Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016

Relaterede dokumenter
Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Biotopplaner. Biotopplaner

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Kursus for udsættere af fuglevildt

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018

Kursus for udsættere af fuglevildt

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017

Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Direkte Betalinger

Etablering og pleje af levende hegn

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord

VEJLEDNING i fældefangst

Markvildtet tilbage på marken

Danmarks Jægerforbund. Lovgrundlaget

Denne lektion omhandler Terrænpleje

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Kursus for udsættere af fuglevildt

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

HiBird Vildtafgrøder

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2

Insektvolde. Insektvolde

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Markvildtet tilbage på marken

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen i Aulum Fritidscenter

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Bekendtgørelse om vildtskader1)

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget

Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget

VEJLEDNING OM UDARBEJDELSE AF BIOTOPPLANER OG UDSÆTNING AF FASANER OG AGERHØNS

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver,

Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader

Best Practice. Fodring af hønsefugle

Bekendtgørelse om vildtskader1)

Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Kompetenceprofil. Størrelse: ha. Deraf ha. skov, ha. ager, ha. vand.

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF UDSÆTNING AF FASANER, AGERHØNS OG GRÅÆNDER

Opfølgende kortlægning af vildt og natur på Lindenborg Avlsgård Teknisk rapport

Tekst: Jens Venø Kjellerup, formand for markvildtudvalget

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Nyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr )

Kommentar gældende for Fællesskema 2019

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017

Vejledning i fældefangst

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Planteavlsdag Nyt indenfor bekæmpelsesmidler, mm v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Opskrift på flere Viber på markerne.

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Velkommen til Danmarks Jægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Bedre vilkår for vildt

Den Røde Gård NATUR- OG VILDTPLAN

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Hermed fremsendes Landbrug & Fødevarers høringssvar til vejledning om direkte arealstøtte 2016.

Referat Årsmødet 2017

Vi ændrer problemerne til opgaver

Transkript:

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø

Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder Muligheder og trusler, inspiration til terræn og bestandspleje. Tællinger og tælleresultater. Udførte og planlagte tiltag. Revidering af deltager areal. Fordeling af ansvarsområder Forventningsafstemning. Eventuelt. 2

Vildtpleje for hare 3

Vildtpleje for agerhøns Hvad er agerhønens behov? Redebiotop Insektføde Grøntføde/frøføde Soleksponerede arealer Vinterdækning

Hvad består vildtpleje af? 5

Direkte terrænpleje Det der udelukkende sættes i værk af hensyn til vildtet! For eksempel Vildtstriber Insektvolde vildtplantninger 6

Find truslerne! Forringelse af levesteder: Gødskning Der dyrkes til kanten Store marker Sprøjtemidler Effektive landbrugsmaskiner

Se mulighederne! Der er mange af dem! Holdes kortklippet gennem hele vækstsæsonen! Evt. omlægning med kløvergræsblanding! 8

Kragetræ! Fæld træet! Efterlad grenene til dækning! En god mulighed! Efterlade stub Dødsfælde! Reduceret udsæd 9

Lige ved og næsten. 10

Hvad synes I? 11

Frem med saven! 12

Hvad mangler? 13

Kvasbunker og dødt ved. Dødt ved nedbrydes af insekter, bakterier og svampe! Kvasbunker giver ynglemuligheder for flere småfugle! Skaber dækning til vildtet! Øger antallet af insekter især bier! 14

Bliv på sofaen! 15

En oplagt mulighed Fæld træer! Efterlad grenene til dækning! Omkredses af vildtstribe med naturlig fremspirring! 16

Græs & majs 17

Pleje af hegn Ved korrekt pleje skabes der.. Læ og dækning ved jorden- hvor vildtet befinder sig. Der efterlades kvasbunker og dødt ved. Mere vinterfoder til råvildt og hare. Læhegnets effekt og levetid forøges. 18

Halvfældning! Sikrer fortsat vækst og skaber mere læ. Øger fødemængden i vildtets bidhøjde 19

Topkapning! Topkapning af graner sikrer skjul og dækning! 20

Indirekte terrænpleje Handler om dine valg! & De hensyn du viser i din landbrugs og skovdrift 21

Effektive landbrugsmaskiner

23

Markvanding en potentiel trussel mod markvildtet

Afgrødefordeling Vårsæd Vintersæd Foto: Cammi Aalund Karlslund 25

Hvor er føden? 26

Forskellen er til at få øje på. 27

Masser af føde! 28

Valget er dit! 29

Sådan kan det også se ud 30

Eller sådan! 31

Wauw! 32

Hvad siger reglerne i landbrugsstøtteordningen?

Vildt- og bivenlige tiltag på arealer i omdrift Man må i hele kalenderåret etablere vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer i omdrift. Vildttiltagene skal dog overholde følgende: Maks 10 procent af markens samlede areal. Maks 10 meter bredde. Min. 10 meter mellem hvert tiltag.

Tilskudsberettigede tiltag Vildtstriber Barjordsstriber Lærkepletter Insektvolde 35

Vildtstriber er? Vildtstriber er striber i den enkelte mark, der: Er tilsået med fx en vildtblanding. På braklagte arealer må vildtstriber ikke etableres med majs i renbestand eller kornafgrøder i renbestand. Er græsspor, der holdes slået helt kort gennem hele vækstsæsonen eller Er selvsåede/vilde græsmarksplanter, som holdes urørt, og som selv sætter frø. Kilde: Vejledning om direkte arealstøtte 2016 36

Brak & MFO brak Slåningsbrak. Maks 10 procent af markens samlede areal. Maks 10 meter bredde. Min. 10 meter mellem hvert tiltag. Dog ingen majs og korn i renbestand. Vildtstriber er fritaget for slåningskravet. Kortklippede striber er tilladt. 37

Brak & MFO brak Blomsterbrak. Senest 30. april foretage mekanisk jordbehandling. Og så en blanding af frø og nektarproducerede arter. Ingen majs og korn i renbestand, eller blanding der kun består heraf. I MFO må der desuden ikke anvendes raps. Blomsterbrak er fritaget for slåningskravet. Kan kombineres med slåningsbrak (afgrødekode). 38

Bestandspleje Fodring Prædationskontrol Afskydning Pas på rotterne! 39

Sikret! 40

En pr. territorie! 41

Regulering af prædatorer 42

Hvem er synderen? 43

Hvem er synderen? 44

Regulering med fælder. Fælder skal efterses hver dag morgen og aften! Der gælder særlige regler for fælders udformning! Alle fælder skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger! 45

Krager og skader. Jagttid 1/9 til 31/1. Kan efter forudgående tilladelse reguleres fra 1/2 til 15/4 Både med skydevåben samt ved brug af fælder. Til fangst af fugle må der ikke anvendes kød og ådsler! 46

Fælder til pattedyr. Skal være overdækkede så lokkemad ikke kan ses gennem fældens overside og sider! Kan IKKE benyttes i det åbne land medmindre der er udarbejdet biotopplan på ejendommen! Undtaget er undslupne pelsdyr, som må reguleres året rundt. F.eks. mink og mårhund. Må anvendes i visse perioder, (Ræv 1/6-29/2) i en afstand af indtil 25meter fra bebyggelse og forsvarlige indhegninger (Frilandsgrise- fjerkræ- fasaner- agerhøns- andefugle.) 47

Hvor findes reglerne? Vildtskade bekendtgørelsen beskriver alle regler for regulering, samt brug af fælder. Kan findes på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Her findes også en vejledning i fældefangst. HUSK personer under 18 år må ikke udføre regulering! Jagtlejer må kun regulere, efter særlig aftale med ejer. Ejer kan ikke fraskrive sig retten til regulering. 48

Ræv. Jagttid 1/9-31/1. Må reguleres uden forudgående tilladelse. I perioden 1/2-29/2 samt hvalpe udenfor grav 1/6-31/8. Må i reguleringsperioderne skydes fra 1½ time før solopgang. Og til 1½ time efter solnedgang. Fælder må anvendes i visse perioder, i en afstand af indtil 25meter fra bebyggelse og forskellige indhegninger. 49

Vildttælling

Tællinger Hvad skal det bruges til? Bestandsopgørelse et vigtigt element i at bevare jagttid på harer og agerhøns! Lokale afskydningsplaner Vigtig viden om vildtets levesteder

Agerhønetællinger Forårstælling på takseringslinjer Vurdering af antal ynglepar Hvor opholder parrene sig i foråret Efterårstællinger Flokvurderinger Hvor mange par får kyllinger på vingerne og hvor mange pr. kuld

Haretællinger Forårstælling Vurdering af forårsbestanden 2-3 tællinger i april-maj Efterårstællinger Vurdering af ynglesucces 2-3 tællinger i septemberoktober

54

Bestandstætheder: Hare ca. 1/100 ha. Råvildt ca. 3/100 ha. Ræv ca. 4/100 ha. 55

Hvordan vil i indberette udførte tiltag? 56

57

58

Markvildtslav Fordeling af ansvarsområder. Tælleansvarlig forårstælling af agerhøns med stående hunde. Tælleansvarlige haretællinger 3-4 personer pr. område. Koordinator for pleje af hegn og beplantninger. Slåning af spor ca. hver anden uge. Etablering af vildtstriber ved fræsning eller såning. Harvning af barjordsstriber.

Forventningsafstemning. Tællingerne af vildtet bliver udført rettidigt. I skal rapportere hvilke tiltag der bliver udført. Udsætning af agerhøns er bandlyst. Ulovlig brug af fælder og lignende er uacceptabelt.

Hvad er dit udbytte? Forventningsafstemning. Bedre jagt og mere natur. Lokalt samarbejde på tværs af ejendomsskel. Gratis rådgivning om natur og vildtpleje. Samlet marknaturplan for dit lokalområde. Øget fokus- større viden.

Hvor skal vi hen i 2016? 62

Spørgsmål? Nyhedsbrev- www.markvildt.dk 63