ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

Kære underviser! Dette materiale er ment som forberedelse til rollespils- og undervisningsforløbet SOLENS FOLK. Det fungerer som en forsmag, der dels skal begrebsafklare, og dels spore elevernes tanker ind på temaet diskrimination. Det anbefales at opgaverne afvikles så kort tid inden forløbet som muligt, så de er i frisk erindring. Formål SOLENS FOLK er et forløb, der har fokus på sociale kompetencer. Der arbejdes med bevidstgørelse i forhold til sprogbrug, sociale relationer og på at etablere et positivt fællesskab. Forløbet er desuden relevant i forhold til fagene dansk, samfundsfag og kristendom. Elevernes færdigheder og baggrundsviden fra fagene inddrages således: DANSK Det talte sprog: -Fremlæggelse -Kropssprog -Fremstilling af synspunkter/forhandling Det skrevne sprog: -Læsning -Fortolkning SAMFUNDSFAG: -Sociale forhold -Kultur -Samfundsstruktur -Samfundsroller -Status i samfundet KRISTENDOM: -Etik -Menneskesyn -Udforskning af identitet Læringsmål Målet med forløbet som helhed er, at eleverne skal: - Blive i stand til at genkende diskriminerende adfærd, når de møder den, såvel i sam fundet som i de nære relationer - Lære teknikker og metoder til hvordan man håndterer diskriminerende adfærd - Udvikle empati - Blive opmærksomme på statusforhold - Påtage sig et ansvar i forhold til fællesskabet - Udvikle handlekompetence Da mange af disse kompetencer ikke kan tillæres i løbet af en enkelt uge, anbefaler vi, at der efterfølgende følges op i fællesskab med eleverne, og jævnligt drøftes, hvor langt de har rykket sig. Materialet side 9-15 er beregnet til at arbejde med efter forløbet. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 2

Huskeliste Inden ugen skal du sørge for: At der er lavet en klar aftale med den anden skolelærer, som du skal arbejde sammen med, om hvornår ugen skal ligge, og hvilke lokaler I skal benytte. At lave en aftale med 1-2 yngre klasser, der skal spille rollespillet om fredagen. Eleverne skal kunne være til rådighed fra torsdag eftermiddag og hele fredag. Vi anbefaler, at der er tale om elever, der aldersmæssigt er mindst to klassetrin under den klasse, der skal stå for afviklingen. Forløbet kan spilles fra 4. klassetrin og op. Filen Elevmateriale skal printes i forvejen, så materialet ligger klar til brug. Der skal bruges 1 sæt per elev (de yngre elever skal også have et sæt). Filen Elevmanual skal printes i forvejen. Der skal være en til hver elev i den klasse, der står for afviklingen. At have lavet forberedelsesopgaverne inden selve forløbet finder sted, og at have indsamlet elevernes tekster. Teksterne medbringes på dag 3 (onsdag). At have klasselister over egen klasse og yngre klasser printet og parat til dag 4 (torsdag). Oversigt over ugen Mandag:Rolleworkshop Tirsdag: Vi spiller rollespillet SOLENS FOLK Onsdag: Bearbejdelse af oplevelsen Torsdag: Forberede afviklingen for yngre klassetrin Fredag: Afvikle SOLENS FOLK for yngre klassetrin Selve forløbet varer fra kl. 9-14 hver dag. Hertil kommer transporttid til og fra de lokaler, I benytter jer af. Kontakt C:NTACT på niels@contact.dk, hvis jeres transporttid er på mere end 1 time. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 3

Kære elever! Velkommen til SOLENS FOLK! Du skal være med i et spil, hvor du selv både er deltager og publikum. Det betyder, at du bliver sat til at spille en slags teater, men uden andet publikum end dig og de andre deltagere. I spillet er det dig selv, der bestemmer hvad din rolle gør og siger. Og bare rolig: Man kan ikke komme til at spille sin rolle forkert. Hvad handler det om? SOLENS FOLK er et interaktivt teaterstykke, der handler om diskrimination. Du har sikkert på et eller andet tidspunkt oplevet diskrimination. Enten imod andre, eller imod dig selv. Det vi gerne vil med SOLENS FOLK er at vise dig diskrimination, sådan at du bliver bedre til at genkende det, når du ser det. Men vi vil også gerne hjælpe dig med, hvordan du kan stoppe det. I sidste ende håber vi, at vi sammen kan gøre verden til et lidt bedre sted. Hvad skal der ske nu? Det første, der skal ske, er at du skal være med i en rolleworkshop. I workshoppen udvikler vi den rolle, som du kommer til at spille. Først dagen efter rolleworkshoppen går vi i gang med det egentlige spil. Inden spillet går i gang, får du at vide præcis hvad du skal gøre, og hvad der forventes af dig. Du vil komme til at skulle stå på en scene, men ikke alene, og det meste af tiden handler det mest om at snakke med de andre spillere. Selve spillet varer 1 dag, og bagefter skal vi bruge en dag mere på at arbejde med de oplevelser, som I har haft med spillet. Din tur til at undervise! Efter spillet er slut, er det din og dine klassekammeraters tur til at stå for at undervise nogle yngre elever fra jeres skole i diskrimination. I skal afvikle en miniversion af det spil, I selv har spillet. Bagefter tager I en snak med de yngre elever om hvad man kan gøre for at stoppe diskrimination, hvor I bruger alt det, I selv har lært. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 4

Opgaver De nedenstående opgaver udføres op til emneugen, og har til formål at begrebsafklare, samt at introducere eleverne for den fiktion, som er spillets ramme. Definition af diskrimination Tag en fælles snak i klassen med udgangspunkt i A: spørgsmålet: Hvad er diskrimination? -Har I oplevet diskrimination i samfundet? -Er der nogle af jer, der selv har oplevet at blive diskrimineret? -Er der forskel på at blive mobbet og på at blive diskrimineret? -Hvad synes I om denne sætning: Diskrimination er altid mobning, men mobning er ikke altid diskrimination? B: Lav en fælles brainstorm med konkrete eksempler på diskriminerende opførsel. Det kan være tænkte eksempler såvel som ting, eleverne selv har oplevet. Tag også de sager med, hvor eleverne er usikre på hvorvidt der er tale om diskrimination eller ej. Jeres brainstorm kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Har I nogensinde prøvet at... Ikke blive inviteret med til en fest på grund af dit køn, hudfarve eller religion? Blive kaldt øgenavne, der havde noget at gøre med dit køn eller en måde du ser ud på? Blive holdt udenfor, fordi de andre ikke syntes du passede ind? Hørt om nogen, der ikke har fået et job på grund af deres køn, hudfarve eller religion? Hørt nogen bruge ordet homo, gay, eller perker som en slags bandeord? C: Bed eleverne om at skrive 1/2-1 sides tekst om eksempler på diskrimination, som de kender til eller selv har oplevet. Teksten skal bruges på forløbets tredje dag, hvor vi laver Forumteater. Eleverne skal forberede sig på, at teksten skal læses op for andre elever, men det foretrækkes, at den er personlig. Et eksempel, der kan læses højt for eleverne: Jeg arbejder i en Fakta, hvor jeg fylder hylder op. En dag sad jeg på hug foran skabet med mælkeprodukter, og var ved at stable pakker med smør, da en ældre dame pludselig kom op til mig og rømmede sig. Jeg vendte mig om, og spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget. Hun sagde: Ja, jeg ville bare stille dig et spørgsmål. Hvad laver du her? Jeg blev forvirret, og sagde: Jeg stabler smør. Nej, sagde hun. Jeg mener: Hvad laver du her i mit land? Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige. Jeg trak bare på skuldrene, og sagde: Jeg er født her. Jeg synes, du skulle tage tilbage til dit eget land, sagde damen. Og så gik hun videre. Jeg prøvede at glemme oplevelsen, men jeg kunne alligevel mærke, at det var svært ikke at blive lidt ked af det. Bagefter tænker man jo over, om man skulle have sagt noget andet. Amir, 15 år, fra Frederiksberg. D: Eleverne læser de to science fiction-tekster. De inddeles i grupper, og samarbejder om at besvare spørgsmålene. Svarene fremlægges og diskuteres i klassen Spørgsmål til novellerne SOLENS FOLK og TAS HISTORIE Lav et mundtligt referat af de to tekster Hvem handler de to tekster om? Hvorfor synes Tas ikke, at hans søster må være venner med en fra Regnbuefolket? Hvad får Tas ud af at melde Samed? Hvad synes du om den måde, Seni straffer Tas på? Hvilket indtryk får du af den verden, som Tas lever i? Kan du komme på et eksempel fra den virkelige verden, hvor det kan blive opfattet som et problem, at nogen er venner? Alle Solens Folk bærer masker. Hvad tror du, det betyder for den måde, de ser hinanden? Når man sender sms-beskeder eller skriver til hinanden over internettet, kan man heller ikke se hinandens ansigt. Hvilke problemer kan der være med det? SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 5

SOLENS FOLK De gamle har tit fortalt historien om, hvad der skete. For ikke så længe siden var der tusindvis af mennesker på Jorden. Faktisk var der millioner: Et tal der er så stort, at jeg ikke engang kan forestille mig det. Dengang var der maskiner, som gjorde arbejdet for mennesket. Der var biler og telefoner og computere og opvaskemaskiner. Selv almindelige folk havde dem. Men menneskene var grådige og misundelige. De ville hele tiden have mere. Selv de, der havde alt hvad de skulle bruge, og oven i købet lidt til, ville stadig være rigere. Dengang fandtes der ikke stammer. Man lod som om, at alle var lige, men selvfølgelig var det ikke sandt. Det endte galt: En dag faldt bomberne. Præsterne siger, at det var Solgudens straf. Han rakte sin hånd ned fra himlen for at straffe menneskerne for deres grådighed og magtsyge. Paddehatteskyer rejste sig. Først var det storbyerne, det gik hårdest ud over. Men bagefter kom asken, og så uvejret. Orkaner, der fejede ind over landene, og isstorme, der dækkede hele kontinenter med evig is. De første ofre døde af bomben. De næste døde af sult, fordi markerne blev oversvømmet og dyrene døde. Der var næsten intet tilbage. Kun ganske få overlevede. Men fra asken rejste et samfund sig. Vi kalder os Solens Folk. Vi er de sidste mennesker i verden. Dem, der overlevede. I begyndelsen levede vi på de få områder, som de gamle mennesker havde ladet være uberørte. I telte på tundraen, eller i grotter og hytter i skovene. Men efterhånden har vi bygget vores egne byer, og de rigeste af os har både rindende vand og elektrisk lys, ligesom man havde før bomben. For de fleste er det dog et hårdt liv. Men vi overlever. Fordi vi fortsætter, og aldrig ser os tilbage. Vi er stolte over, at der stadig findes mennesker i verden. Mennesket må aldrig føre krig igen. Det er præsternes ord. Hvis det sker, udsletter vi det sidste liv, der er tilbage. Præsterne er Solgudens udsendinge her på Jorden, og det er Hans ord, de viderebringer. Det er Solgudens vilje, at vi skal leve i stammer, og at vi skal bære masker, så vi aldrig glemmer, hvor vi hører til. Solguden har bestemt, at der ikke længere må være misundelse imellem menneskene. Vi må heller ikke længere slås om magten. Én gang om året samles vi i templet til Forløsningen, og der vælger vi hvilken stamme, der bestemmer vores love for det næste år. Resten af os er forpligtet til at følge denne stamme. Vi kalder vores love for De Ti Bud. Hvis man bryder dem, betaler man med døden. Sådan er reglerne. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 6

TAS HISTORIE Mit navn er Tas, og jeg er fra Blå stamme. Vi er købmændene. Min far, Barto, har en forretning. Vi køber mad og andre varer fra Underfolket, som vi sælger videre. På den måde tjener vi ganske gode penge, for vi tager altid mere for varerne, end vi giver. Min mor døde, da min lillesøster, Seni, blev født. Overfolket, som vi hører til, er de fire stammer, der har mest at sige. Vi er præster, politikere, intellektuelle og købmænd. Underfolket får ikke lov at bestemme noget. De skal bare kende deres plads i samfundet. De tager sig af de værste opgaver, som f.eks. at tømme toiletter, samle skrald, og den slags. Hvis de er utilfredse, kan de jo glæde sig til Forløsningen, hvor vi samles i templet, og se om de kan lave det om. Men jeg er nu glad for, at jeg ikke er Underfolk, og hvis det står til mig, bliver jeg det heller aldrig. Underfolk har aldrig nok mad, og de skal gøre alt, hvad Overfolket beder dem om. Hvis der er noget, der gør dette liv udholdeligt, så er det Underfolket. Uanset hvor træt og kold jeg bliver, ved jeg, at der er nogen, der har det værre. Meget værre. En dag for noget tid siden var Seni og jeg nede ved floden for at solbade. Seni vaskede sit lange, lyse hår i vandet. Hun skyllede det grundigt, og snoede det op i en høj knude på hovedet. Min søster er meget smuk, med helt lyse grønne øjne, og solbrun hud. Jeg sad og bagte i solen på en klippe lige i nærheden, da jeg fik øje på nogen, der betragtede os. Det var en ung dreng, der var halvt gemt mellem nogle buske. Seni og jeg troede vi var alene, så vi havde taget vores masker af. Drengen havde en regnbuefarvet maske. Da han så at han var opdaget, løb han sin vej. Jeg kom forsinket på benene, og råbte højt af ham: Forsvind, dit klamme svin! Du skal ikke se efter min søster! Seni fandt hurtigt sin maske frem, men freden var forstyrret. Da vi kom tilbage til lejren, ville hun ikke sige noget til vores far. Drengen får problemer, hvis vi siger noget, sagde hun. Så alvorligt er det vel heller ikke, at han har set mig uden maske. Men jeg holdt fast i, at vi skulle fortælle hvad der var sket. Hvis vi ikke lærer de regnbuefarvede at kende deres plads i verden, går vi imod Solgudens vilje, sagde jeg højtideligt. Samme aften fortalte jeg det til min far. Han lyttede alvorligt, men da jeg ikke vidste hvem drengen var, kunne han ikke gøre noget. Maskerne er noget af det vigtigste i vores samfund, fordi de viser hvilken stamme vi hører til. Når vi er sammen med folk fra andre stammer, har vi dem altid på. At blive set uden sin maske er det samme som at blive set nøgen. Derfor var det drengen havde gjort så alvorligt. Et par uger efter havde jeg faktisk glemt hvad der var sket. Det var markedsdag, og fordi Blå stamme er købmænd, havde vi travlt. Pludselig fik jeg øje på den samme dreng. En lille, hjulbenet fyr, med krøllet mørkt hår og brun hud. Han var let at kende. Far, sagde jeg. Det er ham! Ham, der lurede på Seni! Vores far greb fat i drengens skulder. Før mig til din stammes høvding, sagde han strengt. Drengen så først forvirret op på ham, men så fik han øje på mig. Undskyld, peb han. Jeg lover aldrig at se på din søster igen. Vil I ikke nok lade mig gå? Min far tøvede et øjeblik. Men det gjorde jeg ikke. Lade dig gå? Aldrig i livet! I regnbuefolk skal ikke SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 7

tro, at I ustraffet kan belure vores piger! Drengen har ret, sagde min onkel, der havde fulgt optrinnet fra sin bod. Du må sætte et eksempel, Barto, tilføjede han til min far. Seni havde været nede at hente vand ved en vandpost, men kom tilbage tids nok til at se far slæbe af med knægten. Hvad har du gjort?! hvæsede hun til mig. Seni, det var ham drengen fra floden, forklarede jeg hende. Ham, der udspionerede dig. Det ved jeg, sagde hun, og tilføjede så, stille: Jeg kender ham. Hvad mener du med at du kender ham? Jeg har leget med ham, da jeg var lille. Jeg troede ikke mine egne ører. Du har hvad? Leget med et regnbuefolk? Som om I var ligeværdige? Seni vendte ryggen til mig. Han har et navn. Han hedder Samed. Jeg brugte resten af den dag på at prøve at forklare Seni alt det, hun burde have vidst: At man ikke kan være venner med regnbuefolket. Det kommer der ikke noget godt ud af. Det gør dem bare forvirrede, så de glemmer deres plads i samfundet. Den plads, som Solguden selv har givet dem. Sameds afstraffelse fandt sted næste gang vi samledes i templet for at hylde Solguden. Der var sat en pæl op. Jeg har set mange blive straffet før, men aldrig en jeg kendte navnet på. Sameds hænder og fødder blev lænket til pælen, og hans t-shirt blev hevet op, så man kunne se hans bare ryg. Det var ypperstepræsten selv, der uddelte straffen. Ti piskeslag fik han. Hvert eneste af dem fremdrog en stribe af blod på hans ryg. Sameds skrig fyldte templet. Bagefter drak mændene hjemmebrændt snaps sammen, og jeg fik lov at smage, selvom jeg endnu ikke havde været igennem ungdomsprøven, som man skal være 15 år for. Min far og min onkel roste mig, fordi jeg havde sørget for, at drengen fra Regnbuestammen fik sin lærestreg. Jeg fik øje på Seni, der stod alene i et hjørne af rummet. Hun stod helt stille, og kiggede ned på sine hænder. Jeg gik over til hende, og lagde armen om hendes skulder. Så fik han sin straf, sagde jeg stolt. Jeg tør vædde på, han aldrig ser på dig igen. Først sagde Seni intet. Så vendte hun sit ansigt op mod mig, og jeg kunne se, at tårer dryppede fra under masken. Jeg taler aldrig til dig igen, sagde min søster. I løbet af de næste par uger hørte vi, at der var gået betændelse i Sameds sår. En måned senere døde han. Min søster holdt sit løfte: Hun talte aldrig til mig igen. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 8

Diskriminationskategorier: KØN RACE HUDFARVE RELIGION ELLER TRO POLITISK ANSKUELSE SEKSUEL ORIENTERING ALDER HANDICAP NATIONAL, SOCIAL ELLER ETNISK OPRINDELSE. Eksempler på rettigheder, som gælder alle uanset alder, handicap, køn, etnicitet, tro og seksuel orientering: Retten til liv, frihed og personlig sikkerhed Retten til ikke at blive holdt i slaveri eller trældom Retten til ikke at blive udsat for tortur, umenneskelig eller vanærende behandling og straf Retten til beskyttelse mod forskelsbehandling Retten til ved en domstol at få oprejsning, hvis ens rettigheder er blevet overtrådt Retten til ikke at blive udsat for en vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning Retten til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted inden for hver stats grænser Retten til at søge asyl og til at få asyl, hvis man er forfulgt Retten til en nationalitet Retten til at skifte nationalitet Retten til at indgå ægteskab Retten til tanke, samvittigheds- og religionsfrihed Retten til menings- og ytringsfrihed Retten til social tryghed Retten til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed Retten til en levefod, der er tilstrækkelig til familiens sundhed og velvære, herunder føde, klæder, bolig, lægehjælp og de nødvendige sociale goder, og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed Retten til særlig omsorg og hjælp til mødre og børn Retten til undervisning Enhver har pligter over for samfundet Under udøvelse af sine rettigheder må man ikke krænke andre rettigheder og friheder. HVAD ER DISKRIMINATION: Forbuddet mod diskrimination er en grundlæggende menneskeret, og princippet om ikke at diskriminere er en hjørnesten i et demokratisk samfund, hvor der skal være plads til, at folk er forskellige. Diskrimination er en ubegrundet forskelsbehandling, som betyder, at en person får dårligere behandling end andre på grund af sit køn, sin race, hudfarve, religion eller tro, politiske synspunkt, seksualitet, alder, handicap eller hvor man kommer fra. Bliver man udsat for diskrimination, betyder det, at man ikke kan være med på samme måde som de andre, eller ikke har samme muligheder i samfundet, f.eks. i skolen eller på arbejdspladsen. Man kan nogle gange føle, at man har været eller bliver udsat for diskrimination, uden at man egentlig har været det. Det gør ikke oplevelsen mindre alvorlig, men det betyder, at man skal gøre noget andet ved den, end hvis der var tale om virkelig diskrimination, sådan som den er beskrevet i loven.»kend BEGREBERNE«FÆLLES I KLASSEN: Udvælg nogle af begreberne fra listen. Kender I dem? Hvad betyder de? A. Menneskerettigheder, menneskerettighedsprincipper, rettigheder, regler B. Diskrimination C. Lighed, ligebehandling, forskelsbehandling D. LGBT, seksuel orientering, transpersoner, kønsidentitet, kønsudtryk E. Heteronormativitet, homofobi, transfobi, bifobi, racisme F. Hadforbrydelser, hadefuld tale, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed G. Stigmatisering, stereotyper, fordomme H. Mobning, eksklusion, inklusion I. Minoritet, majoritet, mangfoldighed. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 9

Hvordan opstår diskrimination? Fælles Øvelse:»ET SKRIDT FREM«I skal forestille jer at være en anden person og derigennem fornemme, hvordan det er at leve med vilkår, der er anderledes eller forskellige fra det de fleste kender til. I skal prøve at opleve andres opfattelse af jer i forhold til køn og kønsidentitet, seksuel orientering, alder, social baggrund, religion eller tro, etnicitet og handicap. I skal bruge en hel del plads, så ryd jeres klasselokale for borde eller gå ned i gården eller gymnastiksalen. a) om ulighed Hvordan føltes det at gå et skridt fremad? Hvordan føltes det at blive stående samme sted? Hvis du gik frem mange gange, hvornår opdagede du så, at de andre ikke rykkede lige så meget fremad? Følte du dig uden for eller ladt tilbage? Lignede denne her øvelse det, der sker i den virkelige verden? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad er det, der giver nogle menne sker flere muligheder end andre? og hvorfor har nogle mennesker færre muligheder? Blev du opmærksom på noget, du normalt bare tager for givet? Hvad synes du, man allerførst burde gøre for at mindske uligheden i samfundet? Jeres lærer uddeler i hemmelighed rollekort til jer. På hvert af kortene står en rolle som I skal være/spille. Når I har fået jeres rolle skal I læse spørgsmålene i ROLLEBOKSEN for at I kan sætte jer ind i hvordan jeres rolle tænker. Læs spørgsmålene, og forestil dig hvordan din rolle ville svare. ROLLEBOKSEN: Hvordan var/er din barndom? Hvordan bor/ boede du? Hvad laver/lavede dine forældre? Hvor bor du nu? Hvordan er din hverdag? Hvor og hvordan er du sammen med dine venner? Hvad laver du om morgenen, om eftermiddagen, om aftenen? Hvad kan du godt lide og hvad er du bange for? Nu skal I stille jer på en række, skulder ved skulder, uden at snakke sammen. Jeres lærer vil læse nogle situationer eller udsagn op, og hver gang jeres karakter kan svare ja til udsagnet, skal I tage et skridt frem. Hvis I ikke kan svare ja, skal I blive stående. Når alle spørgsmålene er læst op, skal I sætte jer ned, og lægge mærke til, hvor I står i forhold til de andre i klassen. Gruppeøvelse: b) om forudfattede opfattelser om andre mennesker Hvordan fandt du ud af, om du skulle gå frem eller ej, hvis det ikke stod direkte på kortet? Hvilket køn valgte du til din karakter? Hvilken kønsidentitet valgte du? Hvilken farve? Hvilken seksuel orientering? Hvilken social og etnisk bag grund? Lad eleverne reflektere over, hvor meget information der egentlig var på deres rollekort, og hvor meget de selv lagde til. Hvad fik dig til at antage de her ting om din karakter? - Kunne I gætte hinandens roller? To og to sammen, skriv kort ned hvad I taler om. Hvad betyder forforståelse og ligebehandling? Har I fordomme i jeres klasse? Eksempelvis: Jyder er mere lukkede over for andre mennesker end københavnere Københavnere er mere selvfede og egoistiske end jyder Folk, som bor i Hellerup og går med pels, er racister... Alle danske unge drikker sig stive og går i seng med hvem som helst hver weekend Alle muslimske mænd er kvindeundertrykkende Alle blondiner er billige SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 10

Hvordan undgås diskrimination? Spørgsmål som kan tages op i klassen: Hvad betyder ordene minoritet og majoritet? Kender I til nogle minoriteter og majoriteter? Hvad er en norm? Hvordan opstår normer? ARTIKEL: af Martin Rasmussen 29. jan. 2013 DR INDLAND Ligetil Skilsmisser er blevet meget mere almindelige i tyrkiske familier, end de var for 20 år siden. Tyrkiske indvandrere bliver næsten skilt lige så ofte som danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SDI). Tallene viser, at der er sket store forandringer i de etniske minoritets-familier med tyrkisk baggrund. - For 20 år siden blev Spørgsmål til artiklen: familierne sammen næsten uanset hvad, og skilsmisser var sjældne og stigmatiserende. Stigmatisering betyder, at tyrkerne engang så ned på skilsmisse. Det var slet ikke accepteret. Men det har ændret sig. - I dag bliver tyrkiske indvandrere og deres efterkommere skilt næsten lige så ofte som danske familier, og de fraskilte møder langt større accept. Hvilke normer findes i artiklen? Snak i klassen om hvilke normer, du selv har? Og hvorfor har du mon disse normer? Hvorfor tror du, at nogle mennesker har det bedst med at alle følger deres normer? Hvilke årsager kan der være? Har du oplevet situationer, hvor dine normer er blevet udfordret? Hvorfor kan det være vigtigt at kende sine normer? Hvad tror du, man kan gøre for at ændre sine normer? Hvad kan vi selv gøre? ØVELSE SAMVÆRSPAGTEN: Hvis ikke I allerede har en samværspagt eller en grundlov, som udstikker retningslinjer for samværet i jeres klasse, kan I lave en nu, så I kan lære om og sikre ligebehandling og menneskerettighederne i jeres klasse. I placerer jer i en rundkreds. Hver af jer skriver 1-3 regler ned på et stykke papir, som I synes, er vigtige for samværet. Dernæst sender i sedlen til højre. Samtidig modtager I en seddel med 1-3 udsagn fra venstre. I skal nu blot sætte streg ud for de udsagn, som I er enige i og sende sedlen videre. Resultatet af afstemningen om de foreslåede regler, kan tælles op i fællesskab eller af en mindre arbejdsgruppe. Til sidst kan I hænge samværspagten op i klassen så den er gældende. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 11

Gruppearbejde Gruppearbejde Brug nogle af spørgsmålene fra boksene til at diskutere artiklerne i jeres grupper ARTIKEL #1 ARTIKEL #2 ARTIKEL 3: #3 Tror I at forslaget om at fratage alkoholbevilling vil løse diskriminationen i nattelivet eller gøre den værre? Hvordan tror I, at man skal undgå den form for diskrimination? Er det diskrimination at annullere billetter pga. folks navne? Hvorfor/hvorfor ikke? Har I selv oplevet noget lignende? Er der andre steder i samfundet, hvor denne form for diskrimination kan finde sted? Er der tale om diskrimination i artiklen? Hvorfor/hvorfor ikke? Kender I til andre måder hvorpå samfundets udvikling diskriminerer? SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 12

Artikel #1 Integrations-borgmester: Indsats mod diskrimination i nattelivet syltes af Catarina Nedertoft Jessen 24/6-2013 Information Problemet med diskrimination i det københavnske natteliv er omfattende. Ti procent af københavnerne har ifølge en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune og Danmarks Statistik følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever det i særlig høj grad. Her ligger andelen på 25 pct. En tredjedel af tilfældene forekommer i nattelivet. Mandana Zarrehparvar er chefkonsulent på ligebehandlingsområdet på Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har i samarbejde med Københavns Kommune kørt kampagnen Stemplet, hvor man har opfordret unge til at fortælle om den diskrimination, de oplever i nattelivet. Over en tre måneder lang periode har man gennem projektet modtaget 59 beretninger fra mennesker, som har følt sig udsat for diskrimination i nattelivet. Mandana Zarreh-parvar konstaterer, at den hidtidige indsats for at komme af med diskrimination ikke har haft den ønskede virkning.»vi har nu kæmpet med dette område i 15-20 år, hvor vi kan se, at diskriminationen bliver ved med at finde sted. Der skal andre midler til. De bøder, som tidligere er blevet givet til restaurationer i nattelivet i forbindelse med domme for diskrimination, har været så små, at de ikke har haft nogen reel betydning,«siger Mandana Zarrehparvar. Hun mener derfor, at et effektiv middel kunne være at se på bevillingsområdet.»restauratørerne er jo afhængige af, at man kan sælge alkohol, så det ville være et godt sted at begynde. Det kunne f.eks. være sådan, at restauratører, som får mere end to domme, får frataget deres alkoholbevilling. Det er en måde at sige meget direkte, at restauratørerne ikke må diskriminere,«siger hun. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 13

Artikel #2 FCK annullerer billetter til købere med udenlandske navne af Emil Bergløv 31/8-2013 Politikken Der har været ramaskrig på de sociale medier her til morgen. F.C. Købehavn har nemlig annulleret købet for fodboldfans med udenlandsk klingende navne, som ellers havde sikret sig billetter til holdets Champions League-kampe mod spanske Real Madrid, tyrkiske Galatasaray og italienske Juventus. Ifølge marketingschef i FCK, Daniel Rommedahl, er billetterne annulleret, fordi klubben så en tendens til, at rigtig mange med udenlandske navne købte billetter til kampene. Nogle gange må man træffe kedelige beslutninger«, siger han og forklarer, at FCK valgte at annullere billetterne for at undgå at få udebanefans på FCK s tribuner.»det var den mest optimale løsning, vi kunne finde, og hvis vi har taget fejl, så får folk selvfølgelig også deres billet tilbage. Længere er den ikke«. Billetlugen, som billetterne er købt igennem, bekræfter over for poltiken.dk, at ingen af de annullerede billetter er solgt videre, og at de oprindelige købere kan få dem igen. Grunden til, at billetterne er annulleret er, at tilhængerne af de to hold skal holdes for sig selv. FCK fik en del kritik, da en fan af det tyske hold Hannover havde fundet plads på tribunerne blandt hjemmeholdets fans under en UEFA-kamp i Parken for et år siden. Derfor er de særligt opmærksomme i Parken nu, hvor FCK har trukket tre store hold med mange fans verden over til kampene i Champions League.»Det er naturligt nok, at hvis du har et italiensk navn, så kan det være, du er fan af Juventus«, som Rommedahl siger. Hvad er et italiensk navn?»nu kender jeg ikke italienere, men det kan være Giano eller et eller andet«hvem har kigget på de her navne. Har I haft en italiener og en tyrker og en spanier til at sidde og kigge?»nej, vi har fået et stort Excel-ark med alle købernes navne, og vi har gjort det ud fra vores almindelige viden. Så har vi set, hvad vi synes ser tyrkisk, spansk og italiensk ud«. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 14

Artikel #3 Tusinder af ældre har aldrig været på internettet Fra næste år får alle danskere kun elektronisk post fra offentlige myndigheder. Men 350.000 ældre danskere har aldrig prøvet at sende eller modtage en e-mail. af Ligetil DR indland 24/9-2013 Det er fra november 2014, at der ikke længere kommer almindelig brevpost fra for eksempel kommunen. Brevene bliver i stedet sendt via internettet med Digital Post. Regeringen regner med, at det vil give en besparelse på mindst to milliarder kroner. Men omkring 350.000 ældre mellem 65 og 89 år har aldrig været på internettet. Det viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut har lavet. De ældre skal uddannes og vejledes bedre Derfor er mange tusinde ældre utrygge ved de nye regler. Det kan regeringen ikke være bekendt, mener Ældresagen, der er de ældres forening: - Det er rystende. Vi kan ikke tillade os at sætte så mange borgere uden for døren, når det offentlige kun vil kommunikere via Digital Post, siger Ældresagens formand, Bjarne Hastrup. Han forslår derfor, at der bliver sat penge af til at uddanne og vejlede de ældre borgere bedre: - Regeringen må opgive de stramme krav og give mere tid for at få de sidste med, siger han. Nogle kan stadig få almindelig post Hvis man ønsker at slippe for at modtage sin post elektronisk, så gælder der nogle særlige regler. Det kan for eksempel være, at man lider af demens, ikke ejer en computer eller har store vanskeligheder med det danske sprog SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 15