1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for jeg gør mig ingen forestilling om, at jeg kan tale på vegne af al den forskning, der bedrives på AaUH på de blot ti minutter, som jeg har fået tildelt her. Når jeg alligevel våger at kaste mig ud i opgaven, så er det fordi jeg gerne vil dele min stolthed, og hertil min glæde over, at være en del af Aalborg Universitetshospital. Det er mit håb at talen her afspejler dette. I opdraget til talen er jeg blevet bedt om at komme med mine bud på: - Forslag til hvordan Aalborg Universitetshospital lykkedes endnu bedre i 2016 - Hvad der skal til for at disse forslag lykkes - Som et tredje punkt har jeg fået lov til at komme med mit største ønske for AAUH i 2016. Af to årsager springer jeg direkte til muligheden for at bringe mit største ønske for AAUH. Først og fremmest er det ikke hver dag man gives muligheden for eksplicit at udtrykke sit ønske for et af landets universitetshospitaler det må jeg udnytte. Dernæst vil jeg faktisk gerne at mit ønske kan blive en drivkraft i vores arbejde her på hospitalet i det nye år. Derfor vil mine svar på de to første punkter i opdraget bero på det tredje punkt; ønsket. Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1
2 - At alle patienter og pårørende på AAUH tilbydes og oplever undersøgelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering af højeste kvalitet, som er forankret i den fremmeste forskning. Lad mig gentage: som er forankret i den fremmeste forskning. Nu kan I med rette sige at dette ønske ikke kan være specifikt gældende for 2016, og ej heller, at det udelukkende er mit ønske - og nej det er det heller ikke. I Handleplanen for Aalborg Universitetshospital 2015 angives visionen, som vi alle bringer med os hver dag, men for god ordens skyld genopfrisker jeg den her sammen med jer: - Patienter og pårørende skal opleve sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum. Således har vi ét fælles mål for vores fælles professionelle praksis, som er gældende for os alle her på AAUH, og dét uanset, hvad vi bidrager med og hvor vi arbejder, om vi er portør, leder, operationssygeplejerske, frivillig, mediciner eller forsker. Ét mål som er gældende i dag, i morgen og i overmorgen. Når jeg, på trods af den lighed, alligevel vælger at udnytte mit ønske for 2016 hertil, så beror det på to ting: 1: Min forankring i forskningen på AAUH må tydeligvis afspejle sig i mit ønske, og for så vidt også i mit perspektiv på vores fælles vision. Derfor indgår forankret i den fremmeste forskning som et eksplicit element 2: Dernæst er det for mig essentielt, at der i alt hvad vi bedriver eller har et ønske eller vision om at bedrive - afspejler sig en udvikling. 2
3 Derfor fastholder jeg, at mit ønske afspejler en udvikling, fordi det netop beror på tilføjelsen: forankret i den fremmeste forskning. I sin enkelhed er forskning at gennemføre en videnskabelig undersøgelse af noget med det formål, at anvende den opnåede viden til at løse et bestemt problem. Med forskning får vi mulighed for at se noget problemet i et andet perspektiv eller redskaber til at håndtere det med. Dermed opstår der noget nyt, kort sagt, der sker en udvikling. Jeg vover på vegne af mine forskningskolleger at understrege, at vi som forskere altid har sigte på at bidrage til en positiv udvikling. Straks må jeg dog tilføje, at det ikke altid bliver resultatet, altså at forskningen bidrager til en positiv udvikling. Det er netop forskningens præmis, at vi ikke kender resultatet. Nogen vil måske samtidig indvende, at der er forskningsprojekter, hvor det direkte formål ikke er at udvikle, men at afdække, dokumentere og/eller beskrive det bestående. Selv om sigtet således ikke altid er en udvikling af det bestående, så er det dog fortsat en udvikling af en ny viden. I denne vores fælles kontekst en hospitalspraksis har forskningen alt overvejende et klinisk sigte. Sideløbende med forskningsprocesserne og heraf udviklingen af undersøgelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering i den kliniske praksis, pågår en udvikling af den kliniske praksis, idet vores fælles professionelle praksis er forankret i en kontekst af samfundsmæssige fordringer, som altid er under forandring. 3
4 Med afsæt heri vil jeg således argumentere for at mit ønske for 2016 ikke er lig med det for 2015. Når jeg ønsker at alle vores patienter oplever og tilbydes pleje og behandling af højeste kvalitet, så er det ikke tilstrækkeligt at henvise til f.eks. kræftpakkeforløb. Derimod må vores tilbud til patienter og pårørende kontinuerligt udvikles på baggrund af en dynamisk og højt kvalificeret forskning. Kort sagt så er forskning en forudsætning for at vi som et universitetshospital til stadighed kan udvikle undersøgelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering. Og forskning det bedrives på AAUH. På trods af at vi er et ungt universitetshospital, så løfter vi sammen en forskning, der er mangfoldig med en bred forankring. Vi har efter blot 3 år professorer og forskerteam inden for langt de fleste lægevidenskabelige specialer. Men ikke nok med det, vi formår også at tænke nye veje og på tværs af faggrupper og institutioner. Eksempler herpå er forskning inden for områderne smerter, sexologi og klinisk sygepleje. At vi på AAUH kan noget på forskningsområdet afspejles løbende i nyhedsbrevet: Forskningsnyt, og når et forskningsprojekt finder vej til dagspressen. Det hænder også, at den forskning som jeg selv bedriver eller forskerne i regi af FoKSy bidrager med, omtales i Forskningsnyt og i dagspressen. Hver gang det sker, bliver jeg stolt. Men hvorfor nu denne understregning af stolthed? Jo bl.a. fordi jeg igennem min egen forskning har påvist, at stolthed har at gøre med menneskelig værdighed og oplevelsen af at være en værdsat medarbejder. Helt på linje med professor i sociologi Tage Søndergaard Kristensen, der er kendt for forskning inden for arbejdsmiljø. Tage Søndergaard Kristensen peger på, at stolthed og arbejdsglæde bidrager til kvalitet i kerneopgaverne. 4
5 Samtidig understreger han at et arbejdsmiljø ikke kun er noget, vi udsættes for, men også noget, som vi er en del af. I en klinisk praksis, der udgøres af relationer til andre og her er der ikke kun tale om patienter, men i høj grad også kolleger og ledere er vi hinandens arbejdsmiljø. Sagt med andre ord, så kan stolthed smitte. Med dette in mente vil jeg vende tilbage til opdraget for talen her. Mine forslag til hvordan AAUH lykkes endnu bedre i 2016 og hvordan disse forslag skal realiseres retter sig mod at få mit ønske for AAUH indfriet, altså: - At alle patienter og pårørende på AAUH tilbydes og oplever - pleje og behandling af højeste kvalitet, som er forankret i den fremmeste forskning. Som forskere er vi alene om at igangsættere en forskningsproces. Det er imidlertid ikke en proces, der foregår i et lukket rum, snare tværtimod. Først og fremmest får vi som forskere kun tiden og midlerne til forskning, fordi vores kolleger møder patienterne, og plejer og behandler dem. Og fordi, når eller hvis tiden og midlerne prioriteres af de forskellige ledelsesniveauer. Dernæst er forskningen betinget af den kliniske praksis og har kun effekt, hvis resultaterne af den implementeres i klinisk praksis. Sagt med andre ord, så er det en forudsætning for værdifuld forskning, at den udspringer af klinisk praksis. Desuden er det vores kolleger i klinisk praksis, der er bidragsydere, når det skal afdækkes, hvilket problem, der skal begrunde forskningen. Endelig er det også kun ved fælles hjælp ved samarbejde mellem klinikere, ledere og forskere at forskningens resultater implementeres i klinisk praksis, og her bidrager til at udvikle praksis. 5
6 Når jeg eller vi som forskere, betegner forskning som min forskning, så er der ikke tale om den enkelte forskers forskning. Tværtimod er der tale om et forskningssamarbejde. Forskning forudsætter alle på AAUH det er os i fællesskab, der yder forskningen. Derfor bør vi retmæssigt betegne den forskning, der bedrives på AAUH som vores forskning noget vi sammen kan være stolte over og som vi alle bidrager til. Det er med afsæt i denne præmis, at mit forslag (jf. opdraget), fra et forskningsmæssigt perspektiv, er at vi i endnu højere end tidligere får delt min - vores som forsker stolthed over den forskning, der udgår fra AAUH, med vores kolleger overalt på AAUH. Vi må alle yde en aktiv indsats, for at forskningen bliver nærværende for alle på AAUH, således at forskningen opleves som VORES forskning noget vi alle kan være stolte af, og herigennem bidrage til højeste kvalitet i undersøgelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering. Vi har været dygtige til det gennem de seneste år, men vi kan blive endnu bedre. GODT NYTÅR. 6