Returadresse Planlægning Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Torben Jakobsen Direkte telefon 99741288 E-post planlagning@rksk.dk Dato 12. december 2011 Sagsnummer 2010110431B Nye veje til vækst Planstrategi 2011 Oplæg til revision af kommuneplanen Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011. Planstrategien og et appendix er byrådets oplæg til den kommende revision af kommuneplanen. Alle borgere, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer opfordres til at komme med forslag og idéer til revisionen, så vi sammen kan udstikke retningen for en stærk fremtid for Ringkøbing-Skjern Kommune. I planstrategien præsenterer byrådet sit bud på retningen for de kommende års udvikling inklusiv en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Hovedemner Byrådet lægger op til, at kommuneplanen skal revideres med hovedvægt på: - Vækst og udvikling - Aktiv brug af det åbne land - Friluftsliv og fritidsanlæg - Skovrejsning - Fremme af store landbrugs udviklingsmuligheder - Klimatilpasning - Byvækstområder - attraktive, spændende og energirigtige boligområder - Videreudvikling af turismen Emnerne og hovedspørgsmålene er beskrevet nærmere i appendix til planstrategien. Åbningstider Telefontider mandag onsdag 9.30 15.00 mandag onsdag 8.00 15.30 Hjemmeside www.rksk.dk torsdag 9.30 16.45 torsdag 8.00 17.00 fredag 9.30 13.00 fredag 8.00 13.30 Telefon 99 74 24 24
Der er brug for dine forslag og idéer - til revision af kommuneplanen. Send dem og eventuelle bemærkninger til planstrategien til Ringkøbing-Skjern Byråd senest 8. februar 2012 via www.rksk.dk/planstrategi. Planstrategi og appendix vedlægges. Efter høringsperioden holdes der en workshop, hvor der arbejdes mere med indkomne forslag og ideer. Har du lyst til at deltage, så tilmeld dig på www.rksk.dk/planstrategi senest 8. februar 2012. Med venlig hilsen Ringkøbing-Skjern Byråd
Nye veje til vækst Planstrategi 2011
INDHOLD Forord... 3 Planstrategi 2011 resumé... 4 Vækst og udvikling... 5 Byernes rolle i kommunens udvikling... 8 Aktiv brug af det åbne land... 11 Lokal Agenda 21... 14 Beslutning om revision af kommuneplanen... 16 Appendix: Revision af kommuneplanen emner til debat... 18 Udgivet af: Ringkøbing-Skjern Kommune 2
FORORD Byrådet præsenterer her sit bud på Planstrategi 2011, som udstikker retningen for de kommende års udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune. Planstra tegien fremlægges i offentlig debat i 8 uger, og vil efterfølgende blive fulgt op af konkrete initiativer samt en revision af kommuneplanen. Én af de store udfordringer for byrådet i denne valgperiode er at bidrage til, at der igen kommer gang i væksten i erhvervslivet. Krisen har sat sine spor her såvel som i Danmark og resten af verden. Vi må i de kommende år arbejde hårdt for at skabe sammenhæng i den kommunale økonomi og skabe nye arbejdspladser. Det er en forudsætning for en sund, kommunal økonomi. Derfor fokuserer byrådet i planstrategien på to hovedtemaer om kommunens udvikling set ud fra en erhvervsmæssig vinkel: Vækst og udvikling Hvad skal vi leve af? Aktiv brug af det åbne land energi, landbrug og turisme. Byrådet har parallelt med planstrategiprocessen igangsat en analyse af mulighederne for at skabe de bedste rammer for positiv udvikling i erhvervs livet. Analysen kortlægger erhvervs livets betingelser og udviklings muligheder, og viser, at der er behov for erhvervsmæssig fornyelse ved fremme af iværksætteri, innovation og uddannelse. Det skal sikres, at kommunen bliver endnu mere tilgængelig og attraktiv for virksomheder og arbejdskraft. Planstrategien rummer de første bud på, hvad vi fra kommun ens side vil gøre for at understøtte vækst og udvikling i erhvervslivet. Den vil blive fulgt op med en erhvervspolitisk strategi. Vores natur, kyster og landskaber rummer store potentialer for at skabe ny vækst. Eksempelvis vand som på mange måder binder kommunen sammen, og er grundlag for mange erhverv. Byrådet har derfor i planstrategien valgt at fokusere på, hvordan det åbne land i højere grad kan benyttes i forhold til at skabe vækst. I det åbne land er land - bruget, turismen og energi sektoren vigtige erhverv, som by rådet ønsker at fremme. Det kræver, at vi tager plan - lægningen af det åbne land op til fornyet overvejelse. Vi skal udnytte de muligheder vi har for at skabe vækst baseret på de store kvaliteter i det åbne land. Planstrategien rummer et første bud på principper for planlægning af det åbne land, som byrådet ønsker at arbejde videre med i den kommende revision af kommuneplanen. Byrådet lægger op til, at der sker en ajourføring af den gældende kommuneplan med fokus på udvalgte hovedtemaer. I appendix til planstrategien er der derfor en række spørgsmål om kommu nens fysiske udvikling, som byrådet ønsker at debattere med offentligheden. Planstrategien og appendix om revision af kommuneplanen kan ses og kommenteres her: www.rksk.dk/ planstrategi Planstrategien og spørgsmålene om revision af kommuneplanen fremlægges nu i offentlig debat frem til 8. februar 2012. Jeg opfordrer alle med interesse i emnet til at give deres synspunkter på debatspørgsmålene og planstrategien, så vi i fællesskab kan udstikke retningen mod en stærk fremtid for Ringkøbing-Skjern Kommune. Venlig hilsen Iver Enevoldsen, borgmester 3
PLANSTRATEGI 2011 RESUMÉ Vores vision Drivkraften er grundlaget Vi er båret af en stærk vilje og en lyst til at skabe resultater. Vi udøver godt købmandsskab, har blik for mulighederne og tør satse Dialog er værktøjet Vi tror på det positive samspil mellem mennesker, foreninger og virksomheder. De gode idéer lykkes, og der sker en udvikling, når forskellige personer bidrager med deres viden, energi og engagement Dynamik er målet Vi skaber dynamik og udvikling i hele området. Kommunen medvirker til at skabe vækst og er i sig selv en udfordrende arbejdsplads 4 Vækst og udvikling Selvstændig initiativkraft Mere iværksætteri og innovation Flere nye virksomheder Opkvalificere og tiltrække arbejdskraft God service og infrastruktur Bedre rammevilkår Vi lægger vægt på Byerne Styrker og potentialer spiller en hovedrolle Den komplette by de fire store byer tilsammen Samarbejde Udviklingsråd 4
Aktiv brug af det åbne land Landbruget prioriteres højt Plads til nye tekniske anlæg Energisatsning Mere turisme Bedre adgang til naturen Brug af nedlagte landbrugsbygninger Forskønnelse Vi bygger videre på Søvejen mod Vest transport over fjorden til udskibning i Hvide Sande Energi 2020 strategi for 100% selvforsyning med vedvarende energi i 2020 Kraft Powers of nature turistattraktion i verdensklasse med udgangspunkt i naturens kræfter Uddannelses- og innovationscenter et integreret center for uddannelser, innovation og udvikling Fødevaresatsningen Foodcenter Videbæk som knudepunkt for vækst i fødevareerhvervet Stærke Feriesteder bedre oplevelser for turister og større indtjening i erhvervet Nationalpark Skjern Å etablering af nationalpark for dele af området 5 5
VÆKST OG UDVIKLING Vi har brug for fornyet vækst i erhvervslivet. Samfundet befinder sig i vanskelige, økonomiske konjunkturer, og vi oplever at en række videntunge erhverv koncentreres i de store byer. Fremtidens velfærd og velstand forudsætter, at der skabes vækst i eksiste rende og nye brancher ved at blive bedre til at udnytte de ressourcer vi råder over. Over de næste 10 år forventes befolkningstallet i kommunen kun at stige ganske svagt, og vi forventer i samme periode at blive næsten 2.000 flere borgere over 65 år, uden at vi bliver flere i den erhvervsaktive alder. Antallet af børn falder væsentligt, hvilket på sigt kan føre til et kraftigt fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Vi skal med andre ord skabe mere vækst med færre hænder. Heldigvis har vi også mange muligheder. Vores egn er præget af en stærk iværk - sætterånd, og de naturgivne og menneskelige ressourcer giver os nogle styrker i relation til turisme, energiproduktion, maskin- og metalindustri samt fødevareerhverv. Vilje til samarbejde Vi står ikke alene om at håndtere frem - tidens udfordringer. Vi vil udnytte regio - nale, nationale og internationale relationer, som kan skabe vækst og udvikling. På tværs af Region Midtjylland er der en stærk vilje til at samarbejde om at skabe vækst og udvikling i hele regionen. Et udspil til en ny regional, udviklingsplan for Region Midtjylland tager udgangspunkt i en vision om, at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Udviklingsplanen har 8 indsatsområder: Klimatilpasning Energi og miljø Mobilitet Erhverv Uddannelse Byer og landskab Kultur Sundhed På en række felter er vi afhængige af et stærkt samarbejde på tværs af regionen. Det gælder i særdeleshed indenfor erhverv, uddannelse, mobilitet og sundhed, hvor vi vil indgå aktivt i tværkommunale samarbejder. Selvstændig initiativkraft påkrævet Vi når et stykke vej gennem samarbejde på tværs af regionen. Men der er også store forskelle på udfordringer og muligheder på tværs af Region Midtjylland. Mens de største byer er førende indenfor eksempelvis videnserhvervene står vi som den måske allerstærkeste kommune i regionen indenfor en række af de erhverv, der knytter sig til vand og det åbne land. På disse områder står vi stærkest ved selv at være udfarende og styre indsatsen. Det gælder eksempelvis indenfor energisektoren. For at understøtte kommunens muligheder for at skabe vækst har byrådet igangsat et analyse- og udviklingsarbejde, som skal give en række bud på, hvad vi som kommune kan gøre for at fremme vækst ved at nedbryde barrierer, og skabe de bedst mulige rammevilkår. Planstrategien rummer her de første bud på, hvad der skal til. Fornyelse i erhvervslivet - styrkelse af iværksætteri og innovation Ny vækst i erhvervslivet forudsætter, at der er gode vilkår for iværksætteri og innovation. Der er på egnen en lang tradition for, at virksomheder i fællesskab udvikler nye produkter, eksempelvis indenfor metalindustrien. Derfor er virksomhederne i kommunen generelt mere innovative end virksomheder i Danmark som helhed. Til gengæld viser analyser, at der er behov for at styrke innovationen indenfor markedsføring. Vi er med andre ord gode til at udtænke 6
Indsatsområder Der skal skabes en mere effektiv erhvervsservice. Der udarbejdes en plan for bedre trafikal og elektronisk infrastruktur, hvor fl ere vejforbindelser til de større byer bliver opgraderet til motorvejsforbindelser, og hvor den kollektive trafi k, herunder jernbanetrafi kken, forbedres. På vejområdet peges på en udbygning af Rute 15, fra Ringkøbing mod Herning samt Rute 11, Holstebro - Skjern - Tarm og videre mod syd. Målrettet indsats i forhold til højnelse af uddannelses- og innovationsniveauet gennem etablering af et nyt uddannelses- og innovationsmiljø med henblik på at fremme erhvervsmæssig vækst. del af værdiskabelsen. Mange mindre virksomheder er stærkt afhængige af at være underleverandører til få, store virksomheder, der profilerer sig globalt. Innovationsniveauet skal højnes. Det gælder også innovation indenfor turis meog serviceerhvervene. Iværksætteri og innovation vil være vigtige fokusområder i den erhvervspolitiske handlingsplan. Byrådet vil i det videre analysearbejde undersøge vækstpotentialerne indenfor eksempelvis velfærdsteknologi og offshore-området, eventuelt gennem samarbejder mellem kommunen og erhvervslivet, som sikrer at satsningen både bidrager til at skabe nye arbejds- nye produkter, men får dem måske ikke pladser og effektiveringer i den offentlige i tilstrækkelig grad ud over rampen i en globaliseret verden, hvor produkterne afsættes på et stort marked. Vores erhvervsliv er kendetegnet ved, service. Det skal også undersøges, hverv i højere grad kan understøttes i om offshorevirksomheder og følgeer- forlængelse af Søvejen mod vest. at få virksomheder er nøglen til en stor Vi skal blive bedre til at fremme etableringen af nye virksomheder Statistikker viser, at der skabes færre nye virksomheder i kommunen end tidligere. Erhvervslivet efterspørger, at kommunen i højere grad har fingeren på pulsen for at opfange ønsker fra firmaer, som ønsker at udvikle sig. Virksomheder kan være særligt sårbare i etableringsfasen. Vi skal blive bedre til at fremme etableringen af nye virksomheder ved at lytte til erhvervslivets behov. Byrådet ønsker, at vi kommer tilbage på et niveau, hvor etableringsraten (antal nystartede ud af samtlige virksomheder) mindst er på niveau med resten af Region Midtjylland. De højere overlevelses- og vækstrater for virksomheder i området skal bibeholdes. Vækst ved at opkvalificere og tiltrække dygtige medarbejdere Én af vores største, erhvervspolitiske udfordringer er, at antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder forventes at falde i en lang årrække fremover. En forudsætning for at skabe ny vækst i erhvervslivet er derfor, at vi er i stand til at udvikle eller tiltrække kompetent arbejdskraft. Analyser viser, at vi kan fremme væksten ved at hæve uddannelsesniveauet - vi har brug for et videnløft. Vi skal fastholde stærke virksomheder i området. Det forudsætter, at erhvervsliv og potentielle tilflyttere opfatter kommunen som attraktiv. Den attraktive kommune tilbyder god service og infrastruktur Analyserne viser, at vi har behov for at gøre en målrettet indsats for at fremstå som en mere attraktiv kom mune. Der skal i særlig grad arbejdes med målrettet og hurtig service til virksomheder, som ønsker at etablere sig i kommunen og virksomheder, som vokser. Der er behov for at tilpasse kommunens tilbud til virksomhedernes og medarbejdernes behov når det gælder en række andre, kommunale basisydelser. Dele af infrastrukturen er ikke tilstrækkelig udbygget. Det lokale erhvervsliv peger på, at der nogle steder er dårlig mobil- og bredbåndsdækning, og at der er behov for at udbygge veje, så vi får bedre, højklassede forbindelser til større byer i regionen. Så vidt muligt motorvejsforbindelser. Der er også behov for at forbedre den kollektive trafik, ikke mindst jernbanetrafikken. Byrådet ønsker hurtige og stabile bredbåndsforbindelser og mobildækning i landområder, der muliggør etablering af nye virksomheder i turisme- og serviceerhverv. 7
BYERNES ROLLE I KOMMUNENS UDVIKLING Indsatsen for at skabe vækst i erhvervslivet bygger på de styrkepositioner vi har i kraft af vores beliggenhed, arbejdskraftens kompetencer og de unikke kvaliteter, der kendetegner kommunens byer og det åbne land. Ringkøbing Skjern Kommune er Danmarks største kommune geografisk set. Kommunen har 58.000 indbyggere. Beliggenheden tæt på Vesterhavet giver os optimale betingelser for udnyttelse af vindenergi og andre af fremtidens energiformer. Kommunen rummer store, internationalt orienterede virksomheder indenfor vindenergi, metalvirksomhed og fødevareproduktion. De enkelte byers styrker og potentialer spiller en hovedrolle i fremtidens erhvervsudvikling Kommunens udvikling baserer sig på de enkelte byers styrker og særkender. Alle byer - store som små - udfylder en væsentlig rolle i helheden. Det er således vigtigt for byrådet, at vi bevarer og videreudvikler gode og attraktive boliger overalt i kommunen - i hovedbyer, landsbyer og det åbne land. Derved styrke Ringkøbing-Skjern som en attraktiv bosætningskommune. Byrådet ser i øvrigt den østlige del af kommunen som et oplagt bosætningsområde for familier beskæftiget i Herning-området. De fire hovedbyer spiller dog en særlig rolle. En meget stor del af kommunens arbejdspladser findes i de fire hovedbyer. Befolkningstilvækst i byerne Vores kommune er karakteriseret ved en spredt bystruktur, hvor byerne er meget forskellige og har vidt forskellige potentialer. Det er en generel udviklingstendens, at befolkningen bosætter sig i de store byer, og at en stor del af udviklingen sker i de store byer. Omvendt er det en kendsgerning, at landsbyerne i Danmark relativt set bliver mindre eller stagnerer, og at landdistrikterne affolkes i takt med landbrugets strukturændringer. Kommunens indbyggertal har de senere år været i svag tilbagegang. Efter en befolkningstilvækst på knap 1.000 personer i årene 2006-2009 er befolkningstallet siden faldet moderat. Der har i perioden været stabil vækst i de største byer - Ringkøbing, Skjern-Tarm og Videbæk. Set i forhold til i 2006 bor der i dag 1.000 flere indbyggere i disse største byer tilsammen, cirka samme antal borgere i de mindre byer og landsbyer og 800 færre i landdistrikterne. Den komplette by skal sikre et højt serviceniveau Byerne rummer mange af de offentlige og private servicetilbud, som er en forudsætning for et godt hverdagsliv for borgerne og som samtidig er en forudsætning for erhvervslivets vækst. Servicesektoren rummer også i sig selv mange arbejdspladser. Byrådet ønsker at levere den bedst mulige service så tæt på borgeren som muligt. Samtidig må vi erkende, at vi ikke længere er i en opbygningsfase, hvor vi løbende udbygger den kommunale service. Tidens skrappe, økonomiske krav betyder, at vi må se grundigt på, hvordan vi kan få mest muligt ud af de servicefunktioner, vi allerede har i de største byer. I Ringkøbing Skjern Kommune er ingen byer så store, at de i sig selv har en styrke eller placering der kan matche udviklingen i de store byer og centre mod øst. Men det er en meget stor styrke, at vi har 4 hovedbyer - Ringkøbing, Skjern-Tarm, Videbæk og Hvide Sande - som tilsammen rummer et 8
øn Indsatsområder På sigt vil der blive udarbejdet masterplaner for de fi re hovedbyer Planer for et antal landsbysamfund i denne byrådsperiode. Styrket tilgængelighed til naturen og mellem samarbejdende landsbyer ved planlægning for et sammenhængende net af trafi kstier og rekreative stier. Kommunens struktur De fire hovedbyer danner tilsammen den komplette by, som er forbundet af hurtige trafikforbindelser, særligt på hovedaksen Ringkøbing-Skjern/Tarm. bredt spektrum af offentlig service. De fire byer udgør tilsammen den komplette by, som kan rumme offentlig og privat service, tilbud af faciliteter, vækstbetingelser og oplevelser der i omfang og kvalitet modsvarer langt s b f f s større byer i regionen. Den komplette by skal således opfylde ønsker og krav fra den moderne familie og den moder ne virksomhed. Den komplette by bygger på de 4 byers forskelligheder, kvaliteter, kompetencer og traditioner. Byerne får også en stra - tegisk betydning i forhold til større regionale projekter. Hver især skal disse byer kunne tilbyde attraktive rammer for bosætning, offentlig og privat service, arbejdspladser, fritids- og oplevelses muligheder, samt en tidssvarende infra struktur, der binder byerne sammen. Samspillet mellem de 2 købstæder Ringkøbing og Skjern udgør den centrale hovedakse i den komplette by. t r Landsbyerne Kommunens landsbyer spiller en væsentlig rolle som bosteder og lokale knudepunkter for omkringliggende landområder, og for nogle former for erhvervsliv og offentlig service. Af de mindre byer og landsbyer har kun Lem, Spjald og Vorgod-Barde over 1000 indbyggere. Resten af kommunens landsbyer har mellem 200 og 1000 indbyggere og langt den overvejende del af disse byer har mellem 200-500 indbyggere. Samlet er der i Ringkøbing Skjern Kommune 30 by- og landsbysamfund med mere end 200 indbyggere. Grundlaget for erhverv og offentlig service i de små byer og landsbyerne er nogle steder under pres. Samarbejde Samarbejde er en vigtigt forudsætning for at skabe udvikling. Byrådet opfordrer alle byer til at etablere samarbejder, der kan danne ramme om en dialog internt og med kommunen om udviklingen generelt eller om særlig vigtige emner. Byrådet opfordrer de fire hovedbyer og landsbyerne til at danne udviklingsråd. Et udviklingsråd for et afgrænset, geografisk område - for eksempel for flere samarbejdende landsbysamfund - kan styrke den lokale udvikling og dialogen med kommunen. Der udpeges i denne valgperiode et antal landsbyer, hvor der skal udarbejdes planer for landsbyen som bosætningsområde, herunder nye boligområder, stier, rekreative områder mv. Andre emner af betydning for den enkelte landsbys identitet kan inddrages, for eksempel hensyn til erhverv, turisme og kulturmiljøer. 9
AKTIV BRUG AF DET ÅBNE LAND Byrådet har i planstrategien valgt at fokusere på, hvordan det åbne land kan benyttes i forhold til at skabe fornyet erhvervsmæssig vækst og beskæftigelse i kommunen. Det åbne land i Ringkøbing-Skjern Kommune er noget særligt med mange karakteristiske landskaber og naturområder. Kysterne, fjordene, ådalene, de vidtstrakte områder med natur og landbrugslandet er også en væsentlig del af kommunens økonomiske eksistensgrundlag. Turismen og landbruget tager begge udgangspunkt i de potentialer, som kysterne og det åbne land rummer. Samtidig er der i det åbne land store værdier, som vi har en pligt til at værne om - naturen, dyrelivet, landskaberne og stilhed langt fra byerne. Mange års planlægning har i vidt omfang sikret beskyttelsen af det åbne land. Naturen har også en bredere betydning for livet i kommunen. Vi har store naturområder Byrådet ønsker en aktiv brug af det åbne af international betydning, land. Der skal være udviklingsmuligheder for landbrug, turisme og energi i balance med bosætning og natur. Vi skal udnytte de potentialer, som naturen, vinden og landbruget rummer i forhold til at skabe arbejdspladser indenfor trækfugle i Europa. Der er muligheder eksempelvis områder af betydning for for meget varierede naturoplevelser for befolkningen og for besøgende. Det medvirker til, at kommunen udgør et af de sundeste levesteder i Danmark. turisme, fødevareproduktion og energisektoren, hvor vi vil fremme nye, bæredygtige energiformer som for eksempel biogas og bioafgrøder. Gennem beskyttelse, pleje og forbedring af naturområderne kan de også i sig selv bidrage til erhvervsudvikling i kommunen. Byrådet overvejer eksempelvis også, om der fremover skal fokuseres endnu mere på vand som grundlag for erhvervsmæssig vækst og udvikling. I forvejen spiller vand en stor rolle for centrale erhverv som turisme, fiskeri og akvakultur. Landbrugets udvikling skal prioriteres højt Landbruget bidrager væsentligt til at skabe værdi for samfundet i Ringkøb ing- Skjern Kommune. Byrådet prioriterer landbrugets udvikling meget højt. Når erhvervslivet investerer millioner i nye anlæg skal der være muligheder for at tjene investeringerne ind igen. Det gælder både i byerne og på landet for eksempel når landbruget investerer i nye landbrugsbygninger. 10 Byrådet ønsker samtidig, at landbrugets udvikling sker i respekt for befolkningen, landskabet, kulturmiljøerne og naturen. Byrådet vil gennemføre landbrugsplanlægningen med udgangspunkt i landbrugets interesser. Planlægningen vil ske i dialog med landbrugets organisationer. Vi skal fortsat have blik for behovene i fremtidens landbrug. Vi skal finde plads til nye, tekniske anlæg Det åbne land udnyttes mere og mere intensivt. Der er mange der bor på landet, og der er de senere år etableret mange nye store, landbrug, opstillet vindmøller og flere biogasanlæg er på vej. Byrådet vil lægge vægt på en afbalanceret planlægning for placering af nye tekniske anlæg, hvor vi finder placeringer til nye anlæg under hensyntagen til landskaberne og naboer.
Indsatsområder Etablering af testcentre for vindmøller samt realisering af Energi 2020 blandt andet ved etablering af biogasanlæg og tilhørende transmissionsnet. Fremme fremtidens turisme ved kysterne og inde i land ved at omdanne og kvalitetsudvikle eksisterende turismeområder og -faciliteter og ved at arbejde med geografi ske udviklingsområder. Igangsætning af et udviklingsprojekt om udnyttelse af stedbundne potentialer i samarbejde med ministerier og fonde (ekstern fi nansiering). Indsats til håndtering af tomme landbrugsbygninger. Planlægning for bynære, rekreative områder. Tekniske anlæg dækker over mange forskellige typer anlæg. Nogle er stedbundne. Det gælder eksempelvis biogasanlæg i tilknytning til landbrugets gylleproduktion. Byrådet ønsker at decentrale biogasanlæg kan placeres i alle dele af kommunen, bortset fra følsomme natur- og kystområder. Tekniske anlæg, der ikke knytter sig til eksempelvis lokal landbrugsproduktion eller særlige gunstige vindforhold, kan koncentreres i udvalgte områder for at begrænse gener for naboer og påvirkningen af landskaber og natur. Eksempelvis overvejer byrådet, om de store vindmøller på sigt skal koncentreres i lidt færre og til gengæld større områder. Energisatsning betyder flere vindmøller og biogasanlæg i landskabet Med Energi 2020-strategien har vi sat ambitiøse mål for, hvordan vi kan blive selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og samtidig skabe nye arbejdspladser i energisektoren. Byrådet ønsker at understøtte Energi 2020 ved at udpege arealer i det åbne land til testvindmøller og eventuelt større vindmølleparker. Biogasanlæg rummer også et spændende potentiale i kraft af vores mange landbrug, der kan levere gylle til energiproduktionen. Byrådet ser meget positivt på mulighederne for etablering af biogasanlæg. Mere turisme ved havet, fjordene og en kommende nationalpark Omsætningen i turisterhvervet i Danmark ventes i 2011 at udgøre mere end 70 mia. kr. I Ringkøbing-Skjern Kommune lever vi i høj grad af dette erhverv. Vesterhavet er områdets ubetinget største attraktion, men Skjern Å spiller også en stigende rolle som et spændende udflugtsmål for lystfiskere og andre besøgende. Byrådet forventer, at ferieområderne og turistbyerne langs kysterne også i fremtiden vil spille den vigtigste rolle for turismeerhvervet. Her vil vi fortsat styrke turismen, men vi ønsker også at styrke turismen særligt i tilknytning til fjordene, Skjern Å og andre steder inde i land, hvor der er spændende oplevelsesmuligheder for både turister og lokalbefolkningen. Der er politisk vilje til fortsat at højne kvaliteten og prøve at skabe rum for nye former for turisme. Vi kan bruge naturen og kulturhistorien - for eksempel de kommunale skove og fjordfiskerlejerne ved Ringkøbing Fjord - langt mere aktivt. Men det skal ske i stor respekt for dyreliv, natur og landskaber. Forbedret adgang til naturen og mere bynær skov Byrådet ønsker at styrke turismen og lokalbefolkningens herunder handicappedes muligheder for oplevelser og rekreation ved at forbedre adgangen til vores mest interessante naturområder og landskaber. Byrådet ønsker også, at skovrejsning prioriteres højt i nærheden af byerne, hvor bynær skov vil kunne styrke turismen og bosætningen. Der forventes også en positiv effekt på befolkningens sundhed og at udearealernei stigende grad bliver brugt i undervisning, læring og leg i skoler og dagtilbud. 11
Infrastrukturen i det åbne land skal forbedres Byrådet ønsker at styrke infrastrukturen i det åbne land, så der sikres let adgang til kommunen for turister og besøgende samt pendlere. Det er vigtigt at der er hurtig adgang til og fra de større byer i Øst- og Midtjylland, blandt andet for uddannelsessøgende, og eksempelvis til de mange arbejdspladser, det nye sygehus i Gødstrup og de mange kulturtilbud. Byrådet ser det som en stor opgave at fremme statslige investeringer i infrastruktur i området. Der kan lokalt være behov for bedre eller helt nye veje i forbindelse med etablering af biogasanlæg, vindmøller og meget store landbrug. Byrådet ser positivt på at understøtte disse aktiviteter i det åbne land. Byrådet ønsker at understøtte mulig - hederne for, at der kan etableres arbejdspladser i landdistrikterne, også indenfor turisme- og serviceerhverv. Byrådet bakker op om Region Midtjyllands målsætning om at sikre mobildækning og højhastighedsbredbånd overalt i regionen for herved at muliggøre virksomhedsetablering og bosætning - også i de tyndt befolkede områder, som udnytter og forudsætter intelligent brug af nye teknologier. Herudover vil byrådet selv bidrage til at forbedre den digitale infrastruktur. Aktiv brug af de bedste, tomme landbrugsbygninger Samtidig med at de store landbrug bliver større nedlægges mange mindre landbrug. Byrådet ønsker at de fortsat udgør et aktiv i lokalsamfundet som attraktive boliger og som et værdifuldt 12 grundlag for mindre erhverv. Vi har mange solstrålehistorier om iværksættere, der har startet virksomhed i tomme landbrugsbygninger og vokset sig store. Byrådet vil derfor se positivt på et bredt udsnit af anvendelsesmuligheder for tomme landbrugsbygninger. Byrådet ønsker samtidig at intensivere vejledningen overfor ejerne om mulighederne for anvendelse af tomme, genanvendelige landbrugsbygninger. Vi vil i det hele taget fremme den værdifulde underskov af småerhverv i landdistrikterne og i resten af kommunen, der ofte er knyttet tæt til boligen og områdets kvaliteter. Byrådet ønsker aktivt at understøtte, at værdifulde, tomme landbrugsbygninger genanvendes. Der er eksempelvis spændende muligheder for at genanvende tomme landbrugsbygninger i kystområderne til boliger eller ferielejligheder. Byrådet ønsker et fortsat samarbejde med staten om nedrivning af de mest nedslidte bygninger på landet. Forskønnelse Det første indtryk gæster får af vores kommune er ofte oplevelsen af at køre gennem det åbne land langs det overordnede vejnet. Det vil ofte være en smuk oplevelse, men byrådet har fokus på, at der nogle steder er behov for forskønnelse af indfaldsvejene. Det gælder eksempelvis også områder med nedslidte bygninger og dominerende tekniske anlæg, som kan forbedres ved nedrivning af tomme bygninger samt beplantning og andre former for forskønnelse.
STRATEGI FOR LOKAL AGENDA 21 Byrådet skal inden udgangen af 2011 offentliggøre sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Byrådet har valgt at integrere denne i planstrategien. Agenda 21-strategien skal i henhold til lovgivningen omhandle de fem følgende temaer. 1. Mindskelse af miljøbelastningen Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at bidrage til nedbringelse af miljøbelastningen udfra de særlige forudsætninger, som kendetegner kommunen. Vi vil især fokusere på at nedbringe miljøbelastningen ved at producere langt mere vedvarende energi og samtidig søge at reducere energiforbruget. Vores vision - Energi 2020 - er at være selvforsynende med energi i år 2020. Energi 2020 er primært en erhvervssatning, som også forventes at have positive, miljømæssige effekter. Energi 2020 omfatter en lang række nye energitiltag indenfor: Bygninger, vind, bioenergi, andre vedvarende energikilder og transport. Samtidig vil vi gøre en indsats for at reducere energiforbruget i bygninger og til transport markant, herunder skal forbruget af energi i kommunens egne bygninger reduceres. Energi 2020-satsningen forventes at medføre en væsentlig reduktion i CO 2 - udledningen. Vi tilsluttede os i 2011 således EU s Borgmesteraftale, hvor kommunen forpligter sig til at overgå EU s mål om at reducere områdets CO 2 - udslip med 20 procent i 2020. 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Byrådet ønsker at udnytte de muligheder, der løbende opstår for byomdannelse og tættere byggeri i byerne. Eksempelvis når gamle industriarealer bliver ledige og efterlader nye byggemuligheder. Byrådet lægger samtidig stor vægt på den sociale bæredygtighed, herunder at der er gode levevilkår i alle dele af 13 kommunen. For mange mennesker findes det gode liv på landet eller i en landsby, mens andre søger mod de store byer. Byrådet vil derfor fortsat fremme udviklingen af såvel byer som landsbyer i kommunen, bl.a. gennem udarbejdelse af masterplaner for hovedbyerne og planer for landsbyerne. Byrådet har desuden besluttet at stille skrappe krav til energibesparende byggeri i forbindelse med nyt, kommunalt byggeri. Byrådet ønsker at fremme lavenergibyggeri og at arbejde med klimatilpasning i form af søer og ned sivning af regnvand i nye byområder. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed Ringkøbing-Skjern Kommune er i dag kendetegnet ved en varieret natur og smukke landskaber. Byrådet ønsker med planstrategien at fremme en
udvikling, hvor det åbne land i højere grad benyttes i forhold til at fremme fornyet erhvervsmæssig vækst og beskæftigelse i kommunen. Det indebærer bl.a. at beboere og turister har god adgang til vores karakteristiske landskaber og naturområder - eksempelvis omkring Skjern Å. I de værdifulde naturområder skal hensynet til dyre- og planteliv fortsat prioriteres højt. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Befolkningens og erhvervslivets bevidsthed og engagement har afgørende betydning for at arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Hvis der skal skabes resultater kræver det en fokuseret indsats. Byrådet ønsker i denne valgperiode især at fokusere på to områder: Samarbejde med erhvervslivet om Energi 2020. Hvis vi skal nå de ambi tiøse mål om at blive selvforsynende med energi i 2020 kræver det mange private investeringer i vindmøller, biogasanlæg og eksperimenter med nye energiformer. Byrådet ønsker at være i dialog med såvel det lokale erhvervsliv som større energiselskaber om realisering af projekter, som kan bidrage til realisering af Energi 2020. Dialog med lokalsamfundene om de lokale levevilkår og udviklingsmuligheder. Byrådet ønsker at styrke dialogen med indbyggerne i hovedbyer og landsbyer. Byrådet op fordrer derfor de fire hovedbyer og landsbyerne til at danne fælles udviklingsråd for afgrænsede, geografiske områder, for eksempel for flere samarbejdende landsbysamfund. 14 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, kulturelle og økonomiske forhold Byrådet ønsker at fremme samspillet mellem beslutninger vedr. miljømæssige, kulturelle og økonomiske forhold gennem en tættere koordinering af planstrategi, kommuneplan, sektorplaner og den løbende budgetlægning. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet Beslutning om revision af kommuneplanen.
BESLUTNING OM REVISION AF KOMMUNEPLANEN Byomdannelse En del af byrådets ønsker til den fremtidige udvikling af kommunen forudsætter ændringer i Kommuneplan 2009-2021. Beslutninger om revision af kommuneplanen Planloven foreskriver, at planstrategien skal rumme en beslutning om revision af kommuneplanen. Byrådet har besluttet at gennemføre en revision af kommuneplanen med hovedvægt på planstrategiens hovedtemaer. Revisionen vil derudover få hovedvægt på: Friluftsliv og fritidsanlæg. Skovrejsning. Fremme af store landbrugs udviklingsmuligheder i de særligt værdifulde landbrugsområder. Klimatilpasning. Status og vurdering af byvækstområder samt idéudvikling med henblik på at skabe attraktive, spændende og energirigtige boligområder. Byrådet vil desuden mål rette kommuneplanen i forhold til videreudvikling af turismen. Byrådet vil herudover planlægge for én udvalgsvarebutik på over 2.000 m 2 Endelig gennemføres der en generel ajourføring af en række af kommuneplanens retningslinier, særligt vedrørende det åbne land, og der foretages konsekvensrettelser som følge af nye, statslige krav. I et appendix til planstrategien, som kan ses på www.rksk.dk/planstrategi, er hovedemnerne ved revision af kommuneplanen beskrevet nærmere. Styrket samspil mellem vision, planstrategi, politikker og budget Kommunens vision og planstrategien tegner tilsammen et billede af, i hvilken retning byrådet ønsker at udvikle kommunens i fremtiden. Men visioner og strategier realiseres kun, hvis de udvikles i dialog med omverdenen og bliver en del af kommunens daglige arbejde. Byrådet ønsker at styrke sammenhængen mellem visioner og strategier og de konkrete beslutninger, der træffes i for eksempel de årlige budgetter. Formålet er at sikre, at visioner og strategier udmøntes i praksis. Samtidig er det afgørende, at et nyt byråd efter hvert nyvalg har mulighed for at sætte sit eget præg på kommunens visioner og strategier. Det kan ske ved i hver valgperiode at udarbejde visioner, politikker og planer i et forløb som vist nedenfor. Den 4-årige valgperiode 1. år 2. år 3. år 4. år Nyt byråd forholder sig til kommunens vision Planstrategi udarbejdes Tværgående politikker udarbejdes Sektorpolitikker udarbejdes Kommuneplanen revideres Årlig budgetlægning med udgangspunkt i visioner, politikker, strategier og planer 15
Hvad er Planstrategi 2011 Planstrategien er byrådets bud på, hvad byrådet de kommende år vil gøre for at understøtte en positiv udvikling. Planstrategien er med til at målrette byrådets revisionen af kommuneplanen og byrådets udviklingsarbejde i det hele taget. Har du forslag og ideer - til revision af kommuneplanen eller bemærkninger til Planstrategi 2011 så send dem til Ringkøbing- Skjern Byråd senest den 8. februar 2012 via www.rksk.dk/planstrategi. Efter høringsperioden holdes der en workshop, hvor der arbejdes mere med indkomne forslag og ideer. Har du lyst til at deltage, så tilmeld dig - senest den 8. februar 2012 - på www.rksk.dk/planstrategi 16
Nye veje til vækst Appendix Planstrategi 2011
REVISION AF KOMMUNE PLANEN: EMNER TIL DEBAT Den påtænkte revision af kommuneplanen rejser en række spørgsmål, som byrådet gerne vil drøfte med offentligheden i de 8 uger, hvor planstrategien er i offentlig høring. Friluftsliv og fritidsanlæg Der skal gennemføres en udpegning af rekreative områder, særligt i tilknytning til byerne, for at gøre byerne mere attraktive og friluftsområder i det åbne land mere tilgængelige for befolkning og turister. Det skal være mindre områder tæt på byerne, hvor børn i det daglige kan leve et aktivt og sundt liv, og lidt større, sammenhængende områder i det åbne land, hvor børn, familier og ældre kan opleve natur og stilhed. Hvor er der behov for at udpege mindre områder i tilknytning til byerne til bynær skov, stier, legepladser, bålpladser, søer osv.? Skovrejsning Byrådet ønsker at udpege flere områder til bynær skov til gavn for lokalbefolkningen og turister. Områderne skal udpeges således, at de ikke blokerer for byudvikling. Der er også behov for en generel revurdering af de områder, der i dag er udpeget til skovrejsning i det åbne land, og områder hvor skovrejsning er uønsket. Hvor kan der udpeges nye områder til bynær skov - og hvor skal vi friholde landskaberne for ny skov af hensyn til udsigter, vindmøller mv.? Store landbrug og særligt værdifulde landbrugsområder Nye lovkrav medfører, at kommunerne skal planlægge for store landbrugs udviklingsmuligheder i de særligt værdifulde landbrugsområder. Planlægningen skal tilrettelægges således, at vi skaber de bedst mulige rammer for fremtidens landbrug. Byrådet ønsker at denne planlægning gennemføres i tæt dialog med landbrugets organisationer. Hvordan gennemfører vi en planlægning for lokalisering af landbrugets driftsbygninger med udgangspunkt i landbrugets interesser? Klimatilpasning Der skal planlægges for at eksempelvis ny byudvikling sker under hensyntagen til igangværende klimaforandringer for at sikre værdier i byer og det åbne land. Der skal tages højde for ekstremregn og stigende grundvandsniveau. Kommunens klimastrategi og -handlingsplan indarbejdes i kommuneplanen, og det overvejes hvordan der kan tages højde for forandringer i byvækstområder. I særlige tilfælde skal enkelte byvækstområder måske revurderes. Status og vurdering af byvækst Der gennemføres en generel status og vurdering af de gældende byvækstområder til såvel boliger som erhverv. Det skal vurderes hvordan de nuværende byvækstområder til boliger kan udvikles til attraktive, spændende og energirigtige boligområder. Trafik, klima og lokal håndtering af regnvand skal indgå i vurderingerne, der fører frem til overordnede retningslinjer for, hvordan byområderne skal udformes og anvendes. Hvor er der behov for at udpege nye byvækstområder eller sløjfe allerede udpegede byvækstområder - og hvad skal der til for at gøre de udpegede områder så attraktive som muligt? Turisme Turismen spiller en væsentlig rolle i kommunens erhvervsudvikling, og byrådet ønsker at fremme nye former for turisme. Byrådet vil målrette kommu- 18
neplanen i forhold til videreudvikling af turismen. Der kan eksempelvis sættes fokus på omdannelse og kvalitetsudvikling af eksisterende turismeområder, udpegning af udviklingsområder for turismen og ajourføring af kommuneplanens retningslinjer for anlæg og faciliteter der understøtter fremtidens turisme. Det kan eksempelvis være toilet og bad ved surfområder, eller andre små faciliteter der kan forbedre mulighederne for at bruge naturen. Det indgår i byrådets overvejelser, om der skal udarbejdes en egentlig temaplan for turisme. I kommuneplanen bliver der udarbejdet en redegørelse for de sammenfattende, turistpolitiske overvejelser bag udpegning af nye turismeområder. Hvilke krav stiller fremtidens turisme til den fysiske planlægning, såvel langs kyster som inde i land - er der behov for at udpege nye områder til turismeanlæg? Øvrige emner Byrådet vil ved revisionen af kommuneplanen planlægge for én udvalgsvarebutik på over 2.000 m 2 med baggrund i Planlovens mulighed herfor jf. 5 q stk 3. Byrådet ønsker at give mulighed for, at butikken kan placeres i én af kommunens hovedbyer: Ringkøbing, Skjern- Tarm, Videbæk eller Hvide Sande. Det skal desuden overvejes, hvordan sundhed kan indarbejdes som et tema eller tværgående tema i kommuneplanen. Planlægningen siden sidste revision af kommuneplanen I Kommuneplan 2009 til 2021 er målene i Planstrategi 2008 konkretiseret. Kommuneplanen blev vedtaget i november 2010. Fra november 2010 til oktober 19 2011 har byrådet vedtaget 12 tillæg til kommuneplanen og 20 lokalplaner. Planerne kan ses her: http://rksk.dkplan. niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageid=392 http://www.rksk.dk/ringkøbing-skjern- 8191.aspx En række af disse planer bidrager til at virkeliggøre byrådets satsninger for eksempel i forhold til energi- og vindmøller og Søvejen mod vest-projektet. Siden revisionen af kommuneplanen har Miljøministeren offentliggjort Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. En gennemgang har vist, at der er behov for at justere kommuneplanen på en række punkter, for at den kan leve op til stat ens krav. Siden revisionen har Regionen og staten udarbejdet eller igangsat ar bejder med nye planer, landsplan direk tiver med videre, som får betydning for revision af kommuneplanen, når de er vedtaget. Eksempelvis udarbejder Region Midtjylland ny Regional Udviklingsplan og nye råstofplan, og staten har offentliggjort forslag til natur- og vandplaner. Da Kommuneplan 2009 til 2021 er den første samlede kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune, er der behov for at ajourføre planen på enkelte centrale punkter. Det gælder for eksempel retningslinjerne om det åbne land. I miljøvurderingen af Kommuneplan 2009 til 2021 er der fastlagt et generelt program for miljøovervågning. Pro gram - met, der blandt andet omfatter screeninger og miljøvurderinger af lokalplaner, vurderes at fungere efter hensigten
Tidsplan - for revision af kommuneplanen Byrådet indkalder forslag og idéer: 13. december 2011-8. februar 2012 Workshop om forslag og idéer: Februar/marts 2012 Forslag til ny kommuneplan fremlægges til offentlig debat: Foråret 2013 Byrådet vedtager den nye kommuneplan: Efteråret 2013 Har du forslag og ideer - til revision af kommuneplanen eller bemærkninger til Planstrategi 2011 så send dem til Ringkøbing- Skjern Byråd senest den 8. februar 2012 via www.rksk.dk/planstrategi. Efter høringsperioden holdes der en workshop, hvor der arbejdes mere med indkomne forslag og ideer. Har du lyst til at deltage, så tilmeld dig - senest den 8. februar 2012 - på www.rksk.dk/planstrategi 20