GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Relaterede dokumenter
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Næringsstoffer i vandløb

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Vurdering af resultater for kvælstof og fosfor i marine vandprøver. 1. Indledning. 2. Resume

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Nitrat retentionskortlægningen

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Betydningen af oxidationsmetode for målinger af total kvælstof og total fosfor i marine prøver

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

PFAS i laboratoriet. Hvorfor analyseres? Krav

VANDLØB 2016 NOVANA. Kemisk vandkvalitet og stoftransport AARHUS UNIVERSITET

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

Forventede kontraktværdi (ekskl. moms) i kr. Arter & Naturbeskyttelse Prioritering af spredningsveje Under afklaring Udbud.dk Q4

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Sammenfatning. Målinger

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Beskrivelse af metoder til faglig kvalitetssikring

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Validering af fosformodellen

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Teknisk anvisning for marin overvågning

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Transkript:

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 358 Offentligt GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

FORMÅL Miljøstyrelsen (MST) har anmodet DCE, Aarhus Universitet om: Analysere muligheden for at korrigere fejlbehæftede analyseresultater fra 2016 og frem til 1. kvartal 2017. Beregne den systematiske fejl. Model til korrektion/genopretning. Vurdering af effekten for de beregnede årstransporter i perioden 2010-2014. Næringsstofferne total kvælstof (TN), total fosfor (TP).

METODESAMMENLIGNINGEN En omfattende prøvetagning i perioden marts 2017 midt december 2017. Metodetest: ALS har analyseret med begge metoder både for TN og TP. Online (UV-metoden) Offline (autoklave metoden). Parallelprøvetagning: ALS og Eurofins har analyseret med offline (autoklave) metoden for en række prøvetagninger.

DATAGRUNDLAG Det er disse prøvetagninger og laboratorieanalyser der danner grundlang for de statistiske analyser. Data organiseret i MST kvalitetssikring DCE. 10 metodetest frasorteret i forbindelse med kvalitetssikringen. Antal metodetest i de forskellige typer ferskvand: Type ferskvand TN TP Vandløb 383 293 Dræn 56 49 Søer 64 87

TOTAL KVÆLSTOF (TN) - VANDLØB Gennemsnitlig relativfejl på 7%. ((offlineonline)/offline) Gennemsnitlig absolut fejl på 0,25 mg N/l. Den gennemsnitlige offline TN koncentration er 4,7 mg N/l. Den relative fejl er større for lave TN koncentrationer og mindre end 7% for høje koncentrationer. Muligt at opstille en præcis genopretningsmodel. Modellen har en prædiktionsusikkerhed (spredning på dartskiven) på 8,5%. DCE anbefaler at de genoprettede TN koncentrationer kan anvendes fremadrettet ved beregninger af kvælstoftransport og til f.eks. trendanalyser ved målestationerne i vandløb.

TN - VANDLØB Konsekvenser for stoftransporten i vandløb: For 169 kystnære vandløbsstationer (havstationer) som dækker ca. 50% af Danmarks totale areal. Beregninger af stoftransport for disse stationer viser en forskel på 7% i stoftransport. Den anden halvdel modelleres og fejlbehæftede analyseresultater har ingen betydning for modellens beregninger. Derfor vil forskellen i den samlede stofbelastning fra Danmark være mindre end de 7%.

TOTAL FOSFOR (TP) - VANDLØB For en gennemsnitlig TP koncentration er den korrigerede fejl 17% - væsentligt større end for TN. Igen er fejlen størst for de lave koncentrationer af TP og mindst for høje koncentrationer af TP I den absolutte skala er den gennemsnitlige fejl 0,013 mg P/l. Og den gennemsnitlige offline TP koncentration er 0,1 mg P/l. Genopretningsmodellen for TP er mindre præcis sammenlignet med TN og resulterer i en prædiktionsusikkerhed på 10%. DCE anbefaler at den genoprettede TP koncentrationer ikke anvendes selvstændigt, men udelukkende til beregning af årstransporter af TP for alle vandløb på national skala, samt større kystafsnit f.eks. til Vandplaner/HELCOM, mv.

TP - VANDLØB Konsekvenser for stoftransporten i vandløb for TP: For de169 kystnære vandløbsstationer (havstationer) som dækker ca. 50% af Danmarks totale areal. Beregninger af stoftransport for disse stationer viser en forskel på 13% i TP stoftransporten. Den anden halvdel modelleres og fejlbehæftede analyseresultater har ingen betydning for modellens beregninger. Derfor vil forskellen i den samlede stofbelastning fra Danmark være mindre end de 13%.

TN OG TP VANDLØB 2010-2014 Foreløbige vurderinger: Mistanke om et for lavt niveau for TN også i perioden 2010-2014. Foreløbige vurderingen tyder på at fejlen er mindre end de 7% for 2016 marts 2017 i den tidligere periode men det vil kræve metodetests fra laboratoriet at afgøre dette med sikkerhed. Metodetests er nødvendige for at kunne beregne en genopretningsmodel. For TP tyder foreløbige vurderinger at fejlen er mindre i 2010-2014 end i 2016-2017. Igen vil det kræve metodetests af vandprøver på laboratoriet for at afgøre dette med sikkerhed.

TN OG TP - DRÆNVAND Vandet i dræn indeholder langt mindre organisk N end i vandløb. Derfor er afvigelsen væsentligt mindre og i gennemsnit for TN, 1%. Det er muligt at opstille en præcis genopretningsmodel, med en usikkerhed på i størrelsesordenen 8,5%. DCE s anbefaling er at genoprettede TN koncentrationer kan anvendes selvstændigt. For TP: En stor andel af metodetestene har en offline værdi mindre end online, hvilket ikke var forventet. Årsagen hertil kan ikke afklares ud fra det foreliggende datamateriale. Det anbefales ikke at genoprette TP koncentrationer i dræn.

TN OG TP - SØER I søer udgør organisk bundet fosfor (80%) og kvælstof (90%) en stor del af året den største fraktion af TP og TN (tilsvarende de marine miljø). Forventning om en større systematisk fejl. For TN er fejlen da også 16% i gennemsnit og for organisk N 14,5% (altså meget lig de marine resultater). For TP er fejlen 15% og for organisk P (partikulært P) 9%. Genopretningsformler for TN og organisk N har en større usikkerhed på 13%. For søer også en større del metodetests hvor offline mindre end online. Generelt forventer man at fejlen i søer er stærkt afhængig af sæson og ikke mindst af søtyper og dermed afhængig af den enkelte sø. Overvågningsprogrammet for søer måler ikke alle søer hvert år. Så søer der har deltaget i metode testen er ikke nødvendigvis de søer som skal genoprettes for 2016. Så DCE kan ikke anbefale at anvende en standard korrektion yderligere analyser nødvendige.