OPSAMLING Dialogmøde 2 Livsstilsboliger 50+ Kildebjerg Ry. Ry 20. juni 2018 Kl til 18.00

OPSAMLING Dialogmøde 2 Livsstilsboliger 50+ Kildebjerg Ry Ry 20. juni 2018 Kl 16.00 til 18.00

Læsevejledning Dette dokument samler op dagsworkshop og dialogmøde nr. 2 afholdt den 20. juni 2018 i Ry. Opsamlingen indeholder præsentationer fra dagen og opsummeringer fra øvelser og den fælles debat. De holdninger og ønsker, som opsamlingen rummer, indgår som en vigtig del af PensionDanmarks og Realdanias videre bearbejdning af projektet. Men udformningen af det endelige projekt vil naturligvis være en afvejning af en række prioriteringer, som PensionDanmark og Realdania i sidste ende foretager for at skabe et godt og realiserbart projekt.

Program VELKOMST (16.00 16.20) Velkomst og introduktion til dagen Baggrunden for Livsstilsboliger 50+ VÆRDIER (16.20 17.00) Lokale fortællinger om fællesskab. Oplæg med afsæt i interviews og kortlægning. Formidling og diskussion af resultater fra samskabelsesworkshop med særligt fokus på konkretisering af værdierne. PROGRAMMERING (17.00 17.40) Programmering med fokus på stedet, landskabet og bebyggelsen. Hvordan udnytter vi samspilsmulighederne? Oplæg og diskussion med afsæt i registrering. Formidling og diskussion af resultater fra samskabelsesworkshop med særligt fokus på det vi har valgt fra. Afrunding (17.40 18.00) Hvis man gerne vil skrives op Det videre forløb

MIKKEL A. THOMASSEN, SMITH INNOVATION VELKOMMEN

Kick off 7. maj 2018

Det samlede forløb

Mikkel Melamies, PensionDanmark LIVSSTILSBOLIGER 50+

Billede KICK OFF LIVSSTILSBOLIGER 50+ Projektudviklingschef Mikkel Melamies

EN VÆRDISKABENDE INVESTOR Bæredygtighedsprogram DGNB i bygninger og byområder Samarbejde med fx Realdania, BDTU, GBC, Sustainable Build, By&Havn Koncepter for kontor og boligbyggeri CoWork, Ungdomsboliger, Livsstilsboliger 50+ Investerer 10% i ejendomme 12,8 mia. kr. indbetalt i 2016 og 6,9 mia. kr. udbetalt i 2016 713.000 medlemmer 25 år 10

EJENDOMSSTRATEGI Bæredygtighed er et centralt strategisk omdrejningspunkt for PensionDanmarks ejendomsinvesteringer. Det handler om at forene forretningsmæssig rentabilitet med social ansvarlighed i udvikling, opførelse og drift af de ejendomsprojekter, vi engagerer os i.

> 250-300 seniorbofælleskaber i Danmark, svarende til ca. 7000 boligenheder > Aktuelt ca. 8.400 personer på venteliste til eksisterende bofællesskaber > Varieret boligportefølje med bæredygtige boliger og områder HVORFOR > Komprimerede lejligheder men med større fællesarealer vurderes at blive en attraktiv og efterspurgt boform > Pris og fællesskab er det, der får folk til at blive boende

LIVSSTILSBOLIGER 50+ > Fælleskabsorienteret boligtype > Skræddersyet til beboere over 50 år, som ønsker et socialt naboskab og nærmiljø med ligesindede > Større grad af fællesskab end i den traditionelle bolig > Komprimerede kvalitetsboliger > Par og singler uden hjemmeboende børn > Hverdagsfællesskab > Etableres i attraktive omgivelser med let adgang til offentlig transport og god infrastruktur samt let adgang til indkøb, offentlig service, kultur- og fritidstilbud 13

BOLIGFÆLLESSKABET I RY Boliger i ét plan med størrelser fra ca. 45 til 120 m2 (rækkehuse) med samme materialitet og hovedgeometri. I første omgang opføres der cirka 30 boliger til udlejning. I alt er der plads til 90 boliger på grunden. De første boliger forventes indflytningsklare i 2020. Boligerne bliver DGNB bæredygtighedscertificeret til guld standard Etablering af fælles faciliteter formentlig i egen bygning Boliger og fælles faciliteter skal tilbyde rammer, der matcher brugernes ønsker til det liv, der skal leves i bebyggelsen Fleksibilitet, hvor muligt Brugerønsker > byggeprogram > projekt for boliger mv. + plan for opstart af fælles aktiviteter 14

FINDINGS FRA SURVEY RY 240 respondenter Vigtigste grunde til at vælge bofællesskab? Mulighed for samvær i hverdagen Adgang til attraktive fællesfaciliteter At man kan hjælpe hinanden Største bekymring? Uenighed og konflikter Hvilke typer af fælles rum og faciliteter er mest attraktive? Gæsteværelse med overnatningsmulighed Fuldt udstyret køkken med stort spiseområde Værksted/hobbyrum, Nytte- urtehave, Motionsrum, Udekøkken/grillområde, Depotrum og Vaskerum 15

FINDINGS FRA SURVEY RY Hvilke ting er mest oplagt at dele? Ekstra borde og stole samt værktøj Hvilke serviceydelser vil du dele udgifter til? Rengøring i fællesrum, vinduespudsning og havemand Hvilke aktiviteter vil du mødes med dine naboer omkring? Uformelt fyraftens samvær som fredagsbar og grill Årstidsfester som Skt. Hans og julefrokost Fysiske interesser som motion, træning og yoga Friluftsliv og naturoplevelser Kulturinteresser som film, foredrag, kunst, musik og bøger Madinteresser og madlavning Haveinteresser og dyrkning => Respondenter vil gerne fællesskab og er åbne overfor indholdet 16

17 LIVSSTILSBOLIGER 50+ PÅ KØGE KYST

FÆLLESSKAB OG HVERDAGSLIV Ill. Vandkunsten 18

OPSAMLING OG PROCES PensionDanmark ser frem til at deltage i proces med brugere, Realdania og rådgiverne Spændende proces, der kræver dygtig styring og rette kompetencer - Smith Innovation og - CF Møller 19

FREJA BACH KRISTIANSEN, SMITH INNOVATION LOKALE FORTÆLLINGER OM FÆLLESSKAB

Rammer for bebyggelsen

Værdier rammer for fællesskab

Metode Kortlægning igennem surveys, kick-off møde, observationer og interviews Interview med Grethe Pihl Jensen, kommunikationsansvarlig Kildebjerg-Ry Jens Mastrup, direktør Kildebjerg-Ry Bendt Nielsen, landskabsarkitekter og projektmager Karl-Erik Jørgensen, medlem af borgerforeningen og seniorrådet Torben Andreassen, varehuschef Kvickly

Tværgående værdier Værtsskab Simpelhed FÆLLESSKAB Samfundstilknytning Aktivt liv

Aktivt liv sport og udeliv

Aktivt liv

Simpelhed når det ikke er for besværligt at passe hus og have

Simpelhed

Samfundstilknytning at gøre en forskel også udenfor de nære relationer

Samfundstilknytning

Værtsskab danne rammer for socialt samvær

Værtsskab

RESULTATER FRA DAGSWORKSHOP MED POTENTIELLE BEBOERE

Øvelse Værdierne i praksis Fremgangsmåde: Udfyld i fællesskab de tre farvede cirkler med poststeder: Steder eller situationer hvor jeg virkelig oplever værdien (behøver ikke at være ifht boliger)? Det jeg eller andre gør for at skabe værdien (eksempelvis i løbet af dagen eller over året) Forhold der kan forhindre værdien i at lykkes Sammenfat til sidst i midtercirklen: Hvad værdien er i en enkelt sætning). Hvordan I godt kunne tænke jer at opleve den i 2030 Det jeg eller andre gør for at skabe værdien Steder eller situationer hvor jeg oplever værdien Sammenfatning Det der kan forhindre værdien

Øvelse Krav og ønsker som følge af værdierne Fremgangsmåde: Beskriv hvilke krav værdien stiller til: bebyggelsen samværet (måden vi er sammen på) andre & andet Udvælg de tre vigtigste krav fra hver cirkel Bebyggelsen Andre og andet Samværet

Simpelhed Simpelhed handler om at det ikke skal være for besværligt at passe hus og have. Livsstilsboligerne 50+ skal udgøre et bekvemt alternativ til den ejerbolig som de fleste kommende beboere statistisk set vil komme fra. Forventningen er at boligerne giver plads til noget andet i livet. At de på den korte bane understøtter et aktivt liv, som ikke kun har det nære familie(børne)liv som omdrejningspunkt. Og at de på sigt er til at overskue når man bliver ældre og kræfterne ikke rækker helt så langt. Ønsket om simpelhed giver følgende pejlemærker for udformningen af bebyggelsen: Nærhed til de daglige funktioner man bruger mest eksempelvis vaskemaskine. Materialer og løsninger som kræver et minimum af vedligehold At plejekrævende private arealer ude og inde minimeres jo mere vedligehold der kan deles, jo bedre Mulighed for at deles om mere vedligeholdelseskrævende (og pladskrævende) ting man ikke bruger hele tiden, eksempelvis græsslåmaskine eller trailer.

Aktivt liv Aktivt liv handler om at udnytte områdets attraktioner til sports- og friluftsliv. Både fordi der er oplagt i et af Danmarks mest attraktive skov- og søområder beriget med vandrestier, mtb-ruter, golfklub, marina, sansezoner, outdoor-festival mm. Og fordi bevægelse er en vigtig del af at holde sig sund og rask hele livet igennem at være fit for fight mentalt og fysisk. Ønsket om et aktivt liv giver følgende pejlemærker for udformningen af bebyggelsen: Udearealer der giver plads til og motiverer til aktivitet og bevægelse Mulighed for at opbevare og vedligeholde pladskrævende udstyr, eksempelvis cykler og kajakker Naturlige mødesteder som understøtter den spontant arrangerede cykeltur m.m. Mulighed for let at arrangere og orientere sig om kommende arrangementer eksempelvis i form af en (elektronisk) opslagstavle.

Værtsskab Værtsskab hanlder om gøre en forskel socialt om oprigtigt at ville hinanden. Værtskab skabes når der er fysik og mental rummelighed. Det lille værsskab handler om familien og vennerne at kunne have barnebarnet på besøg eller holde den årlige familiemiddag. Det lidt større værtskab handler om fællesskabet blandt beboerne og måske også de andre i området. Især er det vigtigt at de nye føler sig velkommen og oplever at her er vi sammen om tingene. Ønsket om værtsskab giver følgende pejlemærker for udformningen af bebyggelsen: At husene og udearelerne siger velkommen ikke for mange hegne og murer. Rammer så fest og samvær ikke generer andre / naboerne Plads til en ekstra overnattende enten hos sig selv eller i et fælles gæsteværelse Mulighed for gæsteparkering Nærhed til en legeplads og aktiviteter i nærområdet så det er sjovt for børnebørnene at komme på besøg Overblik over om faciliterne er ledige Adgang til fællesarealer ude og inde hvor man på skift kan være vært for hinanden i bebyggelsen. Mulighed for uforstyrret og uforstyrrende at bruge fællesarealer når den udvidede familie og vennerne kommer på besøg. Fællesfaciliteter skal kunne rumme flere end stedets beboere.

Fælles tanker om den sociale organisering Et godt fællesskab handler handler ikke kun om de fysiske rammer men også om de sociale og organisatoriske rammer for at være sammen. Det spontane og uformelle fællesskab fremhæves som idealet. Det man ikke vil er monster beboermøder. Det skal være evnerne og interessen der driver værket. Og af samme grund bliver det vigtigt med en aldersspredning blandt beboerne. Samtidig er der en erkendelse af at de selvgroede fællesskaber også skal have et hjælpende hånd i ny og næ. Også for at hjælpe nye personer ind i fællesskabet. Dette kan sammenfattes i en række tips til at organisere fællesskaber samt et kodeks for hvordan man som beboer gerne vil være sammen i bebyggelsen se tekstboksene til højre. 5 tips til at organisere fællesskaber 1. Sæt fællesskabet lidt på formel 2. Skab tradition for hverdagsfællesskabet 3. Stil (adgangs)krav til adfærd og holdning retningslinjer for samvær 4. Stift en beboerforening der kan hjælpe det frivillige på vej 5. Sørg for at der er professionelle til at tage over når og kun når de frivilligt drevne aktiviteter drosler ned Beboerkodeks for samværet Alle har en pligt til at bidrage til fællesskabet på hver sin måde. Fællesskab skal være drevet af lyst og ikke af tvang det er i orden både at sige til og fra. Det skal være let at gå i gang og let at stoppe med fælles aktiviteter der skal også være plads til den lille deltagelse. Alle skal ikke deltage i alt men der skal være muligheder for alle uanset økonomi og helbred. Det er i orden at ringe til en ven eksempelvis naboen eller viceværten - når man ikke har overskud til at deltage helt så aktivt i fællesskabet. Vi siger ordentlig goddag og farvel til alle beboere der flytter til og fra Livsstilsboligerne 50+ Kildebjerg Ry. Vi tror på at godt fællesskab starter med at man giver mere end man får.

ANNA-METTE STABERG LARSEN, C.F. MØLLER PROGRAMMERING MED FOKUS PÅ GRUNDEN OG LOKALOMRÅDET

INTRO/ programmeringens grundelementer 1 2 3 Fakta: Økonomi Målgruppe Visioner Beliggenhed Opdraget/ Projektets ramme Beboere og interessenter Grunden/ lokalområdet

LOKALOMRÅDET

LOKALOMRÅDET Man køber sig ind i en ekstrem spændende have. Den har alt. Undtagen saltvand CITAT FRA INTERVIEWS

LOKALOMRÅDET

NABOBEBYGGELSE

GRUNDEN Adgang

GRUNDEN Terræn

GRUNDEN Terræn Er der noget vi ikke har med, som er vigtig viden?

GRUNDEN Fakta Samlet byggeret 9200 m² 3 grunde ca. 30 boliger pr. grund Hvoraf ét område bebygges nu.

GRUNDEN Fakta Hvad ved vi? Hvad fylder det? 1/3 af grunden: ca. 3000m² 30 boliger Boligen: ca. 75-120 m² (Inkl. andel af fællesskab) 2-4 værelser 45 parkeringspladser Fællesskab ca.150-300 m²

FÆLLESSKAB/ Et designparameter At skabe et nyt boligfællesskab med stor grad af fællesskab I samarbejde med mulige beboere. Fra fælleshus til fællesbånd

EKSEMPEL: Boliger og fælleshus

FÆLLESSKAB/ Et designparameter Fra fælleshus til fællesbånd FÆLLESHUS: Et STED Statisk Ét samlingspunkt Fysisk Festfællesskab FÆLLESBÅND: En AKTIVITET Dynamisk Mange steder Socialt og fysisk Hverdagsfællesskab

Eksempler på alternative fælleskaber til inspiration INSTITUT FOR X det foranderlige, midlertidige og selvgroede fællesskab

Eksempler på alternative fællesskaber til inspiration MIDDELALDERBYEN hverdagsfællesskabet mellem husene

Eksempler på alternative fællesskaber til inspiration SUPERKILEN aktiviteter overlapper og danner nye fællesskaber

FÆLLESSKAB/ Et designparameter Fra fælleshus til fællesbånd FÆLLESHUS: Et STED Statisk Ét samlingspunkt Fysisk Festfællesskab FÆLLESBÅND: En AKTIVITET Dynamisk Mange steder Socialt og fysisk Hverdagsfællesskab

FÆLLESSKAB/ Et designparameter Fra fælleshus til fællesbånd FÆLLESHUS: FÆLLESBÅND: FÆLLESSKAB Et STED En AKTIVITET Statisk Dynamisk NYTÆNKNING Ét samlingspunkt Mange steder IDENTITET Fysisk Festfællesskab Socialt og fysisk Hverdagsfællesskab

RESULTATER FRA DAGSWORKSHOP MED POTENTIELLE BEBOERE

ØVELSESVEJLEDNING ØVELSE 1 Trin 1 afdæk ønskerne Indplacerer piktogrammerne i fællesskab der hvor I synes funktionerne hører hjemme: - Privat (i den enkelte bolig) - Fælles med få (det nære fællesskab) - Fælles med alle (det større fællesskab) - Fælles med byen (det helt store fællesskab) Bemærk en funktion kan godt høre hjemme flere steder. Trin 2 prioriter fællesskabet Diskuter hvordan I kan styrke fællesskabet: - Hvilke funktioner kan flyttes fra det lille til det større fællesskab? - Hvilke funktioner er de vigtigste at starte med for at få igangsat fællesskabet og hvilke kan være med til at give kildebjerg-ry Boligfællesskabet en særlig identitet? Marker med grønne mærker. - Diskuter hvad prioriteringen har af betydning for boligen. Hvis det er fælles, hvad er der så mindre af i boligen? Ekstra: - Hvis du/i kan frede en af funktionerne som privat eller fælles hvilken er da vigtigst? Marker med røde mærker.

ØVELSESVEJLEDNING ØVELSE 2 Tag udgangspunkt i funktionerne som I indplacerede i det nære eller større fællesskab i forrige øvelse. Placer funktionerne hvor I synes de hører hjemme i forhold til boligerne og hinanden: - Hvilke er vigtige at have tæt på og hvilke kan være længere væk? - Er der nogen der hænger sammen eller som skal holdes adskilt fra hinanden? Kan de udnytte de samme arealer? - Hvilke skal være demokratisk fordelt så alle er lige tæt på dem og hvilke kan være med til at give forskellighed i bebyggelsen? - Hvilke er gode at have i midten og hvilke er gode ude langs kanten? - Hvad skal man opleve først og sidst når man kommer til bebyggelsen er der noget naturligt forløb? Identitet: - Er der nogen det er særligt vigtigt at naboer og besøgende ser og oplever som viser hvem I er og kan skabe identitet og sammenhæng til naboer og resten af byen? - Hvis identitet er vigtigt kommer i så i tanke om understøttende faciliteter, aktiviteter? A B Hvis I har lyst, må I godt rykke rundt på bebyggelsen Gentag ovenstående med udgangspunkt i det andet eksempel på bebyggelsesplan.

Hvad vil vi gerne dele Gruppe 1 Gruppe 2

Hvad vil vi gerne dele fælles tanker Hvis vi deler, så deler vi med alle i bebyggelsen ikke behov for at der er noget vi kun deler med få. I boligfællesskabet i Kildebjerg Ry er naturen vigtig. Både tæt på boligen terrasser, have og udeophold prioriteres højt. Og fælles funktioner som orangeri, overdækkede terrasser og fælles urtehaver er vigtige. Motion er godt til at lave fællesskaber løbeklub, cykelklub osv. Området bugner af muligheder: MTB-ruter, søens tilbud, motionscenter i sundhedshuset, Ry-hallerne m.m. Fælles værksteder kan være gode til at gøre hverdagen lettere og skaber samtidig fællesskaber. Når fællesskabet prioriteres optræder den private p- plads som en barriere. Fællesparkering med mulighed for afsætning nør boligen giver rum for flere fællesarealer og muliggør gennem fælles gående traffik bedre kontakt mellem boligerne. En række funktioner er ikke så vigtige at have i bebyggelsen (fordi de er naboområdet eller bedre placeres helt privat): Wellness / fælles badeværelse, fælles indkøb og delehåndværker, kontorplads (men måske dog fælles printer eller et kombineret fælles gæsteværelse og kontor). Der er optimeringsmuligheder i forhold til kompakte badeværelser, stue med indbygget skydedør så man kan lave et lille ekstra værelse til barnebarnet, én indgang.

Gruppe 1

Gruppe

Placering og gruppering af fælles funktioner fælles tanker Boligerne deler de samme ankomstveje adgangen sker gennem de fælles områder og faciliteter. Ved at placere de permanente p-pladser samlet og i randen bliver det muligt at lave et fælles område for langsom / gående traffik hvor man naturligt møder og ser hinanden. Tanken om Orangeriet som stedet hvor man mødes bebyggelsens fysiske og sociale ryggrad. Det kan være delvist opvarmet og lukket helt af, delvist uopvarmet og overdækket med nær kontakt til årstidernes skiften. Fælles funktioner samles i det grønne med fokus på at skabe synergi og synlighed. Fællesskabet er synligt og (delvist) tilgængeligt for områdets øvrige beboere. Udadvendte fælles funktioner (eksempelvis fælleskøkken) placeres ud mod omverdenen mens internt rettede funktioner som eksempelvis fælles vaskeri placeres længere tilbage i bebyggelsen. Mulighed for gruppering og dobbelt brug af funktioner. Eksempelvis kontor (bruges om dagen) & gæsteværelse (bruges om natten) samt kombineret vaskeri & cafe. Grønne lommer og overdækkede arealer giver mulighed for ophold og fællesskab nær den enkelte bolig og tilbyder plads til et spontant og mindre fællesskab

SPØRGSMÅL FRA SALEN

Spørgsmål og svar I jeres præsentationer har I snakket meget om fællesskab bliver der overhovedet plads til privatliv? Svar: Ja, i høj grad. I får en privat bolig som I har fuld råderet over. Selv om vi opprioriterer fællesskabet, kan man stadig lukke sin dør og være sig selv. Er det rigtigt forstået at der er tale om lejeboliger? Svar: Ja. Har medlemmer af PensionDanmark fortrinsret? Svar: Ja, det har de. Men vi forventer en blandet bebyggelse og såfremt efterspørgslen er stor er det en god grund til at gå hurtigt i gang med at udbygge resten af grunden. Så vi opfordrer alle interesserede til at lade sig skrive op. Hvornår kan man lade sig skrive op og hvornår får man svar? Svar: Man kan skrive sig op nu ved at sende mail med navn og adresse til interesseliste@deas.dk. Vi kan endnu ikke oplyse præcist hvornår boligerne er endeligt fordelt, men opfordrer jer til løbende at følge med på PensionDanmarks hjemmeside.

AFRUNDING

Hvis man gerne vil skrives op! Send mail til: interesseliste@deas.dk Angiv navn, tlf-nr og emailadresse

Vi ses den 5.9!

TAK FOR I DAG!