Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Relaterede dokumenter
Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Kunstig belysning i arbejdslokaler

Teori om lysberegning

Begge bølgetyper er transport af energi.

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Lys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: Document:

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

REFLEKTION eller GLANS standarder

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

Omsorgscentret Fælledgården

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Hvad er en lyskilde? En lampe

Basalt om LED. ISR og Energy piano Feb. 2018

CVI - Cerebral Visual Impairment Hjernebetinget synsnedsættelse

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

evolume Teknisk god belysning helt enkelt

Bilag til fondsansøgning. UNDERGANGEN - Et rent under Koncept for tunnelen Gersagerparken Waves

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Lysregulering teori og praksis

LYS og design. Christian Flindt - oplæg på AAA. 1. Møbler, lys og materialer - Afgangsprojekt og møde med LP. 2. Møbler med Lys

Undervisningsbeskrivelse

REFLEKTION eller GLANS standarder

KAPITEL 11. Belysning E. Petersen

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys

Grundviden om Belysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2018

Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Designmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING

Undersøgelse af lyskilder

Rediger lyskilde. Lyskilde type og styrke

Lys og belysning Buffeten

Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning

Kunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning.

Skilteteknik Brug af grafikprogrammer til print

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:


Se lyset: dagslys og kunstlys

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar Erstatter At-meddelelse nr af januar 1996

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Farver og repræsentation af farvebilleder

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg

Lyskilder ÅF Lighting

evolume Teknisk god belysning helt enkelt

Brug pæren, når du vælger lys

Automatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

Arkitekturfotokursus Byens Netværk ved Byggeriets Billedbank

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Farveegenskaber og forskning i lysdioder

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys?

SSOG Scandinavian School of Gemology

Skitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting

Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys

light guide Belysning i en smykkebutik

Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Farver til akustiklofter

Visuel bedømmelse af malerarbejde

Nyheder. Philips Lighting Forår 2011

Omkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.

Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune.

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU

AT Fremtidens by Hoved one-pager

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Intelligent styring af dynamisk LED belysning

Lys, der passer til øjeblikket

Spektroskopi af exoplaneter

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

Rødekro Andelsboligforening

Gadesignaler baseret på LED teknik

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

Én lyskilde, tre lysindstillinger

Transkript:

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Indholdsfortegnelse 2

Forord 3

Målformulering 4

Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og belysning omfatter viden om, hvad lys er, vores oplevelse af det og hvilke parametre og basale begreber, der knytter sig til lyset og dets samspil med omgivelserne. Lyset er forudsætningen for at vi kan se og forholde os til vores omgivelser. Lyset er stemningsskabende og spiller en afgørende rolle for vores visuelle oplevelse af et sted eller en genstand. Det gælder både inde og ude og for både dagslys og kunstlys. Lys er elektromagnetisk stråling. Dets sammensætning af bølgelængder har betydning for lysets farveegenskaber. Nogle grundlæggende begreber knytter sig til lysets samspil med omgivelserne, mens andre knytter sig til selve lyset. De belysningstekniske grundbegreber er lysstrøm, lysstyrke, belysningsstyrke og luminans Introduktion Uden lys ville der ikke være liv på jorden. Vi er afhængige af lyset og behøver lys for at kunne se. Øjnene er menneskets vigtigste informationsorgan. Uden lys kan vi ikke opfatte former, farver etc. Vi kan modtage langt flere informationer pr. tidsenhed med vores øjne end med vores ører. Det kan imidlertid kun lade sig gøre, hvis der er lys. Men lyset påvirker os på flere måder, blandt andet vores hormonproduktion. Vores øjne modtager lys, fortrinsvis reflekteret fra de genstande der belyses, men også lys direkte fra lysgiveren, f.eks. solen eller en kunstig lyskilde. Lys er elektromagnetisk stråling Elektromagnetisk stråling optræder i en række forskellige former. Det lys, som mennesker opfatter, er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 380 og 780 nm (nanometer), og kaldes det synlige spektrum. Øjet er ikke lige følsomt overfor de forskellige bølgelængdeområder i det synlige spektrum. Man taler i den forbindelse om øjets spektrale følsomhed, som behandles under Lys og menneske. Alt efter hvordan lyset er sammensat, kan det have forskellige egenskaber og for eksempel gengive farver meget forskelligt. Vores øjne ser ikke selve lyset. Det vi ser, er at lyset rammer en flade eller en partikel i 5

Hvad er en lysdiode? 6

LED System Lysudsendelse 7

LED ens historie Begreber 8

Begreber: Begreber: 9

Begreber: 10

Lys skaber stemning Lys er et stemningsskabende element og udgør et væsentligt bidrag til atmosfæren i et rum eller område. Et rum med en dæmpet belysning i en varm lysfarveindbyder til hygge og afslappede aktiviteter, mens stemningen i et rum med et højt belysningsniveau i en neutral eller kold lysfarve lægger op til aktivitet. Et rum med store luminansspring og kontrastfuld belysning kan virke dramatisk eller uhyggeligt afhængig af lysets placering og niveau. De væsentligste parametre i relation til at skabe en bestemt stemning ved hjælp af lyset er: lysniveau lysfarve variation/monotoni hårdhed/retning/skyggetegning Hvis man ønsker, at personer i et bestemt område, f.eks. i en lufthavn, skal forholde sig roligt, kan en jævn, monoton belysning understøtte dette. På samme måde kan lyset bidrage til en festlig stemning ved at anvendes farvet lys fra mange lyspunkter, som vi f.eks. kender fra forlystelsesparker og lignende steder. Lysets som æstetisk virkemiddel Lyset bidrager til at fremstille ting og omgivelser på en bestemt måde - i et bestemt lys, kunne man sige. Afhængig af lysets karakter, vil former, farver, strukturer, detaljer mv. være mere eller mindre synlige. I nogle sammenhænge er det oplagt at bruge lyset til at skabe en æstetisk oplevelse eller tilføre brillans til et område. Det gælder f.eks. på restauranter eller lignende steder, hvor man ønsker at give folk en ekstra oplevelse. Et andet eksempel er centrale byrum, som pladser o.lign., hvor lyset ofte er både funktionelt og æstetisk. Også i helt almindelige sammenhænge, som f.eks. i et storrumskontor, kan lyset bidrage til at skabe et spændende miljø ved at sørge for, at der er en vis variation, evt. suppleret med et dekorativt element. Når lyset anvendes som æstetisk element, kan det påvirke skala og proportioner af det belyste. Lyset kan desuden give anledning til, at der opstår en rytme og/eller et visuelt hierarki i det område der belyses. Hvis der arbejdes med farvet lys, vil farverne ligeledes påvirke oplevelsen af det belyste. 11

Lys og materiale Lys er i sig selv ikke synligt for det menneskelige øje. Det bliver først synligt, når det rammer et materiale, f.eks. en flade eller støvpartikler i luften. Lyset har stor betydning for oplevelsen af et materiale og dets visuelle egenskaber, herunder luminans, transparens, tekstur og glans. Samtidig påvirker materialet vores oplevelse af lyset. For at kunne forstå sammenhænge mellem de visuelle og de fysiske faktorer, der er afgørende for den visuelle oplevelse, må vi kunne beskrive visuelle forskelligheder ved materialer og overflader. Uanset om et materiale er transparent, lagdelt, en væske eller andet, vil det i større eller mindre grad reflektere det lys, der rammer det. Visse materialer kan i sig selv udsende lys, når de indgår i bestemte fysiske eller kemiske processer. Når lys frembringes på denne måde, siger man, at det frembringes ved luminescens. Flere af de lyskilder vi anvender i dag, er baseret på luminescensprocesser. Det gælder f.eks. lysstofrør(fluorescens) og lysdioder (elektroluminescens). Overflade En overflade kan være fin eller grov, mat eller blank. Derudover vil fladen have en farve. Alle disse forhold er afgørende for, hvordan fladen påvirker det lys, der rammer den. Nogle farver er mere lysende end andre. F.eks. har en ren gul farve højere luminans end en ren rød. Derfor har de to farver også forskellig reflektans. Oplevelse af materialer Ligesom lyset påvirker oplevelsen af et materiale, vil både materialet og vores egen position påvirke vores oplevelse af lyset, som i øvrigt kan skifte over tid. Samspillet mellem lys, materiale og betragter vil under normale forudsætninger være afhængig af følgende forhold: lyset materialet rummet vores position i rummet vores afstand til materialet tidspunkt på dagen og året betragtningstiden det indbyrdes samspil mellem farvede flader 12

Forslag til undervisningsforløb 13

Kilder 14