagogik Den motiverende samtale Telepsykiatri - digitalt understøttende sundhedsfaglige samtaler over afstand ( Remind )tolkebistand, videokonference, telefonkonsultation, praktikportal, Elektronisk patient journal (EPJ), E-dok, fælles medicinkort (FMK) Pårørendesamtale Psykoedukation til patient og pårørende sikkerhedsplaner Forhåndstilkendegivelser Samtykkeerklæringer Samarbejde ift. mestringsskema Tværfaglig konference Psykoedukation i grupper Gruppe vejledning Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Klinisk beslutningstagen og lederskab Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik (film, info materialer, psyk info m.m) Mental sundhed og sygdom Mestring Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje Samarbejde omhandlende sammenhængende patientforløb Medinddragelse af patient - patienten i centrum Fokus på pårørendeinddragelse Relevante tværsektorielle samarbejdspartnere og hurtig indsats i forhold til netværksmøder, fælles mål og handlingsplan. Sundhedsfremmende tiltag og tværfagligt samarbejde med patienten i fokus - afstemt patientens behov. Familiesamtaler Mindre hensigtsmæssige mestringsstrategier 5/8 58
Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle Pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti Overgange i patientforløb Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde: Tværfaglig konference Samarbejde med socialpsykiatri Samarbejde med kommune og hjemmeplejen Samarbejde med institutioner Samarbejde med egen læge Netværksmøder med diverse samarbejdspartnere Forskningsmetoder: Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde Klinisk udviklingssygeplejerske Implementering med udgangspunkt i forbedringsmodellen/pdsa Kliniske retningslinier/e-dok Studiekompetence: Personlig og social udvikling Informationskompetence Sparring med vejledere Praktikportalen som metode til refleksion, selvevaluering og dokumentation for egen udvikling. Studiegrupper/fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan - selvledelse og selvevaluering i forhold til eksempelvis planlægning og organisering af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Solo-taxonomi i forhold til selvevaluering Refleksion over eget læringsudbytte Samarbejde med uddannelsessøgende på tværs af professioner 4. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 6/8 68
Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Det betyder konkret 12 ECTS point for 4. semester: Klinisk pensum er i alt mellem 360 og 600 sider. Praktiksted opgiver 240-400 sider, svarende til ca. 2/3 af pensum for 4. semester. Studerendes selvvalgte pensum er beregnet til 120-200 sider, svarende til 1/3 for 4. semester. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 7/8 78
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet Marts 2018 Kliniske vejledere: Birgitte Tærsbøl Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Annette Raarup Ledende sygeplejerske: Birthe Jensen 8/8 88