DI Økonomisk politik og analyse NOVEMBER 2018 DI Prognose: Fremgang i usikre tider Der hersker betydelig usikkerhed om udviklingen i verdensøkonomien. Men de internationale prognoser peger i retning af, at nok har væksten toppet, men den vil fortsat holde sig på et rimeligt niveau i de kommende år. I det scenarie er der udsigt til en dansk vækst på omkring 1,8 pct. de kommende år, såfremt vi ikke rammes af nye plager. DI prognose: Udsigt til pæn fremgang i dansk økonomi, men usikkerhed spøger Den økonomiske vækst i Danmark har været noget underdrejet i indeværende år. Ifølge de seneste internationale prognoser, er der dog udsigt til en ret klar bedring. DI skønner i en ny prognose, at vi kan få en vækst i dansk BNP på 1,8 pct. om året i både 2019 og 2020. Skuffer den internationale vækst, så vi i de kommende måneder oplever samme nedjustering af skønnene for væksten i verdensøkonomien, som vi har set i det seneste halve år, bliver væksten selvklart Årlig vækst i BNP Prognosen og scenarie med yderligere nedjusterringer i verdensøkonomien Pct. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 DI-prognose Yderligere nedjusteringer 2018 2019 2020
2 lavere. I scenariet med lavere end ventet vækst på verdensmarkedet reduceres den danske BNP-vækst med 0,2 procentpoint om året, så der kun bliver tale om en vækst på 1,6 pct. i 2019 og 2020. Dette betyder, at dansk BNP ved udgangen af 2020 vil være 12 mia. kr. lavere, og beskæftigelsen tilsvarende knap 14.ooo personer lavere end i hovedscenariet i denne prognose 1. I 2018 er den danske vækst udfordret af en overraskende svag vækst i eksporten. Der er dog fremadrettet håb om en udvikling i eksporten, der er i højere grad følger væksten i efterspørgslen på eksportmarkederne. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2017 2018 2019 2020 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 1.017 2,1 2,4 2,5 Offentligt forbrug 536 0,6 0,5 0,4 Faste bruttoinvesteringer 462 6,8-0,6 3,3 Lagerinvesteringer 6-0,3-0,3-0,0 Indenlandsk efterspørgsel 2.021 2,4 0,6 1,9 Eksport af varer og tjenester 1.188-0,0 2,7 2,6 Heraf varer 747 1,4 2,3 2,6 Import af varer og tjenester 1.034 2,6 0,4 2,9 Heraf varer ekskl. skibe mv. 565 1,8 2,6 3,3 Bruttonationalprodukt 2.178 1,0 1,8 1,8 BVT i private byerhverv 1.304 1,6 2,1 2,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Balanceret vækst med fremgang i både forbrug og eksport Stigende eksport betyder, at væksten i dansk økonomi bliver mere balanceret i de kommende år. Både privatforbruget og eksporten de to store motorer i dansk økonomi ventes at bidrage til fremgang i 2019 og 2020. Væksten i de private byerhverv bliver lidt højere end i økonomien samlet set. Bruttoværditilvæksten i de private byerhverv ventes i 2019 og 2020 at stige hurtigere end beskæftigelsen. 1 Den ventede vækst på de danske eksportmarkeder i 2019 er blevet nedjusteret med ¼ procentpoint siden DI s prognose i juni. Dette scenarie er baseret på, at den aktuelle usikkerhed om verdensøkonomien fører til en tilsvarende nedjustering af væksten på eksportmarkederne i 2019 og 2020.
3 Der ventes således en lille fremgang i produktiviteten i de kommende år efter en tilbagegang i 2018 2. Dansk eksport i modvind Eksport i modvind og usikkert farvand Dansk eksport er kommet i modvind. Den store motor i dansk økonomi har siden starten af 2017 stået meget stille og dermed ikke bidraget til fremgangen i dansk økonomi. Stærk krone gør danske varer dyrere i udlandet Ekstraordinære forhold har svækket eksporten Kronen er styrket over de seneste tre år, hvilket udfordrer eksportvirksomhederne, da deres produkter bliver dyrere i udlandet. Dette kan have betydet, at virksomhederne derfor har fået færre eksportordrer end ventet og eventuelt lavere priser for de varer og tjenester, de har solgt til udlandet. Kronekursen har stabiliseret sig i løbet af 2018 og er tilmed svækket en lille smule i løbet af efteråret. Der er således ikke længere nogen forringelse af konkurrenceevne fra valutakursen, hvilket kan gøre det nemmere for virksomhederne at omsætte opsvinget i udlandet til øget eksport. Den svage udvikling i eksporten er dog også påvirket af ekstraordinære forhold. I starten af 2017 havde vi en stor eksport af vindmøller og et patent. Begge dele er forhold, der ikke er gentaget i 2018, og som derfor har en negativ effekt på udviklingen i eksporten fra 2017 2 Danmarks Statistik har d. 7. november oprevideret væksten i 2015 og 2016, hvilket betyder en oprevidering af produktivitetsvæksten for forsyningssektoren, bygge- og anlægssektoren samt ejendomsmæglere og udlejning af erhvervsejendomme i disse år. Revisionen har ikke nævneværdig betydning for produktivitetsvæksten i andre sektorer og efter 2016.
4 til 2018. Når der ses bort fra vindmøller og andre kraftmaskiner, har der i årets tre første kvartaler været en fremgang i eksporten (i løbende priser) på 1,9 pct. frem for en vækst på blot 0,2 pct. inklusive disse poster. Tilsvarende vendes en tilbagegang på 1,8 pct. i tjenesteeksporten til en fremgang på 1,6 pct., hvis der korrigeres for en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent i starten af 2017. Vi har ikke fået nok ud af globalt opsving Global højkonjunktur har toppet Handelskrig, brexit og stigende renter Fremgang i sigte, men væksten aftager Eksporten vil stige i takt med efterspørgslen Selv en fremgang i eksporten på et par procent er dog ikke imponerende, da vi har befundet os midt i et globalt opsving. Væksten på de danske eksportmarkeder var i 2017 på det højeste niveau siden 2011. Den globale højkonjunktur ser imidlertid ud til at have toppet i denne omgang. I både USA og store dele af Europa er presset på arbejdsmarkederne stigende, og mangel på arbejdskraft dæmper væksten i de kommende år. De økonomiske tillidsindikatorer har været vigende, og der er en stigende usikkerhed omkring opsvingets styrke. Den seneste prognose fra Oxford Economics skønner en vækst i verdensøkonomien på ca. 3½ pct. i både 2019 og 2020. Deres risiko-undersøgelse viser dog samtidig, at den globale usikkerhed er steget og hælder til den negative side med risiko for lavere vækst end ventet 3. Handelskrigen mellem USA og Kina, uvis status i brexit-forhandlinger og Europa-Kommissionens afvisning af Italiens budget har været med til at skabe usikkerhed for væksten i de kommende år. Der er samtidig udsigt til en gradvis normalisering af pengepolitikken i USA (og snart også eurolandene), hvilket vil dæmpe væksten gennem højere renter. Aktiemarkederne har reageret nervøst på usikkerheden, og aktiekurserne faldt drastisk i oktober. På trods af stor usikkerhed så peger de seneste prognoser fra bl.a. IMF, EU-Kommissionen og Oxford Economics alle på, at det globale opsving fortsætter. Der er dog samtidig enighed om, at tempoet går ned i de kommende år. Den danske eksportmarkedsvækst 4 toppede i 2017 på 2,8 pct., men i år ventes væksten at være aftagende til 2,6 pct. efterfulgt af vækstrater på 2,3 pct. i 2019 og 2,2 pct. i 2020. Eksporten ventes at udvikle sig mere i takt med efterspørgslen på vores eksportmarkeder i de kommende år. De ekstraordinære forhold har ikke effekt på udviklingen i eksporten i 2019 og 2020, og 3 Ifølge Oxford Economics Risk Survey fra 3. kvartal 2018 er det tre ud af fire deltagere der vurderer, at usikkerhedsmomenterne i verdensøkonomien hælder til den negative side i de kommende to år. 4 En sammenvejning af realvæksten i BNP på tværs af lande i forhold til landes betydning for dansk eksport.
5 da kronen samtidig ser ud til at have stabiliseret sig, bør eksporten begynde at opføre sig mere normalt. Vi forventer, at eksporten stiger med 2,7 pct. i 2019 og 2,6 pct. i 2020. Forventningerne til udviklingen i eksporten skal ses i lyset af den store usikkerhed, der pt. er om verdensøkonomien. Fremgangen forudsætter, at tabet af markedsandele begynder at bremse op. Det kræver samtidig, at de globale risici ikke materialiserer sig og fører til lavere vækst i verdensøkonomien. Privatforbruget er i år primus motor for vækst i dansk økonomi Øget vækst i privatforbruget De seneste tre år har vi set en årlig vækst i privatforbruget på mindst 2 pct. Vi forventer, at fremgangen fortsætter i år med en vækst på 2,1 pct. og tager til fremadrettet med en vækst på 2,4 pct. i 2019 og 2,5 pct. i 2020. De pæne vækstrater i privatforbruget forsætter de kommende år Stigningen i privatforbruget er sket i takt med øgede disponible indkomster. Husholdningernes reale disponible indkomster er steget som følge af den rekordhøje beskæftigelse, lave renter, vækst i real-
6 lønnen samt tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag. Derudover vil skattelettelser på indkomstskat og pensionsindbetalinger fra skattereformen februar 2018 samt tilbagebetalingen af boligskat være med til at løfte indkomsterne og forbruget fremadrettet. Husholdningerne bruger også de stigende disponible indkomster til opsparing Danskerne har dog i de forgangne år valgt ikke at bruge rub og stub af stigningen i de disponible indkomster. Husholdningerne bruger godt og vel 95 kr. på forbrug for hver 100 kr., der kommer ind på kontoen. Det er modsat den seneste fremgang i forbruget op til finanskrisen, hvor husholdningerne øgede forbruget væsentligt mere end de stigende indkomster burde give anledning til. Forbrugerne har råd til øget forbrug Ses der bort fra de ekstraordinære skatteudgifter i forbindelse med omlægningen af kapitalpensionsordningen, har husholdningerne øget deres nettoopsparing siden 2012. Vi ser samtidig, at andelen af realkreditudlån med afdrag er steget med ni pct. point i løbet af de seneste fem år. De foreløbige tal viser, at husholdningernes opsparing fortsætter ind i 2018. Der er således fortsat luft i budgettet og penge på kontoen til et højere forbrug.
7 Prisudvikling 2018 2019 2020 Forbrugsdeflator 0,7 1,5 1,5 Deflator til forbrug i Danmark 0,8 1,6 1,6 Importpris (varer ekskl. energi) 0,6 1,0 0,1 Oliepris 74,7 75,7 74,2 Virksomhederne øger investeringerne Afdæmpede prisstigninger, men fortsat stigende boliginvesteringer Fortsat fremgang i de private investeringer Den generelle fremgang i økonomien har givet anledning til flere erhvervs- og boliginvesteringer i de senere år, og fremgangen ventes at fortsætte i de kommende år. Boliginvesteringerne steg ganske betragteligt sidste år og i første halvår af 2018, og de forventes fortsat at stige i de kommende år. Prisstigningerne på boligmarkedet er dog aftaget. Stramninger i lånemulighederne på boligmarkedet, kombineret med udsigt til stigende renter, forventes at bidrage til en mere afdæmpet prisudvikling i de kommende år. Forventninger til investeringerne 2017 2018 2019 2020 Mia. kr. Mængdeændring, pct. Faste bruttoinvesteringer 462 6,8-0,6 3,3 Faste bruttoinvesteringer ekskl. skibe 431 5,6 3,8 3,3 - Boliginvesteringer 103 8,2 3,4 3,6 - Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 255 5,9 4,2 4,0 - Offentlige investeringer 74 1,1 2,9 0,5 Erhvervsinvesteringerne forventes at stige Der udestår et betydeligt investeringspotentiale Erhvervsinvesteringerne, fratrukket skibe, forventes at stige med omkring 4 pct. i 2019 og 2020 i takt med den generelle fremgang i økonomien og øget kapacitetsudnyttelse af både maskiner og bygninger. Stigende teknologisk udvikling, øget automatisering og den digitale udvikling må ligeledes forventes at bidrage positivt til investeringerne i virksomhederne i de kommende år. Ser vi nærmere på investeringskvoten, som defineres ved den andel af værditilvæksten, som virksomhederne investerer, er der fortsat et stykke op til niveauet før krisen. Mængden af maskiner og bygninger pr. medarbejder det såkaldte K/L-forhold ligger under det ni-
8 veau, man skulle forvente. Der er derfor fortsat et betydeligt potentiale for, at virksomhederne fremadrettet vil øge deres investeringer yderligere særligt de små og mellemstore virksomheder. Stabil vækst i offentligt forbrug i 2018-20 Rammerne for det offentlige forbrug udnyttes fuldt ud i 2018 og 2019 Stor stigning i offentlig beskæftigelse i 2018 Moderat vækst i det offentlige forbrug Danmarks Statistik har opgjort realvæksten i det offentlige forbrug i 2017 til 0,7 pct. DI skønner en vækst på 0,6 pct. i 2018, 0,5 pct. i 2019 og 0,4 pct. i 2020. Rammerne for det offentlige forbrug i 2019 bliver først fastlagt endeligt med aftalen om finansloven for 2019. Regeringens finanslovsforslag lægger op til en vækst i størrelsesordenen 0,4 pct. i 2019. DI s skøn ligger en anelse højere end regeringens i både 2018 og 2019, hvilket afspejler forskelle i den forventede prisudvikling og ikke forskelle i de forventede udgifter til det offentlige forbrug. Væksten i 2020 svarer til regeringens beregningstekniske skøn fra Opdateret 2025-forløb, august 2018. Den offentlige beskæftigelse er steget siden 1. kvartal 2017 efter et par år med fald. Frem til 2. kvartal 2018 er den offentlige beskæftigelse steget med ca. 6.500 personer. DI skønner, at stigningen i den offentlige beskæftigelse fortsætter i hele prognoseperioden, men i væsentligt mere beskedent tempo. Det giver anledning til en stigning i den offentlige beskæftigelse på knap 6.500 personer i 2018, 3.500 i 2019 og godt 1.000 personer i 2020. Den stigende offentlige beskæftigelse bidrager til at øge presset på det private arbejdsmarked. Derfor er det væsentligt, at stigningen aftager og ikke fortsætter i samme tempo, som vi har set i 2018. Stigning i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer Offentligt forbrug og de offentlige investeringer Mia. kr., 2017-priser 570 540 510 480 450 Offentlige forbrugsudgifter (v.akse) Offentlige investeringer (h.akse) Mia. kr., 2017-priser 100 90 80 70 60 420 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 50 Kilde:Danmarks Statistik og DI Lille stigning i offentlige investeringer i de kommende år De offentlige investeringer faldt med 6,2 pct. i 2017. DI skønner en beskeden realvækst i de offentlige investeringer i prognoseperioden
9 på henholdsvis 1,1 pct. i 2018, 2,9 pct. i 2019 og 0,4 pct. i 2020. Skønnet baserer sig på, at de offentlige investeringerne holder sig inden for de aftalte rammer i 2018 og 2019. Rammerne for de offentlige investeringer i 2019 bliver først fastlagt endeligt i forbindelse med aftalen om finanslov for 2019. For 2019 og 2020 svarer skønnet til, at allerede igangværende og planlagte offentlige investeringer for 2019 og 2020 realiseres. Både import og eksport stiger mindre end tidligere før finanskrisen Svag importvækst giver store overskud på betalingsbalancen Vi har igennem de senere år kunnet observere, at importen i udlandet ikke stiger relativt til BNP. Dette kan vi også observere herhjemme, og det er baggrunden for, at den lavere vækst i eksporten i de senere år ikke har ført til en væsentligt lavere vækst i BNP. De danske hjemmemarkedsandele faldt kraftigt igennem en længere årrække inden finanskrisen. Siden krisen synes de at have stabiliseret sig. Hjemmemarkedsandel og import Import i faste priser Pct. 70 65 60 55 50 Mia. kr. 2010 priser 700 600 500 400 300 200 45 90919293949596979899000102030405060708091011121314151617181920 Hjemmemarkedsandel Vareimport ekskl. energi og skibe 100 Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Den relativt svage vækst i importen er også baggrunden for, at vi kan opretholde et betydeligt overskud på betalingsbalancen trods en ret svag vækst i eksporten.
10 Makroøkonomisk balance i dansk økonomi 2017 2018 2019 2020 Offentlige finanser, mia. kr. 24 2 8 13 - I pct. af BNP 1,1 0,1 0,4 0,6 Betalingsbalancen, mia. kr. 162 114 135 140 - I pct. af BNP 7,5 5,2 6,0 6,0 Bruttoledighed, 1000 personer 116 108 100 94 - I pct. af beskæftigede plus ledige 3,8 3,5 3,3 3,0 215.000 flere privatansatte lønmodtagere siden april 2013 Presset på arbejdsmarkedet øges Fra april 2013 til august 2018 er der i alt kommet 215.000 flere lønmodtagere i den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse i dag er 3.000 højere end i april 2013. Bare i det seneste år fra august 2017 til august 2018 steg den private beskæftigelse med 47.000 personer. Beskæftigelsen er nu på højeste niveau nogensinde. Beskæftigelse Sæsonkorrigeret 1.000 personer 1.000 personer 3.050 3.050 3.000 2.950 2.900 2.850 2.800 2.750 2.700 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 3.000 2.950 2.900 2.850 2.800 2.750 2.700 Forventet fremgang i beskæftigelse på 33.000 i 2019 Stigningen i beskæftigelsen forventes at fortsætte de kommende år. Ifølge DI s prognose vil beskæftigelsen i 2018 samlet blive 46.000 højere end i 2017, og fra 2018 til 2020 forventes yderligere en beskæftigelsesfremgang på 63.000 personer.
11 Ledigheden forventes fortsat at falde i de kommende år I løbet af det seneste år (fra september 2017 til september 2018) faldt ledigheden med 11.000 fuldtidspersoner, og det nuværende niveau på 107.000 bruttoledige svarer til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. I DI s prognose forventes ledigheden at falde yderligere i den sidste del af 2018 efterfulgt af et fald i 2019 på 6.000 personer og et fald i 2020 på 6.000 personer. Bruttoledigheden, sæsonkorrigeret 1000 pers. 1000 pers. 220 220 200 180 160 140 120 100 80 60 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 200 180 160 140 120 100 80 60 Øget pres på arbejdsmarkedet da arbejdsstyrken stiger langsommere end beskæftigelsen Der forventes en udvidelse af arbejdsstyrken på 51.000 personer i løbet af 2019 og 2020. Det er en udvikling, som i høj grad drives af en forventning om øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft samt af senere tilbagetrækning som følge af tilbagetrækningsreformer, der har øget efterlønsalderen. Væksten i beskæftigelsen er dog højere end bidraget fra mere udenlandsk arbejdskraft og gennemførte reformer, hvorfor der er udsigt til et stadigt større pres på arbejdsmarkedet i løbet af prognoseperioden. Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto) Årlig ændring, 1.000 personer 2018 2019 2020 Beskæftigelse 46 33 30 - privat beskæftigelse 40 30 29 - offentlig beskæftigelse 6 3 1 Ledighed (netto) -5-6 -6 Arbejdsstyrke 42 27 24
12 Prognosen er udarbejdet af: Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 3908 Chefanalytiker Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912 Økonomisk konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk, 3377 4616 Chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk 3377 4649 Økonomisk konsulent Johan Mathiesen Dam, jomd@di.dk, 3377 4873 Seniorchefkonsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk, 3377 4863 Seniorchefkonsulent Thomas Klintefelt, thok@di.dk, 3377 3367 SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.