Notat Evaluering af Handicappolitik Udarbejdet af: Sagsnummer.: Daniella Andersen Wellejus Dato: 19-04-2015 Version nr.: 1 16.00.00-P22-9-07 Side 1
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 4 2. Metode... 4 2.1 Administrativ evaluering... 4 2.2 Evalueringsmøde for interessenter... 5 2.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne... 5 3. Opsamling /resumé... 5 4. Evaluering af de enkelte målsætninger og handleplaner... 5 4.1 En effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov... 6 4.1.1 Borgeren skal opleve en let og uhindret adgang til kommunen... 6 4.1.2 Borgeren skal opleve en kompetent, gennemskuelig og helhedsorienteret sagsbehandling... 9 4.1.3 Den enkelte borger skal opleve, at vedkommendes behov og ønsker er i centrum for den indsats, der gives.... 15 4.2 Dialog, samarbejde og medinddragelse på flere niveauer... 16 4.2.1 Kommunen ønsker dialog, samarbejde og medinddragelse på handicap- og psykiatriområdet... 16 4.2.2 Brugerne af kommunens dag- og døgntilbud skal sikres indflydelse på indholdet af de tilbud, de modtager.... 19 4.3 Information bred og målrettet... 20 4.3.1 Kommunen ønsker at give målgruppen for handicappolitikken den nødvendige og relevante information... 20 4.3.2 Den enkelte borger i målgruppen skal løbende modtage den nødvendige personlige information.... 22 4.3.3 Borgerrettet information... 23 4.4 Kvalitet og rummelighed i kommunens egen tilbudsvifte... 24 4.4.1 Faaborg-Midtfyn Kommunes handicap- og psykiatritilbud skal være kendetegnet af en høj faglig kvalitet.... 24 4.4.2 Kommunens tilbud skal så vidt muligt dække kommunens egne borgeres behov.. 26 4.4.3 Individuelle hjælpe- og støtteordninger... 27 4.4.4 Borgerne skal opleve en høj værdi og kvalitet af de anvendte ressourcer... 28 4.4.5 Samarbejde med frivillige... 28 4.5 Et åbent og favnende lokalsamfund... 29 4.5.1 Plads til alle... 29 Side 2
4.6 Beskæftigelse og uddannelse også til handicappede... 30 4.6.1 Kommunen ønsker at nedbryde barrierer og skabe muligheder, så handicappede og sindslidende i videst muligt omfang får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked... 30 4.7 God (fysisk) tilgængelighed... 33 4.7.1 Der skal skabes fysisk tilgængelighed for alle i det offentlige rum, uanset fysisk formåen.... 33 4.7.2 Kommunen ønsker, at der skabes bedre fysisk tilgængelighed i private rum, som benyttes af kommunens borgere... 35 4.8 Boliger og hjælpemidler for handicappede... 36 4.8.1 Kommunen ønsker at kunne tilbyde et bredt spekter af boliger til personer med handicap... 36 4.8.2 Kommunen ønsker, at borgere, der pådrager sig et handicap eller som på grund af handicap får ændrede behov, kan blive boende i deres nuværende bolig... 38 4.8.3 Hjælpemidler skal bidrage til livskvalitet... 38 5. Bilag... 38 5.1 Ankestatistikken 2014... 39 5.2 Ankestatistikken 1. kvartal 2015... 48 5.3 Status fra Børn- og Uddannelsesudvalget... 51 5.4 Status fra Teknik- og Miljøudvalget... 54 5.5 Status fra Kultur- og Fritidsudvalget... 56 5.6 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse... 59 5.7 Redegørelse omkring placering på Socialt Indeks... 131 Side 3
1. Baggrund I 2009 blev en handicappolitik vedtaget for Faaborg-Midtfyn Kommune. Politikken blev til på baggrund af en længere proces med en høj grad af involvering af interessenter. Denne politik angav kommunens værdigrundlag på området samt flere forskellige målsætninger. I 2011 blev politikken konkretiseret med en række handleplaner under de enkelte målsætninger. Også denne proces bar ligeledes præg af en høj grad af involvering. I denne evaluering undersøges det i hvor høj grad, at Faaborg-Midtfyn Kommune har levet op til de målsætninger og handleplaner, der blev vedtaget i 2009 og 2011. Evalueringen vil danne grundlag for en revidering af handicappolitikken. 2. Metode Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik kommer vidt omkring, og der er således mange målsætninger og handleplaner, som der skal evalueres på. Disse målsætninger og handleplaner er vidt forskellige, hvorfor forskellige evalueringsmetoder er påkrævet. Derudover er der et politisk ønske om en bred involvering af interessenter både i forhold til evaluering samt revidering af politikken. Evalueringen er således gået igennem flere steps: - Administrativ evaluering - Evalueringsmøde for interessenter - Spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne Som bilag til evalueringen vedlægges desuden et notat om Faaborg-Midtfyns placering på Socialt Indeks, som blev udsendt i december 2014 og revideret i januar 2015. Derudover vedhæftes status-notater, som har været behandlet på følgende udvalg: Børn- og Uddannelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget Hvert år præsenteres Socialudvalget for en statistik over Ankeafgørelser i Sundhed og Handicap. Statistikken fra 2014 og første kvartal 2015 vedlægges som bilag. Endeligt vedhæftes opsamlingen på spørgeskemaundersøgelsen. 2.1 Administrativ evaluering Den administrative evaluering har været gennemført ved hjælp af forskellige metoder afhængigt af målsætning og handleplan. Således er der både brugt interviews, datagennemgang, spørgeskema, analyser mv. Den anvendte metode beskrives under hver enkelt målsætning/handleplan. Side 4
2.2 Evalueringsmøde for interessenter Den 4. december blev der gennemført et evalueringsmøde for interessenter. De inviterede var borgere, brugere, politikere og administration. Mødet blev arrangeret af Danske Handicaporganisationer, Faaborg-Midtfyn Kommunes Handicapråd samt Fagsekretariat for Sundhed og Handicap. Temaet for mødet var: I hvilken grad har Faaborg-Midtfyn Kommune levet op til sine mål/handleplaner? 32 deltagere mødte op. Heraf var 6 politikere og 9 embedsfolk. 2.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne Danske Handicaporganisationer har udfærdiget et spørgeskema byggende på målsætningerne i Handicappolitikken. Spørgeskemaet er blevet lagt ud på kommunens hjemmeside og er blevet omtalt på kommunens Facebook-side samt i Fyens Stiftstidende / Fyns Amts Avis. Der er kommet 7 besvarelser. 2 for børneområdet, 4 for voksenområdet og 1 hvor der er svaret ud fra oplevelser med både børn/unge- og voksenområdet. 4 fra pårørende og 3 fra berørte borgere. Den meget lave besvarelsesprocent gør, at svarene ikke giver et signifikant billede af borgernes oplevelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes indsats. Da 5 ud af 7 af respondenterne ligeledes deltog i borgermødet og ad den vej har fået deres synspunkter med i den endelige evalueringsrapport, vil spørgeskemaundersøgelsens resultater ikke indgå i selve evalueringsrapporten, men vil blive vedlagt som bilag. 3. Opsamling /resumé Evalueringen viser, at Faaborg-Midtfyn Kommune i ganske høj grad efterlever sin Handicappolitik. Der er dog nogle områder, hvor det kunne være givtigt fortsat at sætte fokus på indsatsen. Bl.a. kunne der med fordel laves en ensretning omkring journalisering. Herudover er der fra brugersiden et ønske om, at der i langt højere grad sikres et kendskab til borgerne f.eks. ved at en ny sagsbehandler tager på besøg. Ligeledes efterspørger brugerne et større fokus på kvittering for henvendelser herunder at der svares på alle spørgsmål i en henvendelse. Endeligt efterspørger Handicaprådet at de generelt inddrages tidligere i nye tiltag. 4. Evaluering af de enkelte målsætninger og handleplaner I dette kapitel gennemgås handicappolitikkens enkelte målsætninger og handleplaner. Resultaterne for alle evalueringsmetoder fremføres under hver enkelt målsætning og handleplan. Side 5
4.1 En effektiv sagsbehandling med udgangspunkt i den enkeltes behov 4.1.1 Borgeren skal opleve en let og uhindret adgang til kommunen Kvalificeret telefonomstilling. Gennem optimal kommunikation internt skal det sikres, at der er klare kommandoveje, således at man i omstillingen er klar over, hvem borgeren skal stilles om til. Administrativ evaluering: Metode: En undersøgelse blev foretaget i såvel den centrale telefonomstilling som i den interne telefonomstilling i Sundhed og Handicap. Der blev opstillet 5 scenarier ud fra hvilke, der skulle svares på, hvor man ville stille om til: 1. En borger har fået bevilget kompressionsstrømper, men nu er de blevet slidte og han/hun skal have nogle nye (Rigtigt svar: Borgerservice). 2. En borger har brug for en speciel arbejdsstol for at kunne passe sit arbejde og vil høre om mulighederne for dette (Rigtigt svar: Jobcentret). 3. En borger har brug for psykologbehandling og har fået en lægehenvisning. Borgeren har dog ikke råd til selv at betale den egenbetaling, der er på psykologbehandlingen, og vil derfor søge om økonomisk støtte til dette (Rigtigt svar: Ydelseskontoret). 4. En borger har pga. sin psykiatriske diagnose svært ved at passe sine studier og vil høre om mulighederne for at få hjælp til fastholdelse (Rigtigt svar: Jobcentret). 5. En borger, som har et ordinært fuldtidsjob, ringer, fordi vedkommendes pårørende er alvorligt syg og nu er nået til et stadie, hvor plejebehovet er så stort, at vedkommende ikke kan være hjemme længere med mindre, at der er en person der kan tage sig af vedkommende i et omfang, der svarer til et fuldtidsarbejde. Borgeren ønsker derfor at høre om muligheden for at blive ansat af kommunen til pasning af sin pårørende (Rigtigt svar: Hvis den syge borger er terminal, er det Pleje og Omsorg, hvis borgeren ikke er terminal, er det Sundhed og Handicap). Den centrale omstilling lavede en fælles besvarelse (fra 4 medarbejdere). Fra Sundhed og Handicap kom der 4 besvarelser. Besvarelsen fra den centrale omstilling tæller for én. Der er tilfælde hvor svarpersonen har været i tvivl om 2 afdelinger (eller hvor 2 afdelinger er nævnt som muligheder alt afhængigt af de nærmere omstændigheder). Her er der givet ½ point til hver afdeling. Evalueringsresultat: Side 6
Scenarie 1: Der er en god viden om, at borgeren skal henvises til Borgerservice Scenarie 2: Så længe der er tale om et arbejdsredskab, så er det Jobcentret, der skal ansøges til. Hjælpemiddelterapeuternes arbejdsområde er hjælpemidler, der skal bruges hjemme. Kun 2 svar var rigtige her. Én mente, at det var arbejdsgivers ansvar, men ville spørge hjælpemiddelterapeuterne og herefter ringe tilbage til borgeren. Borgeren ville altså her have fået det korrekte svar, når der blev ringet tilbage. Scenarie 3: Her er der stor tvivl om, hvor borgeren skal sendes hen. Det er Ydelseskontoret, der skal stilles om til. Scenarie 4: Heller ikke her, er der blandt svarpersonerne fuldstændig sikkerhed omkring, hvor borgeren skal stilles om til. Dog svarer flest rigtigt Jobcentret er det rette sted, når det direkte handler om fastholdelse i studie eller job. Scenarie 5: Umiddelbart ser svarfordelingen ud præcis som den burde. Men søjlerne dækker over, at kun én person har svaret, at det kommer an på, om den syge borger er terminal. Er borgeren terminal skal telefonen stilles om til Pleje og Omsorg hvis ikke borgeren er terminal, er det Sundhed og Handicap. 2 svarer Pleje og Omsorg og 2 svarer Sundhed og Handicap. Én indgang Sagsbehandlingen tilrettelægges, så der er en "tovholder" som borgeren kan henvende sig til i enhver given sag. Tovholderen kan henvise til eller tage kontakt til den, der har den tilstrækkelige viden om det enkelte punkt i sagen. Tovholderen er den, borgeren altid kan henvende sig til. Side 7
Tovholderfunktionen synliggøres, og sagsbehandlingen tilrettelægges, så en sag ikke kun hviler på en sagsbehandler. Administrativ evaluering: Metode: Interview af 5 socialrådgivere (med repræsentanter fra hver af de 3 teams) i Sundhed og Handicap. Evalueringsresultat: Socialrådgiverne fortæller, at tovholderfunktionen ikke er fast tilrettelagt. Der er ikke afsat ressourcer til en sådan indsats. Hvis der er en borger, der har behov for noget fra en anden afdeling, vil det afhænge af situationen, hvor meget socialrådgiverne går ind i sagen. Hvis en borger selv har ressourcer til at tage sig af sin sag, vil der blive vejledt om, hvor vedkommende kan finde svar på sine spørgsmål. Men hvis borgeren ikke selv er i stand til dette påtager socialrådgiverne sig gerne en tovholder-lignende funktion. Når det fungerer på denne måde er det ikke kun et spørgsmål om ressourcer, men også en konsekvens af, at man på tværs af afdelinger ikke kan se i hinandens systemer. Det betyder, at socialrådgiveren fra Sundhed og Handicap blot vil blive et mellemled til en anden afdeling, og derfor vil det være mere effektivt og kvalificeret, at borgeren selv tager kontakten direkte, hvis vedkommende har mulighed for det. En socialrådgiver fortæller dog, at hun altid giver sine borgere besked om, at de kan ringe til hende uanset spørgsmål, hvis de er i tvivl om, hvor de skal gå hen, hvorefter hun vil hjælpe dem videre. På hjerneskadeområdet vil der altid være en koordinator. Det er i samarbejdsaftaler, funktionsbeskrivelser og administrationsgrundlag aftalt, hvornår hvilken afdeling/funktion har ansvaret for den koordinerende funktion. Ligeledes får borgere i ressourceforløb tildelt en koordinerende sagsbehandler i Jobcentret. Hos socialrådgiverteamsene i Sundhed og Handicap drøftes nye sager altid på team-møder ligesom der spares på sager, der volder udfordringer. Derfor er der et vist kendskab til hinandens sager selvom en sag som udgangspunkt ligger hos én sagsbehandler. Samtidigt pointeres det, at der er notatpligt, hvilket betyder, at det altid er muligt at gå ind i sagen og læse op på den. Det er altså vigtigt, at sager er ajourførte. På den måde er det muligt for en socialrådgiver at tage hånd om en akut sag, hvis den pågældendes socialrådgiver ikke er til stede. Hvis sagen er mindre akut oplyses borger om, hvornår egen socialrådgiver er tilbage. Evalueringsmøde for interessenter: Det kan være svært at finde ud af, hvem der er sagsbehandler. Det kunne være godt med en tovholder. Sagsbehandlerne skal være bedre til kvitteringsskrivelser herunder autosvar, når man ikke er til stede. Der opfordres til øget brug af Skype, når borgeren bor langt væk fra Faaborg-Midtfyn, så der bliver fulgt godt op på trods af afstanden. Der opleves mange sagsbehandler-skift på børneområdet. Ligeledes opleves store forskelle på kvaliteten af det arbejde, hver enkelt sagsbehandler udfører. Side 8
4.1.2 Borgeren skal opleve en kompetent, gennemskuelig og helhedsorienteret sagsbehandling Adskillelse mellem myndighedsfunktion og leverandør af ydelsen Udarbejdelse af handleplaner i alle sager jf. lov om social service 141. Konkretisering af kvalitetsstandarder med inddragelse af relevant personale og Handicaprådet. - Der udarbejdes konkrete kvalitetsstandarder indenfor hvert sagsområde, som angiver retningslinjer for sagsbehandlingen eks: o Ved modtagelse af ansøgninger sendes der altid en kvittering for modtagelse og heri angives den forventede sagsbehandlingstid og hvem der er sagsbehandler, hvortil der til enhver tid kan rettes henvendelse. o Kan sagsbehandlingen alligevel ikke klares inden for lovet tidspunkt skal der gives besked om, hvorfor sagen ikke er færdig, og hvor langt den er kommet. Der skal oplyses en ny forventet færdigdato. Klare aftaler og roller mellem myndighed og leverandør. Ledelsesmæssigt tilsyn iværksættes jf. kasse-regnskabs regulativet og de formulerede kvalitetsstandarder. Administrativ evaluering: Metode: - I alt 35 tilfældige aktive sager fra voksenområdet blev udvalgt fra socialrådgivernes sagsstammer. For disse sager blev det undersøgt, om der var udarbejdet handleplaner efter 141. - Det blev undersøgt, om der var udarbejdet kvalitetsstandarder for hvert sagsområde. - Handicaprådet er interviewet omkring deres deltagelse i udarbejdelsen af kvalitetsstandarder. - Det blev undersøgt, om kvalitetsstandarderne angav de ønskede retningslinjer for sagsbehandlingen. - Ift. klare aftaler og roller blev der i de 35 sager undersøgt: Ligger der en tydelig bestilling på opgaven? Er der herefter lavet en pædagogisk handleplan? Er der lavet status på bestillingen? - Interview med fagchef og souschef for Sundhed og Handicap. Gennemgang af sager: Ud af 35 sager blev der fundet handleplan/-er på 22 sager på den ene af disse, blev det noteret, at der ikke var handleplan for alle indsatser. For 2 af sagerne uden handleplan var en handleplan af forskellige årsager ikke aktuel. 11 af handleplanerne var højst 2 år gamle. 5 handleplaner var mellem 3 og 4 år gamle, mens 6 handleplaner var mindst 5 år gamle. I 10 af de sager, hvor handleplanen var over 2 år gammel, var der lavet opfølgning i løbet af de seneste 2 år. Den plan, der ikke var lavet opfølgning på, var 3 år gammel. I et enkelt tilfælde, var der lavet opfølgning på en handleplan uden at der i journalen kunne findes en handleplan. Side 9
Bestilling på opgaven: Pædagogisk handleplan: Side 10
Opfølgning på bestilling: Som det fremgår, så er der i flere af sagerne uden bestilling lavet en opfølgning. I de fleste af disse tilfælde, har man lavet opfølgningen med udgangspunkt i den pædagogiske handleplan. I andre tilfælde (2) er der lavet opfølgning på, hvordan det går med borgeren men uden at have en bestilling eller en pædagogisk handleplan at tage udgangspunkt i. Fagchefen for Sundhed og Handicap udtrykker, at der med den nye VUM-udredning og dertilhørende IT-system bliver lavet en egentlig bestilling, der går fra bestiller til leverandør og som tager udgangspunkt i funktionsudredningen og de opsatte mål for borgeren. Kvalitetsstandarder. Der findes 13 politisk vedtagne kvalitetsstandarder for Handicap- og psykiatriområdet på Faaborg-Midtfyn Kommune s hjemmeside. Disse omhandler forskellige tilbud samt håndtering af snitflader. I kvalitetsstandarderne er beskrevet indenfor hvilken tidsramme, at tilbuddene skal være sat i værk. I nogle af dem står det ligeledes beskrevet, hvornår borgeren skal have svar på sin henvendelse samt hvem, der er sagsbehandler. Der er ikke lavet en egentlig kvalitetsstandard for god socialrådgiverpraksis hvor det f.eks. beskrives, at der skal gives besked om forventet sagsbehandlingstid samt status, hvis denne forventede tidsfrist overskrides. Fagchefen for Sundhed og Handicap mener, at der har været en naturlig proces omkring udarbejdelse af kvalitetsstandarder: eksempelvis på psykiatriområdet, hvor der har været udarbejdet en strategi, som er politisk godkendt hvorefter der er udarbejdet kvalitetsstandarder, som ligeledes er politisk godkendt. Strategien bliver således konkretiseret i kraft af kvalitetsstandarder. Der er kommet et oplæg fra leverandøren, hvorefter socialrådgivere er blevet inddraget i udarbejdelsen. Herefter er udkast sendt til politisk behandling og til høring hos DH og handicaprådet. Handicaprådet har således ikke været med i selve udarbejdelsen. Fagchefen fortæller desuden, at det har været samme proces med BPA-området, hvor BDO Side 11
har været med til at kvalitetssikre de eksisterende kvalitetsstandarder samt håndbogen. Derudover har økonomisk stab og socialrådgiverne været inde over. Der har dog ikke været en fast proces for udarbejdelse af kvalitetsstandarder. Procesforløb og involvering har været afhængig af motivationen for at udarbejde den respektive kvalitetsstandard - f.eks., om det er lovbefalet eller fordi der er et aktuelt problem etc. Men det er sikkert, at standarder med angivelse af serviceniveau skal igennem fagudvalget og godkendes i Kommunalbestyrelsen. Handicaprådet bliver hørt, når kvalitetsstandarderne er udarbejdet. Men de vil gerne inddrages mere i rådgivningsfasen. Souschefen for Sundhed og handicap oplyser, at det er beskrevet i aftalen om SORAT, hvornår socialrådgiverne skal gøre hvad. Det er beskrevet med et flow-diagram. Desuden fortæller fagchefen, at retningslinjer er beskrevet i de enkelte kvalitetsstandarder. Derudover fortæller såvel fagchef som souschef, at der findes en overordnet retningslinje for god sagsbehandling i kommunen. De er dog ikke sikre på, at fagsekretariatets socialrådgivere kender til denne. Ledelsesmæssigt tilsyn. Souschefen for Sundhed og Handicap oplyser, at det bliver gjort lidt ad hoc. ikke så stringent som nogle kvalitetsstandarder siger. For ca. 2 år siden blev der lavet en større gennemgang af 107 og 108 tilbud. Fagchefen fortæller, at det bliver gjort, men at man endnu ikke er helt i mål endnu. Der er lavet Audit-undersøgelser og evaluering af BPA-ordninger. Disse gennemgås én gang om året. Evalueringsmøde for interessenter: Der opleves en manglende respons på henvendelser. Ligeledes er det en fordel, hvis man selv har styr på systemet og reglerne og ved, hvem man skal henvende sig til. Der mangler tværfaglige møder. Skulle gerne finde sted, når barnet kom ind i systemet og så ved efterfølgende skift (f.eks. børnehave skole). Det kunne være godt, hvis der i Børn-og Ungerådgivningen var ansat en børneergoterapeut, da den viden, der gives til en udefrakommende person, ikke kommer tilbage i systemet. Det ville være et løft, hvis en ny sagsbehandler kunne komme ud og hilse på. Der er brug for bedre opfølgning. Det er vigtigt med god journalføring, da de mange skift betyder, at viden forsvinder, hvis det ikke er skrevet i journalen. Retssikkerhedslov og notatpligt Det skal løbende sikres, at sagsbehandlingen overholder Retssikkerhedsloven og Loven om social service herunder at der gives klare velbegrundede afgørelser med klagevejledning. Administrativ evaluering: Metode: - I alt 35 tilfældige aktive sager på voksenområdet blev udvalgt fra socialrådgivernes sagsstammer. For disse sager blev det undersøgt, om der var givet velbegrundede svar og om en klagevejledning var fremsendt. - Fagchef i Sundhed og Handicap blev interviewet omkring, hvordan man sikrer, at Side 12
sagsbehandlingen lever op til gældende lovgivning. - Interview af 5 socialrådgivere i Sundhed og Handicap (alle 3 teams repræsenteret). Evalueringsresultat: Fagchefen for Sundhed og Handicap beskriver, at den enkelte teamleder har drøftelsen i teams ene hvor der i det forløbne år er sat fokus på kompetenceudvikling i forhold til skriftlig kommunikation. Derudover er der sat fokus på at følge op på ankeafgørelser. Endeligt er der et stort fokus på at inddrage borgeren f.eks., når sagsbehandleren har Ipad med. Socialrådgiverne fortæller, at de har styr på lovgivningen og overholder den. Dog har de oplevet, at forventningerne til afgørelsesstandarden er ændret efter at Ankestyrelsen er blevet klageinstans. Derfor er man netop nu i gang med en proces omkring optimering af afgørelser. Dette har bl.a. indebåret undervisning i skriftlig kommunikation ligesom der arbejdes på at forbedre standardskabelonen for afgørelser. Klagevejledning ligger som en fast del af standardskabelonen. Velbegrundede svar: Som det fremgår, så var det i hele 11 sager ikke muligt at finde den egentlige afgørelse. Dette behøver ikke nødvendigvis at betyde, at en sådan ikke er lavet eller ikke er journaliseret det kan i stedet skyldes evaluators begrænsede evner til at finde rundt i journalsystemet. Men at evaluator finder afgørelser i 23 af sagerne men ikke i de 11, kan give en antydning af, at der måske er behov for en ensretning i journaliseringsmetoden. Analyseresultatet bevidner i øvrigt, at det har været en god beslutning, at man i Sundhed og Handicap har sat fokus på den skriftlige kommunikation, da kun ca. halvdelen af afgørelserne er vurderet som værende udførligt begrundede. Side 13
Klagevejledning: Resultatet for vedlagte klagevejledninger ser beskæmmende ud. Men det dækker dels over, at der i sager om ledsagelse i henhold til vejledningen ikke skal medsendes klagevejledning ved bevilling og dels over, at der i sagerne godt kan være medsendt klagevejledning men at denne ikke er blevet journaliseret. Tværsektorielt samarbejde Der er etableret et tæt samarbejde med ældreområdet og handicapområdet. Problematikken omkring aflastningspladser for både ældreområdet og handicapområdet søges afhjulpet gennem samarbejde mellem de to sektorer. Administrativ evaluering: Metode: Fagchef i Sundhed og Handicap blev interviewet omkring, hvad der er gjort for at etablere et tæt samarbejde og for at afhjælpe problematik omkring aflastningspladser. Evalueringsresultat: Fagchefen fortæller, at samarbejdet med Pleje og Omsorg bl.a. er blevet styrket ved, at ældreområdet er blevet involveret i strategiarbejdet. Herunder er der aftalt mulighed for fælles visitationsmøde mellem Pleje og Omsorg og Sundhed og Handicap. Der har desuden i situationer været etableret fælles teams f.eks. forløb på Bakkegården med fælles handleplan, og også på nogle af psykiatri-borgerne. Alt i alt er samarbejdet mellem de to fagsekretariater blevet langt bedre siden, Handicappolitikken blev udarbejdet. I forhold til aflastningspladser fortæller fagchefen, at Pleje og Omsorg har etableret rehabiliteringscentret Bakkegården, hvori Sundhed og Handicap har fået råderet over en plads. Derudover er der etableret et socialpsykiatrisk akuttilbud i Kværndrup. Side 14
4.1.3 Den enkelte borger skal opleve, at vedkommendes behov og ønsker er i centrum for den indsats, der gives. Dialog Borgerens behov og ønsker tilgodeses gennem nødvendig dokumentation og konkret og kvalificeret kontakt og dialog med borgeren. Dette kan eksempelvis ske via indhentning af nødvendige lægefaglige og psykologiske vurderinger. Administrativ evaluering: Metode: I alt 35 tilfældige aktive sager fra voksenområdet blev udvalgt fra socialrådgivernes sagsstammer. For disse sager blev det undersøgt, i hvor høj grad borgerens ønsker og behov var belyst. Ligeledes blev der set på, om ønskerne var imødekommet. Evalueringsresultat: Ønsker og behov belyst: Det fremgår at borgers ønsker og behov i 7 sager ikke er belyst. Det skal derfor understreges, at der i funktionsudredningen for hver enkelt borger gives en faglig vurdering af behov. Men i de 7 sager er der ikke beskrevet, hvad borgers ønsker eller holdning til behov er. I 2 sager er borger så dårligt fungerende, at vedkommende ikke selv kan give udtryk for ønsker og behov. Alt i alt synes socialrådgiverne i Sundhed og Handicap gode til at berøre borgers ønsker og behov, når der laves funktionsudredninger og opfølgninger. Dette ligger dog også i den nye VUM-udredning, så fremadrettet kunne det være et mål, at det i endnu højere grad blev tydeliggjort, hvad borger har af ønsker og behov samt hvordan, disse kan indfries og hvis ikke, hvorfor. Side 15
Ønsker imødekommet? Det ses af analysen, at i de 25 sager, hvor borgers ønsker og behov er blevet belyst, da er disse også imødekommet i langt størstedelen af tilfældene. 4.2 Dialog, samarbejde og medinddragelse på flere niveauer 4.2.1 Kommunen ønsker dialog, samarbejde og medinddragelse på handicap- og psykiatriområdet Brugere, borgere og interesseorganisationer på handicap- og psykiatriområdet skal løbende informeres og have mulighed for at komme med input til og i dialog med politikerne og med kommunens fagforvaltning om udviklingen af Kommunens tilbud og service. Dette skal først og fremmest ske gennem handicaprådet. Administrativ evaluering: Metode: Handicaprådet er blevet interviewet omkring, hvorvidt de har haft den beskrevne rolle. Evalueringsresultat: Vi er på vej, men ikke i mål. Handicaprådet vil gerne involveres tidligere, som rådgivende enhed. Ex. omkring budgetter, omstruktureringer og kvalitetsstandarder. Det er ikke fordi, rådet føler, at noget bliver holdt hemmeligt, men det kunne godt systematiseres bedre. Også bedre inddragelse ved sager omkring Børn og Unge og Pleje og Omsorg ønskes. Handicaprådet beskriver, at de gerne vi have alle ballonerne og være med til at se på, hvilke der kunne være interessante at puste op. Side 16
Evalueringsmøde for interessenter: Der ønskes mere madlavning på tilbuddene. Der ønskes en beskrivelse af serviceniveauet for ferie i handicappolitikken. Borgerne føler nogle gange, at der slet ikke er en dialog. Et borgermøde mellem borgere, politikere og embedsfolk en gang årligt ville være godt f.eks. i forbindelse med budgetlægningen, hvor borgerne også kan have forslag til besparelser. Vigtigt at der altid gives besked ved sagsbehandlerskifte. En god dialog er der, hvor man ikke laver mure mod hinanden. Udover den mere formelle medinddragelse via handicaprådet kan dialogen også finde sted i form af nærmere aftalte møder mellem Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap og de væsentligste brugerorganisationer. Administrativ evaluering: Metode: Omfanget af sådanne møder er undersøgt ved interview af Sundhed- og handicapchefen. Evalueringsresultat: Fagchefen beretter, at der i høj grad finder møder af den type sted. Som eksempler nævnes det, at der fra december 2013 er indgået en tættere dialog mellem DH og Sundhed Og Handicap, som nu mødes hver anden måned. Ligeledes er der indført ad hoc møder med LEV om konkrete sager. Der er derudover løbende møder med SIND og Bedre Psykiatri som er inddraget i et projekt på psykiatriområdet. ULF er blevet inviteret til at fortælle om pædagogfri ferier på botilbud. I 2013 var frivillighedsområdet og DH inviteret til møde omkring ledsagelse. Endeligt var forskellige organisationer inviteret med omkring frivillighed da psykiatristrategien skulle udarbejdes. LEV var med ved etableringen af STU. I konkrete planlægningstiltag vil kommunen inddrage de relevante parter fra bruger- og borgerside som høringspart, herunder også naboer og lokalsamfund. Administrativ evaluering: Det er uklart, hvad der ligger i denne formulering i forhold til, at der er tale om en handicappolitik. Derfor er denne målsætning ikke evalueret. Dialog med og information til brugere og pårørende Der skal være inddragelse af brugere og deres pårørende under hensyntagen til tavshedspligten, informeret samtykke og Lov om magtanvendelse. Udgangspunktet er en god dialog med brugere/borgere. Der etableres bruger/pårørenderåd på dag- og døgninstitutioner. Administrativ evaluering: Metode: Det er ikke muligt at lave en administrativ evaluering af første dot, da denne ikke er konkretiseret i en grad, der gør måling mulig. Side 17
Det er undersøgt, om der er etableret bruger-/pårørenderåd på alle dag- og døgntilbud på handicap- og psykiatriområdet. Evalueringsresultat: Der er etableret bruger- og/eller pårørenderåd på alle kommunens tilbud inden for det specialiserede socialområde med undtagelse af i Rusmiddelcentret, Dagtilbuddet i Hillerslev og på Solskrænten. Nogle steder er der dog ikke tale om egentlige brugerråd men om lignende konstellationer som f.eks. husråd. Når der ikke er brugerråd eller pårørenderåd på Solskrænten, så er det fordi, at det ikke har været muligt at samle medlemmer hertil. Kronikerstrategien og Frivillighedspolitikken på det sociale område Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker et tæt samarbejde med praktiserende læger og frivillige (patientforeninger, handicaporganisationer etc.) på det sociale område jf. Kronikerstrategien og Frivillighedspolitikken på det sociale område. Dette med en synliggørelse og styrkelse af forløbskoordination. Administrativ evaluering: Samarbejde med praktiserende læger og frivillige samt forløbskoordination er en del af kronikerstrategien og frivillighedspolitikken, og der henvises derfor til evalueringerne af disse. Temadage Man tilstræber at afholde årlige temadage med information om handicaps og handicapkompenserende ydelser for at skabe øget opmærksomhed om vilkårene for borgere med nedsat funktionsevne. Administrativ evaluering: Metode: Souschefen for Sundhed og Handicap er spurgt til, om disse temadage har været afholdt. Ligeledes er Udviklingskonsulenten i Jobcentret skriftligt spurgt til dette. Evalueringsresultat: Souschefen for Sundhed og Handicap oplyser, at der ikke har været afholdt sådanne temadage. Udviklingskonsulenten i Jobcentret fortæller, at der én gang er afholdt internt informationsmøde for alle medarbejdere i Social og Arbejdsmarked med henblik på at videregive viden om ordningerne og sikre kontakt i de individuelle sager til de to medarbejdere, der arbejder med ordningerne. For i øvrigt at skabe øget opmærksomhed om vilkårene for borgere med nedsat funktionsevne orienterer Jobcentrets virksomhedsservice ved besøg i virksomhederne om de muligheder, Jobcentret har for at understøtte gennem kompenserende handicapordninger. Der udleveres faktamappe, hvori bl.a. dette er beskrevet. I forhold til borgerne orienteres de individuelt om de forskellige ordninger i forbindelse med sagsbehandlingen. Netværksgrupper for pårørende På senhjerneskadeområdet etableres netværksgrupper for pårørende til senhjerneskadede borgere. Side 18