Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 ARBEJDSDOKUMENT udarbejdet for Lejre Kommune. FELTARBEJDE, FOTOS OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Lejre Kommune 2007. Tekst og layout: AGLAJA v. Eigil Plöger. Fotos: AGLAJA Forsidefoto: Tilgroende ådal ved Ledreborg Å med spot på Kær-Star og Skov- Kogleaks.
Vegetationsændringer på engareal ved Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads 1995-2007 Indledning... 3 Analysemetode... 3 Resultater... 3 Vegetationsbeskrivelse transekt 1... 4 Vegetationsbeskrivelse transekt 2... 5 Diskussion... 7 Driftsændringer og forsumpning... 7 Vegetationsændringer transekt 1... 7 Vegetationsændringer transekt 2... 8 Sammenfatning af vegetationsændringer i transekterne... 11 Anbefalinger.... 12 Bilag 1. Placering af transekterne vist på luftfoto... 13 Bilag 2. Detailbeskrivelse af analysemoteoden... 15 2
Indledning Vandindvindingen på Hule Mølle og Dellinge Mølle kildeplads er siden 1988 reduceret fra 3-4 mil. m 3 /år til et niveau på under det halve. Reduktionen i indvindingen har resulteret i en markant lokal stigning i grundvandsspejlet. For at følge eventuelle ændringer i vegetationens sammensætning er der i 1995 på Ledreborgs eng på sydsiden af Ledreborg å udlagt 2 permanente transekter, hvor vegetationens sammensætning undersøges hvert 2. år. Placering af transekterne er vist i Bilag 1. Nord for Ledreborg på Hule Mølle Kildeplads har Roskilde amt siden 2000 foretaget vegetationsanalyser på engarealer Å på Københavns Energis arealer. Disse analyser er udført for at vurdere mulige vegetationsændringer som følge af, at dele af Hule Mølle Kildeplads i 1999 blev hegnet og afgræsset med får i et forsøg på at bekæmpe Rød Hestehov specifikt og forbedre naturforholdene generelt. Afgræsningen har forløbet mere eller mindre kontinuert siden. Analysemetode Vegetationsanalyserne er udført d. 14. juli 2007. Det er en lille uge senere end normalt, hvilket skyldes store nedbørsmængder i juni og juli, der periodevis gjorde ådalen utilgængelig. At færdes i ådalen omkring og mellem analysefelterne krævede skridtstøvler, hvilket trods stedvis kraftig vældpåvirkning er helt unormalt. Der er anvendt samme analysemetode siden 1995, og vegetationsanalyserne er udført af samme person i hele perioden. Analysemetoden er detaljeret beskrevet i Bilag 2. Kort beskrevet indebærer metoden, at 2 permanente transekter á 1 x 21 meter er udlagt i gradienten våd tør. I hvert transekt er hvert 3. felt á 1 m 2 analyseret med 5 Raunkiær-cirkler (på 0,1 m 2 ), der er udlagt efter et forudbestemt mønster. Felt 1 er beliggende i den vådeste del af transektet; felt 6 i den tørreste. Resultater Resultater af de udførte vegetationsanalyser er vist i Tabel 1 (transekt 1) og Tabel 3 (transekt 2). Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter for de 2 transekter er sammenfattet i Tabel 2 og Tabel 4 samt i Figur 1 og Figur 2. 3
Vegetationsbeskrivelse transekt 1 Transektet og den øvrige del af engen er ved besigtigelsen uafgræsset. Vegetationen er højtvoksende, og førneophobningen er markant. Kær-Star er fortsat kraftigt dominerende i transektet (Tabel 1). Arten ses mere massivt i den midterste og øvre del af transektet, hvor Skov-Kogleaks fortrænges. I den nedre del af transektet ved 0 1 meter (Felt 1) ses en svag, men begyndende indvækst af Hjortetrøst. Tidligere fandtes ved 20 21 meter i den tørreste del af transektet en abrupt grænse i vegetationen (Felt 6), idet dominansen af Kær-Star ophører. I år fortsætter dominans af Kær-Star indtil 22 23 meter, hvor der ses et mindre væld med blankt vand og dominans af Glanskapslet Siv. Antallet af arter pr. m 2 er faldet i takt med dominansen af Kær-Star og ophobning af førne (Tabel 2). I Felt 6, der i 2005 rummede 14 arter, er der i 2007 blot registreret 6 arter. Det samlede artsantal for de 6 analyserede m 2 er tilsvarende lavt. Transekt 1 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Arter 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Kær-Star 100 100 100 100 100 100 Førne 100 100 100 100 100 100 Hjortetrøst 40 60 + Kær-Padderok + + 20 Skov-Kogleaks + 60 Almindelig Rapgræs 40 Dunet Dueurt + Glanskapslet Siv + Tabel 1. Analyseresultater fra transekt 1. Vegetationsanalysen er foretaget d. 14. juli 2007 Transekt 1 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter År 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m 1995 23 20 17 16 15 14 39 1997 23 18 8 15 17 14 35 1999 6 11 3 5 18 18 28 2001 3 5 3 3 17 14 26 2003 2 1 3 1 4 10 14 2005 3 3 2 2 2 14 15 2007 2 2 2 2 3 6 7 Tabel 2. Analyseresultater fra transekt 1. Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden 1995-2007. 4
antal arter pr. m2 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter Figur 1: Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden 1995-2007 for transekt 1. Vegetationsbeskrivelse transekt 2 Transektet og denne ende af engen er i sin helhed uafgræsset, præget af tilgroning og høj vegetation. I den nedre del 0 ca. 9 meter dominerer Skov-Kogleaks med begyndende indvækst af Kær-Star (Tabel 3). Her findes en smal bræmme visuelt domineret af Lodden Dueurt. Vegetationen domineres af Glanskapslet Siv og Dunet Dueurt indtil ca. 13 meter. Her sker der et markant skifte i fugtighed og vegetation, idet vældpåvirkningen bliver mindre kraftig (ophører), og vegetationen domineres af Mose-Bunke og Strand-Svingel. Sammen med Rød-Svingel co-dominerer disse arter i den tørreste del af transektet. Ophobning af førne er markant tydelig i hele transektets udstrækning. 5
Transekt 2 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Arter 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m Skov-kogleaks 100 100 40 Førne 100 100 20 20 60 100 Kær-Star 60 Lodden Dueurt 40 20 + 20 40 Hjortetrøst + 20 + Glanskapslet Siv 100 60 + Almindelig Rapgræs 80 100 20 + Strand-Svingel 60 80 40 40 Fløjlsgræs 40 100 40 Dunet Dueurt 40 60 60 60 Nøgle-Skræppe 20 60 Kryb-Hvene 20 40 20 + Eng-Forglemmigej 20 + 20 Mose-Bunke 80 100 100 Blågrå Siv 40 Vinget Perikon + Stortoppet Hvene 60 20 Rød Svingel 20 80 Almindelig Hønsetarm 20 + Burre-Snerre 40 Ager-Tidsel 20 Håret Star 20 Kål-Tidsel 20 Tabel 3. Analyseresultater fra transekt 2. Vegetationsanalysen er foretaget d. 14. juli 2007. Transekt 2 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter År 0-1m 4-5m 8-9m 12-13m 16-17m 20-21m 1995 13 14 12 11 15 12 22 1997 11 14 17 15 12 17 31 1999 14 17 16 16 13 14 27 2001 5 6 11 14 12 5 21 2003 1 2 10 14 15 13 25 2005 3 3 11 12 14 10 26 2007 2 2 11 13 14 14 22 Tabel 4. Analyseresultater fra transekt 2. Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden 1995-2007 6
antal arter pr. m2 35 30 25 20 15 10 5 0 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Alle felter Figur 2: Antallet af arter i hvert felt på 1 m 2 og det samlede antal arter i alle 6 felter i analyseperioden 1995-2007 for transekt 2. Diskussion Driftsændringer og forsumpning Driften på engen, hvor de to analyserede transekter er udlagt, har været meget skiftende. I starten af 1990érne blev engen afgræsset af kreaturer. I perioden 1994-2002 var engen uafgræsset. I 2003 og muligvis også i 2004 var den afgræsset, men har siden da atter været uafgræsset. Som følge af de mange år uden afgræsning er vegetationen generelt tæt og højtvoksende. Et tykt lag af uomsat plantemateriale (=førne) henligger mange steder i bunden af vegetationsdækket. Udover at engen i år har været meget vanskelig at færdes i på grund af store nedbørsmængder, sker der flere steder en forsumpning. Her står frit vand, og bedømt ud fra vegetationen er det tilfældet hele året. Disse forsumpede områder fremstår som søer med mere eller mindre velafgrænset sumpvegetation domineret af Bredbladet Dunhammer og/eller Grenet Pindsvineknop coll. Vegetationsændringer transekt 1 Vegetationen i transektet er forsat præget af total dominans af Kær-Star, der optræder i alle 6 felter med en frekvens på 100 %. I felterne 1-5 optræder yderligere blot 1-2 arter. Såvel skyggen fra Kær-Star som førnedækket er så massiv (se Foto 5), at andre arter ikke kan vokse i Kær-Star-klonen. 7
Foto 1. Massiv bevoksning af Kær-Star med et tyk lag at dødt, uomsat plantemateriale (førne) i bunden. Billedet er fra 2005, men tilstanden er ikke anderledes i 2007. I 2005 var der i den nedre del af transektet forekomst af Hjortetrøst, Kær-Dueurt og Kær-Padderok samt flere almindelige bladmosser. Dette blev tolket som et muligt tegn på begyndende senilitet i star-klonen eller som en effekt af kreaturfærdsel langs hegnet. I 2007 ses der udelukkende små nyspirede planter af Hjortetrøst, og skyggen af Hjortetrøst og førne er så massiv, at der ikke findes bladmosser. Den monotone vegetation og dominans af Kær-Star fortsætter i hele transektets udstrækning. Kær-Padderok, Skov-Kogleaks og Almindelig Rapgræs optræder som de eneste arter i Raunkiær-cirklerne i Felt 6 (20 21m). Skov-Kogleaks er ikke konkurrencedygtig i forhold til Kær-Star på det givne voksested. Arten, der i 2001 var co-dominerende med Kær-Star i Felt 4 og Felt 5 og dominerende i Felt 6, er reduceret kraftigt i sin udbredelse. Af Tabel 2 og Figur 1 fremgår det, at artsantallet i år i alle felter bortset fra Felt 6 er praktisk taget identisk med artsantallet i 2005. For Felt 1 Felt 4 er artsantallet pr. m 2 stort set uforandret siden 2001. Reduktionen i artsantallet sker hurtigst (i 1999) og mest markant i den våde del af transektet, der oprindeligt var den mest artsrige. I den oprindeligt tørreste del af transektet (Felt 5 og Felt 6) sker reduktionen i artsantallet derimod senere; i 2003 i Felt 5 og i 2007 i år. Vegetationsændringer transekt 2 Skov-Kogleaks er fortsat totalt dominerende i den nedre (fugtige) del af transektet med 100 % i Felt 1 og i Felt 2, men dog ikke længere i Felt 3. Derefter forsvinder arten fra transektet. I felter domineret af Skov-Kogleaks ses tilsvarende massiv førneophobning. 8
Som noget nyt ses i dette transekt forekomst af Kær-Star med frekvens 60 % i Felt 1. Erfaringen fra Transekt 1 siger, at arten er mere konkurrencestærk end Skov- Kogleaks, og det bliver interessant at følge, om sidstnævnte også udkonkurreres i dette transekt. Bedømt ud fra jordbundens fasthed (eller mangel på samme) og fugtighed vurderes det, at transektet er lige vældpåvirket indtil ca. 12 13 meter. Herefter bliver jordbunden fastere og mere tør; uden dog at være tør! Alligevel ses allerede ved Felt 3 (8 9 meter) en tydelig forskel i vegetationens sammensætning og artsantallet pr. m 2. Arter som Glanskapslet Siv, Almindelig Rapgræs og Strand-Svingel bliver hyppige. Derudover findes en række arter, der mere eller mindre findes i den resterende del af transektet. Artsantallet pr. m 2 stiger således ved Felt 3 fra 2 arter i de 2 foregående felter til 10-14 arter i de resterende felter. Fra og med det nævnte skifte i jordbunden/fugtighed ved ca. 12 13 meter ses dominans af Mose-Bunke. I den samlede overvågningsperiode er det ikke store ændringer i artsantallet pr. m 2 eller i transektet som helhed (Tabel 4 & Figur 2). Udelukkende i den nedre del af transektet (Felt 1 og Felt 2) skete en reduktion i artsantallet fra 1999 til 2001. Denne markante forskel i artsrigdom har været tilfældet siden. Hvis man betragter udbredelsen af forskellige i arter i transektet i overvågningsperioden kan man finde arter, der har ændret udbredelse og andre, der i dag er dominerende samme sted som for 12 år siden. Udbredelsen af 6 arter er vist i Tabel 5. Der er tale om arter, der kan forventes at reagere på ændret drift og/eller ændrede vandstandsforhold. Skov-Kogleaks er en art, der erfaringsmæssigt indikerer bevægeligt vand i jorden. Arten optræder første gang i transektet i 1999 og har siden da været dominerende i de vådeste 2-3 felter. Arten begunstiges givetvis af ophørt afgræsning. Dueurt-arterne, Lodden Dueurt og Dunet Dueurt, der om ikke kræver væld eller vandbevægelse, så dog kræver en vis fugtighed i jorden for at trives, har ændret udbredelse i transektet. Disse arter vokser nu også i den oprindeligt tørre del at transektet (Felt 5 og Felt 6). At de ikke længere findes i den vådeste del af transektet skyldes givetvis, at arterne ikke kan klare sig i konkurrence med Skov- Kogleaks. 9
Analyseår Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4 Felt 5 Felt 6 Lodden Dueurt 1995 1997 80 60 20 1999 40 100 100 40 2001 100 100 100 20 2003 40 2005 + 100 + 2007 40 20 + 20 40 Dunet Dueurt 1995 60 100 80 20 1997 100 40 40 1999 100 100 40 100 60 2001 20 80 100 60 2003 100 100 100 2005 40 100 60 60 2007 40 60 60 60 Skov-Kogleaks 1995 1997 1999 100 100 2001 100 100 2003 100 100 60 2005 100 100 100 2007 100 100 40 Vinget Perikon 1995 20 20 1997 40 + + 1999 + 40 20 2001 20 2003 2005 2007 + Butblomstret og/eller Manna-Sødgræs 1995 100 60 80 100 + 1997 80 60 100 1999 + + + 2001 60 2003 100 2005 + 60 + 2007 Tykbladet Ærenpris 1995 80 100 100 + 20 1997 60 60 60 + 1999 20 20 2001 60 2003 2005 + 2007 Tabel 5. Udbredelse af udvalgte arter i transekt 2 i overvågningsperioden 1995-2007. Arternes frekvens i hver af de 5 Raunkiær-cirkler i hvert felt af 1 m 2 er angivet i %. Forskydning mod den oprindeligt tørre del af transektet er angivet med grønt, stabil udbredelse er angivet med gul og reduceret udbredelse er angivet med rød. 10
Foto 2: Vinget Perikon med sine lyst guldgule blomster, er en ualmindelig plantet knyttet til vældpåvirkede kær og enge Tykbladet Ærenpris og Vinget Perikon, der begge indikerer vandbevægelser i jorden, er næsten forsvundet fra transektet. Sidstnævnte fandtes oprindeligt primært i den nedre del af transektet (Felt 1, 2 & 3), mens Tykbladet Ærenpris kunne findes i Felt 1-5. Arternes forsvinden skyldes givetvis, at transektet langsomt gror til og vegetationsdækket og førnelag bliver tættere. Især Vinget Perikon er afhængig af lavt vegetationsdække og optrådt jord for at kunne spire. Tilsvarende er Sødgræs-arterne (Butblomstret Sødgræs og Manna-Sødgræs) favoriseret af lav vegetation og optrædning. Arterne er i 2007 ikke registreret i de 6 undersøgte felter, men er dog set i transektet. Arternes forsvinden i Felt 1 og Felt 2 tilskrives tilgroning. At arterne også er forsvundet fra den øvre del af transektet kan undre, idet andre arter med krybende vækstform (Almindelig Rapgræs, Kryb- Hvene og Almindelig Hønsetarm) forsat findes i Felt 4-6. Muligvis reagerer Sødgræs-arterne anderledes på ophobningen af førne end de nævnte arter. Sammenfatning af vegetationsændringer i transekterne. I Transekt 1 ses forsat kraftig dominans af Kær-Star, som med skygge og førneophobning kvæler stort set alle andre planter. Artsantallet er i overvågningsperioden reduceret kraftigt og ved den seneste registrering også i den tørreste del af transektet. Effekten af ophørt afgræsning er i den grad så kraftig, at der ikke kan registreres og næppe sker floristiske ændringer, som kan tilskrives ændringer i vandindvindingen. Vegetationen i Transekt 2 er ligeledes præget af tilgroning, men artsantallet har i overvågningsperioden på nær i den nedre del af transektet været mere eller mindre konstant. Vældindikatorer, der ikke er konkurrencestærke, forsvinder på bekostning af konkurrencestærke fugtigbundsarter. De floristiske ændringer, der finder sted, vurderes i højere grad at kunne tilskrives effekten af manglende drift end ændret vandindvinding. 11
Anbefalinger. Det anbefales at overvågningen, så længe lokaliteten er uafgræsset, fremover blot foregår hvert 3. eller 4. år, idet den nuværende overvågning ikke er robust overfor markante vegetationsændringer forårsaget af ændret drift. alternativt foreslås en overvågning i større målestok, dvs. vegetationskortlægning i hele vådbundsområdet med indtegning af vegetationsgrænser, star- og sivbevoksninger, vældforekomster, søer mm markeringen af de 2 permanente transekter renoveres i 2008, idet markeringen ikke længere er optimal Endvidere anbefales det at Lejre Kommune bruger ressourcer på at atter at få engarealet nord for Ledreborg Å afgræsset. 12
Bilag 1. Oversigtskort med placering af transekterne på Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads. 13
14
Bilag 2. Analysemetode anvendt i perioden 1995-2007 på Hule Mølle og Dellinge Mølle Kildeplads. 15
Permanente transekter Der er udlagt 2 permanente transekter, der er 21 x 1 m. Transekterne er markeret med jernrør, og deres nøjagtige placering i forhold til fixpunkter er indtegnet og udmålt med kompas og målebånd (se Figur 3 og Figur 4). De 2 transekter, der er placeret i forskellig afstand fra kildepladsen, er udlagt med gradienten våd til tør. Frekvensanalyse Inden for hver transekt er der udlagt 6 kvadrater på 1 x 1 m. Det første kvadrat er udlagt ved 0-1 m det sidste er udlagt ved 20-21 m (se Figur 1). I hvert kvadrat udføres frekvensanalyse med Raunkiær-cirkel (se Figur 2). Der udlægges 5 cirkler i hvert kvadrat efter et i forvejen fastlagt mønster. Arter, der er registreret i analysefeltet men ikke i en af de 5 cirkler, registreres med + for forekomst. Analysetidspunkt og frekvens Vegetationsanalysen foretages omkring 1. juli hvert 2. år. Af en øvet botaniker kan analysen udføres på 1-1½ arbejdsdag. Transekt 0-1 m 4-5 m 8-9 m 12-13 m 16-17 m 20-21 m Vådt Tørt Figur 1: Transekt med udlagte kvadrater 1m 0,1 m 2 1m Figur 2: Kvadrat med Raunkiær-cirkler 16
Placering af analysefelter på eng ved Dellinge og Hule Mølle Transekt 1 Transektet er udlagt på skrånende terræn omtrent vinkelret på åen. I transektet er de lavest liggende partier domineret af Kær-Star og Skov-Kogleaks. Efter 12 meter begynder Mose-Bunke at dukke op, og den bliver dominerende på det tørreste. Transektet er generelt meget vådt. Ca. N Død Tjørn 2 m, 150 NY o 0 m Å 10 m Galvaniseret jernrør Retning på transekt: 175 NY o 21 m Figur 3: Beliggenhed af transekt 1 17
Transekt 2 Transektet er udlagt på skrånende terræn i en spids vinkel mod åen. På de vådeste partier dominerer Lav Ranunkel og Manna-/Tandet Sødgræs. Efter ca. 14 meter indfinder Mose-Bunke sig og bliver på det tørreste visuelt dominerende sammen med Rød Svingel. De første ca. 12 meter af transektet er meget vældpåvirket. Ca. N Å 8 m 0 m Flerstammet væltet Hvid-Pil 4,5 m til nærmeste stamme 10 m Retning på transekt: 240 NY o Galvaniseret jernrør 21 m Figur 4: Beliggenhed af transekt 2 18