Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke?

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. Og fremdriftsreformen synes også at skulle tages op igen efter folketingsvalget i foråret I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i januar Efterhånden som der foreligger nye data, vil de enkelte kapitler blive revideret. Dette er en revision af kapitel 6. Især er afsnit 6.3 også blevet udvidet i forhold til den seneste udgave August 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse

4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse

5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse

6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse

7 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Et problem ved uddannelsesprofilerne er, at de viser det forventede fremtidige uddannelsesniveau blandt unge, der er gået ud af grundskolen i en kommune/region, uanset hvor de måtte være bosiddende på fremskrivningstidspunktet. Det betyder f.eks., at selvom mange unge fra kommunen opnår et højt uddannelsesniveau, så er det ikke givet, at kommunen får umiddelbar glæde af det. De højtuddannede er måske rejst væk og ikke erstattet af udefrakommende unge med et tilsvarende højt uddannelsesniveau. Der er således behov for at se nærmere på til- og fraflytninger fra kommunen/regionen sammenholdt med uddannelsesniveauet 1. Generelt er der sket en fortætning, således at der sker vandringer fra landområderne til byerne og fra byerne til de store byer og til universitetsbyerne 2. I dette kapitel vil vi se på 3 undersøgelser, der belyser - flytningerne til/fra regionen efter grundskolen (afsnit 11.1) - flytninger til/fra kommunerne i regionen (afsnit 11.2) - fraflytningerne fra regionen efter afslutningen af en gymnasial uddannelse (afsnit 11.3) De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen På basis af særkørsler fra Danmarks Statistik af unge, der er gået ud af grundskolen i 1991, 1992, 1993 og , er det muligt at se, hvor de bor og arbejder samt deres opnåede uddannelsesniveau i 1998, 2001, 2003 og samt flyttetidspunkt og sammenhængen med forældrenes uddannelsesbaggrund Omfanget af flytninger Ser vi på omfanget af nettoflytninger, bor 73% (1991-årgangen) hhv. 69% (1998-årgangen) stadig/igen i Region Syddanmark 7 år efter (1998 hhv. 2005). De fraflyttede er blevet erstattet af et antal personer, der svarer til kun 8% (1991- og 1998-årgangen), dvs. 3-4 gange så mange er flyttet væk som der er flyttet til Region Syddanmark, jvf. tabel Det er i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland, at Region Syddanmark taber unge i mobilitetsregnskabet. Også til Region Nordjylland tabes nogle få unge, mens der vindes nogle får fra Region Sjælland. Mens de unge, der flytter mellem Region Syddanmark og Region Sjælland eller de jyske regioner i høj grad bliver boende der, hvor de flytter hen, har flytninger mellem Region Syddanmark og Hovedstadsregionen et andet mønster. Her er der tale om, at ca. halvdelen af de unge, der som unge er flyttet til Hovedstadsregionen fra de når slutningen af tyverne og indtil pensionsalderen vender næsen hjemad årgangen kan endvidere følges 14 år efter afgangen fra grundskolen. Her er andelen, der stadig/igen er bosat i Region Syddanmark faldet til 67%, dvs. 33% er nu bosiddende udenfor Region Syddanmark. Og disse er kun blevet erstattet af et antal, der svarer til 11% af udgangspopulationen Kudahl (2014) viser i en landsdækkende undersøgelse, at næsten 40% af dem, der blev født i 1979, ikke bor i samme kommune eller region, som hvor de afsluttede grundskolen. Se Kommunernes Landsforening (2014), Kaarsen og Gallagher (2014) samt Jakobsen, Kaarsen og Gallagher 2014). Der vil her ikke blive set nærmere på uddannelsesbetingede flytninger til/fra udlandet. Se Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2013) om dette og Thuesen, Tørslev og Jensen (2011) om rekruttering af højtuddannet arbejdskraft. Der er tale om alle elever fra Region Syddanmark og 10% af eleverne fra det øvrige Danmark TrendEduc (2008). Region Syddanmark 11.1 Strategi & Analyse

8 Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Forløbsundersøgelsen af 1991-årgangens flytninger viser, at tabet i flytteregnskabet til landets øvrige regioner ikke er ligeligt fordelt mht. uddannelsesniveauet. Ubalancen er således størst (> 50 %) blandt unge med LVU og universitetsbacheloruddannelserne. Den er moderat stor (mellem %) blandt unge med KVU og MVU, samt unge, der i 2005 stadig havde en gymnasial uddannelse som højest fuldførte. Og den er mindst (10-15 %) hos unge med erhvervsfaglig uddannelse og hos unge uden uddannelse efter grundskolen. Vi ser dernæst på uddannelsesniveauet i de tre grupper: - stadig/igen bosiddende i Region Syddanmark - fraflyttede - tilflyttede 7 år efter afgangen fra grundskolen er andelen med en grundskoleuddannelse ca. 1/3 for de fortsat/igen bosiddende personer i regionen, ca. 1/3 har en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 1/3 har en gymnasial uddannelse, jvf. tabel Tabel Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og årgangen. Pct årgangen 7 år efter 1998-årgangen 7 år efter 1991-årgangen 14 år efter Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. Antal fortsat Nettofrafl. Nettetilfl. i reg i reg i reg Grundskole 30,1 19,4 26,6 34,0 18,7 19,0 20,7 11,4 18,8 Almengymn. udd. 21,3 48,0 43,7 21,7 47,8 41,9 3,7 9,1 12,7 Erhvervsgymn. udd. 14,8 13,5 12,7 14,7 18,4 20,0 4,0 3,9 2,8 Erhv.faglig udd. 32,7 17,8 12,7 28,4 13,7 15,2 44,4 24,9 25,4 KVU 0,7 0,6 3,8 0,9 0,6 3,8 7,0 7,5 7,2 MVU 0,1 0,1 0,6 0,0 0,1 0,0 14,6 18,8 18,8 Bachelor 0,3 0,6 0,0 0,3 0,8 0,0 2,1 8,3 3,9 LVU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 3,6 16,2 10,5 I alt pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - abs Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. De fraflyttede adskiller sig markant herfra, idet 1/5 (endnu) kun har en grundskoleuddannelse og 14-18% har en erhvervsfaglig uddannelse, mens næsten 2/3 har en gymnasial uddannelse. Dette tyder på, at mange af de fraflyttede er flyttet væk for at få en videregående uddannelse. Omvendt er der kommet tilflyttere til Region Syddanmark i de samme årgange, men for det første er der væsentligt færre, jvf. ovenfor, og for det andet er uddannelsesniveauet ikke på højde med fraflytterne. Ser vi dernæst på 1991-årgangen og dens uddannelsesniveau 14 år efter afgangen fra grundskolen, dvs. i 2005, finder vi naturligvis et stigende uddannelsesniveau end samme årgang 7 år tidligere, fordi langt flere har haft mulighed for at blive færdig med en uddannelse. Der er mulighed for et større antal sammenligninger på basis af data. I det følgende er der valgt i stedet for at tage udgangspunkt i specifikke årgange at se på længden af perioden fra afgangen fra grundskolen til måletidspunkt. Der tages her gennemsnit af de forskellige udvalg, hvorved forskellige årgange og år bliver blandet. Region Syddanmark 11.2 Strategi & Analyse

9 I tabel 11.2 fremgår det, at konklusionen fortsat er den samme, dvs. de fraflyttede har et højere uddannelsesniveau (færre med kun grundskole som højeste uddannelse og flere med videregående uddannelse) end tilflytterne. Og tilflytterne har højere uddannelsesniveau end de tilbageblevne. Tabel Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct år efter 9-11 år efter 6-8 år efter 3-5 år efter Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Fortsat i regionen Fraflyttet til øvrige land Tilflyttet fra øvrige land Grundskole 21,2 11,9 18,2 23,7 13,8 20,3 31,9 19,4 22,9 68,2 55,3 57,8 Almengymn. udd. 5,6 13,2 13,9 13,4 31,2 27,0 22,6 47,8 43,1 18,8 31,4 25,9 Erhvervsgymn. udd. 4,0 4,1 3,1 6,7 7,5 8,3 13,7 13,9 15,6 8,5 9,6 14,1 Erhv.fagl. udd. 44,8 25,1 25,6 43,9 24,7 25,5 30,4 16,8 15,0 4,5 3,7 2,2 KVU 6,7 7,2 8,5 4,7 4,8 5,4 0,9 0,8 3,0 0,0 0,0 0,0 MVU 12,8 16,0 16,8 5,0 5,8 7,5 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 Bachelor 2,5 11,2 5,5 2,2 10,5 4,6 0,3 1,2 0,2 0,0 0,0 0,0 LVU 2,5 11,2 8,3 0,4 1,8 1,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt - pct. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 - abs Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Det betyder, at selvom der i kommunerne opnås, at 95% af deres unge får en ungdomsuddannelse, så får regionen ikke tilstrækkeligt glæde af dem, fordi de relativt bedst uddannede flytter væk og ikke bliver erstattet af unge med et tilsvarende uddannelsesniveau. Der er tale om ganske betydelige stigninger i udrejsemobiliteten hos de højtuddannede unge fra 1998 til 2005, mens indrejsemobiliteten i samme periode er faldet i størrelse. Som indikator for den nuværende status for de uddannelsesspecifikke flyttebalancer er resultaterne for årgang 1991 i 2005 derfor konservative. Før en ligevægt i de uddannelses- og aldersspecifikke balancer opnås, vil Region Syddanmark på flyttebalancerne tabe endnu flere veluddannede unge til landets øvrige regioner. Analysen af balancerne dekomponeret på de enkelte regioner viser, at Region Hovedstaden skiller sig ud som eneste region, hvor der er tale om alvorlig ubalance mellem uddannelsesniveauer hos tilog fraflyttere. 60 procent af fraflytterne til Hovedstadsregionen har således i 2005 en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder en fjerdedel af tilflytterne fra Hovedstadsregionen. Når der ses bort fra unge, der flytter mellem Syddanmark og Hovedstaden, er der ingen alvorlige ubalancer i flytningerne med de andre regioner. Det faktum, at de bedreuddannede flytter mere end lavereuddannede, gør dog at Syddanmark taber uddannede unge til især Region Midtjylland, hvor flere flytter til end fra. Af erhvervsfagligt uddannede mister Region Syddanmark gennemsnitlig 15% af de uddannede til andre regioner ved flytninger. Der er dog mange interne forskelle i ubalancernes størrelser. Enkelte uddannelser ender i balance, mens andre har ubalancer på op til 30% i Region Syddanmarks disfavør. På de videregående uddannede stiger ubalancerne med uddannelsernes længder. Hos KVU og MVU er det omtrent en fjerdedel af de uddannede, der forsvinder fra regionen som følge af geografisk mobilitet. I begge tilfælde findes der uddannelser, hvor ubalancen er på minus Region Syddanmark 11.3 Strategi & Analyse

10 60 procent eller mere, men hos de store grupper af kort- og mellemlangt uddannede er ubalancerne mere beskedne. Hos universitetsbachelorer og LVU-uddannede er ubalancerne dramatisk ringe for Region Syddanmark. Mens det gennemsnitlige tab af uddannede unge her lå på ca. 55%, så er der for flere store uddannelsesgrupper indenfor bl.a. ingeniører, IT og økonomi ubalancer på over 75% Flyttetidspunkt Der er væsentlig forskel på, hvornår i uddannelseskarrieren, de unge flytter. For de erhvervsfagligt uddannede er der næsten udelukkende tale om, at de unge flytter efter endt uddannelse. For KVU ernes vedkommende flyttede to ud af fem af fraflytterne først efter endt uddannelse. Hos MVU erne var det godt hver fjerde, der havde færdiggjort uddannelsen. Endelige var det færre end hver tiende universitetsuddannede (bachelor eller LVU), der havde færdiggjort uddannelsen før flytningen skete. Hos de, der ender med en LVU er der tillige markante forskelle på mønstrene hos de enkelte uddannelsesretninger. Hos humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater er procent flyttet efter afsluttet bacheloruddannelse. Dette flyttemønster findes kun hos ca. 5 procent af de naturvidenskabeligt uddannede og er helt ukendt hos sundhedsvidenskabeligt og teknisk uddannede kandidater Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Flere unge fra familier, hvor mindst én forælder har gennemført en videregående uddannelse, flytter region. Størst er forskellene hos de videregående uddannede unge og hos de, der syv år efter grundskolen endnu har grundskolen eller en almengymnasial uddannelse som højest fuldførte. Her er der tale om, at 50 til 100 procent flere fra ophav med videregående uddannelser flytter region i løbet af uddannelseskarrierens første 7 år. Uanset forældreuddannelsesniveauet, så bliver unge, der flytter sig geografiske bedre uddannet end unge, der bliver i regionen. Særlig valg af universitetsuddannelser og mobilitet hænger nøje sammen Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er undersøgt i 2005 for unge fra 1991-årgangen. Taget over ét er der ikke de store forskelle i arbejdsmarkedstilknytning mellem uddannelsesgrupper af unge der (1) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen uden at have boet i andre regioner, (2) kommer fra Region Syddanmark og bor i regionen efter at have boet i andre regioner, (3) kommer fra Region Syddanmark og bor udenfor regionen, og (4) kommer fra andre regioner, men bor i Region Syddanmark. Til gengæld ses væsentlige indtægtsforskelle. Hos lønmodtagere fra Region Syddanmark er det et generelt træk, at de, der i 2005 bor udenfor regionen tjener mest, herefter kommer de, der har boet udenfor regionen, men nu atter bor i Syddanmark. Laveste indtægt har de, der hele tiden har boet i Region Syddanmark. Region Syddanmark 11.4 Strategi & Analyse

11 Lønmodtagere, der kommer fra andre regioner, men bor i Region Syddanmark tjener for de flestes vedkommende mindre eller det samme som lønmodtagerne fra Syddanmark. Undtagelsen er her lønmodtagere med lange videregående uddannelser hos denne gruppe tjener de udefrakommende mest af alle Delkonklusion Ser vi på de unge, der afslutter en 9. klasse i 1991, finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland taber Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - især ved fraflytning til anden region - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - især ved tilflytning fra anden region - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark. Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flytter og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. De fire gruppers forskellige uddannelsesniveau smitter ikke af på arbejdsmarkedstilknytningen, men derimod - som ventet - på indkomstniveauet Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Uddannelsesniveauet er blevet koblet med den geografiske mobilitet gennem en særkørsel af Danmarks Statistik. Her er de elever, der forlod 9. klasse i og blevet fulgt mht. bopæl og uddannelsesniveau i hvert af de følgende 15 år, dvs. frem til og At der er valgt en periode på 15 år skyldes, at godt 90% da har færdiggjort deres uddannelsesforløb. Andelen, der ender med at få en lang videregående uddannelse er dog en smule undervurderet. Dette belyses ved for de ældre årgange at se på bopæl og uddannelsesniveau både 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? I dette afsnit sammenligner vi først situationen på regionsniveau og derefter mellem kommunerne i regionen. Regionerne På regionsniveau er der en stor andel af de unge, der aldrig har forladt deres hjemregion i løbet af de første 15 år efter de forlod 9. klasse i grundskolen (årgang ) de stationære, jvf. tabel I Region Hovedstaden gælder det for knap 3 ud af 4, mens det i de tre vestdanske regionen er godt halvdelen. Region Syddanmark 11.5 Strategi & Analyse

12 Tabel Unges flytten fra og tilbage til deres hjemregion. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere I alt - pct. - abs Hovedstaden Drenge Piger I alt Sjælland Drenge Piger I alt Syddanmark Drenge Piger I alt Midtjylland Drenge Piger I alt Nordjylland Drenge Piger I alt Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Stationære: Unge, der boede i den pågældende region i startåret samt alle følgende 15 år. Tilbageflyttere: Unge, der boede i regionen i startåret samt 15 år senere, men som i den mellemliggende periode, har boet uden for regionen. Fraflyttere: Unge, der boede i regionen i startåret, men som bor i en anden region 15 år senere. Andelen, der flytter væk, men som senere kommer tilbage, tilbageflytterne, er meget ens i alle regionerne (15-20%), hvilket betyder, at andelen af fraflyttere, dvs. dem, der 15 år efter afgangen ikke mere er bosat i samme region som hvor de tog 9. klasse, er stor i de tre vestdanske regioner (24-31%) og meget lille i Hovedstaden (11%). Disse regionale forskelle kan bl.a. være udtryk for forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i regionerne. Sammenligner vi dernæst drengene og pigerne, ser vi, at mobiliteten er højere blandt pigerne end blandt drengene. En relativ større andel af drengene forbliver således i regionen i hele perioden (4-7 procentpoint i de tre vestdanske regioner). Til gengæld er der en lidt højere andel af pigerne, der senere vender tilbage (2-3 procentpoint i de tre vestdanske regioner), men også en lidt større andel, der ikke vender tilbage (2-4 procentpoint i de tre vestdanske regioner). Sammenlignet med Region Midtjylland er Region Syddanmark karakteriseret af at have færre stationære og tilbageflyttere og dermed flere fraflyttere. Det gælder både piger og drenge. Der er således en nettofraflytning i løbet af de 15 år, der er større end i Region Midtjylland og især Region Hovedstaden. Uddannelsesniveauet blandt de unge er forskelligt mellem Hovedstaden og de vestdanske regioner. Først og fremmest er der i de vestdanske regioner - sammenlignet med Hovedstaden - relativt flere, der tager en erhvervsfaglig uddannelse og til gengæld relativt færre, der ikke får en uddannelse, jvf. fig Region Syddanmark 11.6 Strategi & Analyse

13 Fig Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Da der som nævnt er betydelige flytninger mellem regionerne, er det opnåede uddannelsesniveau blandt de unge fra en region således ikke automatisk et udtryk for uddannelsesniveauet i regionen 15 år efter. Ser vi på uddannelsesniveauet inden for ovennævnte tre mobilitetsgrupper, finder vi for det første, at uden for Hovedstaden er det overordnede mønster det samme, dvs. de stationære har det laveste uddannelsesniveau (flest uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og færrest med en videregående uddannelse), fraflytterne har det højeste uddannelsesniveau (flest med en videregående uddannelse og færrest uden en erhvervskompetencegivende uddannelse), og de tilbagevendte ligger imellem de to grupper, jvf. fig Sammenligner vi drenge og piger inden for hver af de tre grupper, ser vi, at pigerne i alle grupperne har det højeste uddannelsesniveau, dvs. at blandt de stationære er der alligevel flere piger end drenge, der har fået en videregående uddannelse og lidt færre piger end drenge, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, jvf. fig At der sker en fraflytning af unge med høje uddannelser, behøver imidlertid ikke at være negativt for regionen, hvis det bliver modsvaret af en tilsvarende tilflytning. Men som vi ser i fig. 8.2 og 8.3, er tilflytternes uddannelsesniveau i de fire regioner uden for Hovedstaden lavere end fraflytternes. Hovedstaden er således et spejlbillede af de øvrige regioner. Et særligt aspekt er her, at der absolut set er en nettofraflytning af de betragtede årgange, idet knap flytter fra Region Syddanmark og bliver kun erstattet af knap personer. Det svarer forholdsmæssigt til situationen i Nordjylland og på Sjælland. I Midtjylland er der næsten balance, men der i Hovestaden er 5 gange så mange tilflyttere som fraflyttere. Region Syddanmark 11.7 Strategi & Analyse

14 Fig Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen, fordelt på mobilitetsgruppe. Årgang Pct. Region Syddanmark Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Region Syddanmark 11.8 Strategi & Analyse

15 Fig. 11.3a. Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Fig. 11.3b. Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Delkonklusion vedr. mobiliteten i regionerne På trods af at mange unge fra Region Syddanmark får en uddannelse, oplever regionen alligevel et uddannelsesdræn, fordi dem, der forlader regionen samtidig er de bedst uddannede, og fordi de ikke blive erstattet af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Endvidere er pigerne både mere mobile end drengene, og de opnår i alle et højere uddannelsesniveau end drengene uanset mobilitetsgraden. Region Syddanmark 11.9 Strategi & Analyse

16 Kommunerne i Region Syddanmark Ser vi dernæst på de unge, der ved afgangen af grundskolen boede i en given kommune, kan vi følge dem lidt mere detaljeret, idet vi kan se på det opnåede uddannelsesniveau afhængig af hvor langt man flytter hen, da vi her skelner mellem om de flytter til/fra en anden kommune i hjemregionen eller helt uden for regionen. Der er tegn på en sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser i kommunerne og andelen, der ikke har været væk fra kommunen, jvf. bilag 24. Vi finder således den største andel stationære i Odense (41%), Esbjerg (39%), Fredericia (35%), Kolding (30%), Sønderborg (31%), Haderslev (27%) og Vejle (27%) kommuner. De laveste andele findes på Ærø (7%), Fanø (8%), Kerteminde (13%) og Faaborg-Midtfyn (15%) kommuner. De der har været væk, men er flyttet tilbage, har især været flyttet til en anden kommune i regionen, når vi ser på Fyn (11-14% undtagen Odense (6%) og Svendborg (6%) kommuner samt økommunerne), i Sønderjylland (11% undtagen Sønderborg Kommune (8%)) og i Vejen Kommune. Fraflytterne flytter oftere til en anden kommune i regionen, hvis man kommer fra Fyn (undtagen Odense og Svendborg kommuner). I Trekantområdet, i Sønderjylland (undtagen Tønder Kommune) og i Esbjerg samt Varde kommuner flytter man derimod oftere helt ud af regionen end til en anden kommune i regionen. Andelen af fraflyttere er generelt høj på Fyn (ca. 2/3 bortset fra Odense - 42%, Nyborg - 56% og Ærø - 73%) og gennemgående lavere i Sydjylland. Vi bemærker igen, at i stort set alle kommunerne er pigerne mere mobile end drengene (færre stationære og flere fraflyttere). Overordnet set finder vi på kommuneniveau nogenlunde samme resultat som på regionsniveau, jvf. bilag 25, idet de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau og de stationære det laveste uddannelsesniveau. Tilflytterne har et uddannelsesniveau, som ofte svarer til de tilbagevendte, dvs. tilflytternes uddannelsesniveau er lavere end de fraflyttedes. En væsentlig undtagelse er Odense Kommune, hvor der dels er mange stationære og dels har de et relativt højt uddannelsesniveau. Dette må tilskrives de særligt gode uddannelsesmuligheder i Odense. Endelig kan vi se mere detaljeret på de enkelte grupper og skelne mellem hvor langt de tilbagevendte har været væk (anden kommune i regionen eller uden for regionen), de fraflyttede er flyttet væk (til anden kommune i regionen eller helt uden for regionen) og de tilflyttede (fra anden kommune i regionen eller fra en kommune uden for regionen). Vi finder da, at jo kortere der er flyttet, jo lavere er uddannelsesniveauet. Delkonklusion vedr. kommunerne i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet blandt de unge fra kommunerne og regionen er lavest for dem, der bliver i kommunen (regionen) eller som kommer tilbage. De fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau, og dette bliver der ikke kompenseret for at tilflytterne, som har et lavere uddannelsesniveau end fraflytter. Generelt oplever kommunerne og regionen således et uddannelsesdræn. Disse hovedtræk gælder for stort set alle kommunerne, men med Odense som undtagelse, idet der her er et højere uddannelsesniveau blandt tilflytterne (der kan være kommet til Odense for at studere og er blevet hængende) end blandt fraflytterne. Endvidere har de stationære et relativt højt uddannelsesniveau i Odense. Region Syddanmark Strategi & Analyse

17 Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Vi ser først på en evt. forskel i den uddannelsesmæssige mobilitet mellem de unge fra hhv og Dernæst ser vi på, om der har været en udvikling fra det 15. til det 20. år efter afgangen fra grundskolen for årgang Tabel De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Region Syddanmark. Pct Alle fra RSD Heraf Tilflyttere Alle i RSD 15 år efter afgangen fra grundskolen Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Lang videregående udd I alt - pct abs Andel Alle fra RSD Heraf Tilflyttere Alle i RSD 15 år efter afgangen fra grundskolen Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Lang videregående udd I alt - pct abs Andel Alle fra RSD Heraf Tilflyttere Alle i RSD 20 år efter afgangen fra grundskolen Stationære Tilbageflyttere Fraflyttere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående udd Mellemlang videregående udd Lang videregående udd I alt - pct abs Andel Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Er der forskel i den uddannelsesmæssige mobilitet mellem to årgange? Region Syddanmark Strategi & Analyse

18 Hovedindtrykket ved at sammenligne uddannelsessituationer 15 år efter afgangen fra grundskolen for hhv og årgangene er, at uddannelsesniveauet for de unge fra regionen er steget (dog mindre entydigt blandt tilbageflytterne), jvf. tabel Det betyder fortsat, at det i begge situationer, er de fraflyttede, der opnår det højeste uddannelsesniveau, og de stationære, der opnår det laveste uddannelsesniveau. Tilflytternes uddannelsesniveau er faldet, hvilket betyder en forøgelse af det uddannelsesmæssige dræn fra årgangene til årgangene. Er der ændringer fra 15 år til 20 år efter afgangen fra grundskolen? Fra det 15. til 20. år efter grundskolen sker der fortsat flytninger. Antallet af fraflyttere falder lidt, dvs. der alt andet lige bliver flere tilbageflyttere, men omvendt falder antallet af stationære, dvs. der kan blive flere tilbage- og fraflyttere. I den konkrete situation er antallet af stationære faldet med ca. 550 personer, mens antallet af tilbageflyttere er steget, hvilket både kan skyldes, at nogle af de stationære er flyttet væk fra regionen, men kommet tilbage igen, og at nogle af fraflyttere (15 år efter) er vendt tilbage (mellem 15 og 20 år efter) Delkonklusion: Generelt ser vi også et stigende uddannelsesniveau, idet der groft sagt bliver færre med kun grundskole som højeste uddannelse, og flere med en videregående uddannelse. Blandt fraflytterne kan det formentligt skyldes, at mange, der 15 år efter havde opnået en gymnasial uddannelse, var i gang med en videregående uddannelse, som de så får afsluttet i løbet af de næste 5 år. Men fortsat finder vi, at de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau, og de stationære opnår det laveste uddannelsesniveau. Endvidere har tilflytterne lavere uddannelsesniveau end fraflytterne og endog i stigende grad Hvor længe er tilbageflytterne borte fra deres region? Over halvdelen af tilbageflytterne har kun været borte fra regionen i 1-3 år, jvf. fig Hertil kommer over 1/5, der har været borte i 4-6 år, jvf. fig Det er således 1/4, der er vendt tilbage efter mere end 6 års fravær fra regionen, hvilket typisk er den mindste tid, det tager at gennemføre en lang videregående uddannelse. I såvel Nordjylland, Midtjylland og især Hovedstaden vender de unge hurtigere hjem end i Region Syddanmark. Generelt finder vi i de 4 regioner uden for Hovedstaden, at de unge, der ikke får en uddannelse, en kort mellemlang videregående uddannelse eller især en erhvervsfaglig uddannelse vender hurtigst tilbage til deres region. Unge, der har fået en mellemlang videregående uddannelse, en gymnasial uddannelse eller en lang videregående uddannelse vender senere tilbage. At der er en relativ stor andel, der er væk, men flytter tilbage, med en gymnasial uddannelse, kan skyldes, at de er rejst væk for at få en videregående uddannelse, men ikke har fået den. Region Syddanmark Strategi & Analyse

19 Fig Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Fig Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel. Region Syddanmark Strategi & Analyse

20 I Region Syddanmark er det således de unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der har været kortest tid væk fra regionen, mens længden vokser fra KVU til LVU, jvf. figur I Region Syddanmark er det karakteristisk, at personer med en MVU og KVU har tilbragt markant kortere tid uden for regionen end dem, der har opnået en lang videregående uddannelse - også sammenlignet med både Midt- og Nordjylland. Det kan bl.a. skyldes, dels at det store udbud af korte og mellemlange videregående uddannelser i regionen sjældnere gør det nødvendigt at flytte for regionen for at få sin uddannelse, og dels at syddanskerne generelt relativt oftere tager en kort eller mellemlang videregående uddannelse end en lang videregående uddannelse.. Ser vi nøjere på dem, der har fået en lang videregående uddannelse, har hver fjerde været borte fra Region Syddanmark i 10 år eller mere, og hver fjerde har været borte i 7-9 år, jvf. fig Det er lidt større andele end i Nordjylland og meget større end i Midtjylland. I Hovedstaden er billedet derimod markant anderledes. Her har over 70% af tilbageflytterne med en lang videregående uddannelse således kun været væk fra regionen i op til 3 år, og kun ca. 10% har været væk i over 6 år. Fig Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel Hvorfor er tilbageflytterne kommet tilbage? Tilbageflytternes motiver til at flytte tilbage er belyst i undersøgelser af Region Syddanmark (2014b og 2014c). De væsentligste motiver var - vil gerne bo tættere på familie og/eller venner (næsten 9 ud af 10) - har gode minder eller stærk tilknytning til området (3 ud af 4) - gav andre muligheder for valg af bolig, herunder større og billigere bolig (1 ud af 2) Det er karakteristisk, at på Fyn flytter en stor del tilbage til fraflytningskommunen, men nogle af kommunerne er det alligevel Odense, der trækker mere og Svendborg for så vidt angår Langeland og Ærø kommuner. Region Syddanmark Strategi & Analyse

21 I den anden undersøgelse i Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner vender tilbageflytterne i lidt højere grad tilbage til fraflytningskommunen, men Esbjerg trækker også her en del. I samme undersøgelser er endvidere belyst fraflytternes begrundelser for ikke at være vendt tilbage til regionen. Fraflytterne har i betydeligt omfang bosat sig i - og omkring - storbyerne. Nogle væsentlige årsager til, at de ikke er flyttet tilbage, er - har godt job, som man ikke vil forlade - har familie/venner man ikke vil flytte væk fra - vil gerne bo i bestemte omgivelser - er flyttet sammen med partner - ønsker at blive i nærheden af anden forældre - kulturlivet er kedeligt Sammenholder vi de to sæt af begrundelser, så kræver en evt. tilbageflytning, at - der er relevante jobmuligheder - man har bevaret en tæt forbindelse til området, f.eks. familie og venner - man ønsker de muligheder, der ligger uden for en storby, herunder bedre boligmuligheder og særlige omgivelser, men også at man ikke mister mulighederne ved et godt kulturliv Delkonklusion På trods af at mange unge fra Region Syddanmark får en uddannelse, oplever regionen alligevel et uddannelsesdræn, fordi dem, der forlader regionen samtidig er de bedst uddannede, og fordi de ikke blive erstattet af tilflyttere med samme uddannelsesniveau. Hertil kommer, at fraflytterne antalsmæssigt er en større gruppe end tilflytterne i de betragtede aldersgrupper. Endvidere er pigerne både mere mobile end drengene, og de opnår i alle et højere uddannelsesniveau end drengene uanset mobilitetsgraden. Disse hovedtræk gælder for stort set alle kommunerne, men med Odense som undtagelse, idet der her er et højere uddannelsesniveau blandt tilflytterne (der kan være kommet til Odense for at studere og er blevet hængende) end blandt fraflytterne. Generelt ser vi også et stigende uddannelsesniveau mellem generationerne, idet der groft sagt bliver færre med kun grundskole som højeste uddannelse, og flere med en videregående uddannelse. Blandt fraflytterne kan det formentligt skyldes, at mange, der 15 år efter havde opnået en gymnasial uddannelse, var i gang med en videregående uddannelse, som de så får afsluttet i løbet af de næste 5 år. Men fortsat finder vi, at de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau, og de stationære opnår det laveste uddannelsesniveau. Endvidere har tilflytterne lavere uddannelsesniveau end fraflytterne. Det er karakteristisk i Region Syddanmark, at det er de unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der har været kortest tid væk fra regionen, mens længden vokser fra KVU til LVU. Hvis der skal trækkes flere fraflyttere tilbage til regionen, kræver det bl.a. at - der er relevante jobmuligheder - man har bevaret en tæt forbindelse til området, f.eks. familie og venner - man ønsker de muligheder, der ligger uden for en storby, herunder bedre boligmuligheder og særlige omgivelser, men også at man ikke mister mulighederne ved et godt kulturliv. Region Syddanmark Strategi & Analyse

22 11.3. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse I afsnit 11.1 så vi bl.a., at der sker en selektering af de unge ved valg af uddannelse efter afgangen fra grundskolen pga. bl.a. forældrenes baggrund og de unges senere mobilitet. Fig Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct Almengymnasial uddannelse 100 Erhvervsgymnasial uddannelse FU LVU FU LVU 80 FU MVU FU KVU 80 FU MVU FU KVU FU Erhv.gymn. FU Erhv.gymn. 60 FU Alm.gymn. FU EUD 60 FU Alm.gymn. FU EUD 40 UU LVU UU MVU 40 UU LVU UU MVU UU KVU UU KVU 20 UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. 20 UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. UU EUD UU EUD År efter afslutning af gymnasial uddannelse År efter afslutning af gymnasial uddannelse FU LVU FU LVU 80 FU MVU FU KVU 80 FU MVU FU KVU FU Erhv.gymn. FU Erhv.gymn FU Alm.gymn. FU EUD UU LVU UU MVU UU KVU UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. UU EUD FU Alm.gymn. FU EUD UU LVU UU MVU UU KVU UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. UU EUD År efter afslutning af gymnasial uddannelse År efter afslutning af gymnasial uddannelse FU LVU FU LVU FU MVU FU KVU FU Erhv.gymn. FU Alm.gymn. FU EUD UU LVU UU MVU UU KVU UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. UU EUD FU MVU FU KVU FU Erhv.gymn. FU Alm.gymn. FU EUD UU LVU UU MVU UU KVU UU Erhv.gymn. UU Alm.gymn. UU EUD År efter afslutning af gymnasial uddannelse År efter afslutning af gymnasial uddannelse Kilde: Danmarks Statistik: Særkørsel. Region Syddanmark Strategi & Analyse

23 Hvordan forholder det sig, når vi ser på dem, der opnår en gymnasial uddannelse i regionen? I en undersøgelse er der taget udgangspunkt i de elever, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse på en institution i Syddanmark 5 i 1985, 1988, 1991, 1994, 1997, 2000, 2003), dvs. 7 årgange. For at kunne følge de unges status på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet er der udtrukket oplysninger herom efteråret efter afslutningen af den gymnasiale ungdomsuddannelse og herpå hvert tredje år. For den ældste årgang i materialet foreligger således oplysninger fra 1985, 1988, 1991, 1994, 1997, 2000 og 2003 (7 undersøgelsesår). For den næstældste årgang vil der være data fra 6 undersøgelsesår osv Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Hvis vi indregner et par fjumreår burde de unge kunne være færdige med en uddannelse ovenpå den gymnasiale uddannelse 9 år senere. Imidlertid viser det sig, at efter 9 år er ca. 25% hhv. 10% af dem, der har fået en almengymnasial hhv. erhvervsgymnasial uddannelse fortsat under uddannelse, jvf. fig Det er derfor valgt her at se på uddannelsesniveauet 12 år efter afgangen fra den gymnasiale uddannelse, dvs. uddannelsesniveauet i 1997 for 1985-årgangen osv. På den måde kan vi sammenligne de ældste 3 årgange af de udvalgte personer. Almengymnasial uddannelse Efter 12 år er ca % af dem med en almengymnasial uddannelse (Syddanmark) fortsat under uddannelse - primært MVU eller LVU, jvf. tabel Det gælder for alle tre årgange. Andelen er gennemgående højest i Fyns og Sønderjyllands amter og mindst i Ribe og Vejle amter % har ikke fået en formel uddannelse udover den gymnasiale uddannelse (og er ikke i gang med anden uddannelse). Hertil kommer 1-2%, der efterfølgende har taget en erhvervsgymnasial uddannelse, men intet herefter. Gruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er således 12-15% i de tre årgange set i hele Syddanmark under ét. For de to ældste årgange skiller Vejle Amt sig ud ved at have relativt mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Specielt i den ældste årgang er der mange som har fået en erhvervsuddannelse (EUD) efter den almengymnasiale uddannelse (16% + 1%, der er i gang med en EUD). For de efterfølgende årgange er andelen dog nede på 12-13% + 1%. Her ligger Fyns Amt gennemgående relativt højt. Andelen, der har færdiggjort en videregående uddannelse har været stigende fra 59% til 65%. Hertil kommer de 9-11%, der på opgørelsestidspunktet er i gang med en videregående uddannelse. Det er især andelen med en LVU, der har været stigende. Fyns Amt ligger relativt lavt mht. de færdiguddannede, men det kompenseres i begrænset omfang af, at der her er relativt lidt flere under fortsat videregående uddannelse. Erhvervsgymnasial uddannelse 5-6% er 12 år efter afslutningen af deres erhvervsgymnasiale uddannelse under uddannelse - især en MVU eller LVU. Det gælder for alle tre årgange. Det er markant færre end blandt personerne med en almengymnasial uddannelse. Også her er andelen gennemgående højest i Fyns og Sønderjyllands amter og mindst i Ribe og Vejle amter. 5 Da undersøgelsen er lavet før strukturreformen, dækker betegnelsen her over Fyns Amt samt Sønderjyllands, Vejle og Ribe amter. Region Syddanmark Strategi & Analyse