Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives ofte som en trebenet skammel, hvor Terrænpleje, Bestandspleje og Rovvildtbegrænsning udgør de tre ben. Denne lektion omhandler Terrænpleje 1
C.1: Biotopplanerne er en betingelse, der indgår i udsætningsforliget. Men plejetiltagene er målrettet generelle naturforbedringer. Udsætterkursus 2014 Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed for at øge antallet af udsatte fugle (7 pr. ha.) på betingelse af, at der udarbejdes en biotopplan for ejendommen. 2
Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber er under revision og forventes at træde i kraft i 2014. Biotopplaner for 2014 der er anmeldt/anmeldes efter den gamle ordning, vil være gyldige efter den eksisterende bekendtgørelse. Fremadrettet søges oplysninger om opdateringer og anmeldelsesskemaer på Naturstyrelsens hjemmeside En biotopplan har til formål at forbedre vildtets levevilkår på ejendommen og dermed sikre, at ejendommen kan bære den øgede udsætning. 3
Biotopplanerne skal på landsplan sikre et større naturindhold i landbrugsområderne og dermed forbedre levevilkårene for det planteog dyreliv, der er knyttet til landbrugsarealer. Biotopplanlægningen bygger på et pointsystem, hvor der gives point for etablering af forskellige typer af plejetiltag. For at opfylde kravene til en biotopplan skal der på ejendomsniveau udføres terrænpleje, så man kommer op på minimum 100 point i alt. 4
C.2: Biotopplantiltagene består af en række natur- og terrænplejeelementer, der primært skal udføres på de marker, som er udyrkede eller dyrkes med korn. Udsætterkursus 2014 VIGTIGT! Vær under udførelsen af biotopplanlægning og vildtpleje opmærksom på, at retningslinjer for disse kan være forskellig fra betingelser for at opretholde landbrugsstøtte på arealet. Kontroller derfor altid i det gældende reglement for landbrugsstøtteordningerne! 5
PRIMÆRE TILTAG (1-9): (Bortfalder efter 2014) De primære tiltag ligger inden for begrænsningerne i de indtil 2007 gældende braklægningsregler. De kan derfor kun udføres på brak og udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede bræmmer langs vandmiljø. 1: Spredning af udyrkede arealer i striber - fra 40 % spredt 6
Ved spredning af udyrkede arealer forstås udlægning af brak/udyrkede arealer i striber af 5-25 meters bredde samt arrondering. Arrondering forstås i den forbindelse som arealer op til 1 ha. til arrondering af hjørner og kanter i marken. Arealerne (brak/udyrkede) skal spredes mest muligt på ejendommen. Der gives point efter den procentvise andel af arealet (brak/udyrket), som er spredt. Dvs. hvis eksempelvis 65 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, tildeles der 65 point i skemaet. Der gives ikke point, hvis under 40 % af brakken/det udyrkede areal er spredt, og der kan maksimalt tildeles 70 point for dette tiltag, dvs. ved over 70 % spredning tildeles der 70 point. 1 point pr. % af spredt brak 2: Omlægning af min. 20% af udyrkede arealer (3-årig omdrift) 7
For at sikre arealer med ung udyrkede arealer omlægges min. 20 % af det udyrkede areal mindst hvert 3.år. Dvs. denne del af arealet (udyrket) indgår i en 3-årig omdrift, hvor ca. 1/3 af dette areal omlægges hvert år. 10 point 3: Isåning af vildt- og bivenlige arter min.10 % 8
Dette tiltag kræver, at der samtidig er sket omlægning. Som vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Permanente afgrøder er f.eks. elefantgræs, stauder samt træer og buske, herunder lavskov. 5 point Vigtigt omkring pointtildelingen De efterfølgende pointangivelser gælder for en standard biotopplanejendom på 100 hektar. BEMÆRK at pointtildelingen svarer forholdsvist til ejendommens størrelse d.v.s. at en ejendom på 1000 hektar skal lave 10x så mange biotopplantiltag som standardejendommen på 100 hektar. BEMÆRK OGSÅ at det officielle pointregneark fra NST selv regulerer pointtildelingen ud fra den indtastede ejendomsstørrelse. 9
4: Vildtstriber 3-6 meter i brak/udyrkede arealer Må maksimalt udgøre 10 % af arealet (brak/udyrket). Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter, jf. ovenfor under tiltag 3. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 meter. Vildtstriberne skal omlægges minimum hvert 3. år. Såfremt et større areal tilsås med vildt- og bivenlige plantearter, vil de yderste 3 meter (eller maks. 10%) under alle omstændigheder kunne medregnes under tiltag 4. 15 point pr. km. 10
5: Barjordsstriber i brak/udyrkede arealer Barjordsstriberne skal placeres i de yderste (d.v.s. tættest på det dyrkede areal) 2 meter af arealet (brak/udyrket) og være min. 1 meter og maks. 2 meter brede. Min. 50% af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret. 15 point pr. km. 11
6: Slåning af striber i brak/udyrkede arealer Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 10 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne. 10 point pr. km. 12
7: Insektvolde i brak/udyrkede arealer Insektvolde skal placeres, så der er min. 20 meter mellem voldene, og min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde skal kunne etableres med alm. landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter ved foden af volden. 20 point pr. km. 13
8: Midtmarksbrak/-udyrkede arealer Midtmarksbrak har stor randvirkning og tillægges stor værdi. Brakken/det udyrkede areal skal være min 6 meter bred, og skal placeres inde i dyrkningsfladen, således at der som gennemsnit er min. 40 meter til kanten af det dyrkede areal og mellem midtmarksbrak-arealerne, hvis der er flere sådanne arealer i samme mark. Reglen er ikke til hinder for at etablere korridorer eller sammenhæng mellem forskellige naturelementer. 50 point pr. km. 14
9: Smalle brak-/ udyrkede striber langs naturelementer Langs åbne vandløb, søer, kystlinjer, hegn, skove, diger, fortidsminder, solitære træer samt mindre arronderinger. Striberne skal være 5-10 meter brede. 15 point pr. km. 15
ALTERNATIVE TILTAG (10-23): De primære tiltag skal udføres på omdriftsarealer. De enkelte alternative tiltag kan maksimalt bidrage med 25 points pr. tiltag. 10: Vildtstriber 3-6 m 16
Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med en- eller flerårige vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må ikke isås med kulturgræsser, som f.eks. rajgræs og rødsvingel. Striberne skal være mellem 3 og 6 meter brede. Hvis der er flere vildtstriber på et areal skal mellemrummene mellem striberne være min. 10 meter. Vildtstriberne må ikke gødskes eller sprøjtes. Vildtstriberne skal omlægges min. hvert 3. år. 15 point pr. km. 11: Areal med vildt- og bivenlige isåninger 17
Tiltaget svarer til tiltag 10 vildtstriber, idet der dog ikke er krav om, at det er udlagt i striber. 15 point pr. hektar 12: Sprøjte- og gødningsfri randzoner, min. 6 m 18
Kan følge kornafgrøder. Der gives ikke point for zoner omkring græsarealer i og uden for omdrift. Må sprøjtes i september som ved omlægning af brak. 40 point pr. km. 13: Græsbræmmer som fodpose, 2 m 19
Fodpose langs hegn og beplantning. Redeskjul og overvintring af insekter. Fodposen skal være min. 2 meter bred. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at fodposen er lyseksponeret. 10 point pr. km. 14: Barjords- eller tætslåede græsstriber langs natur 1-2 m 20
14: Barjords- eller tætslåede græsstriber langs natur 1-2 m Barjords- eller tætslåede græsstriber skal udlægges langs med naturarealer, f.eks. beplantning, vildtagre, vildtstriber, skov- og naturarealer. Mindst 50 % af strækningen skal være placeret således, at striben er lyseksponeret. 15 point pr. km. 21
15: Insektvolde på dyrkede arealer Insektvolde tilsås med tuegræsser. Insektvolde må ikke sprøjtes. Der må dog anvendes selektive midler, med henblik på bekæmpelse af f.eks. kæmpebjørneklo, tidsler og flyvehavre. Min. 50 % af strækningen skal være placeret således, at insektvolden er lyseksponeret. Insektvolde skal kunne etableres med alm. landbrugsmaskiner, og fjernes igen med samme. Insektvolden skal være min. 1 meter bred ved foden af volden. 20 point pr. km. 22
16: 3 ud af tiltagene 10 og 12-15 samlet Tiltag 12: Sprøjtefri randzone Tiltag 14: Barjordsstribe Tiltag 13: Tuegræsbræmme Hvis man kombinerer mindst 3 af tiltagene 10 og 12-15, dvs. lægger dem ved siden af hinanden, gives en ekstra bonus, da den biologiske effekt af tiltagene øges ved sammenkædning af disse. 5 point pr. km. 23
17: Som 16, men midtmarksplaceret (som tiltag 8) Hvis en kombination, der udløser point efter tiltag 16, placeres i dyrkningsfladen, som beskrevet under tiltag 8 midtmarksbrak/-udyrkede arealer, gives en ekstra bonus. 50 point pr. km. 24
Østrisk fyr skoves 18: Etablering og pleje/vedligeholdelse af træ- og buskbevoksninger Rosa rugosa nedskæres Nye træ- og buskbevoksninger skal etableres med hjemmehørende træer og buske. Nye træ- og buskbevoksninger kan medregnes i biotopplanarealet med maks. 0,5 ha. pr. remise. Der skal være mindst 50 m. mellem vildtremiserne. Pleje og vedligehold af eksisterende træ- og buskbevoksninger skal bl.a. ske ved udtynding og nedskæring af ikke hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold består af min. 75 % hjemmehørende arter. Dødt og nedskåret ved efterlades i forbindelse med udtynding.beplantningen skal suppleres med en eller flere af de øvrige alternative tiltag. Disse supplerende tiltag udløser samtidig selvstændige point. 12 point pr. hektar 25
19: Etablering og pleje/vedligeholdelse af levende hegn m.m. Tiltaget gælder levende hegn, diger, markskel og andre linjeformede markopdelinger (f.eks. grøfter, veje m.v.). Elementet (hegnet, skellet m.v.) skal have en bredde på min. 2 meter med urørt, naturlig bevoksning, for at være pointgivende. Nye biotopforbedrende levende hegn skal etableres af hjemmehørende arter. Ved hegn på 3 rækker eller mere etableres åbninger i beplantningen for hver 50 m. Pleje og vedligehold skal bl.a. ske ved udtynding og fjernelse af ikke-hjemmehørende træer og buske, med henblik på, at bevoksningen senest 10 år efter etablering/opstart af pleje/vedligehold nås et niveau for hjemmehørende arter på min. 75 %. Dødt og nedskåret ved efterlades så vidt muligt i forbindelse med udtynding. Der opnås ligeledes point for vedligehold og pleje af diger, markskel og andre markopdelinger. Denne pleje foregår ved en nedskæring af uønsket opvækst i.h.t. såvel planteart som plantetæthed. Derudover skal nedennævnte supplerende tiltag udføres. Hegn, og andre linjeformede markopdelinger, skal suppleres med udlæg af en stribe af brak, barjordsstribe, insektvold eller græsbræmme. Disse tiltag udløser ekstra point. Hvor der er tale om hegn m.v. i ejendomsskel, kan der medregnes det fulde pointtal, selv om der reelt kun sker pleje/vedligehold af den ene side af hegnet. 30 point pr. km. 26
20: Slåning af græsstriber 1-6 m Ved slåning skal vegetationen holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Striberne skal være min. 1 meter brede og maks. 10 meter brede. Der skal være min. 20 meter mellem striberne. 10 point pr. km. 27
21: Genåbning af rørlagte grøfter Ved genåbning af rørlagte grøfter forstås reetablering af oprindelige vandførende kanaler m.v., således at rørene fjernes og vandet igen fritlægges. 50 point pr. km. 28
22: Etablering af søer Søer fra 600 kvadratmeter. Opfylder Skov- og Naturstyrelsens regler for tilskud til etablering af søer. Søer skal etableres i dyrkningsfladen for at give point i biotopplansammenhæng. Søer i marker skal altid forsynes med en udyrket bufferzone på mindst 10 meter mellem dyrket jord og søen. 10 point pr. sø 29
23: Etablering af skov Opfylder regler for skovrejsning, og skal opfylde kravene for at få tilskud under skovrejsningsordningerne. 5 point pr. hektar 30
C.3: Biotopplanerne skal laves, så der tages hensyn til landbrugsdriften. Men kravet er en reel natureffekt! Udsætterkursus 2014 Målet for biotopplanen bør ikke være at opnå de 100 point så nemt som muligt. Forsøg i stedet at skabe en reel naturværdi med dit valg og placering af plejetiltag. 31
Tag hensyn til landbrugsdriften ved at: 1) udnytte vanskeligt dyrkbare arealer 2) pleje og beskytte allerede eksisterende naturelementer. 3) Placere tiltag, så de ikke generer markarbejdet. Tilstræb at skabe nye forbindelseslinjer mellem ejendommens småbiotoper. Udnyt det udtagne areal maksimalt ved at udlægge biotopplanelementer i smalle striber opbygget af flere forskellige plejetiltag. 32
Husk! Målet med biotopplanlægningen er, at vi kan fremvise en natureffekt i 2017. C.4: Eksempel på en biotopplan! Udsætterkursus 2014 33
Pleje af hegn Vildtstribe Slået spor Tuegræsstribe Sprøjtefri randzone EKSEMPEL: Ejendom på 100 hektar Biotopplan opfyldes ved 1500 løbende meter af viste kombination af tiltag. Regneark til udregning af pointsum Biotopplanejendommens samlede areal i hektar, Note 1 100 Biotopplanejendommens dyrkede areal i hektar, Note 2 100 Biotopplanens basisareal på 8 % i hektar, Note 3 8 Brak/udyrkede arealer i hektar 0 Antal fugle der kan sættes ud: 700 Kode Tiltag Enhed Point Antal enheder Point Point Primære tiltag pr. enhed 1 Spredning af brak i striber (minimum 40 %) hektar 0,0 0,0 2 Omlægning af brak i 3 årig omdrift (minimum 20 %) hektar 0,0 0,0 3 Isåning af vildt- og bivenlige arter (minimum 10 %) hektar 0,0 0,0 4 Vildtstriber 3-6 meter i brak/udyrkede arealer kilometer 15 0,0 0,0 5 Barjordsstriber i brak/udyrkede arealer kilometer 15 0,0 0,0 6 Slåning af striber i brak/udyrkede arealer kilometer 10 0,0 0,0 7 Insektvolde i brak/udyrkede arealer kilometer 20 0,0 0,0 8 Midtmarksbrak/ -udyrket areal kilometer 50 0,0 0,0 9 Smalle striber med brak/udyrket areal på 5-10 m bredde kilometer 15 0,0 0,0 0,0 Alternative tiltag 10 Vildtstriber 3-6 m. kilometer 15 1,5 22,5 22,5 11 Areal med vildt- og bivenlige isåninger hektar 15 0,0 0,0 12 Sprøjte- og gødningsfrie randzoner, min. 6 meter kilometer 40 1,5 25,0 25,0 13 Græsbræmme som fodpose, 2 m. kilometer 10 1,5 15,0 15,0 14 Barjordsstriber eller tætslået græsstiber, maks. 2 m. kilometer 15 0,0 0,0 15 Insektvolde kilometer 20 0,0 0,0 16 3 ud af tiltagene 10 og 12-15 samlet kilometer 5 1,5 7,5 7,5 17 Som 16, men placeret som tiltag 8 (midtmark) kilometer 50 0,0 0,0 18 Etablering og pleje af træ- og buskbevoksninger hektar 12 0,0 0,0 19 Etablering og pleje af levende hegn m.m. kilometer 30 1,5 25,0 25,0 20 Slåning af græsstriber 1-6 m. kilometer 10 1,5 15,0 15,0 21 Genåbning af rørlagte grøfter kilometer 50 0,0 0,0 22 Etablering af søer pr. sø 10 0,0 0,0 23 Etablering af skov hektar 5 0,0 0,0 110,0 I alt point Biotopplan opfylder pointkravet 110,0 110,0 Note 1 Ejendommens samlede areal der indgår i beregningen af det tilladte antal fugle til udsætning. 2 Ejendommens støtteberettigede landbrugsareal ekslusiv permanent græs. 3 8 % af ejendommens samlede støtteberettigede landbrugsareal eksklusiv permanent græs. 4 Brak, udyrkede landbrugsarealer samt udyrkede 2 m bræmmer, der indgår i brak/udyrkede arealer eller MVJ randzoner. Det er disse arealer (biotopplan-arealet), som biotopplanen angiver biotopforbedringer for. Bemærk: Der skal opnås 100 point for at opfylde kravet til en biotopplan. Skemaet sendes sammen med anmeldelsen af biotopplanen til Skov- og Naturstyrelsen Skemaet kan downloades på www.skovognatur.dk 34
SPØRGSMÅL? Udsætterkursus 2014 35