LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008
Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling Fokus på den offentlige sektor (/privat)
Løn og løndannelse Uddannelse, kompetencer og faggrænser Fleksibilitet, omstilling og rammer for ledelse Undersøge konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked og i den forbindelse have fokus på lønnen inden for de traditionelle mande- og kvindefag i den offentlige sektor
Formand, Michael Christiansen 15 arbejdsgiverepræsentanter (stat, kommuner og regioner) 15 lønmodtagerrepræsentanter 4 eksperter Ekspert fra DA Ikke en ekspertkommission: Parterne med på embedsmandsniveau Parts kommission forhandlet resultat
Kommissorium: Beskrivelse, Forklaringer, løsninger på lønforskellene Fokus på hele arbejdsmarkedet Sammensætning: Eksperter + referencegruppe Løsninger: Pulje til lønløft 3 mia.
Diskussionen om ligeløn i det offentlige kan nu endelig afsluttes. Jeg er glad for at få bekræftet, at der ikke er noget ligelønsproblem inden for det offentlige. Rapporten slår krystalklart fast, at i Ligelønslovens forstand er der ikke noget problem i den offentlige sektor. Nu behøver vi ikke at diskutere det mere. Det letter debatten meget. Finansminister Claus Hjort Frederiksen: Nu behøver vi ikke diskutere det mere. Politiken 28. maj 2010 Ligelønsloven overholdes. Kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde i den offentlige sektor Lønkommissionen 2010, Pressemeddelelse.
Analyserne siger heller ikke noget om, hvorvidt kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde af samme værdi. Resultaterne giver altså ikke et billede af, om der er ligeløn på det danske arbejdsmarked i Ligelønslovens forstand. Lønkommissionen har beskæftiget sig med generaliserede personalegrupper dvs. en generel beskrivelse baseret på de typisk forekommende arbejdsfunktioner inden for en bred faggruppe. Der har således ikke med Lønkommissionens udgangspunkt kunnet foretages en jobsammenligning med reference til Ligelønsloven. Lønkommissionen (2010). Løn, køn, uddannelse og fleksibilitet, bd. I, s. 254 & 24, 28.
Stk. 3. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. EU Domstolens tolkninger: Lønnen punkt for punkt Samme arbejdsgiver eller lønvilkår ved samme kilde
Lønkommissionen har fundet i alt 10 ligelønssager på det offentlige område. Der er godt 860.000 offentligt ansatte Det kan derfor konstateres, at der ikke er problemer med overholdelse af ligelønsloven på det offentlige område
Udvikling af et kønsneutralt lønbegreb (standardberegnet timefortjeneste)
Begge timeløn Fortjeneste pr. præsteret time Den standardberegnede timefortjeneste
Udvikling af et kønsneutralt lønbegreb (standardberegnet timefortjeneste) Dokumentation for store uforklarede lønforskelle Fokus på arbejdsmarkedets kønsopdeling
SFI: lønforskelle mellem køn Lønanalyser inden for 78 fagområder Sammen ligninger mellem 16 par faggrupper Lokal løndannelse 20 pct. lønforskel Regioner 34 pct. Stat 13. pct. + uforklarede forskelle I 72 får kvinder lavere afkast end mænd Mænd får systematisk mere løn end kvinder Mænd får gennemsnitlig mere ud af at forhandle løn end kvinder
- At arbejde ude belønnes langt mere end at arbejde inde - At arbejde med teknisk belønnes meget mere end at arbejde med mennesker Lidt flere kvinder end mænd tillægger løn og pensionsforhold stor eller meget stor betydning
Det meste af lønforskellen mellem mænd og kvinder hænger således sammen med, at mænd og kvinder i stor udstrækning arbejder i forskellige fag og varetager forskellige arbejdsfunktioner. (Lønkommissionens redegørelse) Kvinder og mænd vælger at arbejde inden for forskellige fag. Det er en generel strukturel problemstilling, der gælder hele arbejdsmarkedet. (Lønkommissionen, pressemeddelelse)
PROBLEM LØSNING Kvinder vælger forkerte fag Historisk lønefterslæb for kvindegrupper Fagbevægelsens struktur Arbejde-familie Kvinder ind i mandefag Politiske løsninger og puljer til at rette op Ny struktur Øremærkning af barsel til mænd
Er det tid til at omplacere de kollektive reproduktionsomkostninger?
Problemer med manglende lønoplysninger Har forhandlingsmodellen indbygget mekanismer, der reproducerer løngabet? Sammenhæng mellem ligeløn og barsel Et historisk perspektiv på løngabet, fx placering på løntrin Konsekvenser af løngabet for pension
Sundhedsplejerske 14 (kr. 25.584 pr. år) Sygeplejerske 15 (kr. 26.288 pr. år) Politibetjente, 2. grad 16 (kr. 27.011 pr. år) Økonomaer 17 (kr. 27.754 pr. år) Politibetjente, 1. grad 21 (kr. 30.935 pr. år) Folkeskolelærere 21 (kr. 30.935 pr. år)
Problemopfattelsen: ER der er et problem Hvor omfattende er det? Er det til forhandling? Handler det om individuelle valg? Er det et spørgsmål om fortolkning? Er det et spørgsmål om magt - til at definere den faglige og politiske dagsorden - til at in- og ekskludere det på den faglige og politiske dagsorden
Lønforskel mellem kvinder (stat og region) Pr. time Pr. uge (37 timer) Pr. måned (160,33 timer) Pr. år (1924 timer) I 40 år 12 kr 444 kr 1.924 kr 23.088 kr 923.520 kr
32
33
Forklaringer på lønforskellene viser, om der er en statistisk sammenhæng mellem på den ene side de to køns fordeling på bl.a. uddannelse, brancher og arbejdsfunktioner og på den anden side lønforskellene mellem kvinder og mænd. Analyserne forklarer imidlertid ikke, hvorfor de to køn fx er forskelligt placeret på arbejdsmarkedet, eller hvorfor lønningerne er varierer på forskellige dele af arbejdsmarkedet.