Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau"

Transkript

1 Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet af de komme 2 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse 2. Profilmodellen kan dermed bruges til at vurdere, hvad uddannelsessystemet i det år, hvor de unge afsluttede 9. klasse, kan og dermed også til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andele, der forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse, videregåe eller erhvervskompetencegive uddannelse. Af regeringsgrundlaget oktober 11 fremgår det, at det er regeringens mål, at 9 % af 1 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 6 % af ungdomsårgangen skal gennemføre en videregåe uddannelse, heraf 2 % en lang videregåe uddannelse. Det betyder, at målsætningerne forventes at blive opfyldt, hvis profilresultaterne for 1 viser, at uddannelsessystemet fungerer således, at 9 % af en ungdomsårgang på landsplan forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, og ligeledes for, at 6 % af en ungdomsårgang på landsplan forventes at opnå en videregåe uddannelse, heraf 2 % en lang videregåe uddannelse. Fremskrivningerne i Profilmodellen giver dog også resultater, som ikke ser så langt ud i fremtiden. Profilmodellen fremskriver bl.a. også andelene, der forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse, videregåe eller erhvervskompetencegive uddannelse efter, 6, 7, 8, 9,, 1, og år efter 9. klasse. Dette notat beskriver profilmodellens resultater på de fem regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, og. Bemærk at den unges tilhørs 1 Fx er ungdomsårgangen 11 defineret som de unge, som går i 9. klasse i skoleåret /11. 2 Profilmodellen baserer sig på to års studieadfærd, se uddybning af dette i notatet Metode bag profilmodellen. Modellen er således konservativ, da stigninger/fald i fx optag det år de unge går i 9. klasse ikke slår fuldt igennem i modellering af ungdomsårgangens forventede studieadfærd. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 1 af 38

2 forhold til en region i modellen er bopælsregionen i 9. klasse 3. Resultaterne på landsplan er beskrevet i et særskilt notat. Notatet beskriver resultaterne i forhold til målsætningerne og sammenligner også med historiske ungdomsårganges faktiske resultater. Det indeholder også en opsummering på tværs af de uddannelsespolitiske målsætninger af resultaterne opdelt på region, herunder såkaldte profilfigurer, som giver et overblik over regionernes 11 ungdomsårgangs forventede bevægelser i uddannelsessystemet. Hovedresultater vedr. ungdomsuddannelserne 2 år efter 9. klasse 9 % målsætningen en af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, er steget fra årgang til årgang 11 for alle regioner. Forskellen mellem regionerne mindskes. 92 % af ungdomsårgang 11 fra Region Syddanmark og Region forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til landsresultatet. 93 % af de unge fra årgang 11 fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er en smule over landsresultatet. Omvt er andelen af de unge fra Region med 91 % lidt under landsresultatet. Region ligger under landsresultatet med hensyn til andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Det skyldes en lavere andel, der forventes at opnå en erhvervsuddannelse, som ikke helt opvejes af en højere andel, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse. I Region forventes 67 % at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, mens andelen i de øvrige regioner er på 63 6 %. 27 % af Region s 11 ungdomsårgang forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse mod 33 % 36 % i de øvrige regioner. ne fra årgang 11 i Region Nordjylland forventes at leve op til 9% målsætningen. ne i samtlige øvrige fire regioner er tæt på at leve op til målsætningen med en andel på 94 % og tættere på drengene. 91 % af drengene fra årgang 11 for hver af regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse og 89 % af drengene i Region og Region. ne af fra årgang 11 forventes at opfylde 9 % målsætningen for alle regioner på nær Region, som er meget tæt på at opfylde den. ne haler ind på pigerne mht. andel, der forventes af opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse. For ungdomsårgangene efter 8 stiger andelen af drenge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, noget hurtigere andelen af piger, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Forskellen i andelen af piger og drenge af ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet 3 Se evt. metodenotatet for uddybning af dette. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 2 af 38

3 af 2 år er mindst for Region Midtjylland (3 procentpoint) og størst for Region og Regions ( procentpoint). Unge af for alle regioner er bedre på vej mod at opfylde 9% målsætningen unge af. Det er især drengene af, der er langt fra at opfylde 1 målsætningen. Dette er tydeligst for Region. år efter 9. klasse en af en ungdomsårgang, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse, har siden årgang 6 været stige i alle regioner. Resultaterne bekræfter således, at en større andel af unge hurtigt kommer igennem en ungdomsuddannelse. På landsplan forventes 71 % af 11 ungdomsårgangen at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region og Region Midtjylland ligger over landsresultatet med 72 % og Region under med en andel på 7 %. en af unge, som ikke forventes at påbegynde en uddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse er faldet støt for alle regioner siden årgang 8. Sammenlignes på tværs af år og regioner ses, at Region i alle år (på nær for årgangene 3 og 7) har haft den højeste andel unge, som ikke forventes at påbegynde en uddannelse i løbet af år efter 9. klasse for årgang 11 er det 3 %. år efter 9. klasse På landsplan forventes 86 % af 11 ungdomsårgangen at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region Nordjylland og Region Midtjylland ligger lige over landsresultatet med 87 %. Region og Region ligger under landsresultatet med 8 %. Hovedresultater vedr. de videregåe uddannelser På landsplan forventes 9 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en videregåe uddannelse 2 år efter 9. klasse. Region og Region Midtjylland opfylder 6 % målsætningen for ungdomsårgang 11. Region er længst fra at opfylde målsætningen (4 procentpoint) med 6 % af ungdomsårgangen % målsætningen ser ud til at blive opfyldt for pigerne både af og allerede for ungdomsårgang 11 i samtlige regioner, mens der for alle regioner stadig er et stykke vej i forhold til at opfylde målsætningen mht. drengene. På landsplan er andelen af unge af, som forventes at opnå en videregåe uddannelse, tæt på den tilsvare andel af elever af. 9 % af de unge af og 7 % af de unge af forventes at opnå en videregåe uddannelse. Region Midtjylland forventes at opfylde 6 % målsætningen for ungdomsårgang 11 for både unge af og unge af UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 3 af 38

4 . Region forventes at opfylde målsætningen for unge af, men Region Syddanmark forventes at opfylde den for unge (9 % af 11 ungdomsårgangen fra Region Syddanmark af forventes at få en videregåe uddannelse). år efter 9. klasse På landsplan forventes 42 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en videregåe uddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region ligger 3 procentpoint under landsresultatet. Region og Region Nordjylland ligger 1 procentpoint over landsresultatet og de øvrige regioners resultat svarer til landsresultatet. I samtlige fem regioner gælder, at andelen af unge, som forventes at fuldføre en videregåe uddannelse på år eller derunder, er steget. På landplan er stigningen på 3 procentpoint i forhold til årgang og 16 procentpoint siden 2. Stigningen i forhold til årgang er størst for Region Syddanmark (4 procentpoint) og i forholdt til årgang 2 størst for Region (17 procentpoint). Hovedresultater vedr. lang videregåe uddannelse På landsplan forventes 27 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en lang videregåe uddannelse 2 år efter 9. klasse. 11 ungdomsårgangen fra Region forventes at komme et stykke over målsætningens 2 % med en andel på 31 %. De øvrige regioner, på nær Region, forventes også at opfylde målsætningen med andele på 26 % for Region Nordjylland og Region Midtjylland og 2 % for Region Syddanmark. Den forventede andel for Region er 23 %. Alle regioner forventes at opfylde 2 % målsætningen for pigerne, på nær Region, som er meget tæt på. Region, Region Nordjylland og Region Midtjylland forventes også at opfylde målsætningen for drengene. Region har de største andele af både drenge (29 %) og piger (33 %), der forventes af opnå en lang videregåe uddannelse. Hovedresultater vedr. højeste fuldførte uddannelse 84 % af ungdomsårgang 11 forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregåe uddannelse. Sammenlignes årgang 11 med årgang konstateres, at flere unge i alle regioner forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse en stigning på ca. 1 procentpoint for hver region, på nær Region Midtjylland, som har samme niveau som. Region Nordjylland og Region Midtjylland har de største andele, som forventes at få en erhvervskompetencegive uddannelse på 87 % henholdsvis 86 %. Også Region Syddanmark ligger over landsresultatet med 8 %. Region ligger med 83 % og Region med 82 % under landsresultatet. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 4 af 38

5 Blandt de unge fra årgang 11, som forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, gælder i samtlige regioner, at en mindst dobbelt så stor andel forventes at opnå en videregåe uddannelse som en erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen er størst i Region. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side af 38

6 en som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) 4. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregåe uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregåe uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregåe uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. 2 år efter 9. klasse Resultaterne af de seneste beregninger på profilmodellen viser, at andelen af en årgang, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fortsat stiger. en er steget for både årgang 9, og 11. Stigningen fra årgang til årgang 11 er mindre stigningerne for de to øvrige år. Af figur 1 ses, at 92 % af ungdomsårgang 11 fra Region Syddanmark og Region forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til landsresultatet. 93 % af de unge fra årgang 11 fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er en smule over gennemsnittet. Omvt er andelen af de unge fra Region med 91 % en smule under landsresultatet. Figur 1 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark 4 STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 11 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, forkortet USB. Fx sygeplejerske og pædagog. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 6 af 38

7 Figur 1 viser videre, at der fortsat er forskel på de fem regioner med hensyn til andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, men at forskellen er mindsket over årgangene. Forskellen mellem den region, som forventes at få den største andel af ungdomsårgang 11, som fuldfører mindst en ungdomsuddannelse og den region, som forventes at få den mindste andel, er 2 procentpoint. For både årgang 2 og 8 var den på 3 procentpoint. Det samme billede tegner sig, når der ses på andelen af ungdomsårgangene 2 11, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region. Figur 2 viser, at forskellen mellem regionerne er blevet mindre. 89 % af de unge fra årgang 11 fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Det er over landsresultatet på 88 %. Region Syddanmark og Region er på niveau med landsresultatet og regionen er med 87 % en smule under landsresultatet. Figur 2 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Figur 3 viser, at i alle regioner haler drengene ind på pigerne mht. andel, der forventes af opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse. For ungdomsårgangene efter 8 stiger andelen af drenge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse hurtigere den tilsvare andel af piger. Forskellen mellem andelene er mindst for Region Midtjylland (3 procentpoint) og størst for Region og Regions ( procentpoint). Figur 3 viser også, at regionerne ligger meget tæt mht. andelen af piger, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse. Det ses også, at Region Nordjylland med 11 årgangen forventes at opfylde 9 % målsætningen for pigerne, og at de øvrige regioner forventes at komme tæt på målet. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 7 af 38

8 Figur 3 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region og køn : : Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Figur 4 viser fordelingen i de fem regioner på typer af ungdomsuddannelse, som de unge forventes at opnå i løbet af 2 år efter 9. klasse. Region adskiller sig fra de øvrige regioner ved en højere andel, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse. I Region forventes 67 % at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, mens andelen i de øvrige regioner er på 63 6 %. Modsvare er den region, hvor færrest unge forventes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 27 % af Region s 11 ungdomsårgang forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse mod 33 % 36 % i de øvrige regioner. Endvidere konstateres, at der i Region er færre unge, der forventes både at opnå såvel en gymnasial som en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Figuren viser videre, at Region ligger en smule under landsresultatet med hensyn til andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse pga. en relativ lav andel, der forventes at opnå en erhvervsuddannelse. en, der gennemfører en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), er stort set ens i de fem regioner. en er lavest for Region Nordjylland (1,2 %) og højest for Region (1,6 %). UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 8 af 38

9 Figur 4 af ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region og type af ungdomsuddannelse Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Figur viser, hvor stor en andel af ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse,, 1, og 2 år efter 9. klasse. I figuren er vist regeringens målsætning med hensyn til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som skal opnå mindst en ungdomsuddannelse. Figur af ungdomsårgang 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % Hele landet 1 2 Gymnasial ungdomsudd. heraf begge kompetencer STU Erhvervsfaglig ungdomsudd. 1 2 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ungdomsuddannelse Videregåe udd. uden ungdomsudd. Figur 6, figur 7, figur 8 og figur 9 viser andelen fra ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse opdelt på køn og. af forventes stort set at opfylde 9 % målsætningen i alle regioner (se UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 9 af 38

10 figur 6). Især drengene af er stadig langt fra at opfylde 1 målsætningen (figur 9). Figur 6 af piger af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 9 % Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ungdomsuddannelse Videregåe udd. uden ungdomsudd. Figur 7 af piger af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 9 % Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ungdomsuddannelse Videregåe udd. uden ungdomsudd. Figur 6 figur 9 viser også, at en større andel af de unge af uddanner sig sent af de unge af, især pigerne af uddanner sig sent. I region Midtjylland er dette særligt udtalt. For Region Midtjylland ses, at 78 % af pigerne med forventes at UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side af 38

11 opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. 2 år efter 9. klasse forventes 9 % at have opnået mindst en ungdomsuddannelse, dvs. en stigning på 17 procentpoint over år. 66 % af pigerne med forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. en efter 2 år forventes at være 92 %, altså en stigning på 26 procentpoint over år. Figur 8 af drenge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 9 % Hele landet Ungdomsuddannelse Videregåe udd. uden ungdomsudd. Figur 9 af drenge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 9 % Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark Ungdomsuddannelse Videregåe udd. uden ungdomsudd. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 11 af 38

12 år efter 9. klasse Når man fremskriver opnåelse af ungdomsuddannelse er det også relevant at se på andele, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse fem og ti år efter 9. klasse. Figur viser profilmodellens resultater for andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse. På landsplan forventes 71 % af 11 ungdomsårgangen at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region og Region Midtjylland ligger over landsresultatet med 72 % og Region under med en andel på 7 %. Figur 1 (side 6) viser, at Region ligger under landsresultatet mht. andelen der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse. En stor andel af Region s ungdomsårgang tager en gymnasial uddannelse og færre en erhvervsuddannelse (se figur 4 side 9). Generelt tages en gymnasial uddannelse i de første år efter 9. klasse, hvorimod en erhvervsuddannelse kan tage længere tid og oftere påbegyndes senere i livet (se mere om dette i notat om profilmodel 11 s landsresultater). Det forklarer hvorfor Region ligger relativt højt år efter 9. klasse, selvom regionen ligger relativt lavt 2 år efter 9. klasse. Siden 6 er andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, steget i alle regioner. Resultaterne viser således, at en stige andel af unge kommer hurtigt igennem en ungdomsuddannelse. Figur af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Ved sammenligning af udviklingen i andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, for drenge og piger konstateres, at pigerne for alle årgange tilbage til 2 har ligget over drengene. Dette er illustreret på figur 11. Det ses, at specielt for pigerne er forskellen mellem regionerne minimal. For ungdomsårgangene efter 6 stiger andelen af drenge hurtigere andelen af piger, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af år efter 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 12 af 38

13 ne begynder så småt at hale ind på pigerne mht. opnåelse af mindst en ungdomsuddannelse, når vi fremskriver til år efter 9. klasse. Figur 11 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse fordelt på region og køn : : Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark De næste figurer illustrerer andelen af en ungdomsårgang, som ikke påbegynder en uddannelse. Med dette menes de unge, som ikke påbegynder en fuldtidsuddannelse eller fuldfører en sammensat/deltids uddannelse. 6 Figur 12 viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse eller en videregåe uddannelse i løbet af år efter 9. klasse. Sammenlignes årgang 11 med årgang konstateres, at flere unge i alle regioner forventes at påbegynde en uddannelse. en, som ikke påbegynder en uddannelse, er faldet støt for alle regioner siden årgang 8. Sammenlignes på tværs af år og regioner ses, at Region i alle år (på nær for årgangene 3 og 7) har haft den højeste andel unge, som ikke forventes at påbegynde en uddannelse i løbet af år efter 9. klasse for årgang 11 er det 3 %. 6 Unge, som ikke har påbegyndt en officiel uddannelse, kan godt have haft uddannelsesaktivitet i udlandet, eller kurser fx enkelte HF fag. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 13 af 38

14 Figur 12 af ungdomsårgangene 2 11 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse år efter 9. klasse fordelt på region år efter 9. klasse Figur 13 viser profilmodellens resultater for andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. Figur 13 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark På landsplan forventes 86 % af 11 ungdomsårgangen at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region Nordjylland og Region Midtjylland ligger lige over landsresultatet med 87 %. Region og nu også Region ligger under landsgennemsnittet med 8 %, jf. kommentarerne til figur 12 side 14. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 14 af 38

15 Også når man sammenligninger af udviklingen i andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, for drenge og piger konstateres, at pigerne for alle årgange tilbage til 2 har ligget over drengene (se figur 14). Igen er spredningen mellem regionerne for ungdomsårgang 11 mindre for pigerne for drengene. Tensen til at drengene haler ind på pigerne forstærkes, når vi ser på år efter 9. klasse (frem for år se også figur 11). For ungdomsårgangene efter 6 stiger andelen af drenge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse noget hurtigere den tilsvare andel af piger. Forskellen i andelen af piger og drenge af ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af år er mindst for Region Midtjylland (4 procentpoint) og størst for Region og Regions (6 procentpoint). Figur 14 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse fordelt på region og køn : : Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Figur 1 viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse eller en videregåe uddannelse i løbet af år efter 9. klasse. Mønsteret regionerne imellem er meget lig det vi så i den tilsvare figur med andelen som ikke forventes at påbegynde en uddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 1 af 38

16 Figur 1 af ungdomsårgangene 2 11 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 16 af 38

17 en som forventes at opnå en videregåe uddannelse Det er regeringens målsætning, at 6 % af årgangen skal fuldføre en videregåe uddannelse. På landsplan forventes 9 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en videregåe uddannelse 2 år efter 9. klasse. Region og Region Midtjylland opfylder 6 % målsætningen for ungdomsårgang 11 med andel på 61 % henholdsvis 6 %. De opdaterede tal for viser også, at Region også opfyldte målsætningen for årgangen med en andel på 6 %. Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger på niveau med landsresultatet. Region er længst fra at opfylde målsætningen (4 procentpoint) med 6 % af ungdomsårgangen 11. Figur 16 af ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse %. 4 3 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Af figur 17 og figur 18 kan det konstateres, at 6 % målsætningen ser ud til at blive opfyldt for pigerne allerede for ungdomsårgang 11 i samtlige regioner, mens der for alle regioner stadig er et stykke vej i forhold til at opfylde målsætningen mht. drengene. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 17 af 38

18 Figur 17 af drengene fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 4 3 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Figur 18 af pigerne fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 4 3 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Figur 19 og figur viser, hvor stor en andel af unge af henholdsvis fra ungdomsårgang 11, der forventes at opnå en videregåe uddannelse. Det ses, at 6 % målsætningen er opfyldt for Region med 62 % og Region Midtjylland med 6 % for unge af og for Region Syddanmark og Region Midtjylland begge med 6 % for unge af. De to figurer viser også, at unge af specielt i de regioner, der dækker Jylland og Fyn, fuldfører en videregåe uddannelse senere unge UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 18 af 38

19 af. Det er de samme regioner, som har eller er meget tæt på at opfylde 6 % målsætningen for unge af en. Det ses tydeligst for Region Midtjylland, hvor 43 % af de unge med forventes at opnå en videregåe uddannelse i løbet af år efter 9. klasse og 6 % forventes at have opnået en videregåe uddannelse efter 2 år, dvs. sen stigning på 17 procentpoint. 38 % af de unge med forventes at opnå en videregåe uddannelse i løbet at år og 6 % i løbet af 2 år, altså en stigning på 21 procentpoint. Det er også tydeligt, at der i de fleste regioner ikke er stor forskel på andelen af unge af og andelen af unge af, som fuldfører en videregåe uddannelse. Kun Region skiller sig ud ved at have en væsentlig forskel i de to andele. 62 % af de unge med, som gik i 9. klasse i Region forventes at gennemføre en videregåe uddannelse, % af de unge med forventes at fuldføre en uddannelse på dette niveau. Region ligger relativt lavt i for begge grupper af unge på niveau med Region s unge af. Figur 19 af unge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 4 3 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 19 af 38

20 Figur af unge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 4 3 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark % målsætningen forventes opfyldt for alle regioner for 11 ungdomsårgangen for både piger af og piger af. Sidstnævnte fremgår af figur 21. Figur 21 af piger af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse pct Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Af figur 22 ses, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en videregåe uddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, er steget fra årgang til år UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side af 38

21 gang 11 i samtlige regioner, men mindre stigningerne fra årgang 8 til 9 og fra årgang 9 til. I hele perioden har Region ligget under landsresultatet. Omvt har Region ligget over landsresultatet for samtlige årgange siden 2. Figur 22 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region år efter 9. klasse Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark På landsplan forventes 42 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en videregåe uddannelse i løbet af de første år efter 9. klasse. Region ligger 3 procentpoint under landsresultatet. Region og Region Nordjylland ligger 1 procentpoint over landsresultatet og de øvrige regioners resultat svarer til landsresultatet. I samtlige fem regioner gælder, at andelen af unge, som forventes at fuldføre en videregåe uddannelse på år eller derunder, er steget (jf. figur 23). På landplan er stigningen på 3 procentpoint i forhold til årgang og 16 procentpoint siden 2. Stigningen i forhold til årgang er størst for Region Syddanmark (4 procentpoint) og i forholdt til årgang 2 størst for Region (17 procentpoint). UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 21 af 38

22 Figur 23 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå en videregåe uddannelse år efter 9. klasse fordelt på region en som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse Det er regeringens målsætning, at 2 % af årgangen skal gennemføre en lang videregåe uddannelse. På landsplan forventes 27 % af 11 ungdomsårgangen at opnå en lang videregåe uddannelse 2 år efter 9. klasse, jf. figur ungdomsårgangen fra alle regioner på nær Region opfylder 2 % målsætningen. 31 % af 11 ungdomsårgangen, som i 9. klasse havde bopæl i Region, forventes at opnå en lang videregåe uddannelse. For Region forventes andelen at være 23 % og for de øvrige regioner er andelen mellem 2 % og 27 %. Figur 24 af ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 3 Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark % 1 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 22 af 38

23 Af figur 2 og figur 26 kan det konstateres, at 2 % målsætningen ser ud til at blive opfyldt for pigerne for ungdomsårgang 11 for alle regioner på nær Region, som mangler under 1 procentpoint. For drengene er målsætningen opfyldt for Region, Region Nordjylland og Region Midtjylland. Region Syddanmark mangler 1 procentpoint og Region 3 procentpoint i forhold til at opfylde målsætningen. Region er langt forbi målsætningen med en andel på 3 % af drengene og 33 % af pigerne. Figur 2 af drengene fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 1 Hele landet Figur 26 af pigerne fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % 1 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 23 af 38

24 Figur 27 og figur 28 viser, at Region, Region Nordjylland og Region Midtjylland opfylder 2 % målsætningen mht. til drenge af. Kun Region Nordjylland opfylder også målsætningen mht. drenge af en. Figur 27 af drenge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % Figur 28 af drenge af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse 3 Hele landet 2 2 % 1 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 24 af 38

25 Af figur 29 og figur 3 ses, at alle regioner opfylder 2% målsætningen for piger af, og alle på nær Region (som er meget tæt på) opfylder målsætningen for piger af. Figur 29 af pigerne af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse % Figur 3 af pigerne af fra ungdomsårgang 11 som forventes at opnå en lang videregåe uddannelse fordelt på region og antal år efter 9. klasse. 4 3 Hele landet % 1 Hele landet Midtjylland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Syddanmark UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 2 af 38

26 Højeste fuldførte uddannelse 84 % af ungdomsårgang 11 forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse i løbet af 2 år efter 9. klasse, dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregåe uddannelse, jf. figur 31. Sammenlignes årgang 11 med årgang konstateres, at flere unge i alle regioner forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse en stigning på ca. 1 procentpoint for hver region, på nær Region Midtjylland, som har samme niveau for. Region Nordjylland og Region Midtjylland har de største andel, som forventes at få en erhvervskompetencegive uddannelse på 87 % henholdsvis 86 %. Også Region Syddanmark ligger over landsresultatet med 8 %. Region ligger med 83 % og Region med 82 % under landsresultatet. Figur 31 af ungdomsårgangene 2 11 som forventes at opnå en erhvervskompetencegive uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på region Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark For alle regioner gælder, at en mindst dobbelt så stor andel af årgang 11 forventes at opnå en videregåe uddannelse som en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 32. Det kommer især til udtryk i Region, hvor 61 % forventes at opnå en videregåe uddannelse og 21 % forventes at opnå en erhvervsfaglig uddannelse. Region er også den region, hvor flest forventes at opnå en videregåe uddannelse, hvorimod færrest unge fra Region forventes at opnå dette. På landsplan forventes 6 % at opnå studiekompetencer, som ikke udnyttes til en videregåe uddannelse, i løbet af 2 år efter 9. klasse. en, der forventes udelukke at opnå studiekompetencer, ligger over landsresultatet i regionerne og med henholdsvis 8 % og 7 %. For Region Nordjylland forventes %. De øvrige regioner forventes at være på niveau med landsresultatet. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 26 af 38

27 Figur 32 af ungdomsårgang 11 fordelt på forventet højest fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse og region Hele landet Syddanmark Midtjylland Nordjylland Videregåe udd. Erhvervsfaglig udd. Studiekompetence UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 27 af 38

28 Hovedresultater for hver region for 11 ungdomsårgangen I de tidligere afsnit har vi behandlet resultaterne i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger. I dette afsnit opsummeres de væsentligste resultater for hver region for sig. I denne opsummering indgår også en såkaldt profilfigur, som giver et overblik over hvordan ungdomsårgangen fra den enkelte regions bevæger sig i uddannelsessystemet og hvordan de forventes at uddannes i løbet af de komme 2 år 7. Region Nordjylland Nøgletallene for Region Nordjylland ses i tabel 1 og tabel 2. For Region Nordjylland bemærkes, at pigerne af ungdomsårgang 11 forventes at leve op til 9 % målsætningen. Tabel 1 i procent af ungdomsårgangen 11 fra Region Nordjylland med forventet højeste fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Erhvervskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Social og sundhedsudd. mv Videregåe uddannelse Kort videregåe udd Mellemlang videregåe udd Lang videregåe udd Studiekompetence STU Ingen kompetence efter afbrudt uddannelse direkte fra grundskolen Det ses også af tabel 1, at andelen, der forventes at opnå en videregåe uddannelse i løbet af 2 år, er 9 % for både unge af og unge af. Den tilsvare andel for piger af er højere andelen af piger af (71 % versus 6 %). Dette forklares ved en større andel af piger af, som forventes at 7 På statistik/ af en aargang derforventes at faa en uddannelse er det muligt at danne flere profilfigurer ud fra kriterierne prognoseperiode, region, køn eller. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 28 af 38

29 gennemføre en lang videregåe uddannelse. Region Nordjylland er dog den region med færrest unge af blandt ungdomsårgangene, hvorfor fremskrivningerne på unge af er behæftet med større usikkerhed for de øvrige regioner. Tabel 2 i procent af Region Nordjyllands ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsudd heraf begge STU Nedenståe profilfigur viser, hvordan 11 ungdomsårgangen fra Region Nordjylland forventes at bevæge sig i uddannelsessystemet i løbet af de komme 2 år. Figur 33 Uddannelsesprofil for årgang 11 fra Region Nordjylland 2 år efter 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 29 af 38

30 Region Midtjylland Nøgletallene for Region Midtjylland ses i tabel 3og tabel 4. For Region Midtjylland bemærkes, at der også her stort set ingen forskel er mellem unge af og unge af i andelene der gennemfører en kort, mellemlang eller lang videregåe uddannelse. Tabel 3 i procent af ungdomsårgangen 11 fra Region Midtjylland med forventet højeste fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Erhvervskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Social og sundhedsudd. mv Videregåe uddannelse Kort videregåe udd Mellemlang videregåe udd Lang videregåe udd Studiekompetence STU Ingen kompetence efter afbrudt uddannelse direkte fra grundskolen UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 3 af 38

31 Tabel 4 i procent af Region Midtjyllands ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsudd heraf begge STU Figur 34 viser i overbliksform, hvordan 11 ungdomsårgangen fra Region Midtjylland forventes at bevæge sig i uddannelsessystemet i løbet af de komme 2 år. Figur 34 Uddannelsesprofil for årgang 11 fra Region Midtjylland 2 år efter 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 31 af 38

32 Region Syddanmark Region Syddanmark forventes at opfylde 6 % målsætningen for ungdomsårgang 11 mht. de unge af. Regionen er sammen med Region de to regioner, hvor forskellen mellem andelen af drenge med og andelen af drenge med, som opnår erhvervskompetence, er mindst. For Region Syddanmark udgør forskellen 9 procentpoint. Det er samtidigt også den region, som forventes at opnå den største andel af drenge af med en erhvervskompetencegive uddannelse. Flere resultater ses i tabel og tabel 6. Tabel i procent af ungdomsårgangen 11 fra Region Syddanmark med forventet højeste fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Erhvervskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Social og sundhedsudd. mv Videregåe uddannelse Kort videregåe udd Mellemlang videregåe udd Lang videregåe udd Studiekompetence STU Ingen kompetence efter afbrudt uddannelse direkte fra grundskolen UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 32 af 38

33 Tabel 6 i procent af Region Syddanmarks ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsudd heraf begge STU Figur 3 viser i overbliksform, hvordan 11 ungdomsårgangen fra Region Syddanmark forventes at bevæge sig i uddannelsessystemet i løbet af de komme 2 år. Figur 3 Uddannelsesprofil for årgang 11 fra Region Syddanmark 2 år efter 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 33 af 38

34 Region Region forventes allerede med 11 ungdomsårgangen som den eneste region at opfylde 6 % målsætningen. Samtidigt forventes regionens andel af 11 ungdomsårgangen med en lang videregåe uddannelse at ligge langt over 2 % målsætningen med en andel på 31 %. Region er den region, der ligger længst fra at opfylde 9 % målsætningen. Dette skyldes bl.a., at 23 % af drengene af ikke forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Se flere tal i tabel 7 og tabel 8. Tabel 7 i procent af ungdomsårgangen 11 fra Region med forventet højeste fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Erhvervskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Social og sundhedsudd. mv Videregåe uddannelse Kort videregåe udd Mellemlang videregåe udd Lang videregåe udd Studiekompetence STU Ingen kompetence efter afbrudt uddannelse direkte fra grundskolen UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 34 af 38

35 Tabel 8 i procent af Region s ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsudd heraf begge STU Figur 36 viser i overbliksform, hvordan 11 ungdomsårgangen fra Region forventes at bevæge sig i uddannelsessystemet i løbet af de komme 2 år. Figur 36 Uddannelsesprofil for årgang 11 fra Region 2 år efter 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 3 af 38

36 Region Region er på niveau med landsresultatet mht. andel, der gennemfører en mindst en ungdomsuddannelse. De er en smule under landsresultatet mht. denne andel for drengene. Region er sammen med Region Syddanmark de to regioner, hvor forskellen mellem andelen af drenge med og andelen af drenge med, som opnår erhvervskompetence er mindst. For Region udgør forskellen procentpoint. Se flere tal i tabel 9 og tabel nedenfor. Tabel 9 i procent af ungdomsårgangen 11 fra Region med forventet højeste fuldførte uddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Erhvervskompetence Erhvervsfaglig uddannelse Merkantile uddannelser Tekniske uddannelser Social og sundhedsudd. mv Videregåe uddannelse Kort videregåe udd Mellemlang videregåe udd Lang videregåe udd Studiekompetence STU Ingen kompetence efter afbrudt uddannelse direkte fra grundskolen UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 36 af 38

37 Tabel i procent af Region s ungdomsårgang 11, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse fordelt på køn og Alle Dansk Anden Mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsudd heraf begge STU Figur 37 viser i overbliksform, hvordan 11 ungdomsårgangen fra Region forventes at bevæge sig i uddannelsessystemet i løbet af de komme 2 år. Figur 37 Uddannelsesprofil for årgang 11 fra Region 2 år efter 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 37 af 38

38 Metode og data Profilmodellens metode er detaljeret beskrevet i et separat metodenotat, som kan hentes på hjemmesiden for Ministeriet for Børn og Undervisning, Datagrundlaget med profilmodellens resultater findes i Databanken på Ministeriet for Børn og Undervisning hjemmeside. UNI C Statistik & Analyse, 3. december 12 Side 38 af 38

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere