Bygherrerapport SOM 387-2 Rødskebølle III Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0026, Sørup matr.nr. 11n Forfatter: Søren Jensen & Maria E. Rasmussen Der rømmes muld af på udgravningen Rødskebølle III. Foto: Søren Jensen. Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 82 2011
SOM 387-2 Rødskebølle III Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt, sted.nr 09.05.13, KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0026, Sørup matr.nr. 11n Bygherrerapport for udgravning af flintgenstande fra jæger- og bondestenalder, affaldsgruber fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder samt bebyggelse fra tidlig middelalder, udført af Søren Jensen m.fl. i perioderne 26. maj til 8. juni 2010 og 8. november 2010 til 28. februar 2011 for Svendborg Museum. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Konklusion og perspektivering... 7 Undersøgelsens baggrund... 7 Topografi, terræn og undergrund... 7 Andre fortidsminder i området... 8 Administrative data... 8 Udgravningsmetode... 9 Dataliste... 10 Litteraturliste... 11 Tidstavle... 12
Fig. 1: Kort over undersøgelsens beliggenhed. Udgravningen er markeret med en blå stjerne. Resumé I maj-juni 2010 og november 2010-februar 2011 blev der grundet erhvervsudstykning foretaget en arkæologisk udgravning på et område nord for Svendborg (Fig. 1). Herved registreredes fortidige spor i form af bearbejdet flint i mulden samt stolpehuller, gruber, grøfter, agerrener og kulturlag under mulden. De bearbejdede flintgenstande koncentrerer sig på de nordlige dele af arealet og viser, at der her har været aktivitet gennem det meste af stenalderen. Nogle få affaldsgruber er fra yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder. Blandt stolpehullerne kunne udskilles seks huse fra tidlig middelalder, der udgør en gårdsenhed i en landsby, hvoraf en del undersøgtes i 2006. Flintgenstande fra stenalderen Vi vidste, at der fandtes bearbejdede flintstykker i mulden indenfor det udgravningsindstillede areal, og derfor blev der under muldafrømningen ledt grundigere efter bearbejdet flint end normalt (se Udgravningsmetode ). De bearbejdede flintstykker var ikke jævnt fordelt over hele udgravningens areal: Stykkerne er generelt koncentreret i de lavt liggende områder mod nordøst og nordvest, hvorimod der ikke findes særligt mange stykker på det højest lig- Undersøgelsens resultater Udgravningen dækker et areal på 8.689 kvadratmeter. Der registreredes i alt 789 anlæg; det drejer sig om 342 stolpehuller, 136 gruber, 24 grøfter, 14 agerrener, to kulturlag, fire naturfænomener, tre hjulspor samt 264 udgravningsfelter (maskintræk) (Fig. 2). Fig. 2: Oversigt over det undersøgte areal på lokaliteten Rødskebølle III. 3
Fig. 4: Flintøkse (såkaldt skiveøkse) fra jægerstenalderens Maglemosekultur (9000-6800 f.kr.). Foto: Villy Nielsen. det undersøgte areals nordlige dele. Flere af pladsens økser er fundet i umiddelbar nærhed af tilnærmelsesvis hesteskoformede grøftanlæg en skiveøkse fandtes endog i fladen af et sådant anlæg. Måske er der tale om en slags hyttefundamenter. Fig. 3: Oversigt over bearbejdede flintstykker fundet i mulden. Hvert flintstykke er markeret med en stjerne. gende område mod øst, på midten af feltet eller i det lavt liggende sydøstlige område (Fig. 3). De fleste bearbejdede flintstykker er affald fra flinthugning, men der er også fundet redskaber i form af økser, skrabere, bor og knive. Mange stykker er ukarakteristiske og kan ikke tidsfæstes præcist indenfor den lange periode af Danmarks oldtid, hvor man lavede redskaber af flint (fra jægerstenalder til bronzealder). Blandt eksemplerne på stykker, der kan tidsfæstes nogenlunde præcist er dog en såkaldt skiveøkse fra jægerstenalderens Maglemosekultur (9000-6800 f.kr.) (Fig. 4), et forarbejde til en pilespids fra jægerstenalderens Maglemose- eller Kongemosekultur, en såkaldt skivekniv og et stykke af en sleben flintøkse fra bondestenalderens mellemneolitiske tid (3200-2800 f.kr.) samt et stykke af en flintdolk fra bondestenalderens sen-neolitiske tid (2300-1700 f.kr.). Flintstykkerne viser således, at der har været aktivitet på stedet igennem det meste af stenalderen, og at denne aktivitet primært er foregået på Affaldsgruber fra bronze- og jernalder I en affaldsgrube på den vestlige del af udgravningsfeltet er der fundet lerkarskår fra yngre bronzealder (1100-500 f.kr.). I to andre affaldsgruber omkring midten af udgravningsfeltet er der fundet lerkarskår fra første halvdel af den førromerske jernalder (500-200 f.kr.) (Fig. 5). Der er dog ikke fundet huse fra disse perioder på stedet. Fig. 5: Lerkarskår fra den ældre førromerske jernalder (500-200 f.kr.), fundet i en affaldsgrube. Foto: Villy Nielsen. 4
Fig. 6: Husene K1-K6 på den sydøstlige del af udgravningsfeltet. Tidlig middelalder (1100-1200-tallet). Fig. 7: Lerkarskår fra tidlig middelalder, fundet i et stolpehul hørende til huset K5. Skårene er dekoreret med både rhombe- og buemønstre, hvilket er usædvanligt. Foto: Villy Nielsen. En gård fra den tidlige middelalder På den sydøstlige del af udgravningsfeltet er der fundet spor af i alt seks huse (K1, K2, K3, K4, K5, K6), som alle er af en type, der kan tidsfæstes til middelalderen (Fig. 6). Middelalderens huse adskiller sig fra forhistoriske huse ved at taget alene bæres af væggen (såkaldte enskibede huse). Byggestilen medfører, at husenes grundplan kan få et noget asymmetrisk udseende. Men dette skyldes netop det faktum, at det er væggen som bærer vægten af taget, og ikke den centrale del af husets indre. Husene K2-K6 er alle øst-vest orienterede enskibede huse, som måler fra 10 til 22 meter i længden; bredden på husene varierer fra 4,5 til 5 meter. Huset K1 er ligeledes øst-vest orienteret og 1-skibet, men det adskiller sig fra de resterende huse ved at have et såkaldt udskud langs halvdelen af nordlige langvæg. Udskuddet, som er en smal sidebygning langs en af husets langsider, måler 11 meter og ved dette er huset 6,7 meter bredt. I husene K2, K3, K5 og K6 er der blevet fundet keramik der daterer husene til 1100- og 1200- tallet (Fig. 7). Husene udgør formodentligt en gårdsenhed, idet der yderligere er blevet registreret toftegrøfter nord og øst for husene, samt et enkelt lille stykke grøft syd for husene (se Faktaboks). FAKTA Tofter Landsbylivet var et fælles anliggende. Man havde brugsretten til en del af jorden, men jorden blev dyrket i en fælles dyrkningsrytme. Det tætteste man kom på særeje i landsbyen var toften, som hørte til hver gård. Det var et typisk træk at gårdens bolig og økonomibygninger lå på et indhegnet område, som alene var forbeholdt gårdens retmæssige bruger. Størrelsen på toften afspejlede jordfordelingen, således at størrelsen på toften var nøglen til agrenes bredde og rækkefølge ude i bymarken. Det var vigtigt at toften var særskilt indhegnet, dels for at holde kreaturer ude og dels for at markere privatlivets fred. Inden for toften gjaldt en særlig retsbeskyttelse. Der var særligt strenge straffe for tyveri og vold, når det foregik i anden mands hus eller i det indhegnede område omkring gården. Tofteafmærkningen kunne bestå af grøfter eller hegn. 5
Fig. 8: Oversigt over de undersøgte dele af landsbyen Rødskebølle. Den vestlige del af landsbyen undersøgtes i 2006, og den østlige del af landsbyen undersøgtes i 2010-2011. Spor af marker er markeret med orange, grøfter er markeret med gråt og en grusvej er markeret med violet. Husene ligger indenfor et lille område, og de fleste kan ikke have ligget der samtidigt. Det ser ud til at i hvert fald K1 og K2 afløser hinanden, men hvilket der er ældst, er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre. Vi har dog taget jordprøver fra samtlige huse og forhåbentligt vil der i disse være noget forkullet materiale der kan bruges til Kulstof-14 dateringer. På den måde kan der forhåbentligt skabes klarhed over husenes indbyrdes alder og forhold. Udover de seks huse kan to affaldsgruber, som begge indeholdt keramik fra 1100- og 1200-tallet, knyttes til gårdsenheden. Nord for toftegrøften er der desuden fundet spor efter de marker, der har hørt til gården. Det drejer sig om seks øst-vest-gående agerrener, som ligger med cirka 10 meters mellemrum, hvilket er standardmål for højryggede agre (se Faktaboks). Agerrenerne er delt op af grøfter, på den måde at for hver 1, 2 eller 3 rener kommer der på nordsiden en grøft i renernes længderetning. Disse grøfter repræsenterer formodentligt en opdeling af agrene. FAKTA Højryggede agre Højryggede agre er spor efter en dyrkningsmåde, der har været udbredt i Danmark fra middelalderen og frem til starten af 1800-tallet. Agrene er aflange marker, der består skiftevis af en oppløjet ryg og en fordybning (en agerrene ). Der er ca. 10-20 meter mellem hver agerryg og op til en meter i højdeforskel. Agrenes længder varierer efter terrænet, men kan godt være flere hundrede meter lange. Der var mange grunde til at bønderne pløjede deres marker på denne måde. For det første blev ploven svær at vende, hvilket forklarer de lange agre. For det andet virkede renerne som dræn og afløb for vand. Agrene blev derfor altid pløjet på tværs af bakkernes højdekurver. For det tredje virkede agrene som en slags forsikringsordning. I de tørre år stod kornet fint i de fugtige rener, i de våde år var kornet på ryggen bedre. For det fjerde var landsbyens marker inddelt i et sindrigt system af vange, åse og agre der gjorde, at de højryggede agre kunne bruges til at markere ejendomsskel mellem bøndernes jord. Endvidere var en af fordelene, at man i agerryggen fik skabt et tykkere muldlag som var velegnet for dyrkning, det har været en fordel på de jorder der har haft en dårlig bonitet. 6
Konklusion og perspektivering De ældste spor efter aktivitet på stedet er en flintøkse fra jægerstenalderens Maglemosekultur (9000-6800 f.kr.). Ved nedgravning af naturgasledning blev der i 2006, cirka 200 meter nord for den aktuelle udgravning, fundet en økse fra samme tidsperiode. I det hele taget kender vi til en del pladser med flintgenstande fra Maglemosekulturen i området nord for Svendborg (Jensen 2000, Jensen 2002). Forskellige flintgenstande fra bondestenalderen (3900-1700 f.kr.) viser, at der også har været aktivitet på stedet i denne periode. Fra bondestenalderen kender vi både løst fundne flintgenstande og bopladser med spor efter huse flere steder i området fra Genbrugspladsen mod nord til Fåborgvej mod syd (Rosenberg 2010). I yngre bronzealder og begyndelsen af førromersk jernalder (1100-200 f.kr.) bliver der gravet nogle få affaldsgruber på stedet. Vi kender til mange bopladser fra disse perioder i området mellem Sørupvej og Fåborgvej, og de spredte spor på den aktuelle plads udgør vel udkanten af dette bopladsområde. I den tidlige middelalder (1100-tallet) grundlægges der en landsby på stedet. Den gård, som vi har undersøgt i denne omgang, skal ses i sammenhæng med to tidligere udgravninger (j.nr. SOM 01.358 og SOM 01.360) umiddelbart vest for årets udgravning (Fig. 8). Udgravningerne resulterede i lokaliseringen af den middelalderlige landsby Rødskebølle. Der blev fundet to tofter, hvoraf den ene har været bebygget i 1100-tallet og frem til 1600-tallet. Desuden blev der påvist et nord-syd-gående vejforløb. Formodentligt er det derfor en tredje tofte i landsbyen, som er blevet påvist ved den aktuelle udgravning. I hvert fald ligger bebyggelsen i umiddelbar forlængelse af den hidtidigt påviste. Den nye tofte må sammen med toften fra SOM 01.360 udgøre den ældste del af landsbyen, idet de begge har huse allerede i 1100-tallet. Udgravningen på Rødskebølle III har således givet os en klarere fornemmelse af den fortidige bebyggelses karakter i området nord for Svendborg. Resultaterne fra undersøgelsen især set i sammenhæng med vore tidligere undersøgelser i området giver et billede af, hvorledes man har indrettet sig fra jægerstenalderen til middelalderen, det vil sige en periode på cirka 10.000 år. Undersøgelsens baggrund I december 2007 indkaldtes Svendborg Museum til orienteringsmøde om lokalplanforslag omhandlende et område ved Heldagervej, der udlægges til erhverv og genbrugsstation. Herefter meddelte museet, at der var mulighed for arkæologiske fund på det berørte areal. I marts, juli og august 2009 foretog museet forundersøgelse og efterfølgende udgravning på genbrugsplads- og adgangsvejsarealet (SOM 263 Ny Genbrug, SOM 361 Hannelund). I marts 2010 foretoges en forundersøgelse på den del af erhvervsarealet, der ligger syd for adgangsvejen til genbrugspladsen (SOM 387 Ny Genbrug II). Herved fandtes fortidige spor primært på den sydlige del af arealet, som indstilledes til udgravning. Der udarbejdedes et budget for en arkæologisk undersøgelse, som godkendtes af Kulturarvsstyrelsen (29. marts 2010) og fremsendtes til bygherre. Bygherre godkendte budgettet (20. maj 2010), hvorefter undersøgelsen kunne påbegyndes. Topografi, terræn og undergrund Overordnet ligger udgravningsfeltet i et kuperet landskab. Feltet ligger på tværs af den østlige del af et øst-vest-gående bakkedrag. Nord for bakken falder terrænet kraftigt og ender i en (nu opfyldt) mose. Syd for bakken falder terrænet mindre kraftigt og ender i et nogenlunde jævnt plateau. Undergrunden varierer fra let sandet ler til let leret sand. Især på feltets østlige dele består den hovedsageligt af gulbrunt let sandet ler, dog med lommer af grus og sand. På feltets nordvestlige dele er undergrunden mere sandet. Muldlagets tykkelse er 20-50 cm. 7
Andre fortidsminder i området Undersøgelsen ligger i et område med temmelig mange registrerede fortidsminder (Fig. 9): Der er gjort fund fra jægerstenalderens Maglemosekultur både nord, øst og syd for pladsen. Flere steder i området er der også fundet bearbejdet flint, der dog ikke kan dateres nærmere. Syd og øst for pladsen er der undersøgt bopladser fra yngre bronzealder. Syd for pladsen er der undersøgt brandgrave fra yngre bronzealder og/ eller ældre førromersk jernalder. Både vest og syd for pladsen er der undersøgt bopladsspor fra ældre jernalder. Flere steder i området er der også fundet bopladsspor, der dog ikke kan tidsfæstes nærmere end oldtid. Endelig er der umiddelbart vest for pladsen undersøgt dele af en landsby fra middelalder og nyere tid. Det må således forventes, at man ved anlægsarbejder i området vil støde på fortidige anlæg. Administrative data Bygherre: Svendborg Kommune, Miljø & Teknik ved Erik Stoumann Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 25. marts 2010: Mailkorrespondence mellem Erik Stoumann og Søren Jensen vedrørende frigivning af bakketop. 26. marts 2010: Budget fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 29. marts 2010: Kulturarvsstyrelsen godkender budget. 6. april 2010: Budget fremsendes til bygherre. 6. april 2010: Mailkorrespondence mellem Erik Stoumann og Søren Jensen vedrørende frigivning af område nord for det udgravningsindstillede areal. 19. maj 2010: Mail fra Søren Jensen til Erik Stoumann vedrørende skriftlig godkendelse af budget og tidshorisont for undersøgelse af første etape. 20. maj 2010: Mail fra Erik Stoumann til Søren Jensen med godkendelse af budget. 10. juni 2010: Mail fra Søren Jensen til Erik Stoumann vedrørende færdiggørelse af undersøgelsens første etape og markering af det tilbageværende undersøgelsesområde. 6.-7. oktober 2010: Mailkorrespondence mellem Erik Stoumann og Søren Jensen vedrørende opstart af den resterende del af undersøgelsen. Fig. 9: Undersøgelsen (markeret med en gul stjerne) og andre fortidsminder i området. Fund fra stenalderen er markeret med røde firkanter. Fund fra bronzealderen er markeret med grønne firkanter. Fund fra jernalderen er markeret med blå firkanter. Fund, der ikke kan tidsfæstes nærmere end oldtid er markeret med sorte firkanter. Fund fra middelalderen er markeret med violette firkanter. 8
Udgravningsmetode Ved forundersøgelsen gravedes der med gravemaskine et antal N-S-orienterede søgegrøfter hen over det berørte område. Der blev foretaget flere udvidelser af søgegrøfterne indenfor det senere undersøgte areal. Ved udgravningen afrømmedes mulden ligeledes ved hjælp af gravemaskine. Da det var mest hensigtsmæssigt for bygherre at få undersøgt og frigivet bakketoppen på den vestlige del af arealet først, gennemførtes undersøgelsen i to etaper henholdsvis i foråret 2010 (vestlige tredjedel af arealet) og i vinteren 2010-2011 (øvrige del af arealet). Uheldigvis var der i tidsrummet mellem de to undersøgelsesetaper foregået forskellige former for aktivitet, delvist indenfor det indstillede areal: Dette bevirkede, at den sydøstligste del af det indstillede areal ikke kunne undersøges, da der var anlagt en cykelsti på stedet. På den østligste del af det indstillede areal samt i en 6-7 meter bred stribe på den nordlige del af det indstillede areal var forholdene præget af moderne hjulspor, der gik ned i undergrundsniveau. Forundersøgelsen havde vist, at der fandtes koncentrationer af bearbejdet flint i mulden forskellige steder indenfor udgravningens areal, hvorfor det var hensigtsmæssigt at afrømme mulden i et system, således at flintstykkernes fundsted kunne registreres forholdsvis præcist. Mulden mellem søgegrøfterne afrømmedes i 5 meter brede N-S-gående striber. Mulden rømmedes af i så tynde lag som det kunne lade sig gøre, og hver afrømmet flade blev gennemgået for fund. Eventuelle fund blev samlet ind indenfor hvert maskintræk, der blev tildelt en kombination af to bogstaver (AA, AB, AC etc.). Således kunne de fundne bearbejdede flintstykkers beliggenhed bestemmes indenfor et areal på 5 x 5 til 5 x 6 meter. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter kunne digitaliserede planer udskrives. De fleste anlæg er beskrevet i fladen. Stolpehuller, der lå i koncentrationer, samt udvalgte gruber er snittet ved hjælp af spade og graveske (Fig. 10). De snittede anlæg er beskrevet og har Fig. 10: Tværsnit af tydeligt stolpehul. Foto: Maria E. Rasmussen. fået deres tværsnit tegnet i forholdet 1:20. Der er gravet et tværsnit gennem de fleste af pladsens grøfter for at klarlægge, hvorvidt der var tale om drængrøfter eller skelgrøfter. Der er primært taget jordprøver fra stolpehuller, der så ud til at indgå i konstruktioner. Disse jordprøver vil senere blive gennemskyllet for eventuelle fund af forkullet træ og/eller korn. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget oversigtsbilleder, arbejdsbilleder og billeder af udvalgte anlægs tværsnit. Efter undersøgelsens afslutning er der taget billeder af udvalgte fund. Anlæg er nummereret fortløbende fra A187 til A718. Fund er nummereret fortløbende fra X73 til X460. Tegninger er nummereret fra T2 til T14. De lavere A-, X- og T-numre er brugt under prøvegravningen på stedet. Fotos er nummereret fortløbende C 5258-6409 og P1- P12 (udgravningsfotos) samt F8-F88 (fundfotos); de manglende numre udgøres af dubletter og fotos taget på andre gravninger. I første undersøgelsesetape vekslede vejret mellem solskin, overskyet og regn. I anden undersøgelsesetape vekslede vejret mellem overskyet, regn og sne. Sne og frost gjorde, at feltarbejdet måtte opgives i perioder (Fig. 11). 9
Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 387-2 og KUAS journalnummer 2009-7.24.02/SOM-0026. Undersøgelsen foretoges i perioden 26. maj 2010 til 28. februar 2011. Udgravningsansvarlig: Afdelingsleder, ph.d. Per O. Thomsen. Daglig leder: Museumsinspektør, cand.mag Søren Jensen. Desuden medvirkede cand.mag Maria E. Rasmussen, studentermedhjælp Signe Haakansson, museumstekniker Villy Nielsen og arbejdsmand Mikkel Thomsen. Maskinfører: Erik Madsen m.fl., Marius Pedersen A/S. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Søren Jensen & Maria E. Rasmussen Svendborg Museum d. 15-03-2011 Fig. 11: Sne på udgravningsfeltet. Foto: Søren Jensen. 10
Litteraturliste Henvisninger i teksten: Jensen, Lars Ewald 2000: Højt oppe, langt væk fra mosen om små lokaliteter fra maglemosekultur. Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1999. Jensen, Lars Ewald 2002: Ved en mose på kanten af graven. Årbog for Svendborg & Omegns Museum 2001. Rosenberg, Anne Garhøj 2010: Bondestenalderens huse omkring Svendborg. Svendborg Museum Årbog 2009. Generelt om stenalderen, bronzealderen og den førromerske jernalder: Jensen, Jørgen 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f. Kr. København. Jensen, Jørgen 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000-500 f. Kr. København. Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København. Generelt om middelalderen: Roesdahl, Else (red.) 1999: Dagligliv i Danmarks middelalder: en arkæologisk kulturhistorie. København.
Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Gård i landsby Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Affaldsgruber Yngre bronzealder 1100 Affaldsgruber Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid Yngste flintgenstande på stedet 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur 5400 6800 Ældste stenalder/ Palæolitikum Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 9000 10000 11500 12000 Ældste flintgenstande på stedet