Novana-Pilotprojekt. Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt
|
|
- Simon Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Novana-Pilotprojekt Klittyperne 2130, 2140 og 2190 i Nordjyllands Amt
2 Ejstrup Klit og Egvands Bakker, 193 Nærmeste, større klitområde Let adgang via hovedvej gennem området
3 Kortlægning af EF-Habitatområde 193
4 Stationen 14 ha.
5 10 x 10 m Grid 100 tilfældigt valgte moniteringspunkter
6 Feltarbejde Pin-point og presence/absence vegetationsanalyse Biomassehøstning Udtagning af jordprøver inkl. måle længde Måling af ph Indsamling af skudspidser til N-analyse
7 Feltopgave fortsat estimater: Tilgroning i cirkel på 5 m Bestandsestimere karakteristiske arter Andel med afvigelse fra artssammensætning i ref.tilstanden Arealandel med varieret veg.struktur Lav/mos-ratio i grå klit Arealandel påvirket af slitage Invasive arter Dækningsgrad af Campylopus introflexus
8
9
10 Troubleshooting stationsvalg Beliggenhed i fht.. transport (kørsels- og gåtid) Kendskabet eller mangel på samme - fra den ekstensive kortlægning Naturtypeforekomster, fordeling og kvalitet Stationsstørrelsen (retningslinier!) Mulighed for bytte mellem amterne?
11 Klitternes (naturens) beliggenhed Perifert i NJA Dårlig infrastruktur Valget falder af tidsmæssige årsager så vidt muligt på lokaliteter nærmest Aalborg og ved veje og P-pladser og er det repræsentativt?
12 Stationsvalg.. Kendskabet til områderne er for dårligt til en optimal placering af stationerne (ex.tranum( ex.tranum) Skal vi søge at vælge rene eller mixede mixede forekomster? Hvordan skal denne, mixede st. figurere? Behov for diskussion og nøjere retningslinier
13 Regneark med UTM-koordinater til hvert moniteringspunkt
14 GPS Garmin etrix Koordinater indlæses i GPS Viser afstand til alle punkter Retnings- og afstandsviser til valgte punkter under søgningen Moniterede punkter markeres/gemmes
15 Valgte moniteringspunkter
16 GPS ens brugbarhed Afvigelse på 0-5 m. Marked plots E N Diff i meter (M = 2,14) Skal vi have nye punkter ved senere monitering? Sammenligning mellem de enkelte PLOTS er vanskelig Men god løsning! 1A 2A 3A 4A 5A 53A 54A 56A 6A 74A 86A , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Middelafvigelse i Meter: 2,14 m.
17 De tilfældigt valgte felter GPS ens unøjagtighed kan give subjektivitet i den reelle udlægning i heterogen vegetation (2130, 2140, 2170, 2190, 2250) Skal vi søge de øvrige naturtyper eller undgå dem? Og skal de registreres som den reelle type eller slør? (Klit, 1210/20 i 1330, Fejrup) Og hvad så med de økologiske målinger? Hvad når 2190 f.eks. er vanddækket/en sø?
18 Pin-point analyse troubleshooting Resultatet meget årstidsafhængigt plante- /bladstørrelse afgørende Tidskrævende sammenlignet med totalartsliste og vurderet dækning f.eks. Van der Maarel (afprøvning?), men reproducerbar En del arter i feltet rammes /registreres ikke, så totalartsliste som suppl.
19 Vegetationen skal ofte flyttes for at se resultatet af et stik påvirker de følgende stik Resultatet påvirkes af vind Søger man at ramme eller undgå arterne? subjektivitet i resultatet modsat frekvensanalyse Hvornår er plantedelene døde og tæller ikke?
20 Pin-point Plots med hældning Høj vegetation (Rosa canina v. Fejrup) Mangler oplysninger om supplerende arter i nærområdet Metoden ok ved lav, græsset vegetation og hvor arternes dækning ikke ændres markant over sæsonen (f.eks. Heder og højmoser.) Frekvensanalyse i færre delfelter, presence/absence (95-99 % af floristiske var.) eller vurderet dækning alternativ
21 Udtagning af jordprøver Uproblematisk men tager lidt tid Hvilke ekstra oplysninger giver de? Behandling og opbevaring undervejs og ved hjemkomst (køletaske, iltforhold,, tid for lab.- analyse osv.) Anaerobe typer? ph måles i felten eller i laboratoriet? Standardisering af metoden kræves!
22 Kvælstof i løv Hvert, hvert 2. eller hvert 4. punkt? Hvilken ekstra information giver analysen? Dokumentation? Klitten: Der er forskel på N-indhold i forskellige arter ( lav/mos )? Og over sæsonen? Værdien af sammenligning af tilfældige arter og skud? Længde? Højmoser: Det samme gælder formodentlig Sphagnum spp. Overdrev: Indsamling inden græsserne skrider vil medføre 2 besøg. Afklipning af samtlige græs-årsskud meget tidskrævende. Kær? EVT på udvalgte intensive stationer og heder
23 Hydrologiske målinger Meget tidskrævende Tvivlsom værdi af enkeltstående, årlige målinger! siger intet om f.eks. max.- og min.vandsstand eller vanddækningsperiode. Dokumentation? TA: En række intensive stationer med månedlige registreringer? Tid? TA: Anbefaling af gennemførsel af prøvetagning på samme tidspunkt for naturtyperne? Inter-amtslig koordinering? Anbefaling: Hydrologi kun på enkelte, udvalgte intensive stationer vha. datalogger resten udtages indtil videre.
24 Karakteristiske arter Stiller krav til besøgstidspunktet (klitter kan f.eks. ikke samples hele året) Mangler for 7230 og højere typer Uoverensstemmelser i TA-teksten (f.eks. C.ericetorum) Ny overvågning i forb.. M. sjældne arter! Fem største forekomster overvåges. Hvor tit? Kun forekomster i typen? Læsø Hvis listen kan tolkes som indikatorarter,, bør kortlægningen i mange tilfælde revideres (7150/7230, 7140/fattigkær fattigkær,, listen forskudt?) Animalia og 7110?? 2190? Mosser og laver? =>Artsbestemmelse i f.eks. 7110, 2130, 7220, 7230
25 Biomasse Meget tidskrævende og usikkert mål Tidspunktet for høstningen afgørende (klimax) Sand i vegetationen kræver glødetabsbestemmelse!! Afklipningsgrænsen i førnen er flydende (rod og levende/dødt materiale) dette kan have stor relativ betydning i f.eks med stor dækning af laver og mosser eller højmoser.
26
27 Biomasse. Levende eller/og død biomasse? Stort sorteringsarbejde! Græsning eller ej? (tidspunkt og intensitet harer, mus, gæs osv )
28 Høst af sjældne, langsomtvoksende arter giver etiske problemer og faglige overvejelser??
29
30 Afhøstning i f.eks vil ofte være en decideret lovovertrædelse (orkidéer)
31 Biomasse Hvordan sammenlignes biomassen (produktiviteten!) mellem én- og flerårig vegetation? Vedplanter kontra urter? Dokumentation! Kræver enorm opbevaringskapacitet og nye analysemuligheder (ovne el. lab.) Kræver konstant nærkontakt med bilen i felten Biomassemålingerne bør U D g å!
32 Vurdering af tilgroning. Ideen er ok men hvad er træer og buske i et klitterræn?? Ene? Havtorn? Gråris? Specificer! I TA-en som forberedende Det er ikke muligt. Cirkel på 5 m.? m 2? Radius?
33 Uønskede arter Dækningsgrad af invasive arter kontra dækning af ikke-hjemmehørende træer og buske. Hvad er forskellen?
34 Ikke forstået. Andel med afvigelse fra artssammensætning i ref.tilstanden? Arealandel med varieret veg.struktur? Lav/mos-ratio i grå klit? Vurderet og efter hvilken metode? Eller på baggrund af vegetationsanalyserne?
35 Tidsforbrug Valg og afgrænsning af station, etablere 10 x 10 m. grid,, udvælge tilfældige plots, indlæse i GPS osv min. 1 dag pr. station 163 i NJA Feltarbejde i nærliggende, artsfattig veg.type : 18 timer, 11 plots. => max. 40 plots på to uger ( 10 m. indsamling af Økologiske, edafiske data) Hertil kommer behandling ved hjemkomst af jordprøver, afsending til laboratorium, evt. bestemmelse af belæg
36
37
38 Konklusioner og anbefalinger/ønsker Opgaven kan løses men: Stationsvalget er vigtigt og vanskeligt (hvad er der reelt på stationen?) Kræver min. to personer dvs. halv tid Krav om alt for mange plots! formodentlig nok anbefalet flere end 150. Skal beskrive typen og ikke lokaliteten! Flere stationer med færre punkter fremfor oversampling af få stationer som måske ikke er repræsentative. Mangler dokumentation for at tiden til flere af de økologiske målinger er givet fornuftigt ud! Sideløbende forskningsprojekter? UD med biomasse
39 Konklusioner og anbefalinger/ønsker Indskrænke hydrologiske målinger og heraf følgende, kostbare N-analyser i jordvand, til få intensive st. evt. med datalogger Mangler dokumentation for værdien af N i løv i mange typer. Kun i relevante typer, og hvor metoden kan standardiseres mht. arter og indsamlingstidspunkt. Artsbestemmelse af mosser og laver i det mindste i udvalgte naturtyper jf. karak. arter Hældning og orientering i klit- og græslandstyper?
40 GPS OK Evt. frekvens i færre delfelter til veg.an. Kun bruge pin-point + i de naturtyper, hvor den beviseligt er god. Da med supplerende arter i f.eks. cirkel m. 5 m radius. Løsning i høj vegetation? TA en mangler stadig en del finpudsning. Evt. nedsætte arbejdsgruppe til videreudviklingen af metoderne
41 Men vi er på vej!
42
Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereBirkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereOplæg i Sydvestjyske Fåreavler. Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune
Oplæg i Sydvestjyske Fåreavler Anmelderegler for afgræsning v. Thomas Løkkebø, Esbjerg Kommune Afgræsningsregler Reglerne er beskrevet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ( 35 og 36) og husdyrgødningsbekendtgørelsen
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereTerrestriske Naturtype Marianne Bruus Knud Erik Nielsen Christian Damgaard Bettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs. foto: Ulrik Søchting
NMRKS Terrestriske Naturtype 28 foto: Ulrik Søchting Marianne ruus Knud Erik Nielsen hristian amgaard ettina Nygaard Jesper Fredshavn Rasmus Ejrnæs NMRKS Hvilke data er analyseret Intensive stationer Udvikling
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereCARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET. 22. - 23. august 2005
CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET 22. - 23. august 2005 CARL BRO GRUPPEN TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET En metode til sammenlægning af støj fra forskellige kilder Grundlaget er Orientering
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereReferat fra workshop om vegetationsøkologisk metodeafprøvning og interkalibrering på Molslaboratoriet den 21. og 22. maj 2003
Referat fra workshop om vegetationsøkologisk metodeafprøvning og interkalibrering på Molslaboratoriet den 21. og 22. maj 2003 Rasmus Ejrnæs, Knud Erik Nielsen, Flemming Skov og Morten Strandberg Antal
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs meresammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul
LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereOpdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)
Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Sten Asbirk og Tine Nielsen Skafte Naturstyrelsen gennemfører i perioden 2011-13 en opdateret registrering af de naturtyper, der er beskyttet
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereHybenroseprojektet, Vangså Referat af borgermøde 1. august 2014
Hybenroseprojekt, Vangså Side 1 af 7 Hybenroseprojektet, Vangså Sted: Jette og Ole Andersen, Skjærbakken 17, 7700 Thisted Referent: Sten Melson Referat version: 2, 7. august 2014 Deltagere: Jette og Poul
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereAnalyse af 3 strandsump
Analyse af 3 strandsump Hovedkonklusioner Naturtypen strandsump har meget få ansøgninger i både 2006 og 2008, der kan derfor ikke siges noget kvalificeret om ændringen de to år imellem sager om 3 strandsump
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereNOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet
Læs mereBibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.
Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereStart. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx.
Start. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx. Fremad. Stå. Teamet stopper og hunden dirigeres til
Læs mereDet faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereTitel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:
Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereVELKOMMEN GOLFBANER I BEVÆGELSE. Hoff mann Golf Design
VELKOMMEN GOLFBANER I BEVÆGELSE Hoff 8. mann NOVEMBER Golf Design 2010 PROGRAM HOFFMANN GOLF DESIGN VISIONSPLANER RESTAURERING RENOVERING REDESIGN SPØRGSMÅL AFRUNDING TAK FOR I DAG Hoffmann Golf Design
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs merePerspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup
Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget
Læs mereStednavne og Googlemaps
Stednavne og Googlemaps Google modulet vedligeholdes kun via admin-modulet. Stednavne redigeres under det enkelte individ og herefter til lægges koordinaterne via google-modulet. Check allerførst om modulet
Læs mereOvervågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt
Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereErfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Læs mereKvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.
Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende
Læs mereStudielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater
Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater Tema 2 Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Konsulent Hanne Bang Bligaard S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 2\Hanne Bang !
Læs merePROGRAM Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL
PROGRAM 40 Skytteuddannelse Afstandsbedømmelse ved ØJEMÅL UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af dette program skal du
Læs mereLEGO minifigs byg kolleger/kendte personer
1 LEGO minifigs byg kolleger/kendte personer Idé/kilde: Heine Højrup Olsen 2 6 deltagere pr. hold 6 99 år 10 20 minutter LEGO klodser til at bygge minifigs dvs. ben, torsoer, hoveder, hatte/hår og evt.
Læs mereKortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten.
NOVEMBER 2013 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND, MILJØMINISTERIET Kortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten. ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereDer er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.
Dagsorden - Fodtøj 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet
Læs mereÆNDRINGER I 3-AREALET
ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER
Læs merePilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Læs mereForbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)
Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereMatematik A studentereksamen
Xxxx Side 1 af 11 Opgave 7 Jeg aflæser af boksplottet for personbeskatningen i 2007 medianen til. Første og anden kvartil aflæser jeg til hhv. og. Den mindst observerede personbeskatning i år 2007 var
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 183 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med vedplanter Ingen Indsats
Læs mereStatus på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner
Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner Indledning Der var den 2. februar indkaldt til møde i Herning kommune med deltagelse af KL, KMS, Holstebro
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereMatematik C. Cirkler. Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse.
Cirkler Skrevet af Jacob Larsen 3.år HTX Slagelse Udgivet i samarbejde med Martin Gyde Poulsen 3.år HTX Slagelse Side Indholdsfortegnelse Cirklen ligning Tegning af cirkler Skæring mellem cirkel og x-aksen
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereNaturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro
Tillæg nr. 79 til Regionplan 2000-2012 Naturgasledning mellem Ørum og Bjerringbro Viborg Amtsråd Januar 2005 VIBORG AMT - Miljø & Teknik J.nr. 8-52-6-2-10-03 Tillæg nr.79 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereMed henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:
Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereTeknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010
Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni 2010 Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereDEN GODE AFLEVERING COMMISSIONING BYGGE- OG ANLÆGSKONFERENCE, NUUK. 23. OG 24. SEPTEMBER 2014.
DEN GODE AFLEVERING COMMISSIONING DEN GODE AFLEVERING Fra sportens verden: En holdindsats. Træner og anfører er med fra start til slut. Træning og forberedelse før kampen. Samarbejdet undervejs. Aflevering
Læs mere