Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Relaterede dokumenter
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

At tænke med øjnene 1. del

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= ODENSE. Kommune: N= 242. Skole: ÅLØKKESKOLEN N= 45. Klassetrin: N= 21.

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 14 / 26% 31 / 57% 8 / 15% 1 / 2% 10 / 19% 28 / 52% 15 / 28% 1 / 2%

Thomas Ernst - Skuespiller

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= AARHUS. Kommune: N= 787. Skole: KRAGELUNDSKOLEN N= 72. Klassetrin: N= 18.

Resultat af UMV for Klasse 2016

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Distribution: Ny 9-10 klasse

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

TRIVSEL. Resultater for klassetrin. Ønsker ikke at svare. Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse?

SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Fredensborg Skole Fredensborg Kommune. Trivsel og UMV 2018

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Resultater i antal og procent

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Information til unge om depression

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Nivå Skole Fredensborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Humlebæk Skole Fredensborg Kommune Hjernen&Hjertet

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2018 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Endrupskolen Fredensborg Kommune.

RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Ullerødskolen Fredensborg Kommune.

INDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...

Side 1 af :27:51


Stor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse.

UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)

Er du glad for din efterskole? (4086) Er du glad for din klasse? (4102) Meget tit 86 Meget tit 78 Tit 58 Tit 57 En gang i mellem 9 En gang i mellem


ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. En god dag i børnehaven

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i klasse Oktober 2007

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Undervisningsmiljøundersøgelse for klassetrin

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Trivselsmåling 0. til 3. klasse

Resultater i antal og procent

Bella får hjælp til at gå i skole

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,3%

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Bilag C.2: Spørgeskema til elever

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

Spørgeramme til elever i klasse

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

Resultater i antal og procent

Glostrup Skole Kommune 4-9 klasse

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse

Resultater i antal og procent

Trivselsevaluering 2010/11

Resultater i antal og procent

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

Hele landet 0-3 klasse

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% nogle enkelte 31 / 28% 63 / 57% 16 / 15% 0 / 0% meste 14 / 13% 61 / 55% 29 / 26% 6 / 5%

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Mit barnebarn stammer

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

Stressfaktorer i forbindelse med skolegang

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskolen

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Transkript:

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale om børns perspektiver på det at have autisme. Film og vejledningsmaterialet er gratis og må ikke anvendes kommercielt. Materialet er støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.

Film 2 Hverdagens helte. Om det svære Oversigt over emner om autisme i Film 2 Det svære i skolen det med mange nye ting på en gang lejrskoler, og at have det svært med ændringer Det svære med kammeraterne Søde kammerater ikke for pressende At have travlt inden i og blive træt Personlige grænser at sige fra Sanser larm, koncentration og beskyttelse 2 Brug for fred og ro - på egen plads bare sidde og tænke Det svære med indtryk

Det svære med lys Det svære med stress Det der hjælper ugeplan. Det med stress og angst. Det svære med andre Det svære med andre at gå i butikker, eller spørge om noget Det svære med andre at gå til fest. 3

Hverdagens helte, film 2. Emner, citater og forslag til opfølgning Det svære i skolen (01:19) 1.2. At have travlt inden i og blive træt 1. Det svære ved autisme 1.1 Det med skolen det med mange nye ting på en gang lejrskoler og at have det svært med ændringer Sådan en skoledag på kun fire timer, der bliver jeg faktisk rigtig træt der er så mange ting at tage sig af, man skal hele tiden: hvad laver de andre nu, og hvad siger lærerne og man skal lige koncentrere sig om, hvad de andre laver, samtidig skal man også lige høre efter hvad læreren siger og der er mange ting som kan gøre at man bliver træt. Melanie (01:32-02:18) Der er jo ikke så stor forskel på normale børn og autister det er bare lige på nogle punkter, og de punkter bliver ramt når det er man er i skole og der bliver krævet rigtig meget af én. Så man sidder der i klassen helt alene det tror jeg der er mange autister der har fordi de jo ikke er trygge ved at være sammen med andre. Og så har man det jo også lidt sværere med mange nye ting på en gang ligesom lejrskoler og sådan noget; fordi der er jo nogen de har det svært ved ændringer generelt. Der er også nogen, som bare ikke kan klare for meget på en gang. Martin. (00:22-01:15) Tal med eleverne om, hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Tal med børnene om, hvad et krav er? Hvordan er det hvis der er mange krav? Hvad er det Martin fortæller om for mange krav? Hvordan er det, hvis man sidder alene og ikke er helt tryg ved andre? Fortæl lidt om, hvordan det er at skulle på lejrskole? Hvordan er det for Martin i filmen? Hvad kan man gøre, hvis man synes, at det er for meget, og man bliver træt og ked af det? 4

1.3. Personlige grænser at sige fra F.eks. hvis nu der er en der gør noget jeg ikke kan lide så er det svært at sige fra sige stop det kan bare ikke rigtigt komme ud af sådan. Melanie (02:18-02:28) Tal med eleverne om, hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. 2. Sanser larm, koncentration og beskyttelse (se også film 3 om sanser) Altså, jeg kan godt have svært ved at koncentrere mig når der er larm, men ellers synes jeg, at jeg plejer at være god til at lukke det ude sådan og ellers, så nogle gange, så tager jeg bare høretelefoner i uden musik i, men bare sætter dem i ørerne, fordi det synes jeg også hjælper lidt sådan. Selvom det bare er de små høretelefoner fra mobilen, så synes jeg godt at de hjælper og så tror jeg også, så kan folk se, at man har noget i ørerne det holder dem også ligt væk. Melanie (02:30-03:10) Tal med børnene om personlige grænser, accept af forskellighed og respekt Man kan også have svært ved at sige fra, selvom man ikke har autisme eller Aspergers 3. Det svære med kammeraterne (03:19) Hvad er det at drille? Hvad er at Mobbe? 3.1. Søde kammerater ikke for pressende Hvordan hjælper I hinanden? Er der noget de voksne kan gøre for at hjælpe? Mine kammerater de skal være søde, altså, ikke for pressende. Jeg kan blive presset ved at der er meget socialt hele tiden; konstant; skoledagene der er lange og så bare i det hele taget hvis der på en dag er for meget skoleting hele tiden.melanie (03:24-03:54) 5

3.2. Brug for fred og ro - på egen plads bare sidde og tænke 3.3. Sanser. Det svære med indtryk (04:22) Så har jeg brug for ro og fred, og nogle gange bare det at gå ud til min egen plads og sidde og lave lidt selv; sådan, både hvor jeg laver lidt, men måske også mere bare sidder lidt og bare tænker. Melanie (03:56-04:12) Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Tal om, at mange børn og voksne både med og uden autisme har brug for ro eller en pause. Børn med autisme har bare mere brug for det end andre, ligesom Melanie fortæller. Hvad kan man gøre hvis man har brug for fred og ro? Altså, jeg har aldrig været så vild med at tage tog, fordi der så er så mange forskellige mennesker og indtryk at jeg holder styr på og det samme med bussen jeg føler mig lidt utryg når jeg er i bussen og toget fordi at altså jeg ved ikke jeg lægger bare meget mærke til ting der sker omkring mig; folk der er omkring mig og lægger mærke til. Jeg har styr på alting og så bliver jeg hurtigere træt, sådan for jeg kan ikke rigtig lukke af. Emma (04:28-04:35) Hvordan viser man at man har brug for en pause? 6

Sanser. Det svære med lys (05:35) Ord der skal forklares: panikanfald. Altså, lys det har også kunnet forstærk mit anfald meget. Det kunne også sætte noget i gang hvis lyset var lidt for stærkt eller sådan noget. Så kunne jeg godt føle at jeg så mit syn anderledes; altså at jeg ser anderledes. Og så kunne det sætte anfald i gang altså et panikanfald kalder man det. Emma (05:35-05:52) Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Fortæl, at de fleste børn og voksne har noget de ikke bryder sig så meget om; også selv om de ikke har autisme. Er der nogen der vil fortælle hvad de ikke bryder sig så meget om? Tal om sanser: Lugte? Smag? Osv. Tag evt. noget med eleverne kan smage på, føle på (forskellig konsistens), lugte til. Sanser. At undgå Lys Jeg har været meget indelukket og har ladet være med at haft lys i mange år det er jeg så begyndt på nu, ikke også; altså at have lyset tændt. Men ellers har jeg også trukket gardinerne for, og det gør jeg stadigvæk, hvis jeg glemmer at lukke dem op. Så det er meget jeg har vænnet mig til alle de år at jeg har slået gardinerne for. Emma (05:54-06:10) 7

Ord der skal forklares: fokusere, anfald (panikanfald) 3.4. Det svære med stress (06:35) Altså, jeg plejer at lade være med at fokusere på at lyset er så skarpt og prøve at lade være med at fokusere på at ligesom anfaldet er ved at ske så prøver jeg snakke mig igennem om noget andet f.eks. at prøve at få tankerne på et andet sted. Emma (06:17-06:36) Jeg har to timer om morgenen for ikke at blive stresset for meget. Spilde lidt morgenmad ned af sig selv så man skal finde nyt tøj det kan hurtigt blive stressende, eller man kommer ligetil at skrive lidt forkert så man skal viske det hele ud så bliver man også lige man skal lige nå det; skrive det. Og ellers så hvis taxaen kommer for sent om morgenen, så jeg kommer for sent i skole det kan også nogle gange være en årlig start Melanie (06:35-07:19) De fleste mennesker kan føle at lys er ubehageligt. Emma har haft det sådan, at hun helst ikke ville have lys. Hun har fundet på nogle måder at hjælpe sig selv på. Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Det der hjælper ugeplan Hvad gør du/i hvis der er lys der er for skarpt? (solbriller, kasket, parasoller osv.) 8

På mine gamle skoler har jeg aldrig haft en ugeplan, men det har vi Skriv her, og for den at indsætte har hjulpet tekst rigtig meget fordi så ved jeg ligesom lidt hvad der skal ske, og hvilke bøger jeg skal have med, og ellers bare hvad vi skal snakke om i løbet af dagen, så jeg sådan kan forberede mig hvad vi egentlig skal lave. Melanie (07:20-07:44) Tal om hvad det er ugeplanen hjælper med, og hvad der ellers hjælper? Tal om hvordan Jeres morgener er, og hvad der hjælper, både mennesker med og uden autisme. 3.5. Det svære med andre (08:00) Hvis jeg er meget stresset i perioder, kan jeg godt få meget angst. Det kan f.eks. være at jeg har en masse ting jeg skal nå at gøre, eller jeg føler mig stresset fordi vi skal af sted til noget, eller jeg føler mig stresset fordi jeg ikke lige kan overskue tingene Emma (07:45-08:00) Næsten alt socialt det tænker jeg meget over hvordan det er efterhånden blevet mere og mere automatisk; altså hvordan jeg skal opføre mig ude i samfundet; hvad jeg skal gøre hvor meget øjenkontakt og hvornår man skal smile, og hvornår man ikke skal smile og alle de der ting. De er begyndt at blive mere og mere automatiske efter at jeg også altid bare har gjort det Melanie (08:13-08:40) Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Alle børn lærer af andre mennesker hvordan man gør i vores samfund og i vores kultur. Man skal øve sig lidt mere når man har autisme, som Melani fortæller. 9

Tal om: Hvor længe ser vi på hinanden, i vores kultur eller i forskellige kulturer, og hvornår holder vi op med at se hinanden i øjnene igen. Hvornår smiler vi og smiler vi ikke. Lad eleverne finde eksempler fra hverdagen. 3.6. Det svære med andre at gå i butikker, eller at spørge om noget Ord der skal forklares: perfektionist og geni. Jamen, jeg har det generelt svært med at spørge om ting, når der er andre mennesker til stede. Det er sådan det der med, om jeg får sagt det rigtige, og om hvad andre tænker, når det er jeg siger noget. Når man får hørt noget så kan det nogle gange være at man kun ved så meget så forstår man det som én ting, men den anden person forstå det som en anden ting og så kommer der jo misforståelser. Så er det godt, at man altid kan spørge en gang til for det er jo ikke alle der bliver født som et geni Martin (09:05-10-10) Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Du ser aldrig mig gå ned i en butik af frit valg, bare for at købe ind til mig selv, fordi jeg er ikke glad for at tale med mennesker jeg ikke kender, og det er jo ikke fordi jeg ikke kan klare sådan noget; det der jo mere fordi jeg jo gerne vil gøre det rigtige når man også er perfektionist så giver det problemer. Martin (08:41-09:05) Tal om det med at gøre ting som man ikke er helt tryg ved. Hvordan ved vi hvad andre tænker? Gætter vi? Hvad ser vi efter? Hvordan øver vi os? 10

3.7. At gå til fest Altså, jeg kan måske hvis jeg skal til fest så tænker jeg måske meget mere over at ligesom. hov, der går måske nogle personer der; hvad er det for nogle personer, og altså meget sådan; så holder jeg øje med alting omkring mig; jeg fokuserer meget på hvad andre gør og sådan noget, fordi jeg har ligesom den her angst - og måske også tænker der kan måske ske nogle ting her, og det kan også begrænse meget at komme til festen, når man ligesom har angst fordi man måske også har autisme og så bliver man bange for hvad andre tænker om én. Tal med eleverne om hvad de lagde mærke til, eller kom til at tænke på. Hvordan tror I Emma har det til festen? Hvad tror I kunne hjælpe af det I har hørt om før i filmen, eller i de andre film? Emma (10:14-11:10) 11