Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie

Relaterede dokumenter
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Hjernetumorer & motion

Behandling af Stress (BAS) - projektet

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Traumatologisk forskning

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

Traumatologisk forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Rehabiliteringstilbud til personer med Parkinsons sygdom i fase 4, dvs. personer som er i den palliative fase, men stadig bor i eget hjem.

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen

Projekt lindrende indsats

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

KOL Online Rehabilitering

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Introduktion til projekt Ledelse af Team. Ann-Louise Holten

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI OG ERGOTERAPI TIL VOKSNE MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE SOM FØLGE AF MULTIPEL SKLEROSE

COPM og IPPA - præsentation af resultater

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

Ergoterapi og mennesker med kræft Rehabilitering og palliativ indsats

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Det tværsektorielle lungeteam

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Transkript:

Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende

Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af og interagerende komponenter i interventionen 2) Antal af og sværhedsgrad af adfærd 3) Antal outcomes og variabilitet af disse 4) Graden af individualiseret intervention MRC, complex interventions, 2008

Medical Research Council: Developing and evaluating complex interventions

Effekt af Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft i eget hjem: en aktivitetsfokuseret og aktivitetsbaseret intervention. Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse Brandt, ph.d. Karen la Cour, ph.d. Anna Thit Johnsen, ph.d.

AKT-projektet

Problem: Personer med fremskreden kræft lever længere tid (Hashim et al, 2016 & Coleman et al, 2008) Mange har problemer med at klare hverdagens aktiviteter i eget hjem (Cheville et al,2008 & Rainbird et al, 2009) Behov for indsats (Johnsen et al, 2013) Bedre hverdag med kræft (Lindahl et al, in progress)

Bedre hverdag med kræft Udgangspunkt i deltagernes prioriterede aktiviteter Indhold og omfang tilpasses individuelt

Bedre hverdag med kræft 1. Indledende samtale mellem ergoterapeut og deltager 2. Prioritering af aktiviteter, tid og ressourcer 3. Graduering af aktiviteter 4. Tilpasning af hensigtsmæssige hvile- og arbejdsstillinger 5. Udlevering, tilpasning og instruktion i brug af hjælpemidler 6. Tilpasning af bolig

Omfang Gennemføres inden for tre uger 1-3 hjemmebesøg (90-120 min. varighed) 1-3 opfølgende telefonsamtaler

Rater-blinded RCT Design og rekruttering 242 projektdeltagere blev rekrutteret fra Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH)

Inklusionskriterier: Studiepopulation Voksne (>= 18 år) Vurderet af en onkolog til at have uhelbredelig kræft Funktionsniveau 1-2 på WHO Performance score Bor på Fyn eller inden for en radius af maksimalt 60 km fra AUH Bor i eget hjem eller i beskyttet bolig

Eksklusionskriterier: Studiepopulation Behersker ikke det danske sprog i et omfang, så personen kan besvare et spørgeskema Kognitive funktionsnedsættelser, som påvirker evnen til at deltage i et struktureret interview Vurderes til ikke at kunne kooperere i forsøget Bor i plejebolig eller på hospice

Randomisering Projektdeltagere blev randomiseret enten til: 1. Bedre hverdag med kræft og den sædvanlige indsats (interventionsgruppen) 2. Den sædvanlige indsats (kontrolgruppen)

Outcomes 1. ADL-evne 2. Besvær med prioriterede hverdagsaktiviteter 3. Helbredsrelateret livskvalitet 4. Deltagelsesbegrænsning

n=522 invited to participate 269 declined to participate 81 not capable 96 not relevant 56 not interested 36 other reason 6 were excluded 3 transferred to hospice 2 was already included in geriatric and nutrition trial 1 former pilot participant 5 died between inclusion and baseline n=242 enrolled and completed baseline (T1) N=242 randomised n=10 drop-out 6 died 2 withdrew due to illness 1 withdrew due to lack of interest 1 withdrew due to other reasons n=121 assigned to the intervention group (113 received intervention) n=111 available at T2 (95 completed measures) n=121 assigned to the control group n=9 drop-out 4 died 3 withdrew due to illness 2 withdrew due to lack of interest n=112 available at T2 (93 completed measures) n=12 drop-out 7 died 3 withdrew due to illness 1 withdrew due to lack of interest 1withdrew due to other reasons N=99 available at T3 (97 completed measures) n=15 drop-out 8 died 5 withdrew due to illness 1 withdrew due to other reasons 1 withdrew without given a reason N=97 available at T3 (94 completed measures)

Ingen effekt af Bedre hverdag med kræft

Hvad har vi lært? Feasibility studie Programteori Logisk sammenhæng mellem indsats og mål

Black-box

Kompleksitet

Hvad er vi usikre på? Intensitet og varighed Identificere de rette patienter Timing

Murray SA et al., 2005

Perspektiver for fremtiden?

Mit budskab Endnu mere fokus på interventionsudvikling Endnu mere fokus på at teste ens intervention inden gennemførsel af et STORT og DYRT RCT Endnu mere fokus på metodetriangulering til evaluering af en kompleks intervention

Tak til patienterne der deltog og de involverede ergoterapeuter, sygeplejersker og læger fra OUH og AUH. Spørgsmål Studiet er finansieret af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse, Ergoterapeutforeningen, Region Syddanmark og