Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken plannr Tillæg nr 7 Dato for offentliggørelse af forslag Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden 29. april 2013 21. maj 2014 6. juni 2014 Høring start 29. april 2013 Høring slut 24. juni 2013 Formål Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 900.8110 L06. Kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt som tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009. Efterfølgende har Byrådet vedtaget Kommuneplan 2013 og ophævet Kommuneplan 2009. Derfor har dette tillæg fået nyt nr. og betegnes nu som tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013. Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge området til tekniske formål i form af tekniske anlæg til energiproduktion. Indhold Området i dag Området grænser mod nord op til Krage Plantage og til fritidsanlægget Fun Park. Mod syd grænser området op mod Hornevej, og mod øst og vest afgrænses området af landbrugsarealer. Planområdet er beliggende i landzone og er på ca. 17 ha, hvoraf en stor del består af beplantning. Området er afgrænset af beplantning, som er fredsskov. Området er på nuværende tidspunkt omfattet af lokalplan nr. 652.1 Erhvervsområde ved Krage Plantage. Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål i form af farme til mink og andre pelsdyr. Der er ingen bebyggelse inden for området, som henlægger uden anvendelse på nuværende tidspunkt. Den hidtidige ramme 900.3160.06 I kommuneplanen er ovennævnte område en del af rammeområde 900.3160.06, der udlægger området til erhvervsområde. Gennem kommuneplantillægget ændres områdets anvendelse til tekniske formål, hvorved det ønskede projekt kan realiseres. Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Den fremtidige ramme 900.8110.91 Områdets anvendelse fastlægges til tekniske formål, med tekniske anlæg til energiproduktion. Den eksisterende beplantning skal fastholdes i den nuværende udstrækning, dog med mulighed for mindre tilpasninger i forhold til placering af solcelleanlæggene. Redegørelse for alternative placeringer af solenergianlæg Kommunens byer er opdelt i et bymønster, som er en hierarkisk inddeling på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Byudviklingen skal ske i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret og på baggrund af udviklingspotentiale og efterspørgsel. Bymønstret består af hovedbyen Hjørring, de fem områdebyer Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken samt en række lokalbyer og landsbyer. Den overordnede byudviklingsstrategi er, at Hjørring som hovedby skal styrkes som den centrale drivkraft i kommunen. Områdebyerne skal fastholdes som centre, der betjener det omkringliggende opland. Herunder redegøres for muligheden for at placere solcelleparker i de 6 største byer i kommunens bymønster, redegørelsen baseres på byens rolle i bymønsteret, beskyttelses og benyttelseshensyn og nabohensyn. Hjørring Hjørring er kommunens hovedby og kommunens klart største by med et indbyggertal på ca. 25.000. Hjørring skal som hovedby være kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin synlighed og kraft kan tiltrække udvikling, som smitter af på hele kommunen. Da Hjørring har en væsentlig størrelse, har det været overvejet om det er hensigtsmæssigt at placere store tekniske anlæg i direkte tilknytning til byen. Grundet byens størrelse, kan den bedre bære et stort teknisk anlæg, end de mindre byer. Byudviklingsmulighederne i Hjørring er imidlertid begrænsede af en række arealbindinger i form af drikkevands og grundvandsinteresser, naturbeskyttelse og potentielle leveområder for bilag IV arter. Derfor ønskes de arealer, der er hensigtsmæssige til boligudvikling, også sikret til det formål, således at en evt. efterspørgsel kan imødekommes, og at byens rolle som central drivkraft understøttes. Det er således ikke ønskeligt at placere solenergianlæg i tilknytning til boligområder, hvor øvrige bindinger ikke hindrer planlægning til boligformål. Da det ikke ønskes at placere store solcelleparker i tilknytning til boliger, har en placering i tilknytning til erhvervsarealerne i Hjørring været overvejet, da det vurderes, at nabogenerne er mindst i de områder. Det er imidlertid vigtigt, at der i Hjørring kan planlægges for og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om god beliggenhed. Udlægning af nye erhvervsarealer skal ske i forlængelse af eksisterende erhvervsområder efter princippet inde fra og ud. Derfor skal udlæg af større tekniske anlæg i tilknytning til erhvervsområderne overvejes nøje, således erhvervsudviklingen ikke bremses. Desuden ligger erhvervsområderne i Hjørring i nitratfølsomt indvindingsopland, hvormed der er skærpede redegørelseskrav, hver gang der skal ske byudvikling eller ændret arealanvendelse i området. For at sikre erhvervsinteresserne mest muligt i et område, hvor planlægningen i forvejen er udfordret, er det ikke ønskeligt, at der planlægges for tekniske anlæg, som kan hindre en planlægningsproces til erhvervsformål.
Hirtshals Hirtshals er den største af områdebyerne, og den har et indbyggertal på ca. 6000 indbyggere. Erhvervsudviklingen i Hirtshals skal have en stærk fokusering på transport og erhvervs og forskningsaktiviteter inden for det maritime område, herunder akvakultur. Samtidig skal der arbejdes på at styrke bylivet. Grundet kystnærhedszonen og fredskov er erhvervsudviklingen i Hirtshals er udfordret. Derfor vil det ikke være muligt at etablere solcelleparker i tilknytning til erhvervsarealerne i Hirtshals. Byudvikling til boligformål kan i Hirtshals kun ske mod syd. Det skyldes byens beliggenhed i kystnærhedszonen, særligt værdifulde naturområder, potentielle leveområder for bilag IV arter, et større fredet område mellem Kystvejen og Hovedvejen og fredskov. Derfor er der i kommuneplanen lagt op til, at Hirtshals og Horne på sigt skal vokse sammen, således boligudviklingsinteresserne sikres. Første etape af den påtænkte sammensmeltning af byerne er sket i form af planlægning af et nyt boligområde vest for Horne. Derfor vil det være i strid med de interesser at placere solcelleparker i tilknytning til boligområderne i Hirtshals. 2 / 12
Sindal Sindal er kommunens tredjestørste by og befolkningstallet er på ca. 3.000 indbyggere. Byens rolle som attraktiv bosætningsby skal styrkes gennem de grønne kvaliteter. Den fremtidige erhvervsudvikling skal koncentreres i den nordlige del af byen. I Sindal kan boligudviklingen ske mod syd i tilknytning til den eksisterende byzone. Erhvervet vil naturligt kunne udvikle sig i tilknytning til eksisterende erhvervsarealer mod nord. Arealudlæg i andre retninger er begrænset af natur og landskabsinteresser, økologiske forbindelser og potentielle leveområder for bilag IV arter. Da Sindal skal styrkes som bosætningsby og arealbindinger begrænser byudviklingsmulighederne, vurderes det ikke, at en solcellepark kan placeres i tilknytning til Sindal. 3 / 12
Vrå Vrå er kommunens fjerdestørste by og befolkningstallet er på ca. 2500 indbyggere. Der skal gennemføres en helhedsplanlægning for byen med fokus på, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem ny disponering af arealer og gennem bearbejdning af centrale bydele mv. Erhvervsprofilen skal udvikles med udgangspunkt i de landbrugstilknyttede erhverv. I Vrå kan boligudviklingen ske mod syd, hvor der ikke er arealbindinger, der hindrer byudviklingen. Hvis der skal udvikles boliger andre steder i tilknytning til Vrå, afføder planlægningen krav i forhold til redegørelse for grundvandsreserven, da hele byen stort set ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. Hvis der placeres et solcelleanlæg i tilknytning til byen mod syd, vil der være væsentlige nabogener forbundet med det. Erhvervsudviklingen i Vrå kan kun foregå mod nordøst, idet erhvervsarealerne afgrænses af Vråvej mod nord, og da erhvervsarealerne der er lokaliseret mod sydøst er afgrænset af vej og grænser op til et særligt bevaringsværdigt landskab og et potentielt leveområde for spidssnudet frø (bilag IV art). Hvis der placeres en solcellepark af en væsentlig størrelse i tilknytning til erhvervsarealerne mod nordøst, vil det danne en barriere mellem de eksisterende erhvervsarealer og fremtidige udlæg. 4 / 12
Tårs Tårs er kommunens femtestørste by og har ca. 2000 indbyggere. Ifølge kommuneplanen skal Tårs' rolle som attraktiv bosætningsby styrkes, og byens erhverv skal fortsat kunne udvikle sig med udgangspunkt i egne styrker. Der arbejdes med områdefornyelse i Tårs, og det er hensigten at trække rekreative elementer gennem byen i et nord syd gående strøg.tårs har en beliggenhed i naturskønne omgivelser. Terrænet omkring Tårs er kuperet og det ligger tæt på særligt bevaringsværdige landskaber. Sydvest for Tårs er der endvidere en søbeskyttelseslinje om Boller Sø, et værdifuldt kulturmiljø om Åbenterp, Høgsted og Lie samt et potentielt leveområde for spidssnudet frø (bilag IV art). Nordøst for Tårs er der et potentielt leveområde for markfirben (bilag IVart). Grundet de øvrige arealinteresser og det kuperede terræn som kan medføre, at anlægget får en væsentlig visuel indflydelse på miljøet, vurderes det ikke, at der kan placeres en større solcellepark i tilknytning til Tårs. 5 / 12
Løkken Løkken er kommunens sjettestørste by og befolkningstallet er på ca. 1600 indbyggere. Løkken skal fortsat være hjørnestenen for turismen i kommunen, og satsningen på turisme skal også være bæredygtig på længere sigt. Der skal være balance mellem fortsat udvikling af turismen og fastholdelse af et attraktivt og levedygtigt miljø for helårsbeboelse. Løkken ligger i kystnærhedszonen, og derfor skal der være væsentlige planlægningsmæssige argumenter for at placere en solcellepark i tilknytning til byen. Nord for Løkken er der udpeget et bevaringsværdigt landskab, og der er en kirkebeskyttelseszone omkring Furreby Kirke. Grundet de øvrige interesser, der er i Løkken, og da Løkken er hjørnestenen for turismen i kommunen, er kommunen tilbageholdende med at planlægge for anlæg, der kan få negativ betydning for turismens oplevelse af byen. 6 / 12
Placering af større solcelleparker På baggrund af ovenstående redegørelse, vurderer Hjørring Kommune ikke, at der kan placeres større solcelleparker i tilknytning til hovedbyen eller områdebyerne, da de byer i forvejen generelt har begrænsede byudviklingsmuligheder. Omkring hovedby og områdebyerne er der bl.a. udpeget særligt bevaringsværdige landskaber, der er særligt værdifulde naturområder, kystnærhedszone, kulturmiljøer, potentielle leveområder for bilag IV arter, fredskov og drikkevandsinteresser. Der er således væsentlige arealinteresser, som i forvejen begrænser byudviklingsmulighederne, og derfor er det uhensigtsmæssigt at placere solcelleanlæg, som kan hindre den byudvikling, der er endnu er mulighed for. Planlægning for solcelleanlæg er en irreversibel arealanvendelse i en lang periode, og det medfører, at der lægges beslag på et større areal, hvorpå der ikke kan ske byudvikling, og som ikke bliver en del af byens strukturer. Ved afvikling af solcelleparken, kan der afhængigt af levetiden på anlægget, være opstået et afkoblet område, som byudviklingen er sket udenom. Derfor kan det kræve ekstra ressourcer at koble det område på resten af byen. Nabohensyn vægter også tungt i forbindelse med planlægning for større solcelleparker. Hvis solcelleparkerne placeres i tilknytning til byerne, vil flere naboer blive berørt af anlægget både visuelt og i form af naboskabet til et dødt område, der ikke er en del af byens strukturer. Udover konflikten med byudviklingsmulighederne, vil en solcellepark i tilknytning til byen, også begrænse den rekreative brug af de bynære arealer. Det strider mod det arbejde, der foregår i kommunens områdebyer, hvor der arbejdes med områdefornyelse, hvor de rekreative værdier i byerne skal udnyttes, således de bliver et aktiv for byen. Lokalbyerne i kommunen ligger både i byzone og landzone, og har en begrænset størrelse. Derfor kan en solcellepark, afhængigt af størrelsen i forhold til byens størrelse, opleves som et anlæg, der er placeret i det åbne land. I kommunens landsbyer er der ikke mulighed for at etablere solcelleparker, da der ikke må ske byudvikling. De byer er der kun mulighed for at udvikle via huludfyldning og afrunding. Desuden vil et anlæg etableret i tilknytning til en landsby, også fremstå som et anlæg i det åbne land. Det kan ikke udelukkes, at der kan etableres mindre solcelleparker i tilknytning til byerne på arealer, hvor det ikke er i konflikt med øvrige arealinteresser eller byudviklingsinteresser, og hvor anlæggets størrelse harmonerer med byens størrelse. Men helt store solcelleparker vurderes ikke at kunne placeres i tilknytning til byerne. Forholdet til kysten I kommuneplanen er kystnærhedszonen underinddelt da landskaberne, der er omfattet af kystnærhedszonen, har meget forskellige karakterer. Det pågældende areal er udlagt som kystnærhedszone C, da der ingen visuel kontakt er til kysten, og det ikke har karakteristiske træk som kystlandskab. I kystnærhedszone C kan der jf. kommuneplanens retningslinje 20.3 ske byudvikling og opføres bebyggelse og anlæg, hvis der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for det. Kystnærhedszone C er kystlandskaber uden markante landskabs og naturinteresser, og hvor den visuelle kontakt med kysten oftest er begrænset. Imidlertid vil etablering af anlæg eller ændret anvendelse mange steder kunne ses over store afstande afhængig af terræn, beplantning og bebyggelse. Da kystnærhedszone C primært omfatter ubebyggede dele af kystnærhedszonen, skal det sikres, og gennem visualiseringer belyses, at anvendelsen kun får lokal og begrænset visuel påvirkning. Derfor bør eventuelle anlæg tilpasses eksisterende bebyggelse og anlæg i området såvel i højde, udstrækning som anvendelse, så den visuelle påvirkning af omgivelserne bliver mindst muligt, og eventuel visuel påvirkning af kysten undgås. Derimod er kystnærhedszone A de kyststrækninger, der er karakteriseret ved lange, brede sandstrande med varierende bagland i form af klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder brudt af dramatiske kystklinter og det barske klimas påvirkning af kysten. Kystnærhedszone A er de særlige værdifulde kystlandskaber uden bebyggelse og med markante landskabs og naturinteresser og som hovedregel med visuel forbindelse med kysten. 7 / 12
Da arealet ligger i kystnærhedszone C planlægges der for et område, hvor der i kommuneplanen er taget stilling til, at der kan ske udvikling og opføres byggeri og anlæg, hvis der tages en række hensyn. Den særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for at udlægge området til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg er, at området i forvejen er planlagt anvendt til erhvervsformål i form af pelsdyrproduktion, og da området allerede er byggemodnet, er der lagt sumfundsøkonomiske ressourcer i arealet. Da arealet ikke kan udnyttes til pelsdyrformål, går investeringen i arealet til spilde, hvis ikke planlægningen kan ændres. Dertil kommer, at den gældende lokalplan for pelsdyrproduktion giver mulighed for at opføre bebyggelse med en facadehøjde på max 3,0 m. Da det alene er facadehøjden, der reguleres i lokalplanen, giver den gældende lokalplan reelt mulighed for, at der kan opføres bebyggelse i 8,5 meter. Denne lokalplan for solcellepark fastlægger en byggehøjde på max 3,0 m for både teknikbygninger og solcelleanlæg. Dermed vurderes det, at denne lokalplan i højere grad tager hensyn til kysten, idet den maksimale byggehøjde er reduceret. Lokalplanområdet ligger på den østlige side af Hovedvejen og opleves ikke som en naturlig del af kystlandskabet. Hovedvejen adskiller sommerhusområdet, der ligger vest for Hovedvejen, og de aktiviteter, der foregår i det åbne land øst for Hovedvejen. Landskabet ændrer sig med afstanden til kysten, og de arealer, der ligger nærmest kysten, fremstår meget kuperede med klitter og opleves klart som en del af kystlandskabet. Des længere afstanden bliver til kysten, jo mindre kuperet bliver landskabet. Arealerne lige omkring Hovedvejen fremstår flade. Arealet lige vest for Hovedvejen hænger naturligt sammen med den resterende del af sommerhusområdet, mens arealerne på den østlige side af Hovedvejen fremstår og drives som landbrugsareal. Dermed er der stor forskel på oplevelsen af landskabet og aktiviteterne på den østlige og vestlige side af Hovedvejen. Lokalplanområdet er desuden visuelt adskilt fra landskabet vest for Hovedvejen, da det afgrænses af et beplantningsbælte langs lokalplanområdets vestlige skel. Beplantningsbæltet bevares i lokalplanen. Grundet det effektivt slørende beplantningsbælte, og det faktum, at arealet ikke fremstår som kystlandskab, får anlægget ingen betydning for de æstetiske og kulturelle hensyn, der er forbundet med kystnærhedszonen. Den eksisterende beplantning medfører, at anlæggets visuelle påvirkning på landskabet minimeres. Dermed er anlægget tilpasset de eksisterende lokale forhold, og man er ikke afhængig af, at der skal etableres en afskærmende beplantning, som skal vokse til, inden solcelleparken er afskærmet fra omgivelserne. På foto 1 ses det, at den afskærmende beplantning effektivt skjuler området. Der er ca. 2 km fra lokalplanområdet til kysten. På grund af afstanden, beplantning og bebyggelse i form af sommerhuse har området ingen visuel forbindelse fra lokalplanområdet til kysten. På foto 2 ses det, at der ikke er visuel kontakt til kysten. Det er desuden en væsentlig forudsætning for etablering af solcelleanlæg, at de placeres i områder med et højt antal solskinstimer, hvilket der er i områder i tilknytning til kysten i Nordjylland. Lokalplanen medfører desuden ikke ændringer i forhold til offentlighedens nuværende adgang til kysten. Det fremgår således af ovenstående redegørelse, at et solcelleanlæg i lokalplanområdet ikke kommer til at påvirke kysten eller kystlandskabet. Retningslinje Kommunetillægget indeholder ingen retningslinjer. Miljøvurdering Hjørring Kommune har foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og vurderer, at planen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Begrundelserne herfor er: Planen omfatter projekter anført på lovens 4 bilag nr. 3 a) Industrianlæg til produktion af elektricitet. ( 3, stk. 1, nr. 1). 8 / 12
Men planen omfatter et mindre område på lokalt plan, og planen antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet ( 3, stk. 2) fordi områdets natur og landskabsværdier ikke vurderes at blive påvirket af solcelleanlægget. I øvrigt er der ingen miljømæssige problemer i form af udledning eller forureningsrisiko forbundet med et solcelleanlæg. Planen antages heller ikke at have en væsentlig påvirke på et naturbeskyttelsesområde (Natura2000) ( 3, stk.1, nr. 2). 9 / 12
Erhvervsområde Pelsdyrområde Krage Plantage, syd for Hirtshals Områdets betegnelse: 900.3160.06 Områdets anvendelse: Erhvervsområde Zonestatus: Landzone Bestemmelser for området Specifik anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til erhversformål, med jordbrug og dyrehold med erhvervsmæssigt eller undervisningsmæssigt sigte. Områderne A (markeret på kort) fastlægges til erhvervsformål, med farme for mink og andre pelsdyr. Facadehøjden fra terræn til facadens skæring med tagfladen må ikke overstige 3 m. Der skal udlægges en konsekvenszone på 200 m omkring de i området værende og planlagte pelsdyrområder. Der kan kun opføres bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift. Bygninger og anlæg skal udformes under hensyntagen til natur og beplantningsforholdene (Krage Plantage). Hegn og beplantning skal etableres efter en samlet plan for området. Der må ikke etableres boliger i området. Bebyggelsesprocent Åben lav: Tæt lav: Etage: Andet: Bygningshøjde Max bygningshøjde (m): Max etager: 1 etage Generelle bestemmelser Grundstørrelse i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte Gevinstgivende spilleautomater Restaurationers placering Målsætning Beskrivelse af området 10 / 12
Solcellepark ved Pelsdyrparken, Tornby Områdets betegnelse: 900.8110.91 Områdets anvendelse: Forsyningsanlæg Zonestatus: Landzone Bestemmelser for området Specifik anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til tekniske formål med tekniske anlæg til energiproduktion. Den eksisterende beplantning skal fastholdes, dog med mindre muligheder for tilpasning i forhold til placering af solcelleanlæg. Der må kun opføres bebyggelse med tilknytning til produktionsanlægget Bebyggelsesprocent Åben lav: Tæt lav: Etage: Andet: Bygningshøjde Max bygningshøjde (m): 5 m Max etager: Generelle bestemmelser Grundstørrelse i boligområder Bygningers ydre fremtræden Individuel, udvendig teknik Opholdsarealer Parkeringsarealer Facader og skilte Gevinstgivende spilleautomater Restaurationers placering Målsætning Byrådet vil arbejde for: At give mulighed for en energiproduktion der er klimavenlig og CO 2 neutral. At energiproduktionsanlægget etablerings med hensyntagen til det omkringliggende landskab. Beskrivelse af området Området grænser mod nord op til Krage Plantage og til fritidsanlægget Fun Park. Mod syd grænser området op mod Hornevej, og mod øst og vest afgrænses området af landbrugsarealer. Planområdet er beliggende i landzone og er på ca. 17 ha, hvoraf en stor del består af beplantning. Området er afgrænset af beplantning, som er fredsskov. Der er ingen bebyggelse inden for området, som henlægger uden anvendelse på nuværende tidspunkt. 11 / 12
12 / 12