Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Relaterede dokumenter
Sammenhængende børnepolitik

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Fælles Børn - Fælles Indsats

Børne- og Ungepolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Politik for inkluderende læringsmiljøer

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Børn og Unge i Furesø Kommune

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Herningmodellen Børn & Unge

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Børnepolitik Version 2

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

Børn med særlige behov

Børne- og Ungepolitik

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Transkript:

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi for almene og særlige tilbud til børn og unge i Stevns Kommune. Børnepolitikken retter sig således mod alle børn og unge og alle tilbud. Men da der samtidig findes selvstændige mål og rammer for de almene børnetilbud fx dagtilbud og skoler er der i denne politik især fokus på de børn og unge, der i større eller mindre omfang kræver en særlig indsats. Indsatsen kan være kortvarig eller langvarig, og den kan være mere eller mindre specialiseret og omfattende. Men som hovedregel kræver den både et tværfagligt samarbejde og tværfaglig koordination. Derfor fokuserer politikken netop på dette samarbejde og denne koordination. Værdier for arbejdet med børn og unge i Stevns Kommune I arbejdet med børn og unge ønsker vi især, at tage afsæt i følgende generelle værdier: Stevns Kommune er overskuelig og det skal indsatser, forløb og samarbejde også være Det er en central værdi, at overskueligheden i organisationen udnyttes og udmøntes i en samarbejdspraksis, der er både fleksibel og effektiv til at matche børn og behov. Det betyder også at den organisatoriske og faglige afstand mellem specialiserede og almene tilbud skal være kort, og de samlede indsats skal være koordineret og bygge på tydelige gensidige roller. I alt hvad vi gør er deltagelse og involvering i fællesskabet for børn og unge med særlige behov i fokus Børn og unge med behov for mere eller mindre intensive indsatser over kortere eller længere tid, er en meget sammensat målgruppe spændende fra børn med behov der kan tilgodeses på daginstitution og skole til børn og unge med massive støttebehov. For nogens vedkommende livslang støtte og vejledning. Men uanset den sammensatte målgruppe skal deltagelse og involvering altid være centrale begreber. Vi skal være ambitiøse på de udsatte børn og unges vegne og vi skal bakke ambitionerne op med målrettede og effektfulde indsatser. Vi skal hele tiden fastholde vores nysgerrighed på ny viden og forskning og lade det udfordre vores praksis Der er særligt gennem de seneste år skruet op for forskning og evidensbaseret viden på det kommunale område. I denne brydningstid opsøger vi hele tiden ny viden, og lader os inspirere af den evidensbaserede viden, der viser sig. Ny viden skal udfordre

vores praksis, og bidrage til at vi også lader os inspirere til videreudvikling af vores praksis. Vi skelner mellem forebyggelse, tidlige indsatser og indgribende indsatser Der er i dag en lang række meget forskellige tilbud på børne- og unge-området vedr. mere eller mindre særlige behov. I den forbindelse anvender vi i Stevns Kommune en graduering af vores indsatser i tre led. Forebyggelse er det der foregår på det almene børne- og ungeområde i nogen tilfælde med sparring og vejledning. Tidlige indsatser er det vi gør sammen og målrettet stadig på det almene område. Indgribende indsatser er det vi bringer i anvendelse når børn og unge har omfattende og evt. komplekse behov i kortere eller længere tid. Samlet kan man illustrere børnepolitikken således de enkelte punkter er uddybende beskrevet nedenfor: Tidlig indsats Fælles børnesyn - hvad forstår vi ved et sundt og godt børneliv? Forventninger og krav til de almene tilbud? Fokus på børnene i deres nærmiljø Forebyggelse Forankring af tidlig indsats - hvor drøfter vi? Og hvordan følger vi op? Når vi er i tvivl - spørg Modtageteamet! Regler og rammer i den tværfaglige dialog Stafet-princippet - dem der tager over løber med den! Hvornår giver en tidlig indsats ikke mening? Hvordan sikrer vi normalitet og inklusion ved indgribende Indgribende indsatser Forebyggelse En central forudsætning for at lykkes i den forebyggende indsats er, at vi skaber og løbende videreudvikler et fælles børnesyn et børnesyn der hele tiden fastholder og tydeliggør hvad vi sammen forstår ved et godt og sundt liv for børn og unge. Forståelsen af hvad der er hhv. almindeligt og særligt i forhold til børn og unges behov udfordres hele tiden. Den udfordring møder vi ved løbende at fastholde en stærk tværfaglig dialog på tværs af hele området, og alle professionelle aktører.

En anden central forudsætning for en vellykket forebyggelsesindsats er, at vi har tydelige og eksplicitte forventninger til hvilke opgaver der skal løses på det almene børneområde. Det vil også sige hvor og hvornår man kan søge vejledning og støtte i konkrete tilfælde. I den forbindelse hylder vi to væsentlige principper. For det første er det altid relevant når fx en skole beder om hjælp og vi møder dette ønske om hjælp. For det andet har vi stor tillid til værdien og betydningen af den indsats, der sker i de almene børnetilbud. Omdrejningspunktet for forebyggelsesarbejdet på skoler og daginstitutioner er distriktssamarbejdet og netværksmøderne. Her forankres den fælles indsats for konkrete børn og unge. Disse møder er altid tværfagligt forankrede, og der kan afhængig af anledning og behov suppleres med deltagere. Distriktsmøderne er også en løbende kilde til viden om nye behov og/eller behov for nye eller justerede tilbud. Uanset hvad der sker, er vores fokus altid på børn og unge i deres nærmiljø. Forældrene er afgørende samarbejdspartnere, men børnene er altid det primære fokus. Det kan fx illustreres ved skilsmisser, dødsfald i den nærmeste familie og andre familiekriser. Langt de fleste familier håndterer selv håndterer selv disse familiekriser, og har ikke behov for nogen form for indsats udover almindelig dialog med de fagprofessionelle i hverdagen. Men uanset om familien selv håndterer disse kriser, skal vi understøtte familierne i at holde fokus på børnenes signaler, trivsel og udvikling. I nogle tilfælde kræver det en forebyggende indsats ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Tidlige indsatser Det tværfaglige Modtageteam er altid tilgængeligt, og kan yde vejledning i forhold til om der er brug for en tidlig indsats eller en indgribende indsats, og hvor denne indsats bedst forankres og tilrettelægges. Som noget særligt i Stevns Kommune har vi et modtageteam, der rummer både muligheder efter Serviceloven, Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Det er således ikke afgørende om man fx som forældre, læge, lærer eller pædagog færdes hjemmevant i alle disse lovgivninger det afgørende er dialogen om behovet, og så er det Modtageteamet, der afklarer de formelle rammer. Når vi arbejder i et tværfagligt rum, er der i praksis næsten altid brug for at udveksle personfølsomme oplysninger. Det sker for alle faggruppers vedkommende i forhold til Forvaltningslovens spilleregler, og som udgangspunkt altid med et klart og informeret samtykke fra forældrene. Men i enkelte tilfælde kan dette samtykke ikke opnås, og her kan det afhængigt af bekymringsniveauet være nødvendigt at udveksle oplysninger uden samtykke af hensyn til det enkelte barns sikkerhed og trivsel. Disse undtagelser fra hovedreglen om samtykke, er tydeligt beskrevet i Serviceloven. Indgribende indsatser I nogle tilfælde giver hverken forebyggelse eller tidlig indsats mening for det enkelte barn. I disse tilfælde er det vores hensigt at vi kan og tør matche et omfattende behov med den nødvendige hjælp. Man skal således ikke i Stevns Kommune kvalificere sig negativt til den nødvendige indsats

ved over længere tid at modtage tilbud der hverken er tilstrækkelige eller effektfulde. I disse tilfælde hopper man trin over på indsatstrappen og etablere den nødvendige hjælp i udgangspunktet. Men uanset hvor omfattende, kompleks og specialiseret en indsats er, er det altid vores ambition at indtænke normalitet og inklusion i børn og unges liv. For de børn og unge hvor det er relevant, er det således vores sigte at arbejde med come back -strategier i forhold til at udfordre vanetænkningen med hensyn til hvilke børn og unge, der kan lykkes med en selvstændig tilværelse og en klar rolle i lokalsamfundet. Vi er i den forbindelse meget opmærksomme på behovet for tydelige planer og ambitioner for udsatte børn og unges behov for uddannelse og beskæftigelse. I forhold til handicappede børn og unge eller børn og unge med funktionsnedsættelser er det altid vores mål, at finde det mest relevante tilbud ud fra en helhedsvurdering. I denne helhedsvurdering inddrager vi barnets konkrete funktionsnedsættelser, barnets fremtidsudsigter og muligheder, hensynet til den nødvendige specialisering, og proportionaliteten mellem pris og effekt ved det enkelte tilbud. Vi sørger altid for tæt inddragelse af børn, unge, forældre og netværk i denne helhedsvurdering. Bilag 1 - Beredskabsplanen (Her kommer kort faktuel beskrivelse) Bilag 2 Den kriminalpræventive indsats på ungeområdet (Her kommer kort faktuel beskrivelse)