Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013



Relaterede dokumenter
Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den august november kl

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. COWI, den 7. november kl august 2013

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Københavns Universitet. 15. august d. 1. november kl

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1. Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Agri Contact, den 21. november kl august 2013

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. Waste2Green, den 11. november kl august 2013

Center Spor 1 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen INBIOM ved Jacob Mogensen, den august oktober kl

Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august kl

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. Agrifarm, den 14. november kl august 2013

Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den august november kl.

Sara Korzen, Specialkonsulent. Spor 1 og 2. SKOV, den 18. november kl august 2013

Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Finn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Rapportering fra tematiserede workshops

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Hvad er udfordringerne?

Økonomien i biogasproduktion

Status på miljøteknologi

MUDP handlingsplan for december 2018

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Lederskab i en turbulent verden. Niels Duedahl, CEO, SE

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken

Erfaringer fra GUDP-projekt:

Aaby Advice Online Strategi, konceptet.

STRATEGI FOR MUDP

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

ERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

FREMTIDENS PRODUKTION

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk. Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004

Fødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

UVEDKOMMENDE VAND OG DET INTELLIGENTE SPILDEVANDSSYSTEM INFLOW & INFILTRATION. Hvordan griber vi dette systematisk og cost-effektivt an?

Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens

Udvikling i aktivitetsdata og emission

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

STRATEGIPLAN

Bruttoliste med input og ideer fra partnermøde fredag d. 30. august 2013

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for?

STRAWELL - STRAW APPLICATION FOR IMPROVED ANIMAL WELLFARE AND REDUCED ENVIRONMENTAL IMPACT

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Opdateret Projektbeskrivelse

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Transkript:

Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1

Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til NanoNord 2

Deltagere Fra NanoNord: CEO Ole Jensen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist Fra Miljøstyrelsen: Heidi Ravnsborg 3

Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4

Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5

Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6

Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7

Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8

Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med NanoNord NanoNord præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9

Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: NMR teknologi (Nuclear Magnetic Residence) er en nanoteknologi hvor man ved at eksponere gyllen for et kraftigt magnetfelt og radioinformation igennem en særlig NPK sensor kan måle indhold, mængde og flow i gyllen. Ammoniak kan måles helt præcist. NH3 og NH4. Pt. med måles med intervaller på 5 minutter. Teknologien har fornuftige egenskaber ift. at måle indholdet af N, P og K. Samtidig er NanoNords sensor selvkalibrerende og det er muligt at lave en kontinuerlig logging indholdet af NPK i gyllen. Sensoren måler 1000 gange i sekundet. Teknologien har mange anvendelsesområder og NanoNord har en vision om en sensor, der kan anvendes til at måle, hvor rent vand er, efter det har været igennem rensning gennem revers osmose. Hvis landmanden anvender et revers osmose system kan vandet muligvis blive så rent så det kan genanvendes i produktionen (se svar vedr. miljø og klima på næste slide). 10

Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) I dag er der store omkostninger for landbruget forbundet med at man ikke kender indholdet af NPK i gyllen. Dels fordi det kan betyde, at man gøder for lidt/for meget. Dels fordi der er store omkostninger ved at tage manuelle målinger, der sendes ind til laboratorier (eksempel fra Holland, hvor der foretages 950.000 gyllemålinger pr. år, der skal indberettes til myndigheder) Dyrevelfærd og -sundhed Teknologien har ikke direkte noget at tilbyde i forhold til dyrevelfærd. Det er en teknologi til at monitorere gyllen. Miljø og klima NanoNord har en vision om, at NPK sensoren kan kobles sammen med et Revers osmose system ved landmanden, hvor man separerer en stor del af vandet fra gyllen (ca. 75%) fra og renser det. Dette er ifølge en række studier muligt. I dag er problemet at rent vand betragtes som gylle, fordi man ikke ved, hvor rent det er. Hvis der kan produceres 100 % rent vand kan det genanvendes i produktionen, og det vil gavne miljøet at man ikke skal transportere gyllen over store afstande. 11

Svar (fortsat): Generelle spørgsmål I Spor 2 Landmanden sparer også penge til gylletanke Den tørre fraktion anvendes til designer gylle, hvor indholdet af N og P tilpasses til den konkrete mark, der gødes. Spørgsmål (fortsat): Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Selve NMR teknologien er videnskabeligt bevist. NanoNord og Århus Universitet har søgt GUDP om midler til at gennemføre et stort projekt i Foulum, hvor 30 forskellige gyller måles i 6 forskellige catguards og i forskellige laboratorier, der skal måle den samme gylle flere gange. I alt foretages 360 målinger. Vil genere tilstrækkelig statistik til at vise, at sensoren kan måle indholdet af NPK i gylle med stor pålidelighed. Målemetoden mod målemetoden. 12

Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Svar: NanoNord har praktiske erfaringer med teknologien fra shipping branchen, hvor Catfines er et problem inden for olieindustrien. Skibene sejler på Heavy fuel oil, der indeholder Catfines. Problemet er at det forurener meget ude på havene og er meget skidt for motorerne. NanoNords Catguard apparat kan holde øje med olien og analysere olien i løbet af en times tid, så man kan styre hvor meget Catfines der kommer ind i systemet. Ifølge NanoNord kan NMR teknologien bruges til rigtig mange ting, og pt. satser NanoNord på landbruget og gylle pt. med fokus på Holland, Tyskland og Danmark. 13

Spørgsmål: Generelle spørgsmål I Spor 2 Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Svar: Pt. er sensoren meget dyr (50.000 euro), men NanoNord håber at den vil komme ned i omkring 25.000 euro. Hvis man kun har en sensor betyder det, at man i en meget stor stald skal pumpe gyllen hen til sensoren og det kan blive dyrt. Men man kan fx have en sensor med forskellige samplingspunkter. Visionen er at den næste generation af sensoren er mindre og billigere, så der kan være flere sensorer rundt omkring i stalden. 14

Spørgsmål: Generelle spørgsmål II Spor 2 Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Svar: Pt. er prisen på teknologien høj. Men den bliver mere og mere konkurrencedygtig. Derudover konkurrerer den med NIR teknologien, der ikke er en direkte målemetode, men en form for ansigtsgenkendelse via et farvespekter. Problemet med NIR teknologien er at gylle ikke er homogent. Derudover ved denne teknologi ikke, hvad den måler, og den skal hele tiden kalibreres. Derfor mener NanoNord ikke, at denne teknologi er en konkurrent på sigt. Før NPK sensoren kan nå sit fulde potentiale er der behov for ændrede regler for, hvordan man håndterer spredning af gødning på landbrugsjord. (Fx ift. Til designergylle hvor indholdet af næringsstoffer tilpasses afhængig af jordforhold.) 15

Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Beskriv venligst kort sensoren Svar: NPK sensoren bygger på samme teknologi som den Catguard NanoNord har udviklet og solgt til shipping branchen ift. At måle indhold af Catfires i Heavy Fuel Oil. NPK sensoren er en mindre og billigere version, der kan måle indholdet af NPK i gylle. NMR teknologien kan måle indholdet af NPK i gyllen når denne udsættes for en unik radiofrekvens i et kraftigt koncentreret magnetfelt. Alle målinger er specifikke og præcise. Der er heller ikke behov for at rekalibrere systemet. 16

Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Hvilke krav stilles der til svineproducentens kompetenceniveau for at kunne håndtere systemet? Svar: Systemet er selvkalibrerende det er radioforbindelsesskift. Der findes ikke en ammoniaksensor, der kan måle ammoniak pålideligt og som ikke skal kalibreres af en landmand. Sensoren kan sende målingerne online til landmanden/ myndigheden om nødvendigt mv. Vedligeholdelse: Udskiftning af pumpe hver 5 år (ca. 1000 euro) 17

Specifikke spørgsmål til NanoNord, spor 2 Spørgsmål: Hvor store mængder gylle kan en sensor håndtere pr. tidsenhed? Kan den måle indholdet af N,P,K og tørstof, der leveres til f.eks. et biogasanlæg løbende? Svar: Gyllen slås i stykker så den kan komme igennem sensoren, der kan måle op til 1 liter gylle i minuttet, hvor den foretager mellem 10-1000 målinger i sekundet. Ift. Biogasanlæg, hvor problemet i dag er at man ikke ved, hvor meget gas der er i gyllen: Hvis man kobler en NPK sensor op på et biogasanlæg kan man måle dette. 18

Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 19