Ringbanen en ny, tværgående bybane. Ringbanen



Relaterede dokumenter
Ringbanen Januar Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Oktober Ny Ellebjerg Station

Ringbanen. af Anne Pilegaard og Bent Johnsen DSB S-tog a/s

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday

Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019

Forbedring af banen på sydfyn April Forbedring af banen Odense-Svendborg

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov

Nyt Bynet i Frederiksberg Kommune

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

En letbane på tværs af København?

Banestyrelsen. Ringbanen. Miljøredegørelse

Nyt Bynet i Bispebjerg

Trafikplan / Jeppe Grønholt-Pedersen. Økonomiforvaltningen/Team Mobilitet D

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Trafik og infrastruktur

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 7A

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Høring i Lokaludvalg og Ældreråd af Flintholm Busplan

Ny Nørreport

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS

NOTAT. Automatisk S-banedrift

Bedre terminaler i. hovedstadsområdet. Trafikterminaler til bedre miljø. Sådan er projekterne bygget op. Gennemførte projekter. Kommende projekter

arbejde i Vordingborg

Nyt Bynet på Nørrebro

Metro til Sydhavn. Anlægsarbejdets faser

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 4A

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003

Nyt Bynet på Østerbro

Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Udmøntning af besparelse på Natbusser -Faktaark og kort

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Terminalforhold ved København Idékatalog. September København-Ringsted projektet

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

FØLAGER SPIDSEN VALLENSBÆK STRANDVEJ FØLAGER SPIDSEN 12. SEPTEMBER Grøntorvet. Placering af fremtidig Metro-station. Ny Ellebjerg Station

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

Infrastrukturforbedringer på S-banen - tog til tiden

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Danmarks hurtigste jernbane

Ekspresgruppens S-togs scenarier

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober S-tog til Roskilde

Punktlighed for Tog og Metro

Nyt Bynet i Brønshøj- Husum

Nyt Bynet i Tårnby Kommune

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Overraskende hurtig 1

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts Høringsnotat S-tog til Roskilde

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen

Transkript:

Ringbanen en ny, tværgående bybane Ringbanen

EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøbenhavnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyanlagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg C. F. Richsvej Flintholm Grøndal Nørrebro Fuglebakken Nørreport KB Hallen Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Ålholm Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning.

BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Hellerup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004. Hele strækningen Hellerup - Ny Ellebjerg Station får efter planen togdrift fra december 2005. DER KØRER TOG HVERT FEMTE MINUT Når hele banen er færdig, kører der tog hvert femte minut i begge retninger i myldretiden, så en køreplan bliver nærmest overflødig for passagererne. Uden for myldretiden kører toget hvert 10. minut. Med stop på alle stationer tager det kun 18 minutter at køre fra Hellerup til Ny Ellebjerg. I en overgangsperiode fra 2005 vil der køre både de nye, buttede og støjsvage S-tog og renoverede, ældre S-tog. Med Ringbanen bliver S-banen ind til hovedstaden og Københavns Hovedbanegård aflastet, fordi mange passagerer i fremtiden vil afkorte rejsetiden ved at skifte S-tog på stationerne Hellerup, Ryparken, Flintholm, Danshøj og Ny Ellebjerg. NEMT AT KOMME TIL OG FRA STATIONERNE Ringbanen får 12 stationer, nemlig de seks eksisterende og seks nye. Der er først og fremmest lagt vægt på gode omstigningsmuligheder mellem S-tog, Metro, regionaltog og busser. Gennemgående træk er også nemme adgangsforhold, mange cykelparkeringspladser, enkelhed og overskuelighed. Stationsplanerne har efter aftale mellem alle de involverede parter gennemgået ændringer, og den efterfølgende liste viser, hvorledes de eksisterende stationer og stationsområder bliver forbedret, og hvordan de nye bliver udformet. 3

FORANDRINGER PÅ DE EKSISTERENDE STATIONER Hellerup Banestyrelsen anlægger nye cykelparkeringspladser på begge sider af stationen. En del af disse bliver aflåste. Ryparken Der sker ingen ændringer ved denne station. Bispebjerg Der skal anlægges busholdepladser på begge sider af Tagensvejbroen samt et lysreguleret fodgængerfelt. Samtidig bliver vejen indsnævret, så der kun bliver én vognbane i hver retning. Der er allerede etableret afsætningsplads, kaldet Kiss and Ride. Skitse af Nørrebro Station, hvor højbanebroen er blevet totalrenoveret. Nørrebro I forbindelse med den gennemførte totalrenovering af den ca. 600 m lange højbanebro er bl. a. perronbelægning og rækværker på stationen blevet udskiftet. Der bliver anlagt nye trapper fra gadeplanet til perronerne i den ende af stationen, som vender mod Ørnevej. Fuglebakken Der sker ingen ændringer ved denne station. Grøndal Den eksisterende cykelparkeringsplads på broen over sporene bliver udvidet til begge sider. 4

SÅDAN BLIVER DE KOMMENDE STATIONER Flintholm Flintholm Station bliver et stort, kollektivt trafikknudepunkt med mulighed for omstigning mellem S-togene på Ringbanen og på Frederikssundbanen samt til Metroen til Vanløse, City og Amager. Der bliver desuden skift til en række buslinier. Banestyrelsen opfører stationen i Grøndalsparken med adgang fra en stor forplads på Grøndals Parkvej og fra Flintholm Allé samt en række stiforbindelser. Et markant arkitektonisk træk bliver et 5.000 m 2 stort glastag over de tre jernbanelinier og publikumsfaciliteterne. Taget skal hænge i fjerde sals højde i en let stålkonstruktion. Stationen vil blive Danmarks trediestørste målt i antal daglige brugere, nemlig ca. 60.000. Skitse af den kommende KB Hallen Station. KB Hallen Banestyrelsen anlægger stationen tæt ved KB Hallen på sydsiden af Peter Bangs Vej. Fra Peter Bangs Vej bliver der adgang til perronerne via trapper og elevatorer. Der bliver også trappeadgang fra sti ved KB Hallen og fra Ålstrupvej. Der bliver busstoppesteder på begge sider af Peter Bangs Vej samt et lysreguleret fodgængerfelt. Desuden anlægger Banestyrelsen både åbne og overdækkede cykelparkeringspladser. 5

6

Flintholm Station og forpladsen ved Grøndals Parkvej set nordfra. Ringbanen (nederst tv.) forløber i niveau, mens Metroen (nederst) og Frederikssundbanen (øverst) føres over på nye banebroer. Inde under det store glastag bliver der to stationsbygninger med kiosk, billetsalg, café og øvrige faciliteter for passagerer og personale. 7

Ålholm Banestyrelsen anlægger stationen på sydsiden af Roskildevej. Adgang sker fra Roskildevej via trapper og elevatorer, og den eksisterende sti under Roskildevej bliver renoveret. På Roskildevej bliver der busholdeplads på begge sider samt et lysreguleret fodgængerfelt. Der bliver både åbne og overdækkede cykelparkeringspladser. Danshøj Station bliver skiftestation mellem Ringbanen og S-banen til Høje Taastrup. Danshøj Banestyrelsen anlægger stationen på nordsiden af banedæmningen, som bærer togene mod Roskilde. Fra perronerne på Ringbanen bliver der via trapper og elevatorer adgang til en ny, midtliggende perron på S-banen til Høje Taastrup. Der bliver forpladser med cykelparkering på begge sider af stationen. Adgang sker fra gang- og cykelstiforbindelser fra Maribovej, fra Søndre Allé, fra Ansgars Allé samt fra Ole Borchs Vej via en eksisterende stiunderføring på Tschernings Allé. Stierne skal fungere som redningsveje og må ikke benyttes af biler og busser. Stibroen over Ringbanen mellem Maribovej og Søndre Allé bevares. 8

Vigerslev Banestyrelsen anlægger stationen på sydsiden af Vigerslev Allé, hvor Ringbanen føres over vejen på to adskilte jernbanebroer. Fra Vigerslev Allé bliver der via trapper og elevatorer adgang til perronerne. Der bliver busstoppesteder på begge sider af Vigerslev Allé samt et fodgængerfelt. Der bliver cykelparkering ved Vigerslev Allé på begge sider af banen. Stationen bliver bygget ved sporene til den nuværende Øresundsbane, der derfor må flytte mod syd. Af samme grund bygger Banestyrelsen to nye jernbanebroer over Vigerslev Allé til Øresundsbanen. Skitse af den kommende Vigerslev Station med Øresundsbanen som nabo. Ny Ellebjerg Ny Ellebjerg bliver Ringbanens sydlige endestation og bliver anlagt på baneterrænet øst for Gl. Køge Landevej, hvor en række jernbanelinier krydser hinanden. Skift mellem Ringbanen, Køge Bugt banen og Øresundsbanen foregår via en overdækket gangbro, som med trapper og elevatorer giver adgang til perronerne. Adgang til stationen sker nord fra på en forplads med forbindelse til Carl Jacobsens Vej, og her bliver der biladgang og busholdepladser. Syd for stationen kommer en lille forplads med gang- og cykelsti via Følager. Der bliver desuden stiforbindelser fra Strømmen og fra Ellebjergvej. Der bliver både åbne og overdækkede cykelparkeringspladser. Stationsområdet bliver forholdsvis stort, idet Øresundsbanens perroner bliver 320 m lange. 9

UNDSKYLD VI STØJER OG STØVER Det er ikke muligt at gennemføre et stort anlægsprojekt som Ringbanen uden gener for de omkringboende, og det beklager vi meget. Det drejer sig bl.a. om støj og støv, færdsel med tunge arbejdskøretøjer, anlæg af midlertidige arbejdspladser og arbejdsveje samt midlertidig omlægning af vejtrafikken. Som led i projekteringen foretager Banestyrelsen en kortlægning af de anlægsarbejder, som vi erfaringsmæssigt ved giver gener for de berørte beboere og erhvervsdrivende. Arbejderne vil blive planlagt i forhold hertil. I kontrakter med entreprenørerne stiller vi krav om, at de skal anvende støjsvagt materiel og Ringbanens stationer bliver åbne, enkle og overskuelige. Skitse. arbejdsmetoder samt i det hele taget begrænse støj-, støv- og vibrationsgener mest muligt. Vi bestræber os desuden på at begrænse anlægsarbejder i aften- og nattetimerne samt i weekender. På Flintholm, Danshøj, Vigerslev og Ny Ellebjerg stationer krydser Ringbanen andre banestrækninger. Der kan derfor i korte perioder komme ændringer i togdriften med aflysninger, midlertidige køreplaner mv. Naboer tæt på den nye bane vil af hensyn til banens køreledninger blive pålagt en eldriftservitut, som begrænser beplantning og bebyggelse, hegn og master mv. ud til banen. Servitutten bliver pålagt ved ekspropriation og udløser en beskeden erstatning bl.a. afhængig af hvor meget af beplantningen, vi kræver fjernet eller beskåret. 10

BESLUTNINGEN BLEV TAGET I 1998 Den daværende regering indgik i december 1998 en aftale med SF og Enhedslisten om at styrke den kollektive trafik, bl.a. ved anlæg af Ringbanen. I november 1999 indgik de samme parter en aftale for trafikområdet, som indebar, at Ringbanen skulle være færdig to år før, nemlig i 2005. Banestyrelsen er bygherre. Ringbaneprojektet blev i efteråret 1999 fremlagt til offentlig debat, som medførte en række ændringer af projektet. Lovgrundlage kom på plads med Folketingets vedtagelse af anlægsloven den 31. maj 2000, og det første officielle spadestik blev taget den 20. september samme år ved Flintholm Station. Perronbygningerne bliver hovedsagelig udført i glas og stål. Skitse. Banestyrelsens samarbejdsparter om udformning og økonomi er DSB, DSB S-tog a/s, Metroen ved Frederiksbergbaneselskabet I/S, Hovedstadens Udviklings Råd samt kommunerne i Gentofte, Frederiksberg og København. HVIS DU VIL VIDE MERE Banestyrelsen ønsker den bedst mulige kontakt til de borgere og brugere af banen, som bliver berørt af anlægsarbejderne. Du kan ringe til os på telefon 8234 5454 eller e-maile på adressen: ringbanen@bane.dk. Der er mulighed for at hente oplysninger om Ringbaneprojektet på Banestyrelsens hjemmeside på adressen www.banestyrelsen.dk, som løbende opdateres, og du kan blive fast e-mail abonnent på naboinformationer og trafikmeddelelser. Banestyrelsen udsender information om anlægsarbejderne til naboerne, efterhånden som arbejdet skrider frem. 11

Banestyrelsen Pakhusvej 10 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 www.banestyrelsen.dk Tilrettelæggelse: Jesper Sejl Fotos: Morten Bjarnhof. Tegninger: Søren Amsnæs Layout og kortdesign: punktum design Trykkeri: KLS Grafisk Hus Februar 2003