Prædiken til d. 5. november Alle Helgen søndag v/brian Christensen. Lemvig Bykirke kl og Thisted Bykirke kl

Relaterede dokumenter
Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

Pinsedag 4. juni 2017

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer:

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen, d. 2. november 2014 Stine Munch

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Allehelgens dag,

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

i deres spil. tabte kampe.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Trinitatis Søndag. Salmevalg

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Kolossenserbrevet del -1

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Kirkevært i Svenstrup Kirke

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

studie Studie Treenigheden

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud.

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

Himlen, Guds smukke hjem

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Bed med Hænderne (Kristuskrans)

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tirsdag den 1. september 2015 Anders Eskedal Salme DDS nr. 743: Nu rinder solen op. Dagens bibelord:

3. søndag efter påske

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

ÅR A, B og C LANGFREDAG

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

2. påskedag 28. marts 2016

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

HÆNG UD MED GUD. Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. - BIBELÅBNER FOR FAMILIER

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Hvem var Jesus? Lektion 8

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Kl Burkal Kirke 571, 558, 566; 552, 732. Tema: Lys for andre. Evangelium: Matt. 5,13-16

Studie. Den nye jord

Transkript:

Prædiken til d. 5. november 2017. Alle Helgen søndag v/brian Christensen Lemvig Bykirke kl. 10.30 og Thisted Bykirke kl. 14.00 Tekster: Es 60, 18-22, Åb 7,1-12; Matt 5,1-12 Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer. Bøn:

Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, sådan indleder Johannes sine breve til de 7 menigheder i Åbenbaringsbogen. Vi hørte før fra det 7. kapitel om den store hvide flok der står for Guds trone og lovpriser Ham og når vi læser om de syner, som Johannes fik så tænker vi på fremtiden. Det er det kristne håb vi har, at vi engang skal mødes i himlen og synge lovsange. Men når Johannes begynder bogen om sine fremtidssyner med en fredshilsen fra Gud, som er og som var og som kommer, så har han en meget vigtig pointe. Gud er nemlig alle tiders Gud. Han har været vores Gud i fortiden (Han som var), den som har skabt os, formet os og ledt os på den vej vi har gået. Vi kan tænke tilbage på den hjælp og trøst, som vi har fået fra Ham. Han er også nutidens Gud (Han som er), den som i dag lytter til vores bøn, som vi kan tale med og

møde i Ordet, ved døbefont og nadverbord, den nærværende, barmhjertige og livgivende Gud. Og så er han fremtidens Gud (Han som kommer), den der engang skal tørre vore tårer væk og skænke os det evige liv. Gud favner os i fortid, nutid og fremtid og han er altid den samme. Som et hjul med eger og nav i centrum. Sådan bevæger vi os langs kanten, fødes, lever og dør, men Gud er den samme, som et centrum der ikke rokkes og altid lige nær hos os. Vi kan godt undre os over at Gud på samme tid kan være den som var og er og som kommer, men Gud kan overskue hele vort livsforløb, han er over og udenfor vor tid. Han er fra evighed og til evighed. 1. del Vi har i dag hørt den tekst fra bibelen, som kaldes Saligprisningerne. Vi hører mange gange om, at Jesus fortæller om Guds rige til de store folkeskarer,

der samledes omkring ham. Han fortalte lignelser, så de kunne forstå lidt mere om Gud og hans omsorg for alle mennesker og han helbredte mange syge for konkret at vise dem Guds kærlighed. Men vi hører også om, hvordan Jesus nogle gange trækker sig lidt væk fra den store folkeskare og samler den lille discipelskare omkring sig for særligt at undervise dem og indvie dem i Guds riges hemmeligheder. Det er ikke fordi de andre ikke må få det at vide, som om der er en viden eller en visdom, som kun forbeholdt en inderkreds, men der er nogle ting, som kan være svære at forstå og som kræver en særlig fortrolighed og nærhed med Gud. Der er mange ting i livet og i forhold til Gud og Guds rige, som vi kun kan komme til at forstå noget af, hvis vi tager os tid til at fordybe os og nogle gange også kæmpe med det. Det er denne situation vi befinder os i idag.

Mattæus fortæller at Jesus gik op på bjerget og satte sig og hans disciple kom hen til ham. I denne fortrolige situation, i dette nære rum med disciplene omkring sig har Jesus noget vigtigt at sige til dem, som den store skare ikke umiddelbart kan forstå. Selvom vi ikke er en lille fortrolig flok, så er vi Jesu disciple, så lad os lytte til, hvad han siger. Det første vi hører er ordet salig. Salige er, siger Jesus hele 9 gange. Det er ikke et ord vi plejer at bruge, men skal vi oversætte det, så betyder det: Velsignet, lykkelig eller en ganske særlig form for glæde. I gamle dage brugte man det nok mest som et ord for de døde, men de enkelte gange, hvor vi bruger det i dag, så er det når man oplever en helt særlig nydelse. En følelse. Der lige varer et stykke tid. Man kan føle et øjebliks salighed i særlige situationer. Så nu er der grund til at spidse ører. Hvad siger Jesus?

Måske afslører Jesus hemmeligheden om, hvordan vi mennesker kan opnå det, som vi vel alle dybest set har en længsel efter. En følelse af lykke og nydelse. Selvom danskerne har fået prædikatet: Verdens lykkeligste folk, så vil vi gerne have noget mere af det. Tænk hvor mange anstrengelser mennesker gennem tiden har udvist for at være lykkelige og afslører Jesus det for sine disciple. Hvad siger Jesus så? Nu kan tanker jo nå at flyve rigtig stærkt, så mens vi sidder dér på kanten af stolen for at høre efter, så når man lige at tænke: Det er garanteret noget, som vi først får engang i evigheden. Men det er det faktisk ikke. For Jesus siger: Salige er. Han siger er, ikke skal være eller skal blive. Han taler i nutid. Det er altså ikke noget vi skal vente på. Det er noget vi kan opleve og have her og nu. Det som Jesus taler om er ikke noget vi engang skal opnå efter lang tids øvelse eller som en belønning for lang og tro tjeneste: Han taler om saligheden som en gave, der gives til os i dag.

2. del Salig er de fattige i ånden, for himmeriget er deres. At være fattig i ånden betyder ikke at man er åndssvag, evnesvag eller handicappet. Nej, det betyder, at man ikke føler sig hævet over andre. Man har ikke for høje tanker om sig selv. Man praler ikke med, hvor god man er overfor andre. Man kunne også sige: det er den som er ydmyg og enfoldig. Den som gerne gør andre en tjeneste og ikke fremhæver sig selv for det. På Jesu tid var der mange syge og udstødte, tolder og syndere som flokkedes om Jesus og de blev ikke regnet for noget i samfundet. Men hos Jesus blev de taget imod og han inviterede dem med ind i fællesskabet. Det betyder ikke, at alle syge og udstødte i sig selv prises salige, som om det er et ideal at være fattig, syg eller en synder. Men når man erkender at man er hjælpeløs og kommer til Jesus for at få hjælp og trøst, så får man del i Guds rige.

Så kan man, selvom man i andres øjne er fattig, alligevel være lykkelig. For jeg er elsket af Gud. Uanset, hvordan min livssituation er og uanset, hvad andre måtte mene om mig og mit liv, så er jeg dyrebar i Guds øjne. Den som indser: Jeg har brug for Gud og kommer til ham med tomme hænder, kommer ind i Guds rige. Og den der er i Guds rige har fået og fundet det mest værdifulde i verden. Man er salig. Salige er de som sørger, siger Jesus. Det gør os ikke lykkelige at sørge. Sorgens rum er dyster og mørk og vi går ikke frivilligt derind. Men når vi mister én som vi holder af, så føres vi alligevel derind. I sorgens rum, hvor vi oplever afmagten overfor døden og ønsker at vi kunne have haft længere tid sammen, gjort flere ting sammen. Der var flere dage, uger og år, som vi skulle have delt.

Og vi får lyst til at sætte os i et hjørne og aldrig gå ud derfra, fordi livet føles som om, at det er gået i stå. Hvordan kan Jesus kalde den sørgende lykkelig? Det kan han, fordi han ser på livet med Guds øjne. Og fordi han ved, at døden ikke er det sidste og at døden ikke forhindrer Gud i at komme til os og være os nær. Da Jesus kom til jord, så åbnede han døren ind til dødens og sorgens rum og gik indenfor. Ikke sådan at han med vold og magt rev os ud derfra, for nu skal vi smile og være glade. Nej, han gik indenfor og satte sig ned. Sådan kommer han også i dag for at tale med os, lytte til smerten, til vreden, til alle de følelser, som vi er fyldt af. Han giver os trøst ved at være hos os. Og når vi så er klar til det, så kan vi sammen med ham gå ud af sorgens rum, ud i lyset, ud til håbet og det nye liv. For Jesus har givet os håbet om det evige liv, håbet om et gensyn på den anden side død og grav.

At være salig, fordi man er blevet trøstet, er ikke det samme som at savnet forsvinder. Den tror jeg altid vil være for enhver der mister, men det er et savn med håb, med håb om et nyt liv. Også for den der skal leve videre en tid endnu her på jorden. Den som tager Jesus i hånden og lader ham føre sig ud i livet, skal være salig. Salige er de fattige i Ånden. Salige er de som sørger. Efterhånden som vi lytter til de 9 saligprisninger, så forstår vi, at det Jesus taler om ikke er en følelse. Det er ikke vores almindelige forståelse af at opleve salige øjeblikke, som det handler om. Det er noget andet noget bedre. Det er i stedet en måde at eksistere på eller rettere en måde at leve på. Det er at leve tæt på Ham, der er er Vejen, sandheden og Livet og når vi gør det, så får vi et fundament for vores liv. Vi får fast grund under fødderne. Noget at stå på. En mening med livet, som rækker ud over mine følelser og umiddelbare situation.

En grundstemning i livet, som på en eller anden måde giver mig en forståelse af, hvem jeg er eller rettere: er skabt til at være. Det er svært at forklare, for den der ikke selv har oplevet det. Men det handler om fællesskab med Jesus. En opfyldelse af Jesu bøn skærtorsdag aften: Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig (Joh 17,22) Men lad os høre mere af, hvad Jesus har at sige: Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Det ville vist være forkert at kalde Trump, Merkel eller Putin for sagtmodige mennesker. Det er statsledere, der er vant til at herske og ved hvad der skal til for at gøre det. De repræsenterer sammen med alverdens politikere, erhvervsmænd og præsidenter, dem der har magt i verden og når deres tid engang er forbi, så er der nye magthavere der træder til.

De 7 milliarder mennesker på jorden kan godt forvente, at der er nogle, som står parat til at regere og arve magten over jorden. Men det er ikke hverken Herodes i Jerusalem eller kejseren i Rom, som Jesus taler om som dem, der skal have jorden i eje. Nej, det er de sagtmodige. De stille i landet. Dem der ikke stræber efter magten, men som i det stille passer det der nu skal passes. De sagtmodige stræber ikke efter magt, men stræber efter at være tro og være til lige her, kun en dag et øjeblik af gangen. Den som lægger sit liv, sin skæbne og sin lykke i Guds hånd og stoler på Ham, skal være salig. For den der gør det, behøver ikke bekymre sig for fremtiden og være bange for at miste noget. Den der er sagtmodig behøver ikke eje noget for at kunne glæde sig over Guds skaberværk. Og det er netop den egenskab eller rettere denne indstilling til livet, at alt er en gave fra Gud, som giver os det rette forhold til alt det jordiske.

Intet af det som jeg ejer her på jorden kan jeg tage med herfra. Alt jordisk gods er til låns. Paulus advarer sin ven Timoteus om ikke at lade sig forføre af kærligheden til penge og siger i stedet til ham: Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. (1. Tim 6,11) Salige er de barmhjertige, de rene af hjertet, de som ønsker retfærdighed. Kan I høre, hvordan Jesus vender op og ned på det hele? Hvor anderledes er det ikke i forhold til den verden vi er en del af, når vi i mandag morgen går i gang med vores hverdag? Hver gang vi åbner en avis eller tømmer postkassen for reklamer, så bliver vi bombarderet med et helt andet budskab. Vi hører at lykken er at købe det ene eller det andet.

Lykken er at få flere penge i pungen, mere sundhed til kroppen, flere kriminelle i fængslerne. Den renhed der stræbes efter er rent drikkevand, rene fødevarer og ren luft. Den barmhjertighed der vises er mest en barmhjertighed mod én selv. Den retfærdighed der ønskes er at ingen har det bedre end mig. Velfærds-samfundets værdier kan måske gøre os lykkelige på overfladen: flere penge, længere levetid og demokrati til hele verden men det når ikke ned i dybden. Det er nogle helt andre værdier, som Jesus vil vise os. Jesus viser en vej til det gode liv. Lykken siger Jesus, finder vi, når vi lader Guds Ånd komme til os. For det er kun Guds ånd der kan skabe ægte medfølelse og barmhjertighed. Det er kun Guds ånd, der kan give os Guds retfærdighed. Saligprisningerne handler ikke om, hvad vi kan eller skal gøre i os selv.

De handler om, hvad Gud vil give os. Det største og bedste, som han vil give os er Syndernes forladelse. Når vi kommer til ham med et åbent sind og et ærligt hjerte, så ser vi vor egen synd. Det er ikke nogen rar følelse at erkende sin egen synd og påtage sig ansvaret for sin egen skyld. Det er der ikke megen salighed over. Men det er vejen til en hel anden form for lykke end den vi ellers stræber efter. End den vi selv kan opnå i verden. For den lykke, som Jesus giver os er glæden over at modtage syndernes forladels/guds tilgivelse. Som vi hørte fra Åbenbaringsbogen: Hvem er dem der står for tronen? Det er dem der har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Der er ingen der bliver rene af hjertet ved at flygte fra sin synd og skyld og benægte ansvaret for dem. Der er ingen der af sig selv kan blive retfærdige for Gud.

Men Gud kan rense os. Jesu blod kan gøre os rene og den som tager imod Jesus som sin herre og frelser er, lige her og nu, salig. Afslutning Gud er den som var, som er og som kommer. Gud omslutter vores liv og vores verden. Han kender den sande vej til lykken for os. Vi forstår ikke Gud. Han er uendelig, almægtig og evig. Så meget større end os, så vi kun begriber en lille del af hvem han er. Vi kan ikke forestille os, hvordan Gud er. Men jeg kan heller ikke forestille mig et liv uden Gud. Han har altid været i mit liv. Fra jeg blev født som ganske lille og mens jeg voksede op, da jeg flyttede hjemmefra, blev gift og da jeg blev far for første gang og anden, tredje og fjerde gang.

Han har altid været der og når jeg engang bliver gammel og træt i krop og sjæl, så vil han også være der. Med sit nærvær, sin kærlighed og sin dybe kendskab til, hvem jeg er, vil han bære mig hver eneste dag i livet. Og engang skal jeg stå for hans trone og synge lovsange. Og når jeg så har brug for en pause fra den store lovsang og går hjem for at spise frokost og ser ud over tagene på det nye Jerusalem, så vil jeg opleve den fuldkomne ro og tryghed, som jeg i dette liv fik en forsmag på. I dag, i dette nu, er vi salige, i dette øjeblik er himmeriget vores, fordi vi lever i tro på Jesus Kristus. I troen, håbet og kærligheden er vi salige. Lov og pris og evig ære være dig vor Gud, Fader, søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.