Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse
Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts 2013. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft... 2 1.3. Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau... 3 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver... 4 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark... 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark... 4 2.2.1. Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed... 4 2.2.2. Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne... 10 2.2.3. Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne... 10 3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2013... 2 3.1.1. De 20-64 årige i befolkningen... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige)... 2 3.1.3. Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige)... 5 3.1.4. Delkonklusion... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2013... 5 3.2.1. Ungdomsuddannelse... 5 3.2.2. Videregående uddannelse... 6 3.2.3. Erhvervskompetencegivende uddannelse... 7 3.2.4. Delkonklusion... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 2005-2014... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2013... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark?... 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)?... 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning... 19 3.7. Konklusion... 19 Region Syddanmark I Statistik & Analyse
DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget?... 1 4.2. Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse?... 3 4.2.1. De formelle faglige forudsætninger... 3 4.2.2. Vurderingen af uddannelsesparathed... 5 4.2.3. Delkonklusion... 6 5. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse... 1 5.2.1. I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse?... 1 5.2.2. I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse?... 3 5.2. Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen?... 5 5.3. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2014... 8 5.4. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer... 9 5.4.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker... 9 5.4.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse... 10 5.5. De frie og private grundskoler samt efterskolerne... 11 5.6. Søgningen fra grundskolen... 13 5.7. Konklusion... 14 DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 2005-2014... 1 6.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser... 1 6.3. Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli 2004-2014... 2 6.3.1. Udviklingen i antal ansøgere... 2 6.3.2. Hvor kommer ansøgerne fra?... 4 6.4. Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, 2004-2014... 6 7. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, 2004-2013... 1 7.2. Optagne elever, 2004-2013... 3 7.2.1 Udviklingen i tilgangen... 3 7.2.2. Gymnasiefrekvenser... 5 7.2.3. Geografisk baggrund... 7 7.3. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2004-2013... 12 7.4. Alder, studietid og spildtid... 14 7.4.1. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb... 14 7.4.2. Alder ved gennemførelsen... 18 7.4.3. Studietid... 20 7.4.4. Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid... 22 7.5. Konklusion... 24 Region Syddanmark II Statistik & Analyse
8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling... 1 8.2. Frafaldets årsager... 2 8.2.1. Ungdomsuddannelserne... 2 8.2.2. De videregående uddannelser... 3 8.3. Frafaldets omfang... 5 8.3.1. Ungdomsuddannelserne... 5 8.3.2. De videregående uddannelser... 9 8.4. Gennemførelse og fastholdelse... 9 8.4.1. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?... 9 8.4.2. Fastholdelse på de videregående uddannelser... 13 DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv... 2 9.1.1. Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse... 2 9.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2004... 5 9.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen... 7 9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau?... 14 9.4. Konklusion... 15 10. Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark 10.1. Befolkningsfremskrivning for de 16-20 årige, 2014-2030... 1 10.2. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn... 6 10.2.1. Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne... 6 10.2.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal... 8 10.3 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland... 11 10.3.1. Indledning... 11 10.3.2. Forudsætninger for fremskrivningen... 11 10.3.3. Trekantområdet... 12 10.3.4. Sydvestjylland... 15 10.3.5. Sønderjylland... 18 10.4 Konklusion... 21 Region Syddanmark III Statistik & Analyse
11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? 11.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen... 1 11.1.1. Omfanget af flytninger... 1 11.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper... 2 11.1.3. Flyttetidspunkt... 4 11.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund... 4 11.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst... 4 11.1.6. Delkonklusion... 5 11.2. Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 11.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen?... 5 11.2.2 Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet?... 11 11.2.3. Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen?... 12 11.2.4. Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage?... 14 11.2.5. Delkonklusion... 14 11.3. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse... 16 11.3.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse... 16 11.3.2. Uddannelsesforløbet... 18 11.3.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985... 19 11.3.4. Delkonklusion... 26 12. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 12.1. Assens Kommune... 4 12.2. Faaborg-Midtfyn Kommune... 5 12.3. Kerteminde Kommune... 6 12.4. Langeland Kommune... 7 12.5. Middelfart Kommune... 8 12.6. Nordfyns Kommune... 9 12.7. Nyborg Kommune... 10 12.8. Odense Kommune... 11 12.9. Svendborg Kommune... 12 12.10. Ærø Kommune... 13 12.11. Fredericia Kommune... 14 12.12. Kolding Kommune... 15 12.13. Vejle Kommune... 16 12.14. Billund Kommune... 17 12.15. Esbjerg Kommune... 18 12.16. Fanø Kommune... 19 12.17. Varde Kommune... 20 12.18. Vejen Kommune... 21 12.19. Haderslev Kommune... 22 12.20. Sønderborg Kommune... 23 12.21. Tønder Kommune... 24 12.22. Aabenraa Kommune... 25 13. Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Statistik & Analyse
12. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning I dette kapitel vil uddannelsessituation i hver enkelt kommune blive opsummeret. Der er udvalgt en række parametre, hvor den enkelte kommune vil blive sammenlignet med situationen i - hele landet - Region Syddanmark - det omliggende delområde - Fyn - Trekantområdet - Sydvestjylland - Sønderjylland For parametrene er der samtidigt fastlagt om den - alt andet lige - bør være så høj eller lav som muligt. De udvalgte parametre i tabel 9.1 er - uddannelsesniveauet 2013 i arbejdsstyrken (20-64 år) - grundskole (andelen bør være så lille som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse - VU (andelen bør være så høj som mulig) - lang videregående uddannelse - LVU (andelen bør være så høj som mulig) - søgningen fra 9./10. klasse i 2014 - fra 9. til 10. klasse (andelen bør være så lille som mulig - men det er naturligvis en politisk vurdering) - afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) - afgangselevernes søgning til en erhvervsfaglig uddannelse (andelen bør være så høj som mulig - alt andet lige) - afgangseleverne søger ikke en ungdomsuddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - befolkningsfremskrivning 2014-2025 - 16 årige, dvs. den gruppe, der er på vej ind i ungdomsuddannelsessystemet (afgangselevernes søgning til en gymnasial uddannelse (væksten bør være så høj som mulig) - forventet uddannelsesniveau for 2013-årgangen i 2038, dvs. 25 år efter afgangen fra 9. klasse - ungdomsuddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - videregående uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så høj som mulig) - restgruppen, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (andelen bør være så lav som mulig) - uddannelsesniveau (grundskole hhv. lang videregående uddannelse) 15 år efter afgangen i 1995-1997 fra 9. klasse - bosat i kommunen i hele perioden - bosat i kommunen ved afgangen og 15 år senere, men bosat andetsteds undervejs i forløbet - tilflyttet kommunen (ikke bosat i kommunen ved afgangen, men bosat i kommunen 15 år efter) - fraflyttet kommunen (bosat i kommunen ved afgangen fra grundskolen, men ikke 15 år senere) Region Syddanmark 12.1 Strategi & Analyse
Tabel 12.1. Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner Uddannelsesniveau 2013 i arbejdsstyrken (20-64 år) DK Region Delområde Kommune - Fyn Fyn Assens Syddanmark Trekantomr. Sydvestjylland Sønderjylland Faaborg- Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Grundskole 16,5 17,9 16,7 17,7 19,5 18,6 19,9 17,6 18,9 22,4 17,0 19,9 18,8 14,9 14,6 14,9 Erhvervskompetencegivende udd. 76,9 76,9 78,0 76,4 75,5 76,7 76,1 77,8 76,9 74,0 78,6 76,2 76,2 78,8 79,9 81,1 Videregående uddannelse 36,5 31,8 34,6 33,7 27,9 27,9 28,3 29,1 28,6 19,8 32,9 25,3 29,7 41,6 36,4 28,7 Lang videregående uddannelse 11,3 6,5 7,8 7,3 4,3 5,0 5,2 4,7 5,2 2,6 7,1 4,1 5,7 11,8 5,8 4,8 Søgning fra 9./10. klasse, 2014 10. klasse fra 9. klasse 48,8 54,0 58,9 52,7 50,9 48,9 58,6 58,5 62,1 73,4 54,0 56,2 60,0 55,9 67,0 82,2 Gymnasial udd. fra afgangseleverne 68,4 63,6 63,6 65,4 64,7 61,0 61,8 59,4 49,7 61,4 59,3 50,9 60,6 71,0 60,4 72,9 Erhvervsfaglig udd. fra afgangseleverne 22,6 25,3 24,9 25,7 26,0 24,7 31,8 30,2 34,5 31,4 22,4 42,7 28,0 18,6 19,2 20,8 Ikke udd. 9,0 11,1 11,5 8,9 9,3 14,4 6,4 10,4 15,8 7,1 18,3 6,4 11,4 10,4 20,4 6,3 Befolkningsfremskrivning 2014-2025, pct. 16 år -3,0-8,2-6,3-0,2-10,0-18,2-11,9-3,2-20,0-16,3-12,8-4,8-16,7 1,1-6,5-18,1 Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. (2013- årgangen) Mindst en ungdomsuddannelse 92,9 93,1 92,5 93,6 93,5 93,4 92,1 92,2 92,7 89,1 93,9 92,1 91,9 92,7 92,9 93,1 Videregående uddannelse 62,4 62,1 62,4 63,0 61,8 60,7 60,3 59,4 59,2 50,3 63,1 57,3 59,8 66,7 62,6 58,6 Lang videregående uddannelse 29,3 27,8 29,6 29,6 25,1 25,3 26,5 28,7 26,7 16,7 30,0 25,8 24,1 33,9 29,8 21,4 Restgruppen 7,1 6,9 7,5 6,4 6,5 6,6 7,9 7,8 7,3 10,9 6,1 7,9 8,1 7,3 7,1 6,9 Flytninger efter 9. klasse (årgang 1995-1997) Grundskole - stationær 17,2 21,5 27,9 17,6 13,3 16,2 16,1 21,9 17,0 18,0 12,5 - tilbagevendt 14,2 20,9 13,7 16,4 16,3 11,8 16,8 21,4 20,6 20,6 8,5 - fraflytter 7,6 12,5 10,4 9,3 10,4 12,4 12,4 10,6 12,7 10,0 10,7 - tilflytter 15,6 17,7 19,2 13,6 25,4 15,0 12,7 17,4 10,4 13,9 8,3 LVU - stationær 5,6 1,3 0,4 0,0 0,0 3,6 2,2 2,5 10,9 1,0 0,0 - tilbagevendt 17,5 6,4 3,4 6,4 2,0 10,7 3,9 6,5 18,5 7,0 6,4 - fraflytter 38,2 24,8 22,7 21,9 22,2 24,5 20,7 23,8 28,4 29,1 15,7 - tilflytter 20,3 6,2 7,5 8,0 2,8 16,5 6,2 11,2 25,5 8,0 13,9 Region Syddanmark 12.2 Strategi & Analyse
Tabel 9.1 fortsat Kommune - Trekantomr. Kommune - Sydvestjylland Kommune - Sønderjylland Fredericia Kolding Vejle Billund Esbjerg Fanø Varde Vejen Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa 19,7 17,5 17,1 22,4 18,3 11,6 19,9 21,1 19,0 16,2 21,2 19,5 Grundskole Uddannelsesniveau 2013 i arbejdsstyrken (20-64 år) 74,9 76,9 76,6 71,9 76,6 82,6 75,4 74,5 76,0 78,8 74,7 76,1 Erhvervskompetencegivende udd. 30,0 33,8 35,2 21,9 32,2 46,0 24,3 23,1 28,7 32,8 21,9 25,2 Videregående uddannelse 5,7 7,8 7,7 3,2 5,1 8,3 3,5 3,7 4,9 6,5 3,2 4,4 Lang videregående uddannelse Søgning fra 9./10. klasse, 2014 53,1 45,4 58,1 53,0 48,9 66,7 51,8 52,8 45,3 42,0 61,8 55,4 10. klasse fra 9. klasse 63,6 65,1 67,0 72,8 64,8 78,9 63,1 60,6 65,0 58,6 56,9 62,1 Gymnasial udd. fra afgangseleverne 26,8 25,8 24,8 27,2 27,2 15,8 21,4 28,6 20,6 24,8 28,9 26,0 Erhvervsfaglig udd. fra afgangseleverne 9,6 9,1 8,3 0,0 8,0 5,3 15,5 10,8 14,3 16,6 14,2 11,9 Ikke udd. -5,8 0,5 1,8-5,3-8,2-5,3-20,4-3,8-10,6-23,1-24,4-14,7 16 år Befolkningsfremskrivning 2014-2025, pct. Uddannelsesprofil: Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. (2013- årgangen) 93,1 93,5 93,9 95,7 93,0 91,9 94,7 92,1 94,0 93,1 94,4 92,6 Mindst en ungdomsuddannelse 60,8 62,7 64,2 59,1 63,7 59,8 63,0 57,5 60,4 62,8 60,0 58,6 Videregående uddannelse 27,8 30,4 29,6 24,8 25,3 21,9 25,3 24,7 25,1 25,9 25,8 24,4 Lang videregående uddannelse 6,9 6,5 6,1 4,3 7,0 8,1 5,3 7,9 6,0 6,9 5,6 7,4 Restgruppen Flytninger efter 9. klasse (årgang 1995-1997) 21,9 18,7 20,6 12,5 18,5 33,3 11,6 22,0 17,3 19,3 15,4 18,2 Grundskole - stationær 22,2 15,7 16,9 14,8 17,2 0,0 9,7 13,6 18,7 15,6 15,5 16,5 - tilbagevendt 11,5 12,8 9,9 8,2 9,0 10,2 7,3 10,0 12,1 9,2 8,5 9,3 - fraflytter 21,1 10,9 14,8 19,2 14,5 5,3 19,1 17,0 17,4 11,4 23,9 16,1 - tilflytter 2,2 2,8 1,7 1,0 3,6 0,0 0,9 0,7 1,3 2,5 0,4 0,3 LVU - stationær 10,3 14,3 12,6 4,2 9,8 7,7 8,5 6,2 5,5 9,7 7,3 8,5 - tilbagevendt 26,5 27,6 29,6 25,9 30,3 19,3 26,4 22,9 24,3 35,0 20,1 26,2 - fraflytter 12,4 17,0 15,9 7,5 16,3 10,5 6,7 8,5 8,5 15,5 9,4 10,8 - tilflytter Kilde: Egen tilvirkning. Region Syddanmark 12.3 Strategi & Analyse
12.1. Assens Kommune Assens Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Assens Kommune ligger der et gymnasium samt en handelsskole med HG og hhx i Glamsbjerg. Begge skoler er relativt små. De nærmeste tekniske skoler samt sosu-skoler ligger i Odense (40 km) og i Svendborg (65 km). Der er etableret busforbindelse til skolerne i Odense. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde 12%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der den samme andel (59%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse som på Fyn (59%), hvilket er væsentligt flere end i hele landet (49%). knap 2 til 1. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse i Assens end på Fyn 5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Assens Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men ligger på målsætningen om 60% (VU), og 1½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.4 Strategi & Analyse
12.2. Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Faaborg-Midtfyn Kommune ligger der to gymnasier, Faaborg Gymnasium i Faaborg og Midtfyns Gymnasium i Ringe, dvs. i hver sin ende af kommunen. Begge skoler er relativt små. Der er ingen erhvervsskoler i kommunen, men de findes i Odense (25 km fra Ringe og 30 km fra Faaborg) og Svendborg (25 km fra Ringe og 40 km fra Faaborg), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således kun til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense og Svendborg. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 kun at falde 3%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der den samme andel (59%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse som på Fyn (59%), hvilket er væsentligt flere end i hele landet (49%). knap 2 til 1. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse i Faaborg-Midtfyn end på Fyn (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Faaborg-Midtfyn Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men kun ½ procentpoint op til 60% (VU) og 3½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.5 Strategi & Analyse
12.3. Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Kerteminde Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men de findes i Odense (20 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således til dels gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 20%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der en høj andel (62%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse sammenlignet med Fyn (59%), og markant højere end i hele landet (49%). knap 3 til 2. Det betyder, at der er en meget lav søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med Fyn (5:2) og hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kerteminde Kommune ender under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 2½ procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), og 1 procentpoint op til 60% (VU), men ligger 1½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.6 Strategi & Analyse
12.4. Langeland Kommune Kerteminde Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse, men også erhvervskompetencegivende uddannelse. I Langeland Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men der findes alle typer i Svendborg (25 km fra Rudkøbing, men betydeligt længere fra både Syd- og Nordlangeland). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således knap så gode, hvis man ikke er bosat i nærheden af Rudkøbing. De nærmeste videregående uddannelser ligger i Svendborg (og Odense). Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 16%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der en meget høj andel (73%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse sammenlignet med Fyn (59%), og markant højere end i hele landet (49%). knap 2 til 1. Det betyder, at der er en lav søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med Fyn (5:2) og hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Langeland Kommune ender langt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er således fortsat 6 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 10 procentpoint op til 60% (VU) og 8½ procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.7 Strategi & Analyse
12.5. Middelfart Kommune Middelfart Kommune har generelt et godt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), men dog lidt under Fyn og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Middelfart Kommune findes et gymnasium af en pæn størrelse samt en lille sosu-skole. De nærmeste erhvervsskoler ligger i Trekantområdet: Fredericia (15 km), Kolding (30 km) og Vejle (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Trekantområdet (og Odense - 55 km). Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde 13%, hvor faldet på Fyn er på 6% og i hele landet på 3%. Generelt er der en lille andel (54%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse sammenlignet med Fyn (59%), men højere end i hele landet (49%). godt 5 til 2, hvilket svarer til situationen på Fyn, men med relativt lidt færre til gymnasiet end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Middelfart Kommune ender lidt bedre end Fyn og hele landet. Der er kun 1 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), mens man ligger 3 procentpoint over de 60% (VU) og 5 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.8 Strategi & Analyse
12.6. Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune har generelt et relativt meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er endvidere mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Nordfyns Kommune findes et mindre gymnasium i Søndersø. Erhvervsuddannelsesinstitutioner findes i Odense (15 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 5%, hvor faldet på Fyn er på 6% og i hele landet på 3%. Generelt er der en mindre andel (56%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse sammenlignet med Fyn (59%), men højere end i hele landet (49%). Blandt afgangseleverne søgernæsten halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse. Det betyder, at der er en lav søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med Fyn (5:2) og hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nordfyns Kommune ender under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), og 2½ procentpoint op til 60% (VU), men ligger knap 1 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.9 Strategi & Analyse
12.7. Nyborg Kommune Nyborg Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Nyborg Kommune findes et stort gymnasium samt en lille handelsskoleafdeling. Den nærmeste tekniske og sosu-skole ligger i Odense (35 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således nogenlunde. De nærmeste videregående uddannelser ligger ligeledes i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 17%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der en lidt højere andel (60%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse sammenlignet med Fyn (59%), men højere end i hele landet (49%). godt 2 til 1. Det betyder, at der er en relativt lavere søgning til en gymnasial uddannelse i forhold til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Nyborg Kommune ender lidt under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men kun 0,2 procentpoint op til 60% (VU) og 1 procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.10 Strategi & Analyse
12.8. Odense Kommune Odense Kommune har generelt et relativt meget højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn og hele landet. Mange har således en videregående uddannelse, herunder en lang videregående uddannelse, og få har ikke en uddannelse ud over grundskolen. I Odense Kommune findes en del store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger endvidere mange videregående uddannelsesinstitutioner i Odense. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at stige med 1%, hvor faldet på Fyn er på 6% og i hele landet på 3%. Odense Kommune er den eneste kommune på Fyn, hvor der ventes en stigning i antallet af 16 årige. Generelt er der en lidt lavere andel (56%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end på Fyn (59%), men markant højere end i hele landet (49%). 3,8 til 1. Det betyder en relativ større andel i gymnasiet end på Fyn (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Odense Kommune ender over niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 2½ procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men 7 procentpoint over de 60% (VU), og 9 procentpoint over de 25% (LVU). blandt de tilbageblevne. Tilflytterne kan ikke opveje denne ulighed, selvom Odense her adskiller sig fra de øvrige kommuner. Blandt tilflytterne er der således færre med en grundskoleuddannelse og færre med en lang videregående uddannelse end blandt fraflytterne. Endvidere er der blandt de tilbagevendte en stor andel med kun en grundskoleuddannelse. Det er dog karakteristisk, at i alle fire mobilitetsgrupper er der en relativ høj andel med en lang videregående uddannelse. Region Syddanmark 12.11 Strategi & Analyse
12.9. Svendborg Kommune Svendborg Kommune har generelt et højt uddannelsesniveau i forhold til Fyn og til dels også hele landet (mange med en erhvervskompetencegivende uddannelse). Mange har således en videregående uddannelse, dog ikke en lang videregående uddannelse, og få har ikke en uddannelse ud over grundskolen. I Svendborg Kommune findes store ungdomsuddannelsesinstitutioner (gymnasium, erhvervsskole og sosu-skole). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er derfor meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense (45 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde 7%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der en noget højere andel (67%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end på Fyn (59%) og i hele landet (49%). godt 3 til 1. Det svarer mellem situationen i hele landet, men med relativt lidt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn (5:2). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Svendborg Kommune ender på niveauet på Fyn og i hele landet. Der er dog fortsat 2 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men ligger 2½ procentpoint over de 60% (VU), og 5 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.12 Strategi & Analyse
12.10. Ærø Kommune Ærø Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Fyn og hele landet - mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse, men der er relativt mange med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Ærø Kommune findes den 2-årige Hf samt 3-årige søfarts-hf i Marstal. Hertil kommer alle typer i Svendborg. Problemet er dog en lang transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således dårlige og betyder ofte en flytning. Der ligger en enkelt videregående uddannelsesinstitution på Ærø (navigationsskole), nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Svendborg og ellers i Odense, men igen er transporttiden lang, hvis man ikke flytter. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 18%, hvor faldet på Fyn er på 6%, og i hele landet på 3%. Generelt er der en meget højere andel (82%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end på Fyn (59%) og i hele landet (49%). godt 7 til 2. Det er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end på Fyn (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Ærø Kommune ender under niveauet på Fyn og i hele landet. Der er fortsat 2 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 1½ procentpoint op til 60% (VU) og 3½ procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.13 Strategi & Analyse
12.11. Fredericia Kommune Fredericia Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Trekantområdet og hele landet - især mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse, og har relativt mange uden en uddannelse ud over grundskolen. I Fredericia Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 6%, hvilket er meget mere end i Trekantområdet (0,2%) og i hele landet (3%). Generelt er der den samme andel (53%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Trekantområdet (53%), men højere end i hele landet (49%). godt 2 til 1. Det svarer til relativt lidt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet og i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fredericia Kommune ender under niveauet i Trekantområdet og i hele landet. Der er fortsat 2 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men Fredericia ligger 1 procentpoint over de 60% (VU) og 3 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.14 Strategi & Analyse
12.12. Kolding Kommune Kolding Kommune har generelt et uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) på niveau med Trekantområdet, men under landsgennemsnittet. I Kolding Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (60 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at stige med 0,5%, hvor det ventes at falde i Trekantområdet (0,2%) og i hele landet (3%). Kun 2 kommuner i Sydjylland ventes at få en stigning i antallet af 16 årige. Generelt er der en meget lavere andel (45%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Trekantområdet (53%), og også lavere end i hele landet (49%). Kun 3 kommuner i Sydjylland ventes at få en mindre andel end i hele landet. 2 til 1. Det betyder, at der er relativt færre til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Kolding Kommune ender nogenlunde på niveauet i Trekantområdet og i hele landet. Der er fortsat 1½ procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men Kolding ligger 2½ procentpoint over de 60% (VU) og 5½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.15 Strategi & Analyse
12.13. Vejle Kommune Vejle Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i forhold til Trekantområdet, men lidt under hele landet. I Vejle Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og ellers i Odense (80 km), hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at stige med 1,8%, hvor det ventes at falde i Trekantområdet (0,2%) og i hele landet (3%). Kun 2 kommuner i Sydjylland ventes at få en stigning i antallet af 16 årige. Generelt er der en meget højere andel (58%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Trekantområdet (53%) og i hele landet (49%). godt 2 til 1. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i Trekantområdet (5:2) og i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejle Kommune ender på et højere niveau end i Trekantområdet og i hele landet. Der er kun 1 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men Vejle ligger 4 procentpoint over de 60% (VU), og 4½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.16 Strategi & Analyse
12.14. Billund Kommune Billund Kommune har generelt et meget lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Billund Kommune findes alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner i Grindsted undtagen sosuskole, der findes i Vejle (45 km) og i Esbjerg (50 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 5%, hvilket er mindre end i Sydvestjylland (10%), men mere end i hele landet (3%). Generelt er der en højere andel (53%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sydvestjylland (51%) og i hele landet (49%). Blandt afgangseleverne fordeler søgningen til en gymnasial hhv. erhvervsfaglig uddannelse sig nogenlunde som i Sydvestjylland (5:2). Det betyder, at der er relativt meget færre til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet. I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Billund Kommune ender over niveauet vedr. andelen, der opnår mindst en ungdomsuddannelse, men under niveauet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Som den eneste kommune i Region Syddanmark ventes 95,7% at få mindst en ungdomsuddannelse, dvs. over målsætningen om 95%. Men Billund har 1 procentpoint op til de 60% (VU) og 0,2 procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.17 Strategi & Analyse
12.15. Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har generelt et lidt lavere uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland og hele landet. I Esbjerg Kommune findes alle typer af store ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således meget gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 8%, hvilket er lidt mindre end i Sydvestjylland (10%), men mere end i hele landet (3%). Generelt er der en lav andel (49%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sydvestjylland (51%), men svarende til situationen i hele landet (49%). 5 til 2 som i Sydvestjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Esbjerg Kommune ender lidt over niveauet i Sydvestjylland, og til dels som hele landet (flere med en videregående uddannelse, men færre med en lang videregående uddannelse). Der er dog fortsat 2 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men Esbjerg ligger 3½ procentpoint over de 60% (VU), og ½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.18 Strategi & Analyse
12.16. Fanø Kommune Fanø Kommune har generelt et relativt meget højt uddannelsesniveau i forhold til Sydvestjylland og hele landet (dog ikke LVU). I Fanø Kommune findes ingen ungdomsuddannelsesinstitutioner, men der findes alle typer i Esbjerg. Et mindre problem er den nødvendige transporttid med færge. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er dog rimelige. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 5%, hvilket er mindre end i Sydvestjylland (10%), men mere end i hele landet (3%). Generelt er der en meget høj andel (67%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sydvestjylland (51%) og i hele landet (49%). godt 5 til 2 som i Sydvestjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Fanø Kommune ender under niveauet i Sydvestjylland og dermed også under hele landet. Der er således fortsat 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 0,2 procentpoint op til 60% (VU) og 3 procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.19 Strategi & Analyse
12.17. Varde Kommune Varde Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Varde Kommune findes et stort gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (20 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 20%, hvilket er meget mere end i Sydvestjylland (10%) og i hele landet (3%). Generelt er der en lidt højere andel (52%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sydvestjylland (51%) og i hele landet (49%). 5 til 2 som i Sydvestjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Varde Kommune ender over niveauet i Sydvestjylland og i hele landet (dog ikke LVU). Der er kun 0,3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), men Varde ligger 3 procentpoint over de 60% (VU), og ½ procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.20 Strategi & Analyse
12.18. Vejen Kommune Vejen Kommune har generelt et relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sydvestjylland, regionen og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er relativt mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Vejen Kommune findes et mindre gymnasium samt en mindre handelsskole med HG og hhx. Der er således ingen teknisk skole eller sosu-skole, men det findes i Esbjerg (50 km). Endvidere findes handels- og tekniske skoler i Kolding (25 km). Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger en del videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i Esbjerg, hvortil der er rimelige transportforbindelser. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 4%, hvilket er meget mindre end i Sydvestjylland (10%) og på niveau med faldet i hele landet (3%). Generelt er der en lidt højere andel (53%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sydvestjylland (51%) og i hele landet (49%). knap 5 til 2 som i Sydvestjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Vejen Kommune ender under niveauet i Sydvestjylland og i hele landet. Der er 3 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 2½ procentpoint op til de 60% (VU), og ½ procentpoint op til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.21 Strategi & Analyse
12.19. Haderslev Kommune Haderslev Kommune har generelt et uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), der ligger nogenlunde på niveau med hele Sønderjylland, men lavere end i hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Haderslev Kommune findes et stort gymnasium samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (30 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet og i de sønderjyske østkystbyer, hvortil transportforholdene er nogenlunde. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 11%, hvilket er meget mindre end i Sønderjylland (18%), men mere end i hele landet (3%). Generelt er der en lavere andel (45%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sønderjylland (49%) og i hele landet (49%). knap 5 til 2 som i Sønderjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Haderslev Kommune ender på niveauet i Sønderjylland og i hele landet. Der er dog kun 1 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), og Haderslev ligger 5 procentpoint over de 60% (VU), men 4½ procentpoint under de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.22 Strategi & Analyse
12.20. Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune har generelt et relativt højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) sammenlignet med Sønderjylland, men lavere end i hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. I Sønderborg Kommune findes to store gymnasier samt handels- og teknisk skole. I Aabenraa (35 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer, men transportforholdene hertil er ikke gode. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 23%, hvilket er mere end i Sønderjylland (18%) og meget mere end i hele landet (3%). Generelt er der en lavere andel (42%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sønderjylland (49%) og i hele landet (49%). knap 5 til 2 som i Sønderjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Sønderborg Kommune ender over niveauet i Sønderjylland og i hele landet (dog ikke LVU). Der er dog 2 procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), og Sønderborg ligger 3 procentpoint over de 60% (VU) og 1 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.23 Strategi & Analyse
12.21. Tønder Kommune Tønder Kommune har generelt et lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år), sammenlignet med Sønderjylland og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er relativt mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Tønder Kommune findes et stort gymnasium, et privat studenterkursus (Toftlund) samt handelsog teknisk skole. I Aabenraa (45 km) findes en sosu-skole. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således rimeligt gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg, men transportforholdene hertil er ikke gode. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med ikke mindre end 24%, hvilket er mere end i Sønderjylland (18%) og meget mere end i hele landet (3%). Generelt er der en meget højere andel (62%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sønderjylland (49%) og i hele landet (49%). knap 5 til 2 som i Sønderjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Tønder Kommune ender nogenlunde på niveauet i Sønderjylland, men under niveauet i hele landet. Der er dog kun ½ procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), og Tønder når målsætningen på 60% (VU) og 1 procentpoint over de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.24 Strategi & Analyse
12.22. Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har generelt et lavere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken (20-64 år) end i hele Sønderjylland og hele landet mht. videregående uddannelse, herunder lang videregående uddannelse. Og der er relativt mange uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I Aabenraa Kommune ligger 2 almene gymnasier, 2 erhvervsskoler samt en sosu-skole, dvs. kommunen er velforsynet med (store) ungdomsuddannelsesinstitutioner. Mulighederne for at få en ungdomsuddannelse i lokalområdet er således gode. Der ligger nogle videregående uddannelsesinstitutioner i de sønderjyske østkystbyer og i Esbjerg. Antallet af 16 årige ventes frem til 2025 at falde med 15%, hvilket er lidt mindre end i Sønderjylland (18%) og meget mere end i hele landet (3%). Generelt er der en højere andel (55%), der går fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse end i Sønderjylland (49%) og i hele landet (49%). knap 5 til 2 som i Sønderjylland. Det betyder, at der er relativt flere til en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet (3:1). I henhold til fremskrivningerne i profilmodellen ser det ud til, at Aabenraa Kommune ender under niveauet i Sønderjylland og i hele landet. Der er 2½ procentpoint op til de 95% (mindst en ungdomsuddannelse), 1½ procentpoint til de 60% (VU) og ½ procentpoint til de 25% (LVU). Region Syddanmark 12.25 Strategi & Analyse