Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Relaterede dokumenter
Undervis med rummet space

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Hvad er drivhusgasser

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Folkeskolen PR48. Undervis med rummet NÆSEN HØJT OPPE I HIMLEN. Observation og måling af vejrforhold. & student worksheets. Lærerguide og elevark

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

inspirerende undervisning

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Det store energikørekort

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Spektroskopi af exoplaneter

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Elforbrug og energirigtige skoler

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

OMEGA-opgave for indskoling

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Lav ure med sand og sol

Mundtlig eksamen i Geografi C

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Undervisningsbeskrivelse

1. Er Jorden blevet varmere?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

3. Det globale kulstofkredsløb

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

1. Er jorden blevet varmere?

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Fra saltvand til ferskvand

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

3. Det globale kulstofkredsløb

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Integreret energisystem Elevvejledning

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Byg selv et solcelleskib

CHECKLISTE MISSIONSAKTIVITET SMIDIGHEDSTRÆNING FOR ASTRONAUTER GÅTUR TILBAGE TIL BASESTATIONEN TAG EN GÅTUR I RUMMET!

Digital undervisning i et nordisk læringsrum


DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

Natur og Teknik QUIZ.

Dykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

Ren luft til danskerne

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Copy from DBC Webarchive

Hvordan påvirkes din puls af at dykke?

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Energioptimering af boliger

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Brombærsolcellen - introduktion

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca min.

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Tag med på en udforskende rejse i rummet

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

Isolering Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet Varm kakao

Klimaændringer i Arktis

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Transkript:

Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade

Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på Jorden? Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? side 4 side 5 side 6 side 8 Elevers arbejdsblade Link Bilag side 10 side 14 side 15 Undervis med rummet Jorden under låget PR15 www.esa.int/education ESA Education Office. Feedback og kommentarer er velkomne på teachers@esa.int (på engelsk) Et samarbejde mellem ESA Education production, ESERO Tjekkiet og ESERO Holland. Udgivet på dansk af ESERO Denmark. Copyright European Space Agency 2018 Undervis med rummet Jorden under låget PR15 2

JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten Hurtige fakta Fag: Geografi, videnskab Aldersgruppe: 8 10 år Type: elevaktivitet Sværhedsgrad: let Aktivitetstid: 60 minutter Omkostning pr. aktivitet: lav (0-150 kr.) Sted: indendørs og udendørs Kort beskrivelse Vores atmosfære og de drivhusgasser, som den består af, er, hvad der gør jorden til en beboelig planet. Uden dem ville livet som vi kender det ikke eksistere. Men uheldigvis ændrer forøgelsen af de menneskeskabte drivhusgasser den normale mængde af disse gasser i vores atmosfære, hvilket forårsager den globale opvarmning. Eleverne skal bygge en model for at forstå, hvad drivhuseffekten er, og de skal analysere en video for at diskutere konsekvenserne af en øget mængde drivhusgasser. Nøgleord: Drivhuseffekt, global opvarmning, geografi, videnskab Læringsmål Hvad drivhuseffekten er for noget. Hvad drivhusgasser er for noget. Hvad de positive og negative konsekvenser af drivhuseffekten er. At uden drivhuseffekten ville der ikke være liv, som vi kender det, på jorden. Den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten forårsager global opvarmning. Hvordan temperaturmålinger udføres. Undervis med rummet Jorden under låget PR15 3

Aktiviteter resumé Aktivitet Titel Beskrivelse Resultat Krav tid 1 Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? 2 Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? Eleverne udfører et eksperiment for at forstå princippet om drivhuseffekten. Eleverne ser Paxi-videoen om drivhuseffekten og sorterer nogle billeder efter, hvad de så i videoen. Eleverne forstår drivhuseffekten, og hvorfor det er vigtigt for livet på jorden. Eleverne identificerer konsekvenserne af en voksende mængde kuldioxid samt handlinger de kunne foretage for at mindske den globale opvarmning. Ingen Færdiggørelse af aktivitet 1 40 minutter 20 minutter

Indledning Drivhuseffekten er det, der gør vores planet beboelig, fordi hvis vi ikke havde den, ville den gennemsnitlige temperatur på jorden være -18 C. Livet som vi kender det ville ikke kunne eksistere. Jordens atmosfære fungerer ligesom et drivhus. Nogle af de gasser som udgør atmosfæren, er ligesom glasvæggene og taget på drivhuset. I løbet af dagen sender solen sine stråler ned på jorden, og varmer den op. Jorden sender varmen tilbage til atmosfæren i løbet af dagen og natten, hvilket hjælper med til at køle overfladen. Det meste af denne varme går tilbage til rummet, men noget af den forbliver fanget af drivhusgasserne, og bliver inde, hvilket holder jorden varm. Figur 1 De mest almindelige drivhusgasser i Jordens atmosfære. Uheldigvis er niveauet af menneskeskabte drivhusgasser i vores atmosfære steget dramatisk siden begyndelsen af den industrielle revolution i det 18. århundrede. Dette betyder, at drivhuseffekten er blevet for stærk. Metan og kuldioxid er de primære drivhusgasser, der udsendes af mennesker, og er forskernes største bekymring. Den menneskeskabte øgning af kuldioxid sker, når vi brænder fossile brændstoffer af som kul og olie for at producere energi, og når vi fælder og brænder træer for at skabe landområder for husbyggeri. Metan stammer både fra kul- og olieindustrien, fra landbrugets produktionsdyr og risdyrkning. Sentinel-5P-satellitten medbringer et meget specielt instrument kaldet Tropomi, der er i stand til at måle drivhusgasser som metan og ozon. Den er også i stand til at lokalisere, hvor der udledes forurenende stoffer, og effektivt at identificere forureningshotspots. Denne information er meget vigtig for at kunne overvåge luftkvaliteten og forstå de kemiske processer, der sker i atmosfæren, og hvordan de er forbundet til vort klima. Figur 2 Forløberen for Sentinel-5, også kendt som Sentinel-5P, er dedikeret til at overvåge vores atmosfære. Undervis med rummet Jorden under låget PR15 5

Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på Jorden? I denne aktivitet skal eleverne udføre et eksperiment, der viser drivhuseffektens grundprincipper. De skal forstå, hvordan drivhuseffekten fungerer, og hvilken effekt den har på temperaturerne på jorden. De skal svare på spørgsmålet Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Eleverne skal kunne konkludere, at den muliggør liv på Jorden. Udstyr pr. gruppe 2 gennemsigtige beholdere Jord Vand En teske 2 termometre Plastfolie Elastikker Klisterbånd Hvis solen ikke skinner: en varmelampe Sundhed og sikkerhed Beholderne og lampen skal håndteres med forsigtighed. Eleverne skal undgå at røre ved varmelampen. Opgave Påbegynd denne aktivitet med at spørge eleverne, om de ved hvad drivhuseffekten er. Forklar, at de skal udføre et eksperiment, der skal simulere, hvad der sker på jorden og på drivhuseffekten. Efter at have udført eksperimentet, skal de svare på spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Eleverne måler temperaturerne i to beholdere med forskellig opsætning, så det er godt at have grupper på to elever, hvor hver elev er ansvarlig for en beholder. Eleverne kan anbringe deres beholder i en solbeskinnet vindueskarm, eller foretage eksperimentet udendørs. Hvis solen ikke skinner, bør det overvejes at bruge en klar lampe, der udstråler varme, fx en arkitektlampe. Eleverne skal anbringe lampen på en sådan måde, at begge termometre bliver ens belyst. Se i elevernes vejledning for yderligere instruktioner om opsætning af eksperimentet. For at lykkes med at udføre dette eksperiment skal følgende punkter følges: Anbring termometrene, så de ikke rører ved jorden. Beholderne skal lukkes, så de er lufttætte. Ellers er målingerne mindre præcise. Inden eleverne starter målingerne, kan I drøfte deres forventninger til dem, ved at spørge, om temperaturerne vil ændres og hvordan, efter at beholderne er blevet anbragt i solen eller under lampen. Du kan også køre denne aktivitet som en demonstration. Til det formål foreslår vi, at der bruges to transparente akvarier eller kasser i stedet for beholdere. Du kan få eleverne til at foretage målingerne og notere dem på tavlen eller et skilt. Undervis med rummet jorden under låget PR15 6

Beholder uden låg Beholder med låg Starttemperatur 24.6 C 24.4 C Måling 1 efter 5 min 26.3 C 29.6 C Måling 2 efter 10 min 29.2 C 37.0 C Måling 3 efter 15 min 29.0 C 36.9 C Eksemplet er et resultat fra test (jeres resultater er sandsynligvis anderledes!) Diskussion Lufttemperaturen inde i beholderen, der er dækket af plastfolie, er højere end i den åbne beholder. Plastfolien lader varmen komme ind, men spærrer en del af den inde i beholderen, så luften inde i den varmes op. Dette er en meget enkel simulering af drivhuseffekten på jorden. Beholderen dækket med plastfolie forestiller jorden med en atmosfære, og beholderen uden låg forestiller jorden uden en atmosfære. Tal om drivhuseffekten i vores atmosfære og gasserne, der fungerer ligesom låget på beholderen. Jo tyndere planetens atmosfære er, jo svagere vil drivhuseffekten være. Du kan give eleverne eksemplet med Mars. Dens eksisterende atmosfære er så tynd, at den ikke kan tilbageholde energien fra solen, og derfor er der ekstreme temperaturkontraster mellem dag og nat. Ældre elever kan undersøge drivhuseffekten på andre planeter. Eleverne lærer fra eksperimentet, at drivhusgasserne i jordens atmosfære fanger den varme, der udsendes fra jorden og dermed opvarmes atmosfæren. Hvis jorden ikke havde en atmosfære, ville livet på jorden som vi kender det være næsten umulig, da gennemsnitstemperaturen ville være mange grader Celsius under nul. Undervis med rummet jorden under låget PR15 7

Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? I denne aktivitet ser eleverne Paxi-videoen fra ESA Education om drivhuseffekten. De skal sortere billeder taget fra videoen ud fra, hvordan de ser ud på videoen. Videoen tjener som en introduktion til at diskutere, hvordan menneskelig aktivitet øger mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære samt konsekvenserne heraf. Udstyr En bærbar computer eller andet udstyr til at afspille videoen, og en projektor Arbejdsblad Saks Lim Opgave Paxi-videoen om drivhuseffekten vises for eleverne i klasselokalet (se afsnit med link). Når videoen er slut, omdeles billederne fra bilaget. Billederne er screenshots fra videoen. Eleverne klipper billederne ud og anbringer dem i rækkefølge efter deres optræden i filmen. Til sidst, når de er sikre på, at deres resultater er rigtige, skal de lime billederne i tabellen 1-6 og beskrive nedenunder, hvad de ser på billedet. Drøft resultatet med eleverne. De skal forstå, at de øgede menneskeskabte drivhusgasser ændrer den normale mængde af disse gasser i vores atmosfære, hvilket forårsager den globale opvarmning. Drøft med eleverne de mulige handlinger, vi kan foretage til at hjælpe med at nedsætte mængden af kuldioxid i jordens atmosfære (genbrug, ved at spare på elektriciteten, lade bilen stå, plante træer etc.). Undervis med rummet jorden under låget PR15 8

1 2 Atmosfæren indeholder den luft, vi indånder, og gør liv på Jorden mulig. Den beskytter os også mod kulden fra rummet, så vi holdes varme. Drivhusgasserne i atmosfæren fungerer som i et drivhus, idet de holder noget af solvarmen nede på jorden. 3 4 Forskerne er bekymrede, fordi drivhuseffekten er blevet for stærk. Jorden varmes for hurtigt op. Afbrænding af olie, kul og naturgas, samt andre menneskelige aktiviteter, er ansvarlige for en øget mængde drivhusgasser. 5 6 Når der fældes træer, skabes der kuldioxid, en vigtig drivhusgas, som herved øges meget, fordi træer normalt absorberer kuldioxid og fjerner det fra atmosfæren. Den øgede mængde af drivhusgassen kuldioxid, øger drivhuseffekten, hvilket fører til stigende temperaturer på jorden. Undervis med rummet jorden under låget PR15 9

ELEVARK JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? I denne aktivitet skal I udføre et eksperiment for at forstå, hvordan drivhuseffekten fungerer, og hvilken effekt det har på temperaturerne på jorden. I skal svare på spørgsmålet: Hvorfor har vi brug for drivhuseffekten på jorden? Udstyr Figur A1 2 transparente beholdere jord vand en teske 2 termometre plastfolie gummibånd klisterbånd Opgave Opsætning af eksperiment. 1. Fyld noget jord i hver beholder, så bunden er dækket. Kom 2-3 dråber vand i. 2. Placér termometrene i beholderne, så de ikke rører ved Jorden. Brug fx klisterbånd til at fæstne termometrene på beholderne. 3. Dæk den ene beholder med plastfolie. Brug gummibånd til at holde plastfolien på plads. 4. Lad den anden beholder være åben. 5. Notér den indledende temperatur fra begge termometre. 6. Sæt begge beholdere i solen (eller under en stærk, varm lampe). Vidste du det? For at se en virkelig stærk drivhuseffekt skal vi se mod planeten Venus. Venus ligner Jorden med hensyn til masse og størrelse, men Venus atmosfære består hovedsagelig af kuldioxid en drivhusgas. Derfor er overflade-temperaturen på Venus 460 C. Det er varmt nok til at smelte zink. Forskerne udforsker Venus atmosfære, da det kunne hjælpe os til at forstå drivhuseffekten på jorden. En fuldstændig modsætning til Venus er Mars. Den røde planet har næppe nogen drivhuseffekt. Mars har dog lidt atmosfærisk kuldioxid, men næsten ingen atmosfære! Atmosfæren er så tynd, at den ikke kan holde på energi fra solen. Der er derfor ekstreme forskelle på temperaturen om dagen og om natten, og mellem solskin og skygge. Undervis med rummet jorden under låget PR15 10

ELEVARK Resultater Skriv de indledende temperaturer ned. Derefter læses temperaturerne i beholderne hver 5. minut, og de målte tal skrives ind i tabellen. Beholder uden låg Beholder med låg Starttemperatur Aflæsning 1 efter 5 min Aflæsning 2 efter 10 min Aflæsning 3 efter 15 min Diskussion 1. Viste et af termometrene i jeres eksperiment en højere temperatur? Hvis ja, forklar hvorfor. 2. En af beholderne (1) forestiller jorden med en atmosfære, den anden beholder (2) forestiller jorden uden atmosfære. Find ud af, hvilken beholder, der har hvilken situation, og der sættes cirkel om det korrekte svar. Beholder uden låg: (1) (2) Beholder med låg: (1) (2) 3. Færdiggør følgende sætning: Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, så 4. Forklar, hvorfor vi har brug for at have en drivhuseffekt på jorden. Undervis med rummet jorden under låget PR15 11

ELEVARK Aktivitet 2: Hvordan påvirker menneskelig aktivitet drivhuseffekten? Har skal I følge Paxi, den Europæiske Rumorganisations ESA s maskot. I skal sammen med Paxi udforske, hvad drivhuseffekten er, og hvordan menneskelig aktivitet kan ændre denne naturlige effekt. Udstyr Saks Lim Opgave 1. Klip de billederne fra videoen ud, som I har fået af læreren. 2. Anbring dem i den rigtige rækkefølge i kasserne med nr. 1 til 6. 3. Når I er sikre på, I har den rigtige rækkefølge, limes de ind i tabellen. 4. Beskriv, hvad der sker på hvert billede. 5. Skriv tre mulige handlinger ned, som I selv kan foretage jer, for at hjælpe med at reducere mængden af kuldioxid i jordens atmosfære. Aktion 1: Aktion 2: Aktion 3: Vidste du det? ESA startede sit klimaændringsinitiativ (CCI) for at forstå, hvordan klimaet ændres og hvorfor. Forskerne samarbejder med eksperter fra hele Europa om at analysere satellitbilleder og målinger foretaget på jorden. CCI s drivhusgas-hold analyserer målinger, der dækker årene tilbage til 2002. Med denne information kan forskerne bedre overvåge drivhusgasserne i jordens atmosfære. Undervis med rummet jorden under låget PR15 12

ELEVARK Undervis med rummet jorden under låget PR15 13

LINKS ESA s ressourcer Paxi-animationen om drivhuseffekt https://www.esa.int/esatv/videos/2018/05/paxi_- _The_Greenhouse_Effect/(lang)/dk ESA s klasserums ressourcer esa.int/education/classroom_resources ESA Kids esa.int/esakids (på engelsk) ESA s rumprojekter ESA s klimaforandringsinitiativ http://cci.esa.int/ (på engelsk) Sentinel-5P mission (på engelsk) esa.int/our_activities/observing_the_earth/copernicus/sentinel-5p Yderligere information Video fra ESA Climate Change Initiative om kulstofkredsløbet (på engelsk) esa.int/spaceinvideos/videos/2018/02/carbon_cycle Undervis med rummet jorden under låget PR15 14

BILAG Undervis med rummet jorden under låget PR15 15