Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Transkript

1 Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand. scient. san. Syddansk Universitet, Odense Odense Universitetshospital Vejledere: Jan Erik Henriksen, Ph.d., Klinisk lektor, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet og Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital Lis Wagner, Professor, Dr.PH, Enheden for sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Indledning 1

2 Formål med delstudie III At undersøge effekten af et 1-årigt behandlingsprogram baseret på motivationssamtalen på glykæmisk kontrol og kompetence i egenomsorg hos patienter med type 1 og type 2 diabetes efter deltagelse i gruppebaseret patientuddannelse. Formål 2

3 Fakta om diabetes Omkring mennesker er diagnosticeret med diabetes i Denmark Hos voksne, udgør type 2 diabetes cirka 90 procent af alle diagnosticerede tilfælde af diabetes Diabetes er associeret med høj mortalitet og morbiditet Progression i sygdommen kan hindres eller udskydes Green A, Epidemiologisk analyser 2008; Det Nationale Sundhedsregister 2009; Diabetesforeningen 2011 Baggrund 3

4 Behandling og forebyggelse Baggrund 4

5 Diabetes egenomsorg indebærer at sørge for at måle blodglukose at tage den nødvendige medicin at have styr på hvad der spises at kende sit fysiske aktivitetsniveau at være opmærksom på nedsat kredsløb at håndtere eventuelle hypoglykæmier Baggrund 5

6 Patientuddannelse Studie Type Testet intervention Antal af patient Reduktion i glykæmisk kontrol Norris et al 2002 Metaanalyse af 31 forsøg Patientuddannelse ,76 % i GHb Gary et al 2003 Metaanalyse af 18 RCTs Patientuddannelse og psykologisk behandling ,43 % i total GHb, HbA1, eller HbA1c Ismail et al 2004 Metaanalyse af 12 forsøg Psykologisk behandling 522 0,76 % i glykeret hæmoglobin Norris et al 2005 Metaanalyse af 4 RCTs Livsstils- og adfærdsmodificerende intervention 347 0,3 % i glykeret hæmoglobin Deakin et al 2005 Metaanalyse af 11 RCTs Gruppebaseret Patientuddannelse ,4 % og 1,0 % i HbA1c på hhv. kort og lang sigt Shojania et al 2006 Meta-regression af 66 forsøg Kvalitets forbedrende strategier ,42 % i glykeret hæmoglobin Baggrund 6

7 Problemformulering Behov for studier af høj kvalitet med et stort antal deltagere med opfølgning på effekten af en veldefinerede indsat Mangler viden om langtidseffekten af patientuddannelse Brug for større indsigt i hvordan patientuddannelse påvirker evnen til egenomsorg Baggrund 7

8 Design og rekruttering Deltager rekrutteres fortløbende fra Diabetesskolen på Diabetesklinikken OUH Accepterer deltagelse Ønsker ikke at deltage Baseline Randomisering sgruppe Kontrolgruppe 12 mdr 24 mdr Design 8

9 Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier: Voksne (over 18 år) diagnosticeret med type 1 eller type 2-diabetes, der taler og forstår dansk, og som har gennemført en gruppebaseret patientuddannelse på Diabetesklinikken Eksklusionskriterier: Graviditet Kritisk sygdom Nedsat kognitive funktioner Design 9

10 Motivationssamtalen Motivationssamtalen er defineret som en styrende, patient-centreret rådgivende stil der frembringer adfærdsændring ved at hjælpe patienterne til at udforske og løse deres ambivalens Miller & Rollnick, 2009; Miller & Rollnick

11 Behandlingsforløb Randomisering til interventionsgruppe Kontaktperson tildelt Kostvejledning T=1 måned T=3 måneder T=6 måneder T=9 måneder T=12 måneder 1. Session 2. Session 3. Session 4. Session 5. Session Sessionerne baseret på motivationssamtale: Anerkendelse og autonomi. Identificere og mobilisere klientens indre værdier/mål. Facilitere patientens udtryk for begge sider af ambivalens. Målsætningsadfærd Henvisning til relevant rådgivning Vejledning i fysisk aktivitet Superviseret træning i 16 uger Rygestopkursus Vejledning i alkoholforbrug 11

12 Effektmål Primær effektmål Hæmoglobin A1c Sekundær effektmål PAID 20-spørgsmål PCDS 5-spørgsmål Talje Vægt Blodtryk (systolisk og diastolisk) Lipidstatus Effektmål 12

13 Processen for inklusion af studiepopulation: I alt 349 inkluderede 469 Studiepopulation deltog i den gruppebaserede patientuddannelse ved diabetesklinikken i perioden december 2005 til juni Valgbare patienter 5 Opfyldte ikke inklusionskriterierne 115 Afslog at deltage i forsøget 17 Faldt fra på grund af 7 Under interventionen 3 Dukkede ikke op 2 Ønskede ikke at deltage 1 Graviditet 2 Anden kritisk sygdom 2 Flyttet til en anden region 173 Randomiseret til interventionsgruppen 156 Ved 12 måneder followup i interventionsgruppen 176 Randomiseret til kontrolgruppen 11 Faldt fra på grund af 165 Ved 12 måneder followup i sammenligningsgruppen 2 Dukkede ikke op 7 Ønskede ikke at deltage 1 Døede 1 Anden kritisk sygdom Resultat 13

14 Ingen forskel i baselinekarakteristika mellem de to grupper Variabel Køn Mand Kvinde (n=173) (middelværdi, SD) 90 (52 %) 83 (48 %) Kontrolgruppe (n=176) (middelværdi, SD) 86 (49 %) 90 (51 %) Alder (år) 57,1 (12,6) 55,8 (11,6 ) Diabetesvarighed (år) 4,7 (6,9 ) 4,7 (6,5 ) Diabetestype Type 1 Type 2 Uddannelsesniveau Folkeskole Videregående ungdomsuddannelse 40 (23 %) 133 (77 %) 122 (70 %) 51 (30 %) 36 (21 %) 140 (79 %) 120 (68 %) 56 (32 %) Vægt (kg) 89 (18 ) 90 (19 ) Talje (cm) 102 (15 ) 102 (15) HbA1c (%) 7,0 (1,2 ) 7,0 (1,2) Blodtryk (mmhg) Systolisk Diastolisk Kolesterol (mmol/l) Total LDL HDL Triglycerider PAID PCDS Resultat 131,9 (16,7) 75,4 (10,4 ) 4,4 (1,1 ) 2,3 (1,0 ) 1,4 (0,4 ) 1,6 (1,1 ) 20,0 (17,7) 6,3 (1,0 ) 132,5 (17,1) 76,3 (9,7 ) 4,5 (1,0 ) 2,3 (0,9 ) 1,4 (0,5 ) 1,9 (1,4 ) 19,6 (16,3) 6,1 (1,1 ) 14

15 Behandling havde ingen effekt på helbredsstatus (12 mdr.) Effektmål HbA1c (%) Kontrol Totalkolesterol (mmol/l) Kontrol LDL (mmol/l) Kontrol PAID Kontrol PCDS Kontrol Vægt (kg) Kontrol Talje (cm) Kontrol Systolisk BT (mmhg) Kontrol Diastolisk BT (mmhg) Kontrol Resultat Førmåling, Middelværdi (SD) 6,98 (1,23) 7,06 (1,18) 4,40 (1,04) 4,57 (1,02) 2,31 (0,97) 2,32 (0,87) 18,32 (14,09) 19,40 (16,40) 6,30 (1,05) 6,19 (1,12) 89,03 (17,69) 89,68 (18,28) 102,72 (14,56) 101,97 (14,72) 132,57 (16,75) 132,66 (17,48) 75,69 (10,49) 76,39 (9,91) Eftermåling, Middelværdi (SD) 6,86 (1,22) 6,99 (1,09) 4,24 (0,92) 4,44 (0,97) 2,16 (0,82) 2,19 (0,85) 17,45 (14,64) 20,16 (17,48) 6,29 (1,12) 5,81 (1,33) 89,20 (17,77) 90,41 (18,74) 103,21 (14,76) 102,76 (15,36) 135,44 (13,79) 131,92 (17,42) 78,80 (8.96) 78,28 (8,70) Forskel i gennemsnitlig ændring mellem grupperne p-værdi -0,04 0,675-0,02 0,803-0,02 0,861 1,63 0,343 0,37 0,011-0,56 0,341-0,30 0,611 3,61 0,090 1,23 0,309 15

16 Konklusion Effekten af motivationssamtalen: Ingen forbedringer i den kardiovaskulære risikoprofil Større selvvurderede kompetence til egenomsorg (forsvinder over tid) Adfærds- og uddannelsesmæssige indsats tilføjer måske en psykologisk dimension til diabetesbehandling Konklusion 16

17 Perspektivering Behov for mere viden om, hvilke faktorer, der har betydning for ændring i adfærd hos patienter med diabetes Mere viden om, hvordan adfærdsændringer fastholdes bedst hos patienter med diabetes Perspektivering 17

18 Tak til Projektteam: Lene Sjöberg Inge Kamp Ewa Romanczuk Iben Eggertsen Trine Larsen Gitte Kramer Bettina Nielsen Studiet er støttet af Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Trygfonden, Diabetesforeningen, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.