BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 34 August 2009 7. årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD FORMANDENS BLOG OM VENTELISTER M.M. EKSEMPEL PÅ LOKALAFTALE FRA ÅRSMØDET: PSYKISKE SYGE I FÆNGSLERNE ARTIKLER I PRESSEN KONFERENCE PÅ SKANDERBORGHUS Side 1 af 5 flf@flf.dk www.flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 34
Formanden: Velkommen tilbage fra sommerferie. Jeg håber, I har nydt sommeren og friheden. Et nyt skoleår tager sin begyndelse, og dermed et evigt tilbagevendende problem for mange fængselsskoler - ventelisterne. Kapacitetsproblematikken er en omdiskuteret sag. Hvis man spørger i Direktoratet, får man at vide, at der ikke er ventelister til undervisning i fængslerne. Formodentlig skyldes denne opfattelse, at der ikke eksisterer egentlige officielle ventelister, som bliver indberettet til Direktoratet. Spørger man blandt lærerne på de enkelte skoler er opfattelsen imidlertid, at skolerne slet ikke kan opfylde det behov for undervisning og uddannelse, der findes blandt de indsatte. Der findes ingen standardprocedurer for, hvordan ventelisterne til skolerne skal håndteres. På nogle fængselsskoler oparbejder man ventelister og tilbyder undervisning til indsatte, når det bliver deres tur. Andre fængselsskoler anvender det princip, at "udtynde" undervisningen til de indsatte, dvs. at de indsatte bliver tilbudt et relativt lille antal undervisningstimer om ugen, således at skolens undervisningstilbud kan udstrækkes til en længere tidsperiode, end hvis de indsatte blev tilbudt undervisning på fuld tid. Begrundelsen for denne praksis er, at hvis de indsatte går i gang med uddannelse på fuld tid vil de meget hurtigt have opbrugt de uddannelsesmuligheder fængslet tilbyder, og spørgsmålet er så, hvad de indsatte skal få den resterende tid til at gå med. Europarådet har netop udgivet en rapport om deres besøg i Danmark. Denne gang gør de meget ud af at beskrive de ringe muligheder, de indsatte har for at modtage undervisning og vejledning i fængslerne. Ventelisterne bliver ligeledes nævnt i rapporten og betegnes som yderst kritisable. FLF's bestyrelse samles traditionen tro på Fanø den 24. og 25. august, hvor sigtelinierne for årets arbejde vil blive drøftet. Ventelisterne og hvordan vi vil foreslå, at den enkelte fængselsskole kan håndtere disse, så Direktoratet også bliver gjort opmærksom på problemet, vil blive et af emnerne. Kirsten Grønnebæk Fængselslærerforeningens årsmøde den 26. marts 2009. Eksempel på lokalaftale om arbejdstid af Susanne Mose Holm Arbejdstidsaftale: Normalt er juli måned fordelt mellem lærerne, samt at der var sat en skolebetjent på. De andre år har vi lavet forskellige aktiviteter på skolen i sommerperioden hovedsalig med de indsatte, der var fuldtids på skolen. Det kunne være forskellige kreative kurser, istandsættelse af skolen, oprydning, madlavning m.m. Hen over foråret/sommeren 2009, fandt vi ud af, at der kun ville være 2 elever tilbage på skolen i juli måned. Vi blev enige om, at det var spild af lærertimer og funktionærtimer, så vi besluttede, at de 2 indsatte blev arbejdspladseret i juli måned, og lærerne afspadserede og holdt ferie i juli måned. Da vi tog hul på den nye arbejdstidsaftale, blev vi enige om, at for at udnytte lærertimerne bedst muligt, holder lærerne ferie/afspadsere mellem jul og nytår på nær 2 dage, som bliver brugt på pæd. dage, de 3 dage før påske og fredagen efter Kristi Himmelfart og hele juli måned. Det vil sige, at alle er tilbage på skolen 1. hverdag i august. For at få timer nok til afspadseringerne, skal lærerne arbejde 38 timer og 15 min. om ugen. En anden grund til, at vi også gør det på denne måde, er, at vores indsatte bliver frustreret over, at lærerne er væk på skift. De kan bedre forholde sig til, at skolen er lukket på bestemte tidspunkter. Vejledning: I Ringe har vi fordelt afsnittene imellem os. Vi deltager ikke i afsnitsmøder, som man gør mange andre steder, men lærerne forestår vejledningen på de respektive afsnit. Vejledningen i Ringe foregår på den måde, at når vi får en ny indsat til fængslet, skriver skolebetjenten vedkommende på skemaet hos den respektive lærer, som så tager en snak med vedkommende. Derefter udfylder læreren Handleplanen under uddannelse. De indsatte, kontaktpersonerne, socialrådgivere eller andre, kan altid henvende sig til afsnitslæreren, hvis der er ting, der skal undersøges, en indsat skal tilmeldes uddannelse m.v. Efterhånden er det kørt rigtig godt ind, og vi får flere og flere henvendelser fra kontaktpersoner, da vil samarbejde omkring den indsatte. Hver 3. torsdag i måneden holder vi Koordinerende møde mellem socialrådgiverne, lærerne og Hashmedarbejderne, hvor vi kan tage aktuelle indsatte eller sager op. Side 2 af 5 flf@flf.dk www.flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 34
Oplæg: "Psykisk syge i fængslerne" ved aut.cand.psych. Kim Meng Gladov - en kort oversigt I flerårsaftalen for kriminalforsorgen (2008-2011) fremgår det blandt andet under overskriften "uddannelse, udslusning og behandling": Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene idømmer, med den nødvendige kontrol og sikkerhed, og samtidig støtte og motivere de dømte til gennem personlig og social udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. For at begge led i hovedopgaven kan opfyldes effektivt, er det nødvendigt, at de indsatte kan tilbydes relevant uddannelse under afsoningen Dette må forudsætte, at vi kan møde den indsatte dér, hvor denne er. Man kan spørge, hvilke forudsætninger og udviklingspotentialer har den enkelte til at bevæge sig i hvilken retning? Noget af det, der er relevant at kigge på i denne forbindelse, er, om den indsatte har nogle særlige problematikker, der må medtænkes, som følge af en psykisk lidelse eller adfærdsmæssige forstyrrelser. En samlet oversigt over disse lidelser og forstyrrelser findes i bogen ICD 10 - klassifikation og diagnostiske kriterier. I juridisk forstand har to kategorier fra ICD 10 diagnoseapparat særlig interesse. Således hedder det i straffelovens 16: Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Det betyder altså, at der i danske fængsler ikke bør sidde personer, som er sindssyge eller mental retarderet. Forskellige forhold gør imidlertid, at vi en sjælden gang imellem kan støde på disse persontyper. Når vi gør det, er udfordringen særlig stor. For andre psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser gælder det imidlertid, at de er stærkt overrepræsenteret blandt indsatte. Her tænkes særligt på psykopati (dyssocial personlighedsstruktur) og voksen ADHD. Hvor første gruppe har haft stor opmærksomhed i længere tid, er tilsvarende først begyndt at blive givet sidstnævnte. Fra flerårsaftalen havde vi, at det er nødvendigt, at indsatte kan tilbydes relevant uddannelse under afsoningen. I bestræbelser på dette er det kun rimeligt at antage, at det vil give nogle særlige udfordringer, i fald den indsatte falder ind under kategorien psykopat, voksen ADHD eller noget helt andet. Af andre grupper af psykiske lidelser kan her nævnes angst og depression. Igen må man antage, at indsatte med disse problematikker vil stå med særlige udfordringer og udvise særlige behov. Supplerende kan det meget vel tænkes, at angst og depression i fængslerne kan udmønte sig i en lidt anden form, end de ellers ville gøre. Opsummeret Det er velkendt for enhver underviser og "udviklingsfremmer", at for at opnå de bedste resultater bør enhver person mødes dér, hvor denne er. Udfordringen synes ingenlunde mindre relevant i det danske fængselssystem. En stor del af de indsatte må forventes at have særlige begrænsninger og udfordringer som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Viden, samarbejde og de rigtige ressourcer synes at være værktøjerne til at løse denne opgave. Vi skal ville noget med straf, relevant uddannelse er en af tingene. NB! FLF Bulletin kan anbefale Psykiatrifondens hjemmeside hvor der findes mange anbefalinger af litteratur om psykisk sygdom. Fx Tvang, kriminalitet og psykisk sygdom af Henrik Day Poulsen der introducerer til emnet i et letfatteligt sprog. (92 sider, 100,- kroner) http://www.psykiatrifonden.dk Årsmødet 2009 Der er videoklip fra Årsmødet 2009 på FLF s hjemmeside Fængselspædagogik Ved årsmødet 2009 holdt Marianne Krammer et indlæg om Fængselspædagogik. Et udsnit af indlægget kan ses på FLF.DK her http://flf.dk/index.php?option=co m_content&task=view&id=78&ite mid=91 FLF på Facebook Folk der ikke kan få nok af Facebook har chancen for at mini-blogge om FLF. FLF har sin egen gruppe på Facebook der passes af Jacob og Per. Gruppen er kun for medlemmer eller gamle medlemmer af FLF. Gruppens billeder og diskussioner kan kun ses af medlemmerne. www.facebook.com Grupen hedder FLF - Fængselslærerforeningen 1952 Nyt HB medlem Kirsten Grønnebæk takker Karen Würtz for hendes trofaste og gode indsats i KFFs Hovedbestyrelse. Karen ønskede selv at stoppe. Per Thrane stillede op til valg til den ledige post og er valgt Side 3 af 5 flf@flf.dk www.flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 34
uden modkandidat. Kirsten Grønnebæk og Per Thrane repræsenterer nu fængselslærerne i KFFs HB Information skriver at Bandekrigen Presser fængslerne i en artikel fra 20. juli 2009. FLF Bulletin citere et afsnit af artiklen Ifølge formand John Hatting får alt for få tilbudt ny viden og uddannelse i fængslet, selv om Danmark faktisk har forpligtet sig til det ved at skrive under på europæiske retningslinjer for et godt fængselsvæsen.»kriminalforsorgen har ca. 65 lærere ansat og ca. ti studievejledere til ca. 4.000 indsatte. Det forslår slet ikke. Der er lange ventelister. Det rammer dig altså, hvad enten du er lommetyv eller bandeleder.«at få udgang et par gange om ugen til kurser og undervisning giver ikke bare den indsatte nye kompetencer, men har den dobbelte gevinst, at det også ruster dem bedre til livet uden for murene, og den mulighed er klart blevet forringet, siger John Hatting. Læs hele artiklen http://www.information.dk/178155 Historien har været bragt i flere medier, bl.a. Nordjyske - og Fyens Stiftstidende. Konference på Skanderborghus FLF afholdt i juni en konference for ca. 50 fængselslærere fra 15 lande. Konferencen var sponsoreret af Europakommissionen gennem Prison Arts Network konferencen. Deltagerne betragtede konferencen som en kæmpe succes. Artikel kan ses her i fuld længde: http://www.information.dk/198132 Under overskriften Hårdere fængsler hindrer indsatte i at uddanne sig Skirver Information igen den 28. december at: Hårdere straffe og strammere regler for udgang har gjort det langt sværere at få en uddannelse i fængslet, mener ansatte i fængslerne og en uddannelsesforsker. Mere på www.panproject.org FLF Bulletin citerer: Det, vi kan konstatere, er, at jo mere du sidder i fængsel uden lave noget meningsfyldt, jo større chance er der for, at du vender tilbage til fængslet igen. Hvis opgaven er, at de indsatte ikke skal begå ny kriminalitet, så er det en rigtig dårlig ide, at de skal vente så længe med at kunne uddanne sig, siger Peter Koudahl. Side 4 af 5 flf@flf.dk www.flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 34
WWW.COE.INT EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. COUNCIL OF EUROPE RECOMMENDATION REC(2006)2 ON THE EUROPEAN PRISON RULE Education 28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations. 28.2 Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education. 28.3 Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs. 28.4 Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education. 28.5 Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media. 28.6 Wherever possible, the prison library should be organised in cooperation with community library services. 28.7 As far as practicable, the education of prisoners shall: a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and b. take place under the auspices of external educational institutions. Side 5 af 5 flf@flf.dk www.flf.dk 7. årgang / 2009 / Nr. 34