DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Kirkebladet nr. 1 2017, 21. årgang Som aldrig så lang er nogen dag, at aften jo er i vente, så haver det lys og solbjergs-lag, som Gud udi kirken tændte; men altid det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente. Grundtvig 1826

Den signede dag med fryd vi ser Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt, som Jordens bold skal lysne udi og gløde. Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov med værdelig røst udsjunge; thi evig nu skinner livets lys for gamle og så for unge. Thi takke vi Gud, vor Fader god, som lærken i morgenrøde, for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde; den signede dag i Jesu navn os alle vort liv forsøde! Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! Hver time til Herrens velbehag som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno op under de grønne linde! Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund den liflige aftenrøde, så tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde. Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale. Nr. 402 i Den danske Salmebog Nr. 402 i Den danske Salmebog Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. Jf. nr. 734 og 353. Jf. nr. 734 og 353. Mel.: C.E.F. Weyse 1826 Mel.: C.E.F. Weyse 1826 2

Hilsen fra Vendsyssel til Schweiz - Præster er nogle gange ikke til at holde ud! siger Birte. De kan altid ryste et bibelcitat eller et salmevers ud af ærmet til enhver lejlighed. - Og så synger de med på salmerne uden at kigge i salmebogen. Altså, behøver de at demonstrere sådan! Men de kan ikke gøre for det. Det er ikke med vilje. Det er svært at huske at se i salmebogen, når det ikke er nødvendigt. Det er slet ikke for at provokere eller gøre sig til. Man synker bare sådan lidt ned i sig selv. Og så fortsætter man nogle gange med det forkerte vers, fordi man ikke fulgte med i salmebogen. Så trækker de allesammen på smilebåndet. Det var, fordi Birte foreslog det flotte solnedgangsbillede fra vores hus i Vendsyssel til kirkebladets forside, at jeg straks tænkte: Grundtvig! Altid det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente! Vi har siden vi købte huset i 1999 hvert eneste år oplevet snesevis af flotte solnedgange fra vores stue eller terrasse. Fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn. I vinterhalvåret skal vi op på den klit, der på den tid skjuler solnedgangen, for at se den. I december kommer solen kun lige akkurat op over klitten mod syd. Denne lille fyr havde vi fornøjelsen af i maj og juni. Den kendte vore stemmer og blev ikke bange, selv om vi gik lige forbi den. Det er et fantastisk sted. Al den natur. Alle de skibe, der lige skal runde Hirtshals for at komme gennem Skagerrak ud til Nordsøen og Atlanterhavet. Eller den modsatte vej. Når det er magsvejr, ser vi ofte en borerig, der har været eller skal i dok i f.eks. Hirtshals, Frederikshavn eller Göteborg. Tæt på kysten ser vi fiskekutterne og prammen med sand til sandfodring ved Lønstrup, hvor havet hele tid gnaver løs. Det sand, som føres af strømmen mod nord, giver nogle gange havet et smukt grønligt skær. Når 3

En tidlig morgen stod de her to pludselig udenfor mit arbejdsværelse. havet er helt i ro, er det strømmen, man kan høre. Sandet pumper de op fra indsejlingen til Hirtshals havn, for at den ikke skal sande til, eller de henter det ved Kjul, hvor der hele tiden sker aflejringer i læsiden øst for havnen. Al den herlighed, og så vil I flytte til Schweiz? Og I har fem børnebørn i København! Hvad tænker I på? Lød nogle kommentarer. For det første kan vi komme hurtigere og lige så billigt til børnebørnene i København fra Genève som fra Tornby. For det andet er der lige så storslået i Schweiz, som der er i Vendsyssel, omend på en ganske anderledes måde. For det tredje havde jeg altid tænkt mig at fortsætte som præst, til jeg blev 70; men det blev for meget at være provst ved siden af. For det fjerde bor vi nu lige midt i Europa med let adgang til meget af alt det, vi har lyst til at lære nærmere og at kende. Så da jeg spurgte Birte, om det var noget, sagde hun bare: Yes! Så her er vi, og en god modtagelse har vi fået af søde og betænksomme mennesker. Tak for det. Vi er overbeviste om, at vi vil få gode år her i Schweiz. Men allerede nu har vi opdaget, at der er meget at lære. Hvordan er det nu lige, man hilser på nogen, man kender godt? Er det to kindkys i Schweiz og tre i Frankrig? Nej, det er nok omvendt. Og kan det også nogle gange være en ægte, dansk krammer? Nå, det finder vi nok ud af. Og så kan det i al fald kun gå fremad med de rustne franskkundskaber. 4

Men altid det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente Tilbage til solnedgangen. Den er da flot, og så er den altså en glimrende illustration til Grundtvigs lige så flotte vers om, at altid det dages dog på ny, hvor hjerterne morgen vente! Verset tager udgangspunkt i den banale kendsgerning, at det bliver aften hver eneste dag. Uanset hvor lange dage, vi oplever, ender det med at blive aften. Og kirkens dag har været lang; men selv for det lys, som Gud tændte i kirken, kan det blive aften. Guds lys! Det var det bjerg af rationalisme, vantro og lunkenhed, som Grundtvig følte truede kirken med undergang, han havde i tankerne. Det pillede magien ud af den menneskelige tilværelse. Det var solbjergs-lag i kirken, solen var ved at gå ned. Guds lys blegnede. Verset er Grundtvigs trøst til den menighed, der oplever rationalismens aften og nat. Vi tør stadig tro, fastholder han. Der, hvor der er lidenskab, er er der håb; for Gud behøver ikke større hus end et bryst, der kan blive varm af kærlighed. 5

Pinsedag 1826 skulle 1.000 års jubilæet for kristendommens indførelse i Danmark fejres. En kongelig resolution gav salmevalget frit, bortset fra at Tedeum skulle synges. Grundtvig digtede og udgav i den anledning en række højtidssalmer, herunder Den signede dag, som han offentliggjorde skulle synges ved jubilæet. Grundtvigs ærkefjende stiftsprovst H.N. Clausen gik straks i aktion. Han prikkede til biskop Münster, der rådede regeringen til at gribe ind: Der måtte kun synges fra den autoriserede salmebog! Grundtvig gik til kongen, som tog venligt imod ham, men fastholdt beslutningen. Det var en skuffelse, så Grundtvig indgav sin afskedsbegæring. H.N. Clausen erklærede til gengæld sejrssikkert ved højmessen 2. pinsedag, at overtroens åg tager vi ikke på os igen, efter at vi har nydt evangeliets frihed. De mere rene og rigtige religionsbegreber, vi har udarbejdet, lader vi os ikke berøve! Han var rationalismens bannerfører i kirken og derfor Grundtvigs hovedmodstander. Verset hørte oprindeligt til Den signede dag, som musikforskeren Jens Peter Larsen i 1942 kaldte vores kirkelige nationalsang. Det kan være, at det ikke er det specielt kristelige Indhold i den, der har været mest afgørende for Salmens Yndest, men dels Tekstens Skildring af Lysets Sejr over Mørket, dels Melodiens særlige Rejsning. Og sandt er det, at både Grundtvigs tekst og Weyses melodi er monumentale, og at den kan synges i både glæde og sorg, som en nationalmelodi skal kunne. Og en ting mere. Som Knut Hamsun engang bemærkede, er det kun den digter, der kender Nordens vintermørke, der kan digte, at det kendes på os som lyset børn, at natten, hun er nu omme. Grundtvig kendte mørket, både rationalismens mørke og sindets mørke, og han brugte erfaringen af vintermørket som kontrast til at vise lysets styrke. Og vi ved, hvad det vil sige at være lysets børn. Vi ved, hvad det betyder at blive skinnet på. Det er derfor solhungrende nordboere hver vinter valfarter til Gran Canaria og andre lysere og lunere steder. Det er godt med velisolerede huse og god belysning; men solen, det er dog noget andet. At vente på morgen. At tro på at det bliver morgen igen. Tro og håb og kærlighed. Lyset skinner på os. Det varmer, det oplyser. Selv i dødens mørke skinner Guds lys for os. Vi er ikke alene. Lars-Erich Stephansen 6

Få PolitikenWeekly leveret hver uge Nyd en oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informationer. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet. Som abonnent på Politiken Weekly har du fri adgang til alt på politiken.dk. Og med Plusstatus handler du frit i Plusbutikken: politiken.dk/plus Bestil på politikenweekly.dk eller på +45 70 15 95 15 7

Den barmhjertige glemsel og den bitre - Undskyld, hvor ligger virkeligheden? Sådan lader den schweiziske maler, Paul Klee, med et vemodigt glimt i øjet sin glemsomme engel spørge. Men spørgsmålet er slet ikke så dumt; for hvad er virkeligheden i grunden? Er det alt det smertelige, som jo virkelig er sket og stadig sker? Eller er det glemselens virkelighed, at den drager et forsonende slør henover de brutale brud og smertende sår? Den virkelighed, der kan være så forfærdende, at erindringen derom ikke alene ikke er til at bære, men er direkte invaliderende? Den virkelighed, der kan få et menneske til at drikke målrettet og intenst for at slukke bevidsthedens lys? - Undskyld, hvor ligger virkeligheden? - Hvilken virkelighed? - Gemt, men ikke glemt! * * * Ukrudtet griner frækt fra det forsømte gravsted og minder om, hvor let de gode hensigter smuldrer, når hverdagen vender tilbage og lægger beslag på én. I den forstand hører trofasthed og hukommelse nøje sammen. Der er da også nok dem, for hvem det ville være belejligt, om ukrudtet fik lov til at gro hen over ruinerne af kz-lejrene og andre af historiens uhyrligheder. Opslugt af ligegyldighedens glemsel ville de ikke længere være åbne sår til at holde samvittigheden i live og minde magthavere om, at der må være grænser for kynismen. Aleppo, Srebrinica, Rwanda, Dresden, Guernica minder os om, at den grænse ofte smuldrer. Glemselen er tvetydig. På den ene side kan den være udtryk for troløshed over for mennesker, der har været en del af ens liv, eller over for menneskeheden, for så vidt som de massakreredes og forpintes skrig stadig råber mod himlen. På den anden side kan glemselen være den barmhjertige lindring for mennesker, der har slået sig så hårdt på livet, at det ganske enkelt ikke er til at bære. Det er ikke tilfældigt, at den femte og sidste flod, som grækerne skulle passere på vej til dødsriget, var Lethe, glemselens flod, hvis vande skænkede de døde i underverdenen glemsel for deres liv på jorden. En nådegave. 8

Glemselen er tvetydig. Det kan være barmhjertigt, når man selv får lov til at glemme. Det er bittert selv at blive glemt. Vist gives der mennesker, som man ville ønske havde glemt alt om én, fordi man svigtede eller kom til kort og led nederlag; men være glemt af alle? Frygten for at blive glemt, frygten for at være til overs, og for at ingen har brug for én, er en af de værste og mest undergravende følelser for selvværdet. Frygten for ikke at være elsket af nogen! Det er ikke rart. - Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død. Jeg er blevet som et kar, der kastes bort. Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel, de rotter sig sammen mod mig... (Salmernes Bog 31,13f) Glemselen og erindringen er, uden at være dogmatiske begreber, centrale i Bibelens forståelse af menneskelivet, især i de poetiske skrifter. Det er slemt at være glemt af mennesker; men hvis man også er glemt af Gud, så er man alene i universet. Man fornemmer en desperation i Salme 13,2 der ikke lader skriget på Golgatha noget tilbage: - Hvor længe vil du glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig? 9

Men ingen er glemt af Gud. Gud er den, der husker, når alle andre glemmer. Det er det budskab, der går gennem Biblen fra først til sidst: - Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig! lader Gud os vide gennem profeten Esajas (kapitel 49,15), et af de få steder, hvor det er billedet af Gud som en mor, der slår igennem. Gud glemmer ikke. * * * - Undskyld, hvor ligger virkeligheden? - Hos Gud og hans glemsomme engel! I den glemsel, som vi har, men som er unddraget Gud, er der et forsonende aspekt. Når Gud vælger ikke at glemme, er det, fordi intet af det liv, der leves, selv under fortrængninger, er forgæves. Den sidste dom over livet holder Gud for sig selv, og det er nådigt; men det betyder for os, at det liv, som vi er nødt til at fortrænge, er indeholdt i Gud. Så uanset at vi måske ville mene, at det var bedst tjent med at være glemt, er intet liv levet forgæves. - Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Siger jeg: Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. (Salmernes Bog 139,7-12) Og selv den mest glemsomme engel glemmer nok ikke det. Lars-Erich Stephansen Følg livet i Den danske Kirke i Schweiz Hjemmeside: www.dankirke.ch Facebook: Den danske Kirke i Schweiz Kirkebladet udgives af kirkens menighedsråd med præsten som ansvarshavende redaktør Bladet trykkes hos NBmedia, Genève Husk at melde adresseændring på kirkens hjemmeside 10

møbler lamper gulvtæpper tilbehør designartikler Permanent Udstilling af Dansk Kunst Genève Lausanne 15, Avenue Pictet de Rochemont - 022.700.78.48 12, Rue Etraz - 021.729.78.48 Konfirmandundervisning 2017 2018 Tilmelding til konfirmandundervisning sker ved, at man sender mig en email på dankirke@bluewin.ch om, at man har et barn, som gerne vil gå til præst. Derefter besvarer jeg emailen og vedhæfter en tilmeldingsblanket, som skal udfyldes og returneres til mig sammen med en kopi af barnets dåbsattest. Lars-Erich Stephansen ansvar for næsten, og det er van- DK Jørn Henrik Petersen TRANSPORT - af større og mindre forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen skeligt Tlf.: foreneligt 0229600606 med tanken / mobil: om 0793048412 / e-mail:kwc@bluewin.ch CH 11

Dåben Af Thomas Reinholdt Rasmussen Thomas Reinholdt Rasmussen er provst i Hjørring og kendt og anerkendt som en flittig debattør i den kirkelige debat i Danmark. I 2013 udgav Aalborg Stift et lille hæfte med fem skarpe om Dåb, Nadver, De ti Bud, Tro og Bøn, som havde været bragt i stiftsavisen. Heri forsøger han at formulere kristendom ind i tiden uden at kaste vrag på traditionen. Her bringes artiklen om dåben. Den helt centrale handling i kristendommen er dåben. Det er ved dåben, vi træder ind i kristendommen, og det er dåben, der holder os fast på troen. I vore dage har vi i kirkerne dåbshandlinger året rundt, hvor forældre bærer deres spæde børn til dåben, og svarer på troen i form af trosbekendelsen. I oldkirken var det således at man havde særlige dåbsterminer, hvor de nyoptagne i kirken kunne døbes. Det var påskedag og særligt Hellig tre Kongers dag. Dåbens centrale indhold er trosbekendelsen og dåben i vand. Ved bekendelsen svarer man på troen ved at man svarer ja til at tro på Gud Fader, Søn og Helligånd. Trosbekendelsen Som ritualet er i dag, kunne man godt fristes til at tro, at det var en slags eksamen, man var til. Men egentlig burde dåbens svar på trosbekendelsen ikke blot følges af et ja, men af et ja, det vil jeg rigtig gerne tro. For der kan jo sagtens være noget i trosbekendelsen, man ikke kan tro lige nu, eller som man ikke kan rumme nu, men som tiden går, så får vi nye og andre erfaringer, der gør, at vi kan se trosbekendelsen i et nyt lys. Man gror på den måde i sin dåb. Nu står trosbekendelsen som et mægtigt rum, som den nydøbte træder ud i og skal gro i. Det er sikkert også derfor, at små børn ofte er iklædt en lang, hvis dåbskjole. Den er hvid, fordi den symboliserer det nye liv, men den er lang, fordi det peger på en tro, vi skal gro i og blive større i. Alt er givet, vi skal gro i det. Dåb i vand og Helligånd Vi døbes i vand. Vandet kan vi ikke leve uden, og derfor er dåbens vand udtryk for at vi træder ud i livet. Vandet er så konkret, at vi kan føle det og 12

høre det. Og vandet er udtryk for Helligåndens nærvær. Ånden i kristendommen er nemlig altid konkret. Den viser sig i dåbens vand, nadverens brød og vin og i forholdet til næsten, - det menneske vi møder på gaden. Ånd er altid konkret, og kirken bliver kun fattig ved at blive spirituel, for så mister vi det konkrete liv af syne. I vandet udtrykker vi, at det gamle menneske, der er uden tro, druknes, og det nye menneske i troen vokser frem. Barnedåb Tit hører man, at man først bør døbes som voksen og når man kan forstå det. Og nogle kirker afviser også barnedåb. Problemet er, at når man døbes som voksen, så kan man tro, at man døbes på sin egen overbevisning. Hvis man først skal døbes, når man er klar til det. Hvornår er man så egentlig klar? Var man klar, da man blev døbt som tyveårig, eller skulle man ikke have ventet? Vi døbes ikke på vores egen tro, men på Kristi tro på os. Derfor døber vi spædbørn, og derfor er enhver dåb en barnedåb, hvad enten vi er spæde, unge eller voksne. Alle er vi børn for vores himmelske Fader. Over for Gud er vi aldrig for andet end børn at regne. Guds tro på os For dåben er grundlæggende Guds tilsagn til os, og ikke vores tilsagn til Gud. Derfor siger Jesus også ved dåben, at han er hos os alle dage indtil verdens ende, hvilket betyder, at han er det afgørende. Jesus holder ikke op med at Døbefonten i Sct. Catharinæ kirke, Hjørring. være hos os, fordi vores tro skule svigte, for der står ikke jeg er hos dig indtil troens ende, og der står heller ikke indtil livets ende, men indtil verdens ende. Dåben er udsagnet om, at Gud er hos os, som en Fader er hos sine kære børn, og go som en Fader ikke kan forlade sine børn, sådan kan Gud ikke forlade os. Man skal huske at takke for sin dåb, for her har Gud givet os et klart udtryk for sin kærlighed til os. 13

Gudstjenester og arrangementer fra marts til september 2017 Præstegårdsaften torsdag den 23. februar kl. 19.30 Lidt om os selv mød det nye præstepar i præstegården Tilmelding til præsten senest den 20. februar Marts Lørdag d. 4. kl. 11.00 Lørdag d. 11. kl. 11.00 Søndag d. 12. kl. 11-14 Onsdag d. 15. kl. 10.00 Lørdag d. 18. kl. 11.00 Søndag d. 19. kl. 11.00 April Lørdag d. 1. kl. 11.00 Søndag d. 2. kl. 15-17 Lørdag d. 8. kl. 11.00 Søndag d. 16. kl. 11.00 Onsdag d. 19. kl. 10.00 Fredag d. 21. kl. 19.30 Lørdag d. 22. kl. 11.00 Søndag d. 23. kl. 16.00 Konfirmander i Zürich Årsmøde i St. Ursula i Bern Fastelavnsfest børneklubben i Genève Morgenkaffe i præstegården Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Genève Konfirmander i Zürich Børneklub hos Birgitte (påskeforberedelser) Konfirmander i Genève Gudstjeneste i Genève (Påskedag) Morgenkaffe i præstegården Gudstjeneste i St. Ursula i Bern Konfirmander i Zürich Gudstjeneste i Zürich Maj Søndag d. 7. kl. 15-17 Børneklub hos Sine (forårshygge) Lørdag d. 13. kl. 14.00 Konfirmation i Genève Onsdag d. 17. kl. 10.00 Morgenkaffe i præstegården Torsdag d. 18. kl. 19.30 Præstegårdsaften, se omtale s. 23 Tilmelding senest 15. maj Søndag d. 21. kl. 11.00 Gudstjeneste i Genève Lørdag d. 27. kl. 14.00 Konfirmation i Zürich Søndag d. 28. kl. 15.00 Gudstjeneste i Chàtel-St-Denis 14

Juni Onsdag d. 14. kl. 10.00 Den 17. eller 18. Søndag d. 25. kl. 17.00 September Torsdag d. 7. kl. 19.30 Søndag d. 10. kl. 16.00 Onsdag d. 13. kl. 10.00 Lørdag d. 16. kl 11.00 Søndag, d. 24. kl. 16.00 Morgenkaffe i præstegården Dansk loppemarked v/børneklubben Skt. Hans aften kl. 17.00 med gudstjeneste og bål i Veyrier. Aftengudstjeneste m.m. i Genève Gudstjeneste i Zürich Morgenkaffe i præstegården 70 års jubilæumsfest i Bern Gudstjeneste i Niklauskapelle, Basel 70 års jubilæum I 1947 blev der for første gang holdt danske gudstjenester i Genève, det år, hvor Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd blev oprettet i Genève. De danske præster stillede sig frivilligt til rådighed ved siden af deres arbejde i organisationerne. Først fra 1997 har Den danske Kirke fået en fast præst under Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) med præstegerningen som eneste opgave i Schweiz. Menighedsrådet arrangerer sammen med de tre konsulater i Zürich, Basel og Lichtenstein en jubilæumsfest i Bern i september. 15

Præst, menighedsråd og kirkekomitéer Præst Lars-Erich Stephansen 2, Chemin Taverney (3.sal) CH-1218 Grand Saconnex GE Tlf. & fax: +41 (0) 22 798 8018 E-mail: dankirke@bluewin.ch Priv. telf.: +45 51 37 29 44 Priv. e-mail: lestephansen@gmail.com Menighedsrådet Formand: Kirsten Bendixen Tlf.: 022 920 0423 E-mail: kirstenbendixen@gmail.com Næstformand: Annelise Lerche Tlf.: 021 943 2969 E-Mail: aoilerche@gmail.com Kasserer: Karsten Hartmann Tlf. +33 (0) 450 2045 62 E-mail: kfh64@hotmail.fr Ekstern bogholder: Harry McKnight Tlf. 022 753 4209 E-mail: harry.mcknight@bluewin.ch Sekretær: Dorit Konkolewsky Tlf. 022 755 0702 E-mail: dorit.konkolewsky@gmail.com Julestue: Aino Askgaard Tlf. 022 346 9241 E-mail: ainoaskgaard@hotmail.com Lotteri og kommunikation: Sofie H. Flensborg Tlf. 078 898 2739 E-mail: sofie.flensborg@wanadoo.fr Susanne Nygaard Tlf. +33 (0) 4508 10639 E:mail:susanne.nygaard@live.dk Kontakt til Lørdagsklubben: Sine Woye tlf. 078 911 3129 E-Mail: sine.woye@bluewin.ch Lokale kirkekomitéer Zürich Kirsten Chvojka Tlf.: 044 422 3060 E-mail: kirsten.chvojka@ggaweb.ch Bitten Lotinga Tlf.: 044 390 3711 E-mail: lotinga@hotmail.ch Lene Eskemose Tlf. 044 380 1444 E-mail: leskemose@hotmail.com 16

Bern Rikke Berger Tlf. 031 921 2311 E-mail: rikke.dk@bluewin.ch Kirsten Hübener-Sternberg Tlf. 031 302 5555 E-mail: huebener@bluewin.ch Marie Schürch Tlf. 031 951 2671 E-mail: eschuerch@mac.com Basel Mette Moser Tlf.: 061 641 6452 E-mail: moser-rosten@bluewin.ch Lausanne Montreux Annelise Lerche Tlf. 021 943 2969 E-Mail: aoilerche@gmail.com Fastelavnsfest Søndag, den 12. marts kl. 11-14 I Salle communale Rue Antoine-Saladin 2-6 1299 Crans-près-Céligny Vi sørger for, at der er frokost. Tag selv fastelavnsboller eller dessert med, hvis I har lyst til det. Der er mulighed for at købe drikkevarer. Børneklubben 17

Kirkedag og årsmøde i Bern lørdag den 11. marts 2017 kl. 11.00 Kirkedagen indledes med årsmøde i St. Ursula Kirkes menighedslokaler, fordi kirken er optaget om formiddagen. Efter årsmødet er der frokost, som slutter med at udlandsprovst Pia Sundbøll causerer over emnet: Fra rejsekisten. Pia Sundbøll blev 1. januar udnævnt til udlandsprovst i De danske Sømandsog Udlandskirker som afløser for generalsekretær Margith Pedersen. Kirkedagen slutter med gudstjeneste i kirken, hvor Pia Sundbøll officielt indsætter Lars-Erich Stephansen som præst i Den danske Kirke i Schweiz. Dagsorden for årsmødet: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Præstens beretning 4. Kassererens beretning med fremlæggelse af revideret regnskab samt budgetforslag 5. Indkomne forslag 6. Valg til menighedsrådet. På valg er: Aino Askgaard (modtager genvalg) Sofie Flensborg (modtager genvalg) Susanne Nygaard (genopstiller ikke) Annelise Lerche (genopstiller ikke) Suppleringsvalg for Kirsten Bendixen, hvis valgperiode er sat til et år 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Forslag skal være menighedsrådet i hænde senest syv dage før mødet. Kandidater, der ønsker at opstille til menighedsrådet, bedes kontakte Kirsten Bendixen på tlf. 022 920 0423 eller på e-mail: kirstenbendixen@gmail.com. Menighedsrådet Tilmelding til årsmødet hos præsten senest den 3. marts på e-mail dankirke@bluewin.ch eller på tlf.: 022 798 8018 18

Formanden har ordet Forår 2017. Det er vist allerede for sent at sige «Godt Nytår», men her er alligevel en hilsen fra menighedsrådet til jer alle om, at jeres familier må opleve mange lykkelige og festlige stunder i 2017. Vi kunne kalde 2017 et festår, der er allerede flere ting at feste for: vi har nu budt vort nye præstepar, Birte og Lars- Erich Stephansen, velkommen. Deres program var lige fra starten meget intenst, de er allerede begyndt at rejse landet rundt, så mange af jer har nok hilst på Birte og Lars- Erich. Turen fortsætter, så I kan møde dem næste gang der holdes gudstjeneste i netop jeres del af landet. Eller... kom til kirkens årsmøde lørdag den 11. marts klokken 11.00 i Bern, her er der også mulighed for at hilse på præsteparret. Der er gudstjeneste med indsættelse af Lars-Erich Stephansen. Denne indsættelse foretages af DSUK udlandsprovst, Pia Sundbøll, som forøvrigt selv netop har tiltrådt stillingen som udlandsprovst per 1.januar 2017. Pia vil holde et causeri om hendes vej til DSUK i 2017, Rejsekisten kalder hun sit foredrag. Årsmødedagen plejer at være en festlig dag, der er fællessang, frokost: vi spiser op efter julestuerne, Pia Sundbøll, udlandsprovst så der er lidt godt at spise, i hvert fald rødkål og rødbeder... så kom endelig rigtig mange for at støtte op omkring kirken og vores præst. Se nærmere omtale samt dagsorden på modstående side. Årsmødet er også vigtigt i en anden forstand. Det er nemlig her, at menigheden har deres ord at sige med hensyn til medlemmer af menighedsrådet. Der burde, efter vedtægterne, være maximalt otte medlemmer. I år fratræder et par medlemmer og der er et par nye personer, som har meddelt menighedsrådet, at de gerne vil tage en tjans i et par år. Valgperioden er på to år. 19

Kirkens økonomi er også på dagsordenen på årsmødet, og det giver mig mulighed for igen at forklare, at Kirken er Jer/ dig, kirken får ikke tilskud fra Danmark, Den danske kirke i Schweitz må klare sin økonomi helt alene. Jeg talte ovenfor om festår... og der er endnu en grund til at feste. Der er 88 personer/husstande, som har indbetalt 20.584 CHF til kirkens budget... og det siger vi mange tak for. Tak til jer, der støtter kirken, og tak også til alle jer, som nu bruger girokortet, eller vores IBAN, der er i dette blad, til at give jeres skærv. Stor eller lille skærv, vi har brug for mange flere indbetalere. Jeg ville gerne sætte det som et mål, at i hvert fald 200 ud af de 600 modtagere af bladet, vil indbetale til kirkens arbejde i 2017. På forhånd en STOR tak. Ja, og der bliver fest. Kirkens 70års jubilæum vil blive festligholdt i september i Bern. Kirken har, sammen med de tre danske konsuler, lagt hovederne i blød. Konsulerne har allerede indbudt til grundlovsfester de foregående år, men grundlovsdag i 2017 falder på pinsedag, så det var ikke en god dag for en fest. Og her har vi så et alternativ, hvor kirken også er med. Den lille arbejdsgruppe har nu barslet med et forslag, som der arbejdes intenst på. Sæt datoen 16. september i jeres kalender - stedet bliver Bern, midt i landet. Festen begynder ved 11tiden og varer til ved 16 tiden sådan cirka. Det kommer alt sammen an på underholdning, frokost, dejlig chokolade og kager... etc. etc., men der skal festes. I er alle indbudt, der kommer et invitationskort ud til jer, og vi glæder os til at se rigtig mange til danskerfest. Vi glæder os til forårets (og sommerens) mange begivenheder, og vi glæder os til at se rigtig mange af jer til kirkens forskellige arrangementer: Fastelavnsfest, tønderne er købt allerede i sommer, kirkens årsmøde med indsættelse af vor nye præst, kirkens jubilæum i september... Vel mødt. Mange hilsener Kirsten Bendixen Formand 20

Dit familiehotel midt i Geneve Familien Gangsted Værelser Lejligheder Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, store eller små lejligheder med fjernsyn, DVD spiller og gratis wifi hotspot. Klimaanlæg i nogle værelser og lejligheder. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. Hôtel Central 2, rue de la Rôtisserie CH-1204 Genève Tél. + 41 (0)22 818 81 00 Fax + 41 (0)22 818 81 01 info@hotelcentral.ch www.hotelcentral.ch 21

Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåb i forbindelse med gudstjeneste CHF 200 Barnedåb uden for gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet Tusind tak til vore sponsorer! Den danske Kirke i Schweiz ville slet ikke kunne klare sig økonomisk, hvis ikke gode mennesker bidrog med store og små beløb til kirkens daglige drift. Det kan være i form af donationer, bidrag til gudstjenestekollekten, annoncer i kirkebladet, som vi altid gerne vil have flere af. Eller det kan være i form af en arbejdsindsats i forbindelse med julestuer og andre begivenheder. Tak til alle, der har hjulpet til. Også i 2016 var der julelotteri i Den danske Kirke i Schweiz. Det lader sig kun gøre takket være vore trofaste sponsorer, som har doneret præmier til lotteriet. Der skal derfor lyde en stor tak til følgende bidragydere: Nordic Taste, Genève; Indiv yoga studio, Nyon; Politiken Weekly; Boutique Gala, Divonne; Christian Bundegaard, Genève; Exuma Bags; Jyske Bank; Die Damen & Noa Noa, Bern, MaisonArt, Bern Præmierne blev udtrukket den 13. januar 2017 af Lone Thorup, den danske FN mission i Genève. Trækningslisten kan ses på kirkens hjemmeside: www.dankirke.ch Gevinster fås ved henvendelse til præsten senest 1. april. Menighedsrådet Aftale om annoncering 1/1 side i tre numre CHF 1200 sker ved henvendelse til bladets redaktør 1/2 side i tre numre CHF 600 på tlf. 022 798 8018 eller på e-mail: Indstik (helside) CHF 800 dankirke@bluewin.ch E-bank oplysninger IBAN no.: CH71 0900 0000 1201 0950 6 Navn: Eglise Danoise en Suisse BIC: POFICHBEXXX Bank: Post Finance SA, 1200 Genève Konto-nr.: 12-10950-6 22

Morgenkaffe i Præstegården Fra den sidste morgenkaffe med Inger Merete og Kresten. Det skulle gerne fortsætte med at være lige så hyggeligt. Samtaleaften den 18. maj kl. 19.30 I Præstegården Hvert år arrangerer Grundtvigsk Forum en landsomfattende samtaledag i Danmark om et påtrængende emne af fælles interesse. Der bliver lavet 36 kort med igangsættende udsagn og spørgsmål, som man drøfter i mindre grupper og derefter samler til sidst. I 2013 var temaet Lige-gyldigt om det allervigtigste. Om alt fra arbejdsglæde til genteknologi, og hvad der får dig til at stå op om morgenen. I 2012 var det Etiske dilemmaer, i 2011 Hvem har bolden, en samtale om ansvar, i 2010 Frihed. Seneste samtaledag havde temaet Eksistens og handlede om nogle af de grundlæggende ting i tilværelsen: Om alt fra døden som tabu, identitet, tro og videnskab til vendepunkter i livet. Kom og deltag i samtalen. Menighedsrådet 23

Julestue billedkavalkade Julestuerne er indiskutabelt et af årets højdepunkter i Den danske Kirke i Schweiz. Her mødes ung og gammel, her bliver der bagt pebernødder og spist æbleskiver med god varm gløgg til. Man bliver helt sulten og varm af at se på billederne. Der bliver sunget og snakket, købt ind af de gode danske varer, som det ellers kan være svært at få fat i. Man hygger sig, og man gør det ikke i smug. Billederne taler deres tydelige sprog. Det hele indledes naturligvis med en festgudstjeneste, hvor de kendte julesalmer bliver sun- 24

Og så er der altså fest bagefter. Og det er godt. Det er godt at være sammen. Det er godt, at der er nogle frivillige, der vil bruge deres kræfter på at få det hele arrangeret. Vi get, og hvor Lucia-pigerne fører lyset frem i mørket. Det er der ingen, der kan stå for. De har øvet sig i ugerne forud bl.a. i Præstegården, og der har sikkert været diskussioner om, hvem der skulle være Luciabrud, og den heldige har været heldig! er taknemlige over alt det arbejde, som de lægger i det til glæde for os alle sammen. 25

Det er også godt, at det har givet et solidt overskud på godt CHF 13.000. For selv om kirken drejer sig om ånd, så er den også en organisation i denne verden, hvor økonomien nu engang spiller en væsentlig rolle. Tak for alle bidragene på både den ene og den anden måde! Det faldt i min lod at skrive om julestuerne, selv om jeg endnu ikke var kommet til landet, da de blev afviklet. Og jeg har til dato ikke været et eneste af de steder, hvor de fandt sted. Men det har faktisk været sjovt; for det endte med at blive en hel detektivopgave. Fra kirkebladet vidste jeg jo, at der havde været julestue i Bern den 2. december, i Riehen den 26

3., i Coppet den 4. og i Wallissellen den 11. december. Så det var bare at fordele billederne efter den dato, hvor de var taget. Men der var noget galt. Jeg kunne ikke få det til at stemme. St. Ursula i Bern er da ikke en ny og moderne kirke, som billederne fra den 2. december viste. Så googlede jeg de forskellige kirker for at se, hvordan de ser ud på deres hjemmesider, og så faldt det hele på plads; for selv om billeder ikke lyver, så var et af kameraerne en dag bagud og et andet fem dage forud. Men hvem har sagt, det skulle være let, og jeg kunne jo bare have spurgt. Selv om vi først kom til Schweiz efter nytår, fik jeg alligevel lov til at have lidt med juleøkonomien at gøre. Jeg fik nemlig æren af at uddele den ene hovedpræmie efter min første gudstjeneste i Zürich. Den gik til en glad Birthe Stüwe. Godt nytår! L-E.S. 27

Her holder vi vore faste gudstjenester Genève Chapelle Saint Léger, 20 rue Saint-Léger, 1204 Genève. Kommer man med bus nr. 3 eller 5, kører man til stop Palais Eynard. Se efter dannebrogsflaget ved døren. Basel Niklauskapelle er en del af Münster, Münsterplatz, 4051 Basel, der ligger centralt i byens midte. Kommer man med sporvogn, kører man til Barfüsserplatz og går op ad Münsterberg. Kommer man med bil, parkerer man bedst i Parkhaus Storchen. Der kan ikke parkeres ved kirken. Bern St. Ursula, Jubiläumsplatz 2, 3005 Bern, er den engelske kirke. Med sporvogn fra stationen: linierne 6, 7 og 8 ad Thunstrasse til stop Luisenstrasse for enden af hvilken, man kan se kirken. Zürich Martin Luther Kirche, Kurvenstrasse 39, 8006 Zürich. Med sporvogn 7 (Stettbach) fra Bahnhofstrasse til Ottikerstrasse og så gå ned til kirken eller med sporvogn 11 (Messe Oerlikon) eller 14 (Seebach) fra Bahnhofquai til Beckenhof og op gennem parken til kirken. Chatel-St-Denis Den evangelisk-reformerte kirke, Le Gottau 9, 1618 Châtel-St-Denis. Kirken ligger vest for motorvej A12 ca. 12 km. nord for Vevey i retning mod Fribourg. Det er lettest at bruge GPS. 28