Hyppigt stillede spørgsmål Ændringer til Novells indkøbsprogrammer Gældende fra 1. marts 2006 VLA-vedligeholdelse og opgraderingsbeskyttelse Hvad er opgraderingsbeskyttelse? Opgraderingsbeskyttelse kan købes gennem VLA-programmet på produktbasis og kan erhverves til alle løbende licenser. Hvis kundens produktlicenser er forsynet med opgraderingsbeskyttelse, når der udgives en ny version af produktet, vil kunden automatisk have licens til at benytte den nye version af produktet og kan downloade de nye produktmedier. For ophavsretligt beskyttede produkter tillader opgraderingsbeskyttelse opgraderinger til kundeversioner af den software, der udgives så længe ophavsretten gælder. Med opgraderingsbeskyttelse får kunder til Open-Source-produkter opgraderede versioner af softwaren, programrettelser og opdateringer, der udgives så længe aftalen gælder. Hvad er VLA-vedligeholdelse? Vedligeholdelse er opgraderingsbeskyttelse kombineret med Novell Technical Support (NTS). Jo mere en kunde ofrer på vedligeholdelse i løbet af et år, des højere niveau af support vil kunden modtage. Alle regler for køb og varighed af opgraderingsbeskyttelse og vedligeholdelse på VLA er identiske. Hvorfor tilbyder Novell både opgraderingsbeskyttelse og vedligeholdelse? Hvad med partnere, som sælger deres egen tekniske support? Giver det kanalkonflikt? Ved at tillade begge løsninger har kunden mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til organisationen. Kunder, der vil benytte Novells tekniske service kan vælge vedligeholdelse. Kunder, der kun vil have adgang til opgraderinger, eller som ønsker at få teknisk support via en Novell-partner, kan vælge opgraderingsbeskyttelse. Dette giver også partnere, som selv leverer support, mulighed for at tilbyde en fuld løsning. Kunder kan vælge en hvilken som helst kombination af support fra Novell eller en forhandler, så de kan finde den løsning, der passer bedst til virksomhedens behov. Hvor kan jeg se, hvilken form for teknisk support, jeg har ret til i forhold til min vedligeholdelsesbetaling? Dette vil blive gjort tilgængeligt i alle områder i verden for at tage højde for landespecifikke forskelle. Generelle tilbud og priser fra Novell Technical Support (NTS) findes online på http://www.novell.com/support/. Hvor længe gælder vedligeholdelse og opgraderingsbeskyttelse under VLA? Opgraderingsbeskyttelse og vedligeholdelse under VLA gælder i 12, 24 eller 36 måneder fra den første dag i måneden efter den måned, hvor købet er foretaget. F.eks. vil en etårs opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse, der er købt 15. september, træde i kraft 15. september og gælde til 30. september det følgende år. Denne proces fungerer, som den har gjort de sidste par år. Hvordan kommer fornyelsesprocessen til at fungere? Mange kunder køber kun opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse en gang om året. Nogle kunder får imidlertid flere licenser i løbet af året og bliver nødt til at købe mere vedligeholdelse og opgraderingsbeskyttelse. For disse kunder vil en standardaftale betyde, at de skal have mange fornyelser af aftalen hvert år. Novell vil gerne hjælpe kunderne til at være up to date med deres køb og fornyelser. Derfor sendes oplysninger om fornyelser til kunden, hver gang en periode for opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse er ved at udløbe.
Novell giver også kunderne mulighed for at synkronisere fornyelser på samme dato, så regnskabet kan forenkles. Kunder, som ønsker at synkronisere deres fornyelser på en enkelt dato, skal kontakte Novell forud for en fornyelsesmåned. Novell kan så tage den samlede opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse for det kommende år og tilpasse det til den kommende fornyelsesmåned (eller en hvilken som helst anden måned, der passer kunden af regnskabsmæssige årsager),herunder nødvendige budgetterede udgifter. Hvornår kan en kunde bede om forholdsmæssig fordeling? I de fleste tilfælde vil forholdsmæssig fordeling udføres i det andet år i perioden for opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse. Der kan dog også anmodes om forholdsmæssig foordeling ved den første ordre på vedligeholdelse eller opgraderingsbeskyttelse, men det skal købes for mindst 12 måneder (kunden køber mindst 12 måneder plus det antal måneder, der skal til for at nå den ønskede fornyelsesmåned). Forholdsmæssige ordrer skal være baseret på den forholdsmæssige listepris fra Novell. Eksempel: En kunde fornyr vedligeholdelse af 500 licenser, hvor dækningen udløber i maj (fornyelsesmåneden) og 50 licenser, der er dækket yderligere seks måneder indtil november. Før maj måned skal kunden anmode Novell om at synkronisere fornyelsen til én dato. Novell vil give en forholdsmæssig listepris for vedligeholdelse inklusive 12 måneder med 500 licenser og seks måneder med 50. Dette synkroniserer kundens fornyelser på en enkelt dato og forlænger dækningsperioden for det næste år for alle 550 licenser. Kan kunden købe flere års vedligeholdelse/opgraderingsbeskyttelse? Ja. Novell tilbyder et, to eller tre års vedligeholdelse og opgraderingsbeskyttelse. Omkostningsberegning for længere perioder er indbygget i varenumrenes MSRP. Perioder, der er længere end end tre år, skal aftales med din Novell Account Manager. Scenarier for VLA-opgraderingsbeskyttelse og -vedligeholdelse Scenarie 1: Kan kunder baguddatere vedligeholdelse eller opgraderingsbeskyttelse? Eksempel: En kunde køber 500 OES-licenser med opgraderingsbeskyttelse i januar 2006. Kunden modtager en fornyelsesmeddelelse i december 2006, men fornyr ikke. Der udgives en ny version af OES i april 2007. Kunden oplyser nu, at han gerne vil forny opgraderingsbeskyttelse til OES-licenserne. Svar: Kunder kan ikke baguddatere dækningen. I dette scenarie skal kunden købe opgraderingslicensen, før han genoptager opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse. Den nye dækningsperiode bliver fra købsdatoen. Scenarie 2: Enkunde har flere fornyelser til det samme produkt og får ikke fornyet på den første fornyelsesdato. I henhold til reglerne for opgraderingsbeskyttelse regnes kunden som ikke værende dækket, fordi hele installationen ikke er dækket på samme tid? Svar: Reglen er: Når kunden vælger opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse til et produkt, skal alle licenser være dækket. Når kunden køber flere licenser til et produkt, der allerede er dækket af opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse, skal opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse også købes til de ekstra licenser. Kunder kan overføre opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse ved at lade dækningen udløbe. Men hvis opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse udløber for alle licenser, og kunden gerne vil have opgraderingsbeskyttelse igen, vil den samme regel gennemtvinge opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse for alle licenser. Hertil kommer, at denne regel tvinger kunderne til at dække alle licenser fra starten. Derfor tilbydes kunder, at dækningen kan ophøre, men ikke at de kan købe delvis dækning.
Eksempel: En kunde køber 300 OES-licenser med opgraderingsbeskyttelse. Dækning fra april 2006 marts 2007. Der købes 100 ekstra OES-licenser i august 2006. Kunden skal købe opgraderingsbeskyttelse eller vedligeholdelse. Dækning fra august 2006 til juli 2007. Kunden lader dækningen udløbe på de oprindelige 300 licenser. I september 2007 kan kunden vælge at lade al dækning ophøre eller at lade dækningen fortsætte. Hvis dækningen skal fortsætte, skal alle licenser være dækket (100 PLUS de oprindelige 300). Datoerne for al dækning ville blive august 2007- juli 2008. VLA-rabatter og prisændringer Publicerer Novell kunderabatter? Nej. Novell publicerer ikke kunderabatter. Kunder skal altid have priserne oplyst fra en Novell-forhandler. Hvilken betydning har denne ændring for rabatten til CLA- og VLA-kunder? Rabatter på kundeordrer vil altid blive fastsat af en Novell-forhandler. Partnere, som køber vedligeholdelse, kan være berettigede til en større rabat ved visse køb. Det betyder, at partnere kan opleve, at rabatten øges eller mindskes på nogle VLA-elementer. Hvad vil rabatten være for VLA? Alle priser fastsættes af en Novell-forhandler. Rabatten til en partner kan variere afhængigt af, hvad kunden køber. Hvis en kunde f.eks. køber vedligeholdelse, kan partneren være berettiget til en større rabat. Vil kunder, der køber vedligeholdelse, få en større rabat ved alle køb? Priser fastsættes af partnerne. Det kan være muligt for kunder at opnå en bedre pris, når de køber vedligeholdelse. Men denne pris gælder kun for denne specifikke ordre. Ordrer, der ikke omfatter vedligeholdelse, har ikke de samme muligheder. Kan jeg få en større rabat, hvis jeg føjer opgraderingsbeskyttelse til mine produkter? Alle priser fastsættes af en Novell-forhandler. Partnere, der køber vedligeholdelse i forbindelse med licenser på samme ordre, kan opnå en større rabat på disse ting. Det er ikke sikkert, at opgraderingsbeskyttelse giver mulighed for en større rabat. Er det muligt at opnå flere rabatter på samme ordre? Ja. For eksempel vil en partner, der bestiller 500 licenser til produkt X og 500 vedligeholdelse til produkt X, benytte det kombinerede varenummer (licenser + vedligeholdelse) og måske kunne opnå en større rabat for den vare. Hvis partneren også bestiller 300 licenser til produkt Y, kan rabatten på licenserne til produkt Y være lavere. Hvad bør kunderne bestille, når de køber licenser og vedligeholdelse på den samme ordre? For at forenkle bestillingsprocessen for både kunder og forhandlere, opretter Novell kombinerede varenumre for ordrer, der omfatter både licenser og vedligeholdelse. Varenumre for Ny licens, Opgraderingslicens og Opgraderingsbeskyttelse tilbydes som selvstændige varenumre. Vedligeholdelse tilbydes som selvstændig mulighed eller i et kombineret varenummer, som beskrevet nedenfor: Der vil være samlede løsninger for ny licens + vedligeholdelse og for opgraderingslicens + vedligeholdelse. Kunder kan opnå en bedre pris, når de køber kombinerede varenumre frem for særskilte licenser og vedligeholdelse.
Hvordan beregnes tildelingen af vedligeholdelse med det kombinerede varenummer til licens + vedligeholdelse? Beregningen integreres automatisk i varenummeret i Novells ordrestyringssystem. Men det kan også beregnes manuelt ved at finde prisen for den særskilte licens og vedligeholdelse i den aktuelle prisliste. Hvad sker der med nuværende VLA-kunder på niveau 9? Strukturen og rabatterne på niveau 9 ændres ikke. Kunder, der har status som uddannelsesinstitutioner, vil fortsat kunne benytte det nuværende niveau 9-program. Vil kunder, der køber via VLA niveau 9, kunne købe vedligeholdelse og opgraderingsbeskyttelse? Vil der være en motiverende rabat for at købe vedligeholdelse? Vedligeholdelse er tilgængelig for akademiske kunder, der bestiller niveau 9-varenumre. Novell-distributører vil dog IKKE modtage en større rabat på vedligeholdelse til niveau 9- kunder. Der vil være én rabat for alle køb foretaget under niveau 9-programmet. Kunder skal have prisen oplyst af en Novell- forhandler. Hvad sker der med ordrer og tilbud, der er afgivet før 1. marts 2006? Der vil gælde samme proces som i dag (dvs. Novell vil honorere tilbud i 30 dage). Medlemskabsniveau og CLA (Corporate License Agreement)-overførsel Vil CLA-kontrakter blive afsluttet? Hvad sker der med CLA-kontrakter med særlige tilføjelser? Nej. Novell afslutter ikke CLA-kontrakter. Kunder kan selvfølgelig afslutte deres CLA, hvis de ønsker det, ved at sende en besked til Novell i henhold til betingelserne i deres CLAaftale. Hvad sker der med CLA-kontrakter, når programmet ændres? Ingenting. Alle CLA-kontrakter forbliver gyldige indtil næste årsdag eller kontraktens udløb. På det tidspunkt vil Novell hjælpe kunden med overførsel til en VLA eller MLA (Master License Agreement), efter kundens ønske. CLA-kunder vil dog begynde at bruge VLA-varenumre for alle køb, så snart det nye program træder i kraft. Vil programændringerne gælde for CLA-kunder? Ja, alle de nye muligheder vil være tilgængelige for eksisterende CLA-kunder (dvs. vedligeholdelsesfunktionen, flere fornyelser, bruger/enhedsfunktionen osv.) Hvordan vil CLA-kunder blive informeret om de programændringer, der berører dem? Novell sender en e-mail-meddelelse til alle kunder for at informere dem om ændringerne i licensprogrammerne. Betyder det en prisstigning for kunderne? Generelt ikke. Partnere, som vælger at købe vedligeholdelse, kan være berettigede til en større rabat. Kundens pris fastsættes af den Novell-forhandler, der behandler ordren. Som standard vil CLA-kunder blive overflyttet til VLA-programmet. Det kan betyde både en prisstigning og et prisfald afhængigt af kundens købsvaner og forhandlerens prisstruktur. Vil nogle CLA-kunder være berettigede til at blive MLA-kunder?
Nogle CLA-kunder kan vælge at flytte til MLA. Et minimumskøb på $ 500.000 (over en toårig periode) eller $ 100.000 i vedligeholdelse årligt kvalificerer en kunde til MLA. Ved at flytte til MLA bevarer kunden et kontraktforhold med Novell og beholder en større rabat. Kunder inden for det offentlige kan være berettiget til MLA ved et minimumskøb på $ 25.000. Hvad sker der med niveau S-kunder? Niveau S afskaffes for både VLA og CLA. Disse kunder vil fortsætte på standard VLArabatter. Hvad sker der med CLA-kunder inden for det offentlige? Kunder inden for det offentlige vil beholde deres CLA-kontrakt, da der ikke er nogen formel migration/ophævelse af CLA-aftalerne. De vil dog benytte VLA-varenumre og høre under VLA-rabatniveauer. For kunder med særaftaler med specielle partnerpriser vil disse rabatter være gældende indtil den aktuelle kontrakt udløber. Kunder inden for det offentlige har også mulighed for overførsel til MLA programmet og et reduceret indgangsbeløb på $ 25.000. Hvordan vil kunderne blive informeret om disse ændringer? Novell giver kunderne besked om programændringerne. Målet er at have Novells salgsafdeling og partneren med i denne proces for at vejlede kunderne om deres overgangsmuligheder. Bruger/enhed Hvad er en enhedslicens? Med enhedslicensfunktionen kan kunderne vælge at tælle licenser og produkter pr. enhed i stedet for pr. bruger. Hvilke produkter vil blive tilbudt under enhedslicensen? Kun produkter, der i øjeblikket er licenseret efter "Bruger", vil kunne få enhedslicens. Det er ikke alle "Bruger"-produkter, der vil tilbyde enhedsløsningen. Se www.novell.com/licensing/eula for at få flere oplysninger om, hvilke produkter, der har denne mulighed. Skal kunden udfylde en overførselsformular for at gå over til enhedslicensering? Nej. Kunden kan blot begynde at tælle produkterne pr. enhed i stedet for pr. bruger. Der er ikke brug for tilføjelser eller overførselsformular. Kunderne skal dog selv holde styr på, hvordan hvert enkelt produkt licenseres, så de i tilfælde af revision på forhånd kan informere Novell om, hvilke produkter der er under enhedsfunktionen. Kan kunden blande enheds- og brugerlicensering for det samme produkt? Nej. Kunderne skal bruge den samme optællingsmetode til alle licenserne for et produkt. Hvordan håndteres lokallicenser? Alle lokallicenser bliver overført til VLA eller MLA efter kundens ønske. Der vil ikke længere kunne tilbydes varenumre til lokallicenser. Enhedslicensen afløser lokallicensen, og CLA-kunder kan uden problemer overgå til enhedslicensering, hvor det er muligt. Eksisterende lokallicenskunder skal kontrollere betingelserne for deres lokallicens forud for overflytningen. Alle overførsler vil blive i forholdet 1:1.
Hvordan håndteres node-licenser? Alle node-licenser vil fortsat være gyldige, medmindre kunden vælger at ophæve dem. Novell vil tilbyde kunderne at købe enten efter brugere eller efter enheder. MLA-kunder, som vil udnytte fordelen ved denne mulighed, skal acceptere vilkårene og betingelserne i den nyeste version af kontrakten. Alle overførsler til bruger- eller enhedsbaserede licenser vil foregå i forholdet 1:1. Med valgmuligheden bruger/enhed køber kunderne standardvarenummeret, men holder internt styr på, hvilken optællingsmetode der anvendes. Hvor kan jeg få mere at vide om licenseringsmodellen (målemetoden) for et produkt? Der er oplysninger på produktsiderne og i slutbrugerlicensaftalen for de enkelte produkter (www.novell.com/licensing/eula Kanalindflydelse Hvilken indflydelse vil disse ændringer have på kanalen? Ingen. Alle VLA-ordrer vil gå gennem kanalen (programændringerne har ikke indflydelse på kanalmodellen). Forhandlere, som tidligere har været autoriserede til at aftale CLAordrer direkte med Novell, bør følge ordreprocessen for VLA-ordrer uanset status for slutbrugerens CLA-kontrakt. Udførelsesagent og Software Services-agent Kræves der en udførelsesagent-tilføjelse eller en Partner Designation-formular for at kunne udføre en ordre for MLA-kunder? Nej. Udførelsesagent-tilføjelsen og Partner Designation-formularen er blevet afskaffet. Når en udførelsesagent eller en Software Services-agent opfylder de stillede krav, er de berettigede til at bestille på vegne af en MLA-kunde. Business to Consumer- og Government to Citizen-licensering Hvad er B-C/G-C licenser? B-C (Business to Consumer) og G-C (Government to Citizen) licenser giver en organisation eller offentlig enhed mulighed for at købe licenser til brug for deres egne kunder eller til offentlig brug. Eftersom dette er en sjældent forekommende brug af et særligt formål, fastsættes prisen for disse licenser ikke på samme måde som standardlicenser. Hvad sker der med B-C/G-C-løsningen? B-C og G-C licensløsningen ændres pr. 1. marts fra enkeltbrugerlicens til 25.000- brugerlicenser. Da produkter i denne kategori normalt indkøbes i store partier, findes der et enkelt varenummer for 25.000 licenser, som er tilgængeligt for B-C og G-C produktløsninger. Hvad nu, hvis jeg ikke har brug for alle 25.000 licenser? B-C/G-C licenser sælges kun i portioner a 25.000. Det er en mængde, der svarer til de fleste kunders købsvaner og behov. Selv om dette ikke altid vil passe nøjagtigt med behovet for licenser, gør den store rabat, at det alligevel er et godt tilbud, og ekstra licenser giver kunden mulighed for vækst. Hvor finder jeg B-C/G-C-løsningen? Produkter og varenumre i B-C/G-C kan findes i den månedlige pris- og leveringsoversigt for Novell-produkter. Kræves der papirarbejde for at købe B-C/G-C-licenser? Nej. Der kræves ingen tilføjelser eller formularer ved køb af B-C/G-C-licenser. Kunderne skal dog følge de regler for anvendelse af licenserne, der findes på
www.novell.com/licensing/eula. Generelt Findes der en struktur for datterselskaber i VLA? Nej. Der er ingen dokumenteret proces til sporing af moderselskaber og datterselskaber i VLA. Det er ikke nødvendigt, da rabatten er den samme for alle. Alle steder under den samme retslige enhed kan bruge det samme VLA-nummer til indkøb. Fordelen er, at datterselskaberne ikke længere behøver følge moderselskabets regnskabsår, og de enkelte kunder kan således købe ind, når det passer dem. Hvis kunderne ønsker den globale kontrakttype (f.eks. med central forhandling osv.), kan de gå over til MLA.