Ministeriet for Børn og Undervisning Eksamenstermin sommer 2012

Censorvejledning Skriftlig dansk, htx Ministeriet for Børn og Undervisning Eksamenstermin sommer 2012 Claus Holst, fagligt forum Torben Gravesen, opgavekommissionen Søren Justesen, opgavekommissionen Dorthe Wang, fagkonsulent

Indhold FORORD... 2 1: GENERELT OM OPGAVETYPER OG BEDØMMELSESKRITERIER... 3 Prøveformen... 3 Opgavetyper og skrivehandlinger... 3 Faglige mål... 3 Overordnede bedømmelseskriterier... 4 Eksplicitte bedømmelseskriterier... 9 2: EKSEMPLARISKE BESVARELSER... 10 Opgavesættene... 10 Censurering og karaktergivning... 10 Analyse og fortolkning... 12 Bedømmelser af analyse og fortolkning... 14 Karakteren 12 (besvarelsen findes i bilag 1)... 14 Karakteren 7 (besvarelsen findes i bilag 2)... 15 Karakteren 02 (besvarelsen findes i bilag 3)... 17 Redegørelse og diskussion... 18 Bedømmelser af redegørelse og diskussion... 19 Karakteren 12 (besvarelsen findes i bilag 4)... 20 Karakteren 7 (besvarelsen findes i bilag 5)... 21 Karakteren 02 (besvarelsen findes i bilag 6)... 23 Kronik + refleksionstekst... 24 Bedømmelser af kronik + refleksionstekst... 26 Karakteren 12 (besvarelsen findes i bilag 7)... 26 Karakteren 7 (besvarelsen findes i bilag 8)... 28 Karakteren 02 (besvarelsen findes i bilag 9)... 29 BILAG... 31 1

FORORD Målet med denne censorvejledning er kort og godt at sikre ensartede bedømmelseskriterier i skriftlig dansk! Censorvejledningen er målrettet til censorer ved prøven i skriftlig dansk, men forhåbentlig kan man også som underviser finde inspiration og hjælp til den didaktiske tilrettelæggelse af det skriftlige arbejde i den daglige undervisning. I læreplanen til dansk står der om bedømmelsen af den skriftlige prøve: Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges vægt på eksaminandens dokumenterede evne til sprogligt at bearbejde komplekse sammenhænge klart og forståeligt og til at disponere, analysere, argumentere og formidle viden og erfaring. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation. Hensigten med denne vejledning er at udfolde og konkretisere disse linjer fra læreplanen og give den enkelte censor en række praktiske redskaber til censureringen. Særligt er det hensigten at give nogle konkrete eksempler på, hvordan begrebet helhedsbedømmelse skal forvaltes i praksis. Når man er beskikket som censor af ministeriet, skal man medvirke til at sikre en ensartet bedømmelse på tværs af landet. Som beskikket censor skal man samtidig sikre den enkelte eksaminands retssikkerhed, fx ved at påse, at der ved censureringen udelukkende anvendes faglige bedømmelseskriterier. Denne censorvejledning består af to hovedafsnit. I det første hovedafsnit gennemgås de opgavetyper og skrivehandlinger, der er i spil ved prøven i skriftlig dansk. Desuden udfoldes de bedømmelseskriterier, der skal danne grundlag for censureringen. Vejledningens andet hovedafsnit indeholder eksemplariske bedømmelser af autentiske besvarelser af de forskellige opgavetyper og på forskellige karakterniveauer (selve besvarelserne findes som bilag). 2

1: GENERELT OM OPGAVETYPER OG BEDØMMELSESKRITERIER Prøveformen I dansk A kan eleverne komme til en afsluttende skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Et opgavesæt indeholder i reglen fire opgaver fordelt på tre overordnede opgavetyper. Opgavesættets indhold dækker i vidt omfang fagets kernestof, om end de faglige stofområder kan være prioriteret forskelligt fra et opgavesæt til et andet. Eksaminanden vælger én af opgaverne til besvarelse. Prøvens varighed er 5 timer, og alle hjælpemidler må benyttes. Prøven er individuel, og eksaminanderne må ikke kommunikere indbyrdes eller med omverdenen under prøven. Der er ikke krav om et bestemt omfang for besvarelsen (med mindre det præciseres i opgaven, typisk i delopgave 2 ved kronikken). Erfaringer fra censorkorpsets evalueringer viser, at et omfang på 3-4 sider i de fleste tilfælde er passende. Meget korte besvarelser vil ofte være mangelfulde, og meget lange besvarelser vil typisk savne fokus og progression. Et omfang på 3-4 sider kan derfor være en rettesnor, men ikke en generel regel, og det er vigtigt at fastholde, at det er kvaliteten af form og indhold, der er afgørende. Opgavetyper og skrivehandlinger Ved prøven i skriftlig dansk på htx kan eksaminanden vælge mellem tre overordnede opgavetyper, nemlig: Analyse og fortolkning Redegørelse og diskussion Kronik + refleksionstekst I alle opgaver stilles der krav om anvendelse af danskfaglige kompetencer, men i sagens natur kan ikke alle danskfaglige kompetencer være i fokus i samme opgave. Når eksaminanden vælger opgave, indebærer det derfor samtidig en beslutning om, hvilke af fagets metoder og stofområder, der skal gøres brug af. Dermed er eksaminanden selv med til at sætte dagsordenen for prøven, og det er afgørende for en retfærdig og retvisende bedømmelse, at censorerne sætter sig ind i, og som udgangspunkt accepterer, eksaminandens dagsorden. Faglige mål Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges vægt på eksaminandens dokumenterede evne til sprogligt at bearbejde komplekse sammenhænge klart og forståeligt og til at disponere, analysere, argumentere og formidle viden og erfaring. 3

Bedømmelsen ved den skriftlige prøve i dansk er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. De faglige mål, som mest direkte indgår ved den skriftlige prøve, er følgende: Eleven skal kunne: fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype. (læreplanen for dansk, bilag 9 til htx-bekendtgørelsen, 1.aug. 2010) Opfyldelsen af det faglige mål om at læse hurtigt og sikkert og vælge læsestrategi bliver prøvet ved den skriftlige prøve, idet det ved nogle opgaver vil være nødvendigt, og i alle tilfælde hensigtsmæssigt, at have sat sig ind i opgavesættets tekster. Enten skal der perspektiveres eller på anden måde relateres til det overordnede emne, eller også vil eksaminanden have erhvervet sig relevant viden eller kendskab til holdninger om emnet ved læsning af teksterne. Det er derfor hensigtsmæssigt for eksaminanderne at kunne anvende relevante læsestrategier ved læsning af opgavesættets tekster. De tekster, der skal analyseres og fortolkes, skal læses intensivt, hvorimod tekster, der fx skal inddrages, skal læses ekstensivt. Overordnede bedømmelseskriterier I indledningen til opgavesættene oplistes følgende indholdsmæssige og formidlingsmæssige aspekter: 4

Emnedækning Disponering Brug af tekstmateriale Selvstændighed Abstraktionsniveau Sproglig/grammatisk kompetence Det skal understreges, at disse bedømmelseskriterier indgår i en helhedsbedømmelse af besvarelsen. Det er således ikke meningen, at eksaminanden skal bestå hvert af de seks kriterier for sig! Kriterierne skal heller ikke nødvendigvis tillægges samme vægt i den samlede bedømmelse. I praksis skal vægtningen i høj grad afhænge af den dagsorden, eksaminanden har sat for sin besvarelse. Emnedækning Opgavernes ordlyd stiller krav til eksaminanden om at anvende en bestemt genre og/eller bestemte skrivehandlinger. I visse tilfælde indeholder opgaven også mere specifikke krav til, hvad eksaminanden skal fokusere på, fx: Du skal bl.a. analysere tekstens opbygning, sproglige stil og argumentationsform. Men opgaveordlyden er ikke en spændetrøje, der skal indkapsle personligt prægede og originale besvarelser. Ved bedømmelsen er det derfor vigtigt at gøre sig følgende klart: Er opgaveformuleringens krav dækket ind? Hvis ikke hvad mangler, og i hvilket omfang trækker det ned i bedømmelsen? Opvejes den pågældende mangel af andre kvaliteter ved besvarelsen? Hvilke afsæt indeholder besvarelsen, som når ud over minimumskravene? Disponering Disponeringen af en besvarelse afhænger af opgavetypen og de dertil hørende skrivehandlinger. En analyse- og fortolkningsopgave kræver fx en anden disponering af besvarelsen end en kronikopgave (jf. beskrivelserne af de tre opgavetyper hver for sig i 2. hovedafsnit). For de fleste besvarelser gælder dog et minimumskrav om: Indledning Hoveddel Afslutning Indledningen skal lede læseren ind på teksten eller emnet på en måde, der giver læseren appetit på at fortsætte læsningen, og derfor må det omvendt opfattes som en mangel, hvis eksaminanden som det første giver sig i kast med den eller de tekster, der er omdrejningspunkt for den valgte opgave. Hoveddelen skal især bedømmes på, om den er velstruktureret med afsnit og progression, om overordnede synspunkter træder tydeligere frem end underordnede 5

detaljer, om delemner behandles færdigt, før næste trin i besvarelsen påbegyndes, om besvarelsen er ordentligt gennemarbejdet i form af en kritisk gennemlæsning og redigering, og om eksaminanden undgår tomgangskørsel. Afslutningen skal lede læseren ud af teksten, og det kan ske i form af en opsummering, der lukker teksten, eller i form af fx en punchline eller et interessant spørgsmål, der snarere åbner teksten i et bredere perspektiv. Brug af tekstmateriale Opgavetyper hvor der arbejdes med et tekstmateriale, indebærer næsten altid en afsmitning mellem tekst og læser. I bedste fald er der tale om et løft, hvor teksten trækker eksaminanden ind i en ny erfaringsverden, der indebærer ny viden og nye synsvinkler på et givet emne og derfor højner niveauet. Men afsmitningen kan også have den uheldige bivirkning, at eksaminanden sprogligt og indholdsmæssigt lægger sig så tæt op ad tekstforlægget, at det bliver svært at skelne mellem tekst og besvarelse. Ved bedømmelsen gælder følgende hovedregler: Citater skal markeres, fx med citationstegn eller kursiv Skjult citat vidner om uselvstændighed Tekstens/teksternes og eksaminandens egne holdninger og synsvinkler skal kunne adskilles Tekstinddragelse betyder, at eksaminanden aktivt skal bruge relevante aspekter fra de valgte tekster og derfor ikke kan nøjes med at referere til eller resumere disse tekster. Selvstændighed Evnen til at udvikle og udtrykke selvstændige tanker er et af de væsentligste mål i det skriftlige arbejde. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at selvstændighed ikke må forveksles med originalitet, som var et bedømmelseskriterium, der blev afskaffet med indførelsen af den gældende karakterskala. En topkarakter forudsætter ikke en original besvarelse, men en besvarelse, hvor eksaminanden udtrykker sig selv selvstændigt som en reflekteret htx-student, og dermed som en person, der udviser evne til kritisk at vælge danskfaglige metoder og værktøjer i forhold til det genrebestemte skriveformål og sin egen afsenderrolle. Abstraktionsniveau Besvarelsens abstraktionsniveau kendetegnes blandt andet ved tekstforståelse, abstraktions- og argumentationsevne samt vidensniveau. Fælles for de opgavetyper, der kræver, at en eller flere specifikke tekster gøres til genstand for analyse og fortolkning eller redegørelse og diskussion, gælder et krav om, at eksaminanden har forstået tekstens eller teksternes indhold, form og egenart. Ved 6

niveaufastlæggelsen må der derfor tages hensyn til, hvor omfattende og hvor komplekst et tekstmateriale, eksaminanden forventes at behandle. Eksaminandens abstraktionsevne kommer forskelligt til udtryk i forskellige skrivehandlinger: Redegørelser og analyser har en tendens til at fastholde besvarelsen inden for den forståelsesramme, som tekstforlægget afgrænser, mens diskussioner, fortolkninger og tekstinspirerede kronikrefleksioner i højere grad åbner mulighed for, at eksaminanden kan løfte sig ud over tekstforlægget. Her er det derfor værd at fastholde, at selvom opgavens krav sætter bestemte rammer for besvarelsens form og indhold, så er der altid et frirum for eksaminanden til at udlede og bearbejde perspektiver, som kun er latent til stede i teksterne. En besvarelse på et højt abstraktionsniveau vil derfor oftest være kendetegnet ved: Overblik Evne til at se et emne fra flere indfaldsvinkler Evne til at sammenfatte komplekse forhold til klare begreber I bedømmelsen af eksaminandens argumentationsevne skal niveauet blandt andet vurderes ud fra følgende: Er der tale om en selvstændig argumentation, eller er argumenterne hentet fra tekstmaterialet og serveret som eksaminandens egne? Er oplagte oplysninger og argumenter fra tekstmaterialet inddraget og diskuteret? Er besvarelsen centreret om afgørende forhold, eller er den fyldt med selvfølgeligheder? Begrundes eksaminandens synspunkter, eller er der tale om løse, ukvalificerede påstande? Bedømmelsen af abstraktionsniveau skal også vurderes på eksaminandens evne til at trække på egen viden om emnet. Det er nærliggende at inddrage viden, erfaringer og metoder fra både danskfaget og de øvrige htx-fag, men eksaminandens viden behøver ikke at være snævert bundet til skoleverdenen, idet en god besvarelse også er kendetegnet ved, at eksaminanden kan inddrage en bred almen viden eller en specialviden, som har relevans for emnet. Sproglig/grammatisk kompetence Til bedømmelsen af eksaminandens sproglige kompetencer hører blandt andet en vurdering af, om sproget er farvet af et personligt og engageret ordforråd med sikre pletskud i form af sammenligninger, levende metaforer og bevidst anvendelse af fx slang eller sociolektformer, eller om eksaminandens sprog snarere er præget af et begrænset og upræcist ordforråd, der ikke svarer til emnets egenart, og med hyppig brug af klichépræget billedsprog. 7

Eksaminandens grammatiske kompetence har betydning i forhold til den samlede bedømmelse, men vurderingen heraf skal ikke foretages på baggrund af en systematisk søgen efter fejl og uregelmæssigheder. Det overordnede mål er, at sproget er flydende, læsevenligt og harmonisk. Med grammatisk kompetence tænkes der først og fremmest på følgende fire forhold: Syntaks Ordforråd Stavning og tegnsætning Ordbøjning Syntaks: Mange eksaminander får problemer med sætningsopbygningen, når de forsøger at udtrykke sig gennem syntaktiske strukturer, som de kun delvist mestrer. Et andet problem er manglende variation i sætningsopbygningen og en utilsigtet sammenblanding af tale- og skriftsprog. De vigtigste syntaksproblemer grupperer sig inden for følgende kategorier: forkert placering af relativsætninger, kongruensfejl, opremsningsfejl, pronomenfejl, præpositionsfejl, udeladelse af adverbier, udeladelse af subjekt og ufuldstændige sætninger. Ordforråd: Et udviklet ordforråd er et plus for en skriftlig fremstilling, hvis det benyttes på en indholdsmæssigt og stilistisk fornuftig måde, men det er ikke noget krav for at opnå en høj karakter, at eksaminanden demonstrerer et sådant ordforråd. Det afgørende er, at eksaminanden benytter et personligt ordforråd, der er nogenlunde dækkende og fyldestgørende i forhold til skriveformålet. De vigtigste fejl viser sig her i form af semantiske fejl eller skævheder, eller ved at eksaminanden utilsigtet benytter vendinger, som ikke er i overensstemmelse med almindelig sprogbrug (fx kontaminationer eller andre idiomatiske fejl). Stavning og tegnsætning: Der optræder ofte en del stavefejl i eksaminandernes besvarelser. Disse fejl har forskellig vægt i bedømmelsen. Mest tyngende er således fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem. Det gælder fx forveksling af udsagnsordenes nutids- og navneform, forveksling af tillægsformer og navneordsendelser samt forkerte genitivformer. Også betydningsbærende stavefejl som fx tryk/tryg, synes/syntes, ligge/lægge og for/får må tillægges en vis vægt i bedømmelsen. Derimod bør enkeltstående stavefejl i fx fremmedord eller låneord tillægges en mindre betydning. Hvad angår tegnsætning er det vigtigt, at eksaminanden anvender især punktum korrekt, og derfor bør det vægtes negativt, hvis besvarelsen viser sig mangelfuld på dette felt. En læserforstyrrende kommatering har også negativ vægt, mens enkeltstående kommafejl eller en inkonsekvent kommatering ikke i sig selv forhindrer, at besvarelsen kan opnå en høj bedømmelse. Ordbøjning: Den hyppigst forekommende fejl ses i forbindelse med verberne, fx når infinitivformen bruges, hvor verbet står i præsens. Der opstår også en del fejl i 8

forbindelse med substantivernes genitivform og i forbindelse med adverbiernes bøjningsform (-t). Nogle grammatiske fejl er alvorligere end andre. Til den lette ende hører fejl som kommafejl, orddelingsfejl og lettere syntaksfejl. Alvorligere stiller det sig med fejl, som får kommunikationen til at bryde helt eller delvist sammen. Som censor skal man betragte prøven i skriftlig dansk som en prøve i (blandt meget andet) anvendt sproglig og grammatisk kompetence og ikke en færdighedsprøve i grammatik og retskrivning. Eksplicitte bedømmelseskriterier Ud over de overordnede bedømmelseskriterier, som er beskrevet ovenfor, er der til hver opgave formuleret eksplicitte bedømmelseskriterier. Disse bedømmelseskriterier er tænkt som en hjælp til både eksaminand og censor, idet eksaminanden får udbygget selve opgaveformuleringen (hvad er vigtigt at få med i besvarelsen, og hvordan bliver den bedømt?), og censor får et skarpere fokus at censurere ud fra. Eksempel på eksplicitte bedømmelseskriterier: Din besvarelse vil blive bedømt ud fra din evne til at fremlægge og diskutere de væsentlige synspunkter i tekst 1. Du vil også blive vurderet ud fra din evne til at argumentere sammenhængende for dine iagttagelser og synspunkter samt ud fra din evne til at fremdrage relevante aspekter fra opgavesættets tekster. (sygeeksamenssættet august 2011). 9

2: EKSEMPLARISKE BESVARELSER Opgavesættene I denne censorvejledning indgår eksamenssættet fra 18. maj 2011: Ungdomsliv forskellige bud og sygeeksamenssættet fra 18. august 2011: Den lille forbryder i os alle. Fælles for de to sæt er, at de hver indeholder fire opgaver fordelt på opgavetyperne: analyse og fortolkning, redegørelse og diskussion, kronik og refleksionstekst. Opgavesættene vil naturligvis undergå løbende, mindre forandringer, men de tre overordnede opgavetyper vil der ikke blive lavet om på uden forudgående udmelding. Det er desuden et særkende for dansk på htx, at opgavesættene er bygget op omkring et alment emne, som eksaminanderne forventes at kunne forholde sig til. Opgavekommissionen bestræber sig på at finde emner og tekster, der har en bred appel, og som er vedkommende for eksaminanderne. Censurering og karaktergivning I det følgende beskrives de tre opgavetyper og i alt 9 besvarelser censureres: tre besvarelser af opgavetypen analyse og fortolkning, tre besvarelser af opgavetypen redegørelse og diskussion og ligeledes tre besvarelser af opgavetypen kronik og refleksionstekst. De tre besvarelser inden for hver opgavetype fordeler sig over karakterskalaen med karaktererne 12, 7 og 02. Besvarelserne er udvalgt, fordi de samlet viser den spændvidde, der er inden for alle karakterer. Det er vigtigt at pointere, at alle karakterer kan opnås på mange måder. Med andre ord: der findes mange forskellige slags 02-taller, 7-taller og 12-taller. Der er således tale om besvarelser, der er typiske eksempler, men ifølge sagens natur ikke repræsentative. Det er ligeledes vigtigt at pointere, at det overordnede princip for benyttelsen af karakterskalaen er, at helhedsbedømmelsen tager afsæt i en søgning efter de forhold ved besvarelsen, der demonstrerer målopfyldelse. Karakteren er således et udtryk for graden af målopfyldelse, og for en afvejning af besvarelsens kvaliteter og mangler. Fx gives karakteren 12 for den fremragende præstation med ingen eller få uvæsentlige mangler. (BEK nr. 262 af 20/03/2007, 2). Med andre ord drejer censuren sig ikke om fejlfinding, og en besvarelse til 12 er ikke nødvendigvis fejlfri. 10

I censureringen af de eksemplariske besvarelser (eksempler på 12, 7 og 02) er følgende karakterbeskrivelser (jf. BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse), anvendt: 12: Karakteren gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7: Karakteren gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. 02: Karakteren gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Ud over de overordnede principper for brug af karakterskalaen er nedenstående skema brugt som rettesnor til bedømmelsen af besvarelserne. (Skemaet findes i vejledningen/råd og vink til læreplanen). Karakter Betegnelse 12 Fremragende Beskrivelse De væsentligste aspekter af den stillede opgave besvares med fremragende anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder med kun uvæsentlige mangler. Disposition, analyse og argumentation er relevant og velbegrundet. Den sproglige bearbejdning af komplekse sammenhænge og genrebevidste formidling er klar og velovervejet. Skriftsproget er overvejende korrekt. Flere, men ikke alle væsentlige aspekter af den stillede opgave besvares med en vis sikkerhed i anvendelsen af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. 7 Godt 02 Tilstrækkeligt Disposition, analyse og argumentation er god, men har mangler i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Den sproglige behandling af komplekse sammenhænge og genrebevidste formidling er rimelig, men ikke altid klar og velovervejet. Skriftsproget er ikke altid præcist i udtrykket og har flere fejl. Få væsentlige aspekter af den stillede opgave besvares med nogen anvendelse af danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. 11

Disposition, analyse og argumentation er acceptable, men ofte utilstrækkelige. Den sproglige behandling af komplekse sammenhænge og genrebevidste formidling er acceptabel, men ofte usammenhængende. Sproget mangler ofte præcision, og der er flere alvorlige fejl. Analyse og fortolkning I opgavetypen analyse og fortolkning er en eller flere tekster i opgavesættet i fokus for eksaminandens skriftlige besvarelse. Der er tale om en skriftlig genre, hvor evnen til tekstlæsning og tekstforståelse skal dokumenteres. Tekstanalysen handler om dybdelæsning, og i opgaven skal eksaminanden demonstrere og dokumentere sin evne til at slå ned på passager, som er centrale for forståelse af tekstens helhed. Eksaminanden skriver som fagperson, og hans/hendes personlige holdninger er tekstanalysen og fortolkningen uvedkommende. Imidlertid er det vigtigt at pointere, at eksaminandens vinkling og eventuelle valg af fortolkningshypotese skal respekteres som præmis for dokumentationen af læsningen. Imidlertid skal fremstillingen og den sproglige tone overholde krav til objektiv dokumentation og ikke være personligt fokuseret. Således vil redegørelser for personlige synspunkter ikke være relevante. Opgavetypen analyse og fortolkning kan have fiktive teksttyper, sagprosa, filmklip mm. som genstand. At kunne analysere og fortolke en bred variation af teksttyper, herunder teksttyper i elektroniske og digitale medier, er en væsentlig del af htx-uddannelsens profil og i særlig grad danskfagets genstand. Ligeledes lægger mange af nutidens mangfoldige blandingsformer og -genrer naturligt op til såvel analyse som fortolkning som en del af læsekompetencen. Der er naturligvis forskel på hvilke iagttagelser og hvilken fagterminologi, der er relevante i analyse og fortolkning af forskellige teksttyper. Således bør eksaminanden demonstrere en bevidsthed om fundamentale forskelle på genrer indenfor fiktion og sagprosa. Analysere I opgavetypen analyse og fortolkning er det, uanset den tekstgenre der skal analyseres og fortolkes, tekstlæsningen og dokumentationen af denne, der er i fokus. Eksaminanden skal demonstrere det grundlæggende tekstkendskab, der sætter ham/hende i stand til at 12

afgøre, om det er fx sagprosaanalyse, filmanalyse, litterær analyse eller retorisk analyse, der skal anvendes. Eller måske kræver genren en blanding af flere måder at analysere på. I analyse af sagprosa er det centrale for analysen tekstens budskab og formål, samt en vurdering af forholdet mellem afsender, modtager, budskab, medie og tekst, herunder grafiske og sproglige virkemidler. I den litterære analyse er det centrale en præsentation af de forhold i teksten, der udgør den fiktive verden: personer, miljøer, temaer, fortæller(e), holdninger mm. I analyser af film er det fx virkemidler som klipning, perspektiv, billedkomposition, lyd m.m., der samles i en fortolkning af filmens rum. Mange eksaminander opererer med skematiske analysemodeller, bevidst eller ubevidst. En mekanisk eller skabelonagtig fremstilling af elementerne i en tekst vurderes ikke umiddelbart positivt, da det vidner om en uselvstændig tilgang til teksten. Eksaminanden skal demonstrere, at han/hun kan identificere de elementer i en tekst, der er centrale for helhedsforståelsen, og prioritere disse i besvarelsen. Derimod vil anvendelse af og inspiration fra relevante modeller bedømmes positivt, når anvendelsen fører til en dybere tekstforståelse og præcisering af tekstiagttagelser og faglig terminologi. Fortolke At fortolke tekster handler om at afdække og vurdere formålet med og virkningerne af virkemidler, ordvalg, disposition og fremstillingsformens sammenhæng med og betydning for tekstens samlede budskab. Fortolkningen handler også om at identificere tekstens eventuelle skjulte lag. Det centrale for fortolkningen er at afdække tekstens hensigt og dokumentere denne med analytiske iagttagelser. Det skal pointeres, at besvarelsen ikke nødvendigvis skal disponeres således, at analyse og fortolkning fremstilles i separate afsnit. Eksaminanden kan vælge at veksle løbende, således at der fra analyseiagttagelser foretages fortolkende udblik. Perspektivere At perspektivere sin læsning af tekster drejer sig om at vurdere en tekst i en større helhed, der udgøres af samfundsmæssige omstændigheder, litteratur- eller idéhistoriske strømninger og/eller tendenser i tekstens samtid. Perspektivering kan også handle om inddragelse af eksaminandens egen viden, hvis denne er relevant. Endvidere kræver opgaveformuleringen ved analyse og fortolkningsopgaver ofte, at der perspektiveres til opgavesættets overordnede emne, fx i form af at en eller flere tekster fra opgavesættet inddrages i besvarelsen. Den fremragende besvarelse af denne opgavetype er præget af en klar og konsekvent dokumentation af en læsning med forståelse af sammenhæng mellem form og indhold. En sådan dokumentation demonstreres med velbegrundede fortolkninger og henvisninger/citater til relevante og centrale passager i den eller de tekster, der arbejdes 13

med. Den fremragende besvarelse er ligeledes karakteriseret ved et tydeligt abstraktionsniveau og en selvstændig, afrundende pointering af analysens iagttagelser. Bedømmelser af analyse og fortolkning I bedømmelseskriterierne til analyse og fortolkningsopgaver fremgår det, at besvarelsen vil blive bedømt ud fra evnen til at fremdrage væsentlige aspekter af den tekst, der skal analyseres, og ud fra evnen til at dokumentere fortolkningen. Herudover fremgår det også typisk ved denne type opgaver, at besvarelsen også bedømmes ud fra eksaminandens evne til at perspektivere til det pågældende opgavesæts overordnede emne. Der er altså i virkeligheden tale om tre aspekter: 1) fremdragelse af væsentlige aspekter, 2) dokumentere fortolkning og 3) perspektivering til overordnet emne. De tre følgende besvarelser er alle besvarelser af opgave 1 fra opgavesættet Ungdomsliv forskellige bud, maj 2011. Her skulle eksaminanden analysere og fortolke en kronik. Af opgaveformuleringen fremgår det direkte, at det bl.a. er tekstens opbygning, sproglige stil og argumentation, der skal analyseres. I perspektiveringen skal eksaminanden forholde sig til opgavesættets overordnede emne gennem inddragelse af mindst én tekst. Karakteren 12 (besvarelsen findes i bilag 1) Karakteren gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Bedømmelse I den korte indledning fremgår det med to sætninger, at eksaminanden har forstået, at Sigurd Plaetner i sin kronik tematiserer unges higen efter rampelys, og at kronikøren endnu ikke selv har befundet sig i rampelyset. Dette uddybes i de følgende linjer, idet en central passage i kronikken citeres. Man ved altså allerede efter de første 8 linjer, at én af kronikkens centrale hovedpointer og synspunkter er læst og forstået. Herefter analyseres tekstens komposition. Det bemærkes, at eksaminanden bruger analysebegrebet komposition og fortæller både om tekstens ydre og indre komposition. Eksaminanden bruger begreberne korrekt og kobler skribentens komposition med virkemidler og argumentationsformer patos, logos, etos. Herunder skrives om forskellige læsergruppers forventninger og forudsætninger i forhold til kronikkens hensigt. Generelt er der opmærksomhed på sammenhængen mellem sproglige og layoutmæssige virkemidler og indhold i kronikken. Foruden tematiseringen af mange unges behov for 15 minutters berømmelse handler primærteksten i høj grad om politikeres og andre meningsdanneres krav til unge om 14

præstationer og resultater. Kronikøren anfægter ironisk i denne sammenhæng samme politikeres dobbeltmoral og ikke særlig agtværdige adfærd. Denne dimension har eksaminanden fint fat i, og han citerer velvalgte passager. Generelt demonstrerer eksaminanden en forståelse for sproget i kronikken, idet han skriver både om ironien som sproglig stil og om kronikørens velformulerede sprog. Eksaminanden demonstrerer sin viden om modtagergrupper og segmenter samt om avistyper, ligesom han er opmærksom på mediers rolle i samfundet. I perspektiveringen inddrager eksaminanden to andre tekster, der begge tematiserer tendensen blandt nogle unge til at søge den hurtige berømmelse. Disse to tekster inddrages blot, og eksaminanden koncentrerer sig om de passager i disse tekster, der er relevante i forhold til primærteksten, nemlig disse teksters brug af appelformer samt paralleller til beskrivelser af forhold, som også kronikken beskriver. Der er altså tale om en perspektivering, som opgavesættets andre tekster udpeger. Alt i alt opfylder eksaminanden på fremragende vis de faglige mål. Han lykkes med at fremlægge sin faglige viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, om end med få uvæsentlige mangler. Han formår tilmed at anvende relevante tekstanalytiske begreber og terminologi til at give en nuanceret og veldokumenteret analyse og fortolkning. Samtidig demonstrerer besvarelsen en god tekstlæsning, idet både primærteksten og de to inddragne tekster er læst med stor og nuanceret forståelse. På den negative side kan besvarelsens lidt bratte slutning samt enkelte sproglige fejl anfægtes. Imidlertid er der ikke tale om fejl, der overstiger få uvæsentlige mangler. Konkluderende må det slås fast, at besvarelsens disposition, analyse og argumentation er relevant og sammenhængende, ligesom eksaminanden demonstrerer en stor genrebevidsthed og netop skriver som fagperson og dokumenterer sin kompetente læsning. Besvarelsen lever op til alle bedømmelseskriterier, både de overordnede, der fremgår af opgavesættets indledning, og de specifikke, der er formuleret i forbindelse med opgaven. Karakteren 7 (besvarelsen findes i bilag 2) Karakteren gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. Bedømmelse Det er tydeligt, at eksaminanden gør sig umage med at opfylde opgaveformuleringen, idet han inddeler sin besvarelse i underafsnit, som han giver overskrifter. Overskrifterne 15

er Analyse af tekstens opbygning, Sproglig stil, Argumentationsform og Perspektivering. Således signaleres eksaminandens disposition, og han sikrer sig, at han besvarer opgaveformuleringen. Denne besvarelse er præget af det rutineprægede og usikre, og opdelingen i afsnit bevirker et brud på den flydende fremstilling. Kronikken gennemgås minutiøst fra første afsnit til sidste, og de relevante citater, der tjener som argument for eksaminandens udsagn om teksten, udgør en stor del af den samlede besvarelse. I besvarelsen er der mange diskursive kommentarer til kommende afsnit ( I det næste afsnit vil den sproglige stil blive beskrevet ). Det vidner om omhu, men omvendt fungerer det som brud på den flydende fremstilling. Alt i alt virker besvarelsen atomistisk og uden konkluderende kommentarer til primærtekstens hensigter eller budskaber. Der er ingen tvivl om, at eksaminanden har læst kronikken med god forståelse, og at han med de mange citater dokumenterer dette. Imidlertid er der tale om en mekanisk og ikke særlig selvstændig besvarelse. Eksaminanden er omhyggelig med fodnoter, bibliografiske oplysninger, teksthenvisninger, citationstegn og korrekt afskrivning af citater. Der er tale om grundigt og godt håndværk, men også om mangler i forhold til relevansen, idet flere af citaterne er unødvendige og vidner om manglende selvstændighed i fortolkningen. Til perspektiveringen har eksaminanden valgt en relevant tekst. Denne bruges imidlertid ikke til en perspektivering, men snarere til sammenligning, hvorfor der ikke peges på større sammenhænge eller tendenser i tiden, hvilket ellers havde været oplagt med dette emne. I forhold til fagets mål er der tale om en opfyldelse med en del mangler. Således dokumenterer eksaminanden en vis tekstforståelse på et analytisk niveau, men ikke på et fortolkende. Der er tale om en sammenhængende fremstilling - dog ikke i et selvstændigt sprog, men i en omhyggelig gengivelse af kronikørens sprog, nemlig i kraft af rigtig mange citater. Eksaminanden anvender ingen tekstanalytiske begreber eller terminologi til en vurdering af kronikken. Sammenfattende må det konkluderes, at eksaminanden lykkes med at fremdrage væsentlige sider af tekstens form og indhold, dog er der ingen dokumentation af en forståelse af sammenhængen mellem form og indhold. Eksaminanden bruger ikke de mange citater til at dokumentere nogen fortolkning. I forhold til de overordnede bedømmelseskriterier: emnedækning, disponering, brug af tekstmateriale, selvstændighed, abstraktionsniveau samt sproglig og grammatisk kompetence vidner besvarelsen navnlig om manglende selvstændighed og abstraktionsniveau. 16

Karakteren 02 (besvarelsen findes i bilag 3) Karakteren gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Bedømmelse Helt overordnet må det slås fast, at denne eksaminand helt undlader at analysere og fortolke kronikken. Han undlader helt at kommentere kronikkens opbygning, sproglige stil og argumentation. Heller ikke alle kronikkens synspunkter behandles. Eksaminanden tager afsæt i kronikkens passus om den ældre generations uvilje mod den yngre generation og skriver en lidt indigneret fristil om mange unges opdragelse og de krav, de udsættes for. Dog kommenteres kronikken nogle gange i besvarelsen ( Som Sigurd så fint siger ), og i eksaminandens beskrivelser af sine holdninger lykkes det at signalere en vis tekstforståelse, idet der bruges vendinger og pointer fra kronikken. Eksaminandens sprog er stort set fejlfrit, og han skriver forholdsvist flydende. Eksaminanden inddrager i sin perspektivering en relevant tekst. Han motiverer dette valg fornuftigt, og i behandlingen af denne tekst fremgår tekstforståelsen af flere af primærtekstens hovedsynspunkter indirekte. Endelig afsluttes besvarelsen lidt originalt, omend en smule klichéfyldt, med en opfordring til forståelse og forsoning mellem generationerne. Med hensyn til fagets mål lykkes det altså i et nogenlunde klart og korrekt skriftsprog at formidle nogle holdninger, der tydeligvis er inspireret af en sammenhængende og relevant læsning af primærteksten. Imidlertid fremlægges der ikke nogen sammenhængende argumentation, og der er ingen fornemmelse for kommunikationssituationen, men øjensynligt et ønske hos eksaminanden om at gøre rede for sine egne holdninger. Der anvendes ingen tekstanalytiske begreber til vurdering af kronikken. Sammenfattende må man konkludere, at opgaven at analysere og fortolke ikke er udført, men alligevel lykkes det eksaminanden at demonstrere en fornuftig brug af tekstmaterialet, både primærteksten, som han tager afsæt i, og som han har forstået budskabet i, og den perspektiverende sekundærtekst. Ydermere er eksaminandens sproglige og grammatiske kompetence acceptabel. Alt i alt en tilstrækkelig præstation med acceptabel demonstration af danskfaglige kompetencer. 17

Redegørelse og diskussion Denne opgavetype er som regel knyttet til én primærtekst fra opgavesættet og har et dobbelt sigte, nemlig at eksaminanden skal foretage en redegørelse af tekstens hovedsynspunkter, hvorefter eksaminanden skal diskutere disse. Ofte bliver der er også stillet krav om, at eksaminanden skal inddrage mindst to af opgavesættes øvrige tekster i din diskussion, hvilket udfordrer evnen til at overbliks- og nærlæse andre af opgavesættes tekster og bruge disse i en diskuterende og perspektiverende kontekst. Der er således to specifikke skrivehandlinger i spil, nemlig at redegøre og at diskutere. Når eksaminanden skal redegøre for hovedsynspunkterne i en given tekst, er modtageren i fokus, og eksaminanden skal gennem sit arbejde lægge teksten og dens hovedsynspunkter struktureret og fokuseret frem for læseren. Eksaminanden skriver som fagperson og skal demonstrere evne til at foretage en systematisk og struktureret læsning og præsentation af tekstens hovedsynspunkter, som præsenteres neutralt, men prioriteret, for læseren. Eksaminanden benytter sit eget skriftsprog, og det er hans egen forståelse og prioritering af tekstens udsagn, som skal præsenteres. Redegørelsen handler udelukkende om den pågældende primærtekst, og gennem sin redegørelse skal eksaminanden demonstrere evne til at præsentere og sammenfatte tekstens overordnede budskab, hovedsynspunkter og underordnede synspunkter. Redegørelsen skal ikke referere primærteksten. Kravet er, at eksaminanden kan løsrive sig fra tekstens sprog og indhold og præsentere dette på en selvstændig og sammenhængende måde. Redegørelsen er derfor en prioriteret og sammenfattende fremstilling, som ikke nødvendigvis følger primærtekstens opbygning og kronologi. Det er muligt at benytte sig af få og velvalgte citater fra teksten, men disse bør ikke være det skelet, som eksaminanden bygger sin besvarelse op omkring. Ofte vil primærteksten lægge op til, at eksaminanden redegør for tekstens argumenter og virkemidler, hvilket fx kan gøres gennem konkrete tekstnedslag og citater. Igen er det afgørende, at det er tekstens pointer og hovedsynspunkter, og ikke eksaminandens egen stillingtagen og vurdering, som behandles i redegørelsen. De tekster, som eksaminanden skal redegøre for, er oftest sagprosatekster (fx kronik eller artikel), men kan også være forskellige former for fiktion eller blandingsgenrer, hvis disse benytter sig af en sagsfremstilling, der gør dem velegnede som genstand for redegørelse. Den anden skrivehandling, som er i spil i denne opgavetype, er at diskutere. Her skriver eksaminanden subjektivt, tager stilling, og demonstrerer evne til at diskutere ud fra den 18

redegørelse, som er gået forud. Primærteksten er altså stadig omdrejningspunkt, men fokus er nu flyttet til eksaminandens selvstændige sagsfremstilling. Eksaminanden skal diskutere emnet og de præsenterede synspunkter på en selvstændig og reflekteret måde. Det handler således om at kunne se en sag fra flere forskellige vinkler, både for og imod, og om at kunne argumentere for egne synspunkter. Eksaminanden skriver som kritisk reflekterende tekstlæser i et sagligt og personligt sprog, som afspejler egen tone og stil. Der er plads til en både en faglig og en personlig skriverolle, idet eksaminandens egne holdninger og pointer indgår i diskussionen, som dog ikke bør reduceres til at være en ukritisk erklæren sig enig eller uenig i tekstens forskellige udsagn. Diskussionen bør være systematisk opbygget og forholde sig kritisk til det givne emne (emnefokus), signalere overblik over materialet og udfolde de centrale problemstillinger. Eksaminandens evne til at argumentere for sine påstande er derfor i fokus, og der er tale om en højere grad af selvstændighed end i redegørelsen. Ligeledes er der i diskussionsdelen tale om et højere abstraktionsniveau, som giver god plads til både faglighed og saglighed i en velargumenteret diskussion, der således kan dokumentere anvendelse af logiske ræsonnementer (pro et contra). Normalt vil diskussionsdelen udgøre en større del af eksaminandens besvarelse end redegørelsen, idet der ofte også er krav om at inddrage andre af opgavesættets tekster i diskussionen. Det står eksaminanden frit for hvordan disse sekundærtekster behandles i besvarelsen, men det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne et par titler og ukritisk bringe citater. Sekundærteksterne skal bruges aktivt i diskussion, hvilket udfordrer eksaminandens danskfaglige kompetencer og stiller krav til selvstændighed og abstraktionsniveau. Den fremragende besvarelse af denne opgavetype er indrammet af en indledning og afslutning, som åbner og lukker besvarelsen, og som bidrager til at opretholde en rød tråd i besvarelsen. I det indledende afsnit kan der således være fokus på emnet og dets relevans og aktualitet, ligesom primærteksten præsenteres for læseren. I de afsluttende bemærkninger opsamler eksaminanden sine synspunkter og sin diskussion, hvorved hele besvarelsen får et færdigt og afrundet udtryk. Bedømmelser af redegørelse og diskussion I bedømmelseskriterierne til redegørelses- og diskussionsopgaver bliver det præciseret, at besvarelsen bedømmes ud fra flere kriterier, nemlig 1) evnen til at fremlægge de væsentligste synspunkter i primærteksten, 2) evnen til at diskutere de fremlagte synspunkter, 3) evnen til at argumentere sammenhængende for egne iagttagelser og synspunkter, samt 4) evnen til at fremdrage relevante aspekter fra opgavesættes øvrige 19

tekster. Der er således tale om fire eksplicitte krav, der sammen med de overordnede bedømmelseskriterier indgår i den samlede bedømmelse af denne opgavetype. De tre følgende besvarelser fordeler sig på to opgavesæt, nemlig en besvarelse fra opgavesættet Ungdomsliv - forskellige bud, maj 2011, og to besvarelser fra Den lille forbryder i os alle, august 2011. Opgaveformuleringen er fælles for de to opgavesæt. Opgaven går ud på, at eksaminanden skal redegøre for og diskutere hovedsynspunkter i en primærtekst samt inddrage to af opgavesættets øvrige tekster i besvarelsen. Karakteren 12 (besvarelsen findes i bilag 4) Karakteren gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Bedømmelse Allerede i indledningen demonstreres et stort overblik og en præcis forståelse af opgavesættets tema i almindelighed og primærtekstens ( Er unge virkelig så dumme?, tekst 3) indhold i særdeleshed. Indledningen befinder sig på et højt abstraktionsniveau, hvor der reflekteres over ungdommen som en livsfase, indflydelse fra familien og de nærmeste, teenageårene, medierne og idolisering. En sådan åbning kunne nemt ende i en banal snik-snak og en refererende inddragelse af primærtekstens indhold, men eksaminanden evner både at vise sprogligt overskud, sikker læsning af teksten samt stor indsigt i det overordnede emne. Ved at stille spørgsmålet Men er ungdommen i virkeligheden så dumme...? kommer eksaminanden elegant i gang med at redegøre for tekstens hovedsynspunkter, og der demonstreres her stor indsigt i hvad det vil sige at redegøre for hovedsynspunkterne i en tekst. Eksaminanden viser således beherskelse af fagets grundlæggende metoder (her redegørelse), og formår både at holde fokus på primærteksten og redegøre objektivt på en personlig og sammenhængende måde. Eksaminanden har redskaber til at hæve sig over primærteksten og slå ned på de helt centrale pointer og udsagn. Han undgår desuden at overtage tekstens sprogtone, idet redegørelsen tydeligt viser en egen stil og tone, alt sammen ved hjælp af et sagligt og personligt sprog. I diskussionsdelen demonstrerer eksaminanden igen et højt abstraktionsniveau. Det er således helt centrale emner der diskuteres, og diskussionen tager naturligt udgangspunkt i redegørelsen. Også i denne del af besvarelsen demonstrerer eksaminanden sprogligt overskud og fastholder den personlige, men også saglige, sprogtone. Diskussionen kommer vidt omkring, fra Meyrowitz begreber om backstage og frontstage til Warhols 15 minutes of fame, fra den narcissistiske iscenesættelse til hverdagens stress og jag 20

og til sikker diskussion af unges ordforråd. Eksaminanden har en veludviklet argumentationsform, hvilket igen viser stor danskfaglig metodebevidsthed og samtidig signalerer, at eksaminanden har overblik over den aktuelle ungdomsdebat, der ligger uden for de specifikt danskfaglige grænser. Der er ikke i besvarelsen en konsekvent eller skarp opdeling af redegørelse og diskussion, hvilket heller ikke kræves, så længe eksaminanden viser bevidsthed om de to skrivehandlingers særtræk og formål. Eksaminanden mestrer ganske overbevisende at skabe sammenhæng mellem de enkelte afsnit. Det resulterer i en læsevenlig og flydende besvarelse, som hele tiden bevæger sig videre og naturligt fører frem til afslutningen. Der er tale om en stram disposition, som behændigt giver plads til at inddrage andre af opgavesættets tekster. Således inddrages tekst 2 ( Se mig, hør mig ), tekst 7 (UngRejs-reklame: Don t be a bore ) og tekst 9 (Voxpop fra Christiansborgs Slotsplads) alle i diskussionen, og bruges som belæg for egne påstande og iagttagelser, uden at det kommer til at virke påklistret eller fortænkt. På den negative side skal anføres nogle enkelte fejl, som ligger i stedet for lægger, Warhole i stedet for Warhol, denation i stedet for denotation. Disse fejl ændrer dog ikke på, at der er tale om en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, præcis og moden tekstforståelse, klar brug af danskfaglig viden, klar genrebevidsthed og en stringent disposition med et tydeligt anslag, velovervejet hoveddel og en opsamlende afslutning. Karakteren 7 (besvarelsen findes i bilag 5) Karakteren gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. Bedømmelse Denne besvarelse er ganske velskrevet, og det er tydeligt at eksaminanden har noget på hjerte. Eksaminanden kommer vidt omkring i emnet. Der åbnes med en diskuterende indledning, der sætter fokus på dobbeltmoralen i forhold til dagligdagens kriminalitet fra småkriminelle hændelser til at glemme at betale en vare i Bilka og til ham der stjal 20.000 fra en bank. Men problemet er, at eksaminanden herefter ikke besvarer den stillede opgave. Opgaven er som nævnt en toleddet størrelse, nemlig at redegøre for de væsentligste synspunkter i teksten og herefter diskutere disse. Problemet er den manglende redegørelse. 21

Eksaminanden demonstrerer nemlig ikke særskilt evne til at redegøre, idet det, der skulle have været en redegørelse, ender med at blive et kommenteret referat af primærteksten. Redegørelsen for teksten er således blevet reduceret til et referat, eller i bedste fald en meget tynd og usikker redegørelse. I stedet for at give en sammenfattende og prioriteret fremstilling af tekstens hovedsynspunkter, giver eksaminanden et ufokuseret referat. Primærteksten bliver kort præsenteret i en note, men derudover er der ingen tekstreferencer. Eksaminanden lykkes derfor ikke med at få præsenteret hovedsynspunkterne og budskabet i teksten, men forfalder til en løs fortælling om Brian Sandbergs liv og gerninger. Eksaminandens skrivelyst og gode formuleringsevne kommer meget bedre til udtryk og berettigelse i næste del af besvarelsen, nemlig i diskussionsdelen. Her løfter eksaminanden sit faglige niveau og demonstrerer god danskfaglig indsigt gennem en nuanceret diskussion. Diskussionsdelen er velskrevet og forholder sig loyalt til teksten, samtidig med at den viser et solidt abstraktionsniveau. Der argumenteres på et danskfagligt grundlag, og der diskuteres problemstillinger, der er centrale for emnet. Flere steder diskuteres der med en underliggende humoristisk tone, men samtidig er diskussionen også af og til generaliserende og lettere naiv. I afsnittet om piratkopiering og downloading af musik er eksaminanden tydeligvis på hjemmebane, om end der er tale om nogle lidt letkøbte og indforståede holdninger. Eksaminanden inddrager tekst 3 og tekst 5 i sin diskussion, og disse tekster bruges udmærket som afsæt og ammunition til den samlede diskussion. Denne del af opgaven er således præget af relevans og sammenhæng. Besvarelsens sproglige og grammatiske niveau er tilfredsstillende og rimeligt sikkert. Der er enkelte talesproglige træk, stavefejl og enkelte problemer omkring nutid/datid og ental/flertal, ligesom tegnsætningen ikke er helt præcis. Besvarelsen afsluttes med nogle opsamlende og diskuterende bemærkninger, som dog virker fortænkte og intetsigende: Dette kan være i forhold til mange ting og vi burde ikke dømme folk pga. én enkelt handling, fordi en forbryder er i virkeligheden ikke en forbryder. Forbryderen findes ikke, men forbrydelsen de udførte findes. Sammenfattende kan det konkluderes, at eksaminanden besvarer diskussionsdelen tilfredsstillende, hvorimod der er store mangler hvad angår redegørelsen. Besvarelsens disposition er fornuftig med indledning, hoveddel og afslutning, mens usikkerheden omkring genreforståelsen er iøjnefaldende. 22

Karakteren 02 (besvarelsen findes i bilag 6) Karakteren gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Bedømmelse Besvarelsen starter med et forsøg på en diskuterende og præsenterende indledning, hvilket ikke lykkes særligt overbevisende. Der er tale om en løs og snakkende indledning, som tydeligt spejler eksaminandens faglige niveau og tekstlæsning. Således misforstår eller fejllæser eksaminanden Rune Lykkebergs pointer om den metafysiske linje, den sociale orden og samfundets moral, hvor i øvrigt moral bliver til morale i eksaminandens besvarelse. Der bliver ikke foretaget en egentlig præsentation af primærteksten, men blot forsøgt med nogle få citater som en slags reference til teksten. I det hele taget er eksaminanden ganske usikker på skrivehandlingen at redegøre, og besvarelsen indeholder mere et kommenteret referat af teksten end den ønskede redegørelse. Redegørelsesdelen fylder ca. en halv side, hvor eksaminanden ikke formår at trække de egentlige hovedsynspunkter frem, men nøjes med det kommenterede referat. Det går noget bedre i diskussionsdelen, hvor eksaminanden faktisk formår at få diskuteret flere relevante aspekter af teksten, men igen er der tale om et noget refererende niveau. Der er heller ikke tale om noget særligt højt abstraktionsniveau, og den selvstændighed, som forventes på et A-niveau, lader også meget tilbage at ønske. Eksaminandens argumenter er ikke funderet på belæg, men fremstår i vidt omfang som udokumenterede påstande, så det at argumentere sammenhængende for egne iagttagelser og synspunkter lykkes ikke for eksaminanden. Opgaveformuleringen stiller også krav om, at eksaminanden skal inddrage mindst to af opgavesættets øvrige tekster. Det er ofte en fortolkningssag at afgøre, hvor overbevisende denne brug af øvrige tekster er, men det forventes som minimum, at der i diskussionsdelen tages afsæt i argumenter, synspunkter eller vinkler fra andre af sættets tekster, og at inddragelsen tilfører noget til diskussionen og bringer denne videre. Heller ikke dette lykkes særligt overbevisende for eksaminanden, og indgår derfor heller ikke positivt i helhedsbedømmelsen af besvarelsen. Sprogligt og grammatisk er opgaven præget af mange elementære fejl og mangler. I den alvorligere afdeling kan nævnes, at eksaminanden har problemer med sammensatte navneord, nutids-r, hans/sin samt ental/flertal. Desuden er der flere helt elementære stavefejl. Tegnsætning og især kommatering er også problematisk, og der er endvidere stor usikkerhed omkring brugen af store og små bogstaver. 23