Godkendelse af opsamling på fordebat - Mandelvej Stae

Relaterede dokumenter
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (2. forelæggelse)

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Overby Bakke, Stae, Landområde Hals (1. forelæggelse)

Godkendelse af opsamling på fordebat. Nyt boligområde, Uggerhalnevej, Grindsted

Godkendelse af opsamling på fordebat. Boliger, Smalby, Langholt

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (2. forelæggelse)

Nr. Navn, Adresse Bemærkningens resumé Administrationens kommentarer Ændringsforslag 1 John Kristensen, Grundejerforeningen

Referat borgermøde Vipperød Bakker

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.

NOTAT. Bilag 1 - opsummering af modtagne bemærkninger

Godkendelse af opsamling på fordebat. Nyt boligområde i St. Restrup

Pernille Østergaard Lund Emne: VS: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan Vedhæftede filer: Udstykning Stae.

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse)

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Hotel Hvide Hus

Godkendelse af kommuneplantillæg og lokalplan Boliger, Bygaden 28, Hasseris (2. forelæggelse)

Svar til høring Forslag til Lokalplan 135

Godkendelse af opsamling på fordebat. Byudviklingsplan Gistrup.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Resumenotat. Holstebro Byråd

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

Resumenotat. Til: Sagsnr.: Vedr.: Holstebro Byråd P

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

Vi er bekymrede for at den nye udstykning kommer til at fylde meget i landskabet

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Gammel Gugvej, Grønlandskvarteret (1. forelæggelse)

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Frederikssund Kommune 22. august 2016 Torvet Frederikssund Att: TEAM BYGGESAG - Henrik Fomsgaard m.fl.

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

Udfordringer ved Vindinge Nord Der er stor forståelse for, at Vindinge betragtes som en eftertragtet landsby, som mange gerne vil bosætte sig i, hvorv

HVIDBOG FORUDGÅENDE HØRING TIETGENBYEN NORD

Godkendelse af Lokalplan Boliger og Erhverv, Koldsmindevej, Nibe (2. forelæggelse)

Der fremkom 39 bemærkninger i høringsperioden, herunder et skyggestudie i form af en animation/filmklip i mp4-format.

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Godkendelse af Opsamling på fordebat. Udvidelse af FC Beton i Drastrup

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Forslag til lokalplan nr. 372 for et institutionsområde ved Lupinmarken i Viborg

Lokalplan Boliger ved Baungårdsvej

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug (med miljørapport) (2. forelæggelse)

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Pernille Østergaard Lund Emne: VS: Kvittering for indsigelse eller bemærkning til lokalplan Vedhæftede filer: lokalplan.

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Det er forvaltningens vurdering, at projektet bør tilpasses den omkringliggende bebyggelse og områdets struktur, inden der udarbejdes lokalplan.

NOTAT. Borgermøde i Askov d. 7 oktober 2019 ERHVERV & BORGERSERVICE. Dato: 10. oktober 2019 Sagsnr.: 19/9070. Kontaktperson: Louise Ulderup

Vi har ingen bemærkning til lokalplan nr. 278 Erhvervsområde Hedegårdsvej.

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

DEBATHÆFTE. Anvendelse til boligområde ved Mosevænget 13 i Over Hornbæk. Fordebat i 4 uger fra 21. juni til 19. juli 2018

Wioletta Nielsen Junovej Vejen 18. maj 2015

Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj

Indsendt af: Indsigelse Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan

Lokalplan 989, Boligområde i Mårslet - Endelig

Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse)

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse)

Nymarksminde Farm Park, Vodskov. Kommuneplantillæg 5.012, Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed (2. forelæggelse).

TS Ejendomsservice v/tommy Stokholm Sendt: 5. marts :52 Til: Vedr. boliger ved smalby i Langholt.

Godkendelse af opsamling på fordebat. Ådalsbakken, Gug

Mathias Thinggård Brovall

Ved høringsfristens udløb var der indkommet ti skriftlige høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til planforslaget.

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Ammendrup udstykningen.

Kommunen har den 7. november 2016 meddelt, at planområdets afgræsning flyttes mod sydvest, så den følger afgrænsningen af det gamle rammeområde 3B10.

Udvikling af Grundet Skovby og konsekvenser for Grundet området

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Godkendelse af forslag til lokalplan for et boligområde i Frisholmparken anden etape, Them

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Resumé. Behandling af høringssvar. NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge Øst

Borgermøde Byudviklingsplan for Gistrup. 23. maj kl. 18:30 Gistrup Hal 1

I høringsperioden fra 27. juni 2018 til 04. september 2018 er der indkommet 5 høringssvar.

Sønder Tranders. Kommuneplantillæg (2. forelæggelse)

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Nyt boligområde i Smørumnedre

HØRINGSNOTAT. LOKALPLANFORSLAG NR. 445 For daginstitution på Roskildevej SAMT KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Åvangsvej, Holbæk. Dennis Granell

Forslag til lokalplan , Blandet bolig og erhverv, Yding i byzone, Yding

Som beboere på Heeringvej, tilkendegiver vi hermed vores fulde opbakning, angående høringen omkring lukning af Heeringvejen for gennemkørende trafik.

Helhedsplan for Højene Øst. Hjørrings nye bydel

Høringssvar til Lokalplan fuld ordlyd/anonymiseret. Høringssvar nr. 1. Indsigelse mod parkeringsplacering i Lokalplan 134 1

Velkommen til borgermøde i Godthåb

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

Indsigelsesnotat lokalplan 11.C33.1

Lindeparken, Ny Nørup

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Lokalplan Vestervangsparken, Asnæs, Tæt-lav boliger

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj


Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Lyngdrup, opstilling af vindmøller. Opsamling på fordebat.

Indsigelse mod lokalplan

/33093 Kommuneplan nr. 7 og lokalplan for et nyt boligområde i Glamsbjerg Øst

Transkript:

Punkt 4. Godkendelse af opsamling på fordebat - Mandelvej Stae 2017-012310 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for et område ved Mandelvej i Stae. Beslutning: Godkendt. kl. 08.30 Side 1 af 10

Sagsbeskrivelse Oversigtskort By- og Landskabsudvalget godkendte på mødet den 9. marts 2017 punkt 7 igangsætning af fordebat for nyt boligområde ved Mandelvej, Stae. Fordebatten blev afholdt i perioden 15. marts 29. marts 2017. Kommunen har modtaget 13 skriftlige henvendelser. 1. Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg 2. Simon og Dorthe Rothmann, Agernvej 5, Stae, 9310 Vodskov 3. Joan og Klaus Wehner, Mandelvej 5, Stae, 9310 Vodskov 4. Evelien Metselaar og Morten Larsen, Agernvej 12, Stae, 9310 Vodskov 5. Ole Stein, Agernvej 16, Stae, 9310 Vodskov 5a. Ole Stein, Agernvej 16, Stae, 9310 Vodskov 6. Susanne og Bjarne Thøgersen, Agernvej 14, Stae, 9310 Vodskov 7. Jan Stig Jensen, Ellevej 4, Stae, 9310 Vodskov (på vegne af Ellevej 4 og 8) 8. Jakob Iversen, Agernvej 4, Stae, 9310 Vodskov 9. Familie i Stae, Stae, 9310 Vodskov 10. Ove og Hanne Lykke, Mandelvej 2, Stae, 9310 Vodskov kl. 08.30 Side 2 af 10

11. Stae Vester Hassing Samråd v/formand Mads Peter Sørensen 12. Mads Peter Sørensen, Nøddevej 48, Stae, 9310 Vodskov Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Aalborg Stift vedrørende fjernbeskyttelseszonen for Horsens Kirke De eksisterende boligområder ved Nøddevej er placeret inden for fjernbeskyttelseszonen for Horsens Kirke i Langholt. Aalborg Kommune anmodes derfor at udvise mest muligt hensyn til kirken og at inddrage Aalborg Stift i den videre planlægning. Aalborg Stift forbeholder sig retten til at komme med yderligere bemærkninger. 2. Bemærkning fra Simon og Dorthe Rothmann vedrørende udvikling af Stae Dejligt at der er en der tør tage initiativ og risiko for at udvikle byen. En fantastisk idé. 3. Bemærkning fra Joan og Klaus Wehner vedrørende udvikling, sammenhæng, trafik og grøn kile Nærmeste naboer lige syd for områdets østligste hjørne, hvor indkørslen til området vil komme til at være. Finder udvidelsen er en god mulighed for at udvikle byen og skabe større variation i boligmassen, som er præget af Nøddevejskvarteret fra starten af 1970 erne. Spændende med grunde fra 400 m 2 til 1.500 m 2. Vigtigt at der bliver en sammenhæng mellem det eksisterende Nøddevejskvarter og det nye område. Stiforbindelser bliver derfor vigtige, ligesom det er vigtigt at skabe rum/pladser i bebyggelsen med små aktivitetsområder. Området må forventes at tiltrække børnefamilier. Derfor vigtigt at gøre det børnevenligt f.eks. ved at sikre lav fart gennem begrænsninger, smalle veje mv. Desuden opfordres til et blødt vejforløb, med så få kryds som muligt, så der ikke bliver start/stop steder på tilkørselsvejen. I forhold til den grønne kile mellem vores ejendom og tilkørselsvejen til området, ønskes tinglyst krav om et tæt minimum 2 meter højt levende hegn for at skabe en afgrænsning til vejen. Det kan ligeledes være med til at skabe en flot indkørsel til området fra Mandelvej med skrænter og træer på begge sider. De nævnte fokuspunkter er alle forhold, der skal arbejdes med i den videre planlægning for området. Det er meget væsentligt, at der arbejdes med at skabe en god sammenhæng mellem det eksisterende boligområde og det nye område. Desuden at der tages højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne f.eks. i forhold til beplantning og terræn. 4. Bemærkning fra Evelien Metselaar og Morten Larsen vedrørende modstand mod den nye udstykning Vi har købt hus op til de åbne marker på en rolig blind vej. Vi læste om byen inden vi købte hus i september 2016 og blev blandt andet forelsket i den ro der er, ligesom det faldt os i øjnene igen og igen, at der er et godt sammenhold i byen. Det var bestemt ikke en del af vores tanker, at der ville komme nye naboer i baghaven. Vi ser det ikke som noget godt at udstykke flere grunde i Stae, hvilket skyldes både personlige holdninger men også faktuelle bekymringer. Hvordan kan der udstykkes 50 nye grunde i en by der har ca. 140 boliger. Betyder de 10 ældre/singleboliger at man vil have flere ældre til byen, hvor der ingen service er. Og singleboliger hvad er formålet med disse små boliger der er snakket om børnefamilier. Vi er imod udstykningen på grund af; mistet udsigt, mistet ro og det private i haven, indsigt fra de nye huse til vores hus og have, nye veje langs begge vores skel, bekymring for vores fremtidige børn på grund af hurtigt kørende biler, salg af gamle huse vil ikke være attraktivt efter udstykning. Hvem kommer til at passe de fælles områder. Gangstien ser i dag generelt træls ud, og borgerforeningen har sagt at de ikke skal have noget med fællesområderne at gøre. kl. 08.30 Side 3 af 10

Der er tomme byggegrunde i Vester Hassing. Hvis de ikke engang kan sælges, hvordan skal det så ske i Stae? Vores hus havde stået til salg i 3 år, og flere huse i Stae har stået til salg i flere år. Virker lidt for optimistisk at udstykke 50 byggegrunde. Sammenholdet i Stae er super godt, der er masser af aktiviteter og et dejligt borgerhus, der bliver passet godt på. Hvordan bliver det med 50 nye huse? Byen splittes i to, og borgerhuset vil forfalde, da nordsiden af byen ikke kommer til at bruge det længere, da der kommer nye fællesområder her. Er ikke meget for flere fællesområder i så lille en by som Stae, da børnene nord for Halsvej så ikke længere vil komme på legepladsen ved borgerhuset. Endelig er vi bekymret for om vores hus vil kunne holde til den tunge maskinkørsel. Husene på Agernvej er bygget på bakkesand, og kan ved mange vibrationer godt give sig, og slå revner i soklen. Hvem skal betale for det? Håber vores synspunkter bliver taget med i overvejelserne om at stoppe udstykningen. Vi har mange bekymringer, og vil ikke miste vores drømmehus og vores fred og ro i dejlige Stae. I forbindelse med den videre planlægning er der fokus på dels at skabe en sammenhæng mellem de eksisterende boligområder og det nye område, og dels at tage højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det kan være i form at beplantning og/eller grønne arealer med stiforbindelser mellem det nye og det gamle område. Det kan være placering og udformning af veje og stier. I forbindelse med en planlægningen ikke bare i Stae men også i andre byer/områder vil kommunen gerne sikre en mangfoldighed i udbuddet af grunde og boliger. Et delområde med tæt/lav boliger stemmer godt overens med dette, så det ikke udelukkende er parcelhusgrunde, der åbnes mulighed for. Når der planlægges nye boligområder, stilles der krav om, at der skal etableres fælles fri- og opholdsarealer i forbindelse med området. Disse drives af den grundejerforening, der skal oprettes i området. Det kan betegnes som lokale fri- og opholdsarealer, som skal medvirke til at sikre noget kvalitet i boligområdet. Det er ikke en afløser for byens fællesområde ved borgerhuset, der fortsat må forventes at være der, hvor byen samles. Det kan altid diskuteres, hvad behovet er for nye grunde i en by. Hvilken type grunde og boligtyper, hvor mange etaper skal udstykningen deles op i osv. Den videre planlægning vil tage udgangspunkt i en samlet plan, så der sikres sammenhæng særligt i forhold til veje, stier, beplantning og grønne områder. Selve udbygningstakten er ikke noget vi fra kommunens side kan gå ind og fastsætte krav om. 5. Bemærkning fra Ole Stein vedrørende samrådet og borgerforeningens rolle samt en række grunde til at der ikke skal ske udstykning For det første forundret over at kommunen sender forslag om 46 byggegrunde i høring, når det allerede sidste år blev underkendt af Erhvervsstyrelsen, som det står i Nordjyske 18. august. For det andet undrer det at kommunen ikke har undersøgt Samrådets såkaldte opbakning, da den ikke er objektiv men personlig. Samrådet har ikke givet tilsagn til at formanden kunne tage sagen op med kommunen, men alene at Samrådet generelt bakker op om udviklingsplanen for Stae-Vester Hassing. Dette kom også til udtryk på repræsentantskabsmøde i Samrådet, hvor der var uenighed om Samrådets rolle, og flere var enige om at byens borgere skulle spørges, før evt. planer gik i gang. Det eneste borgerne i Stae er informeret om var til en oplysningsaften om udstykningen. Her ytrede samrådsformanden Samrådets opbakning og borgerforeningsformanden ytrede borgerforeningens opbakning begge uden at have hørt byens borgere. Projektet blev fremlagt som om lokalplanen allerede var vedtaget, hvorfor der ikke var nærmere diskussion om det var til gavn eller gene for byen. Tegninger over udstykningen er heller aldrig udleveret, hvilket kan undre, hvis grundejer vitterligt ønsker byen involveret. Endeligt undrer det at kommunen ikke har tjekket for inhabilitet, når samrådsformanden er medejer af et firma, der arbejder med udstykninger, og som derfor kunne have økonomisk interesse i projektet. Ved at acceptere dette siger kommunen reelt ok til at man melder sig ind i et samråd for at pleje egne interesser og ikke lokalområdet, som ellers er formålet. Disse forhold burde være nok til at kommunen sætter sagen i bero. Men for at tilsvarende planer ikke skal komme på bordet igen er her en række grunde til at der ikke skal ske udstykning op de udvalgte grunde: kl. 08.30 Side 4 af 10

- 46 nye grunde i en by med 140 grunde er på ingen måde tilpasning til byens identitet og størrelse. Tiltrækningen til Stae er netop dens størrelse. Det vil ødelægge byens fred og ro. Der vil komme langt flere biler som vil genere beboerne ud til Mandelvej. - Limen mellem den større del af byen nord for Halsvejen og den mindre del syd for er borgerhuset og dets legeplads. I planerne er der grønne legeområder til børn, så de ikke længere skal over Halsvejen. Det vil fjerne interessen for legepladsen ved borgerhuset, og dermed også interessen for fælles arrangementer ved borgerhuset. - Byen vil blive skævvredet endnu mere end den er i dag, og den sydlige del vil bestå af huse uden tilknytning til resten af byen. - Huse til salg er ofte til salg i måneder og år, hvilket ses på de 8 der er til salg. 50 nye boliger vil ikke gøre det nemmere at sælge de eksisterende. Blot afskrække folk fra en by hvor mange huse er til salg. - Tæt/lav bebyggelse på 110 m 2 er ikke attraktivt for børnefamilier, da de er for små. Det er interessant for enlige, men byen lever ikke op til et sted for ældreboliger, da der ikke er indkøbsmuligheder. Hvem skulle så have interesse i at købe boligerne. - I forhold til boligpriserne er det urealistisk at de overhovedet kan sælges i Stae. - Der er ikke godkendt nye udstykninger de sidste 40 år. Hvis Stae vitterlig var så attraktiv og efterspørgslen så stor som kommunen hævder, så ville byen for længst have udviklet sig som Vester Hassing - Kan kloaksystemet håndtere 46 nye boliger der er allerede problemer i dag. Det vil være en stor udgift for kommunen. - Stae er bygget på sandjord med risiko for sætningsskader og efterfølgende erstatningskrav. - Udviklingen bør ske i Vester Hassing, så byens funktioner og butikker understøttes. Får ikke samme effekt ved at placere grundene i Stae, da man så lige så godt kan køre til Vodskov, hvor udvalget er større. - Endelig har os der har købt hus ud til marken netop købt huset for adgangen til markerne. Ændres denne udsigt til boliger, fjernes værdien for os som ejere. En udstykning i den nordlige del af Stae vil ikke være en udvikling af byen, men en afvikling af dens harmoni, idyl og nære adgang til natur, og vil blot gøre den til en uinteressant middelstørrelses landsby, som ingen gider flytte til kun fra incl. os selv. Vi er derfor stærkt imod udstykningen. Problematikken om udlæg af byggegrunde var ikke en Stae-problematik det var generelt udlæg af nye grunde i hele kommunen. Det har der været en dialog med Erhvervsstyrelsen om, som nu er afsluttet. Samme problematik har desuden været i andre kommuner. I forhold til den lokale opbakning er det vanskeligt for kommunen at vurdere hvordan sammensætningen af samrådet er, om det repræsenterer og varetager alle og alles interesser. Indtrykket har været, at der var en interesse i at understøtte mulighederne for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. I forhold til information om projektet i lokalområdet, er det op til bygherre hvad der skal orienteres om. Det er ikke noget vi fra kommunens side blander os i. Bygherre har haft et bud på hvordan området ønskes disponeret, og det har været udgangspunkt for at tage en dialog med kommunen. Fra kommunens side har vi ikke forholdt os konkret til den ønskede disponering det vil først ske i den næste fase af planlægningen, hvor der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Her involveres de forskellige fagligheder i den konkrete planlægning. Når kommunen sætter gang i en planlægning involveres lokalområderne. Dels i forbindelse med fordebatten, som er den der aktuelt er indsendt bemærkninger til. Dels i forbindelse med lokalplanen, hvor der bliver en offentlig høring på 8 uger. Se i øvrigt besvarelse til bemærkning 4. 5a. Bemærkning fra Ole Stein vedrørende Borgerforeningens holdning til udstykning kl. 08.30 Side 5 af 10

Efter Samrådsmøde har Borgerforeningen orienteret os om, at de nu ikke har nogen holdning til udstykningen modsat tidligere på borgermødet om udstykningen, hvor man alene talte for udstykningen, da man satte lighed mellem udvikling og enhver form for udstykning. Det virker på os til at nogen har indset at opbakningen alene tilgodeså en enkelt jordejers interesser frem for flertallet af borgernes. 6. Bemærkning fra Susanne og Bjarne Thøgersen vedrørende betydning for Stae, hegn, vedligeholdelse og behovet for nye grunde Umiddelbart kunne man, ligesom der blev forsøgt fremsagt på borgermødet, fristes til at syntes at flere boliger i Stae vil være en god ting. Men faktum er at det vil have den modsatte effekt. Vi bor op til marken, hvor grundene eller vejnettet anlægges. Der er en tinglyst servitut om at der skal være tre rækker lige hegn i skel. Træerne blev fjernet for 4,5 år siden af den tidligere ejer med ordene sker der ændringer på marken bag ved jer reetablerer jeg naturligvis læhegnet igen. Nu er der planer om byggeri, og det lader ikke til at lodsejeren har i sinde at tage hensyn til dette. Nu kommer der grønne områder/legeområder lige bag vores hus med direkte udsigt til vores have. Det vil aldrig give fred og ro i haven. De eksisterende grunde er sandjord, hvor der vil være risiko for sætningsskader med de tunge køretøjer mv. I byggeperioden. Vores forsikringsselskab siger de ikke dækker sætningsskader men hvor skal regningen så sendes hen? Har svært ved at forstå behovet for byggegrunde i Stae. Flere ejendomme har været til salg gennem længere tid. Det vil være bedre at få dem solgt inden man begyndte at tale om nybyggeri. Vil nybyggeriet betyde, at det bliver sværere at komme af med vore ældre huse. Vi der ligger tæt op ad marken vil døje med støv og støjgener i byggeperioden, der kan vare flere år. Har man et bud på hvor mange grunde der allerede skulle være solgt? Det ville være bedre at rykke grundene til Vester Hassing for derved at styrke byens handelsliv. Hvem skal vedligeholde de grønne områder? Er det os lodsejere der ligger op til arealerne eller påtager Aalborg Kommune sig udgiften? 50 nye boliger vil ødelægge freden og roen. Der vil komme 50% flere biler til byen, som vil genere dem der bor ud til Halsvej, Mandelvej eller den nye vej på det udstykkede område. Tvivler meget på at folk vil betale det en grund eller et hus kommer til at koste, når de tilsvarende i nabobyerne koster mindre. Mener ikke børnefamilier ønsker små boliger på 110 m2, og ældreboliger kan ikke eksistere i Stae, da der ingen butikker er. Hvem skal så bo i boligerne? Hvis området skal holdes i live, er det afgørende vi ikke tager noget fra Vester Hassing. Stae får det ikke bedre af at blive større tværtimod. Charmen og fælleskabet forsvinder. Flere af os nær udstykningen ønsker ikke at blive boende, da vi har købt husene for fred, ro og landlig udsigt. Flere huse kommer til salg, og byen bliver endnu mindre attraktiv for ny-tilflyttere. Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning herunder at der tages højde for de eksisterende boligers kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det er hele disponeringen af området med blandt andet placeringen af grønne arealer, men det er også f.eks. beplantningsbælter i tilknytning til de eksisterende grunde. Det er der således mulighed for at fastsætte krav om i en lokalplan. I forhold til sætningsskader er det et anliggende mellem to private parter. Det er således ikke noget kommunen er indblandet i med mindre det var kommunen, der var bygherre. Se i øvrigt besvarelse til bemærkning 4 7. Bemærkning fra Jan Stig Jensen vedrørende bekymring om planerne angående nyt boligområde Vi var med til møde i borgerhuset i Stae angående planerne i november 2016. Der var stor modstand og skepsis i mod planerne på mødet, selv om manden bag planerne vil have det til at lyde som bred opbakning. Er der behov for flere boliger i Stae set i lyset af tomme byggegrunde i Vodskov, Langholt og Vester Hassing og planer om 9000 mennesker på Stigsborg Brygge? kl. 08.30 Side 6 af 10

Kan kommunen garantere kloakeringen i Stae, som er gammel og trænger til renovering. Kan kloakkerne klare den større mængde spildevand og regnvand uden at os i den lavere liggende del af Stae vil få problemer med oversvømmelse og stoppede kloakker? Vil kommunen erstatte/kompensere for skader og støj og støvgener på husene på og op til Halsvej på grund af ekstra meget tung trafik (arbejdskørsel) til de mange nye grunde der skal bebygges. Vil kommunen forbyde tunge lastbiler på Halsvej og i stedet lave en arbejdsvej fra omfartsvejen nord for området? Hvis projektet realiseres, hvad vil man så gøre for at løse problemerne med den større daglige trafikmængde og den deraf følgende støj og forurening? I Aalborg Kommunes fysiske vision 2025 er de fastsat, at kommunen gerne vil medvirke til at skabe muligheder for udstykninger mv. under forudsætning af at der er realisme i planerne og der er en lokal opbakning til det. Det har været indtrykket i dette projekt, at der også var en lokal interesse i at skabe mulighed for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. I den videre planlægning vil de forskellige problemstillinger blive undersøgt og vurderet nærmere før der foreligger nogen løsninger. Det omhandler blandt andet kloakering, trafikafvikling og miljøforhold. Umiddelbart er det ikke realistisk, at der gives tilladelse til at etablere en arbejdsvej og dermed en udkørsel til omfartsvejen. Det må forventes at trafikken skal ad Mandelvej. 8. Bemærkning fra Jakob Iversen vedrørende stier og levende hegn Ønsker at der ved udstykning bliver en sti og levende hegn gerne frugttræer - mellem de nuværende grunde på Agernvej og de nye grunde Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning herunder at der tages højde for de eksisterende boliger kvaliteter i forhold til omgivelserne. Det er hele disponeringen af området med blandt andet placeringen af grønne arealer, men det er også f.eks. beplantningsbælter i tilknytning til de eksisterende grunde. Det er der således mulighed for at fastsætte krav om i en lokalplan. 9. Bemærkning fra Familie i Stae vedrørende behovet for udstykning og den trafikale påvirkning Et afgørende ønske er vel også i kommunalt regi at forbinde Vester Hassing og Stae. Derfor undrer det at der skal bygges flere boliger i Stae. Er der efterspørgsel efter nye grunde og er det dokumenteret? Undrer sig over at der er efterspørgsel, når en del huse allerede er til salg og ikke er mulige at sælge. Ved vejadgang fra Mandelvej til det nye boligområde kører der tons tunge og hurtigkørende landbrugsmaskiner, hvilket er til gene og fare for øvrige trafikanter og specielt i et stille og roligt boligkvarter. En udstykning betyder endnu flere køretøjer. Der stilles spørgsmålstegn ved afgrænsningen af området, arealbehovet og afrundingen af byen mod nordøst. Hvor findes dokumentation for det? Det undrer at der i den foreløbige tidsplan og inden offentlig høring, er en forventning om en positiv godkendelse af planforslagene. I Aalborg Kommunes fysiske vision 2025 er de fastsat, at kommunen gerne vil medvirke til at skabe muligheder for udstykninger mv. under forudsætning af at der er realisme i planerne og der er en lokal opbakning til det. Det har været indtrykket i dette projekt, at der også var en lokal interesse i at skabe mulighed for en udvikling af området i form af et boligområde med parcelhuse og tæt/lav byggeri. Trafikafviklingen, den øgede trafikbelastning og trafiksikkerheden skal undersøges og vurderes i den videre planlægning. Herunder hvordan sammenhængen til eksisterende stiforbindelser sikres bedst muligt. kl. 08.30 Side 7 af 10

Spørgsmålene om afgrænsning, arealbehov og afgrænsning mod nordøst er fokusområder vi fra kommunens side har peget på i den videre planlægning. Det er således forhold vi mener skal have et særligt fokus i et konkret lokalplanarbejde. En foreløbig tidsplan har til formål at give et indblik i den planproces der igangsættes, hvis det politisk besluttes at der skal udarbejdes en lokalplan. Den er foreløbig netop fordi forudsætningen er, at der sker en politisk godkendelse. 10. Bemærkning fra Ove og Hanne Lykke vedrørende trafikken på Mandelvej og trafiksikkerheden Ved et nyt boligområde vil trafikken på Mandelvej forøges. Bør være fokus på, hvordan de to røde punkter (på vedlagt bilag) sikres bedst muligt. Det vi oplever i dag er dels cyklister (ofte børn) der kommer ræsende fra cykelstien ud på Mandelvej. De glemmer at stoppe. Dels cyklister der kommer fra Nøddevej og ud på Mandelvej, og blot svinger uden at tjekke trafikken fra venstre. Hver gang tænker vi gud ske lov der ikke kom en bil. I forbindelse med den videre planlægning vil betydningen af den øgede trafik trafikafvikling og trafiksikkerhed blive undersøgt og vurderet nærmere. 11. Bemærkning fra Stae Vester Hassing Samråd vedrørende opbakning til udstykningen Stae-Vester Hassing Samråd bakker op om udvikling og udvidelse af vores boligområder i vores lokalområde i forhold til den udviklingsplan, som ligger for vores område. Gennem input fra medlemmer vurderes det, at der er et fremtidigt behov for ældre-/singleboliger samt nye grunde til tilflytning af børnefamilier. Ældre der ønsker at blive boende i området har svært ved at finde egnede boliger, hvorfor de bliver boende i deres parcelhus, der bedre egner sig til børnefamilier. Ligeledes er muligheden for at købe parcelhusgrund i området begrænset, hvorved det er svært at tiltrække familier, der ønsker at etablere sig i en ny bolig. De udmeldinger vi har fået fra børnehaver og skole i området er gunstige i forhold til at kunne rumme nye familier, ligesom en udvikling vil være med til at støtte handelslivet i Vester Hassing. Samrådet lægger vægt på samspil og samhørighed mellem Stae og Vester Hassing. De to byer er tæt forbundet og beboerne i Stae udnytter de faciliteter og muligheder der er i Vester Hassing. Den nye udstykning ligger sig op ad denne holdning, da den afrunder Stae by mod Vester Hassing og dermed kan underbygge samhørigheden mellem byerne. Samrådet deltog i det informationsmøde Simon Bak Mortensen afholdte om projektet. Overordnet var der en meget positiv holdning til projektet, dog med et par modstandere, som man kunne forvente. 12. Bemærkning fra Mads Peter Sørensen vedrørende udvikling og stiforbindelser Udstykningen er yderst velkommen og tiltrængt for området. Hører ofte om interesse i at flytte til området, men at muligheden ikke foreligger i dag. Bor selv op til marken hvor den mulige udstykning kommer. Ved fra samtale med de nærmeste beboere omkring mig, at de også er positive over denne udvikling. Vigtigt at fokusere på stisystemet, så det nuværende udvides, da det kan medvirke til at skabe en sikker fremkommelighed både i området husene imellem og i forhold til stisystemet til børnenes skole og idrætshal i Vester Hassing. kl. 08.30 Side 8 af 10

Sammenhængen mellem de eksisterende boligområder og det nye område er et væsentligt fokuspunkt i den videre planlægning. Det drejer sig blandt andet om stiforbindelser, hvor der også er fokus på trafiksikkerheden i forbindelse med tilkobling til det eksisterende stisystem. kl. 08.30 Side 9 af 10

Bilag: By- og Landskabsudvalget Bemærkninger i samlet PDF kl. 08.30 Side 10 af 10