1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede sommermorgen har vi sunget en morgensang om fugle. Vi skal høre om fugle i dag. De betyder noget for Gud. Fuglene synger lovsang, når de pipper, de er vore lovsangspartnere. De synger Guds fred ind i os Denne søndag er en af omsorgens søndage i kirkeåret. En dag, der fortæller os, at vi er mere værd end mange spurve. Den vil overvinde vores frygt og opøve tilliden til Gud, fordi Gud er, som Han er, og kan så meget mere end vi, og særligt når vi møder modgang og modsigelse. Hvordan er det med os? Er vi tryghedsnarkomaner, dyrker vi frygten og gør os bekymringer? Lader vi frygten og bekymringerne fylde os, styre os og lamme
2 os i stedet for at dyrke tilliden til Gud og lade den fylde for os? Lad os tænke over det, når vi nu griber vort program og finder side fire øverst og sammen beder syndsbekendelsen og synger til Gud om barmhjertighed... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt. 10,24-31 Bøn. Lad os bede. Kære Herre, vore urolige tanker kan tage til i vort indre. Derfor beder vi dig: tal i dag sådan til os, at du må løse os fra frygten. Amen. (Jf. Sl 94,19) Prædiken Vi ved noget om livets sider. Der er en tid til medgang og en tid til modgang. En tid til gode dage og en tid til byrdernes tryk. Sådan er det at leve. Det er godt at være menneske, livet ånder af Guds gode skabelse. På den anden side er det svært at være menneske. Livet har fået præg af lidelse og modsigelse på grund af syndefaldet. Det fører til frygt og bekymringer. Vi lever i en tid og i et samfund, som måske ikke er så gode til at tackle modgang, fordi vi har det så godt som ingen generation før os. Jeg tror det er sådan. Vi er naturligvis forskellige. Nogle af os synes glasset er
3 halvt fuldt, andre af os, at det er halvt tomt. Men i dag vil Jesus skabe en frygtløshed i vort liv båret oppe af tillid til Gud. Han holder en tale, inden Han sender disciplene ud i landet for at fortælle om Guds rige. Han ligger ikke skjul på, at det bliver svært, de er som får blandt ulve, nogle i deres familier vil vende sig imod dem. Nu er det os, der er Hans disciple. Vi tilhører Ham. Det kom vi til, da vi blev døbt og det tilegner vi os igen og igen i livet som nu i dag. Vi lever i Ham og Han lever i os. Vi har del i Hans herlighed, i tilgivelsen og livet med evighed i allerede her og i løftet om det evige liv i sin udfoldelse på den anden side uden lidelse. Det er godt at vandre gennem livet sammen med Ham. Men det har også en anden side. Han er vores mester, vi er Hans elever. Han er vores Herre, vi er Hans tjenere. Vi står ikke over Ham, men under Ham. Han er vores Herre. Det betyder, at vi skal være belavet på at blive behandlet, som Jesus blev. Når folk modsiger Jesus, vil de også modsige dem, der følger Ham. Det skal vi se i øjnene og regne med. Det koster at være kristen, at tage sin dåb op og gå efter Jesus. Og straks er vi der med vores frygt. Men der hvor vi frygter, minder Jesus os om, at når vi kommer ud for
4 modgang, så bliver Han tydeligere for os selv og også for dem, der ikke tror. Det er noget mærkeligt noget. Men Jesus lides ofte ind i verden. Det er særligt i modgangen, vi opdager, hvad Han betyder. Martyrernes blod er kirkens udsæd, sagde man allerede i oldkirken. Tag f.eks. Kina i dag: Efter mere end 30 års plage er kirken vokset fra tre millioner til nu mellem 70 og 100 millioner. Lederne derovre siger, at det kan tilskrives den lidelse, de har været igennem. Det, vi altså skal tænke på, er, hvad der fremmer Guds betydning for os selv og andre. Det gør modgang og forfølgelse. Det har vi ikke meget af hos os, fordi vi lever i et gammelt kristent og tolerant land, og dog: Danmark bliver mindre og mindre kristent, modsigelsen tager langsomt til og jo tydeligere Jesus bliver, des større bliver modstanden, men netop da er der mennesker, der vågner op og opdager, hvad Jesus betyder. Se på Paulus på altertavlen. Han hadede Jesus og forfulgte de kristne, men blev standset af Jesus. Modstandere kan lettere omvendes end dem, der er ligeglade. Derfor skal vi ikke frygte modsigelsen, den er til for liv. Omvendt skal vi ikke idyllisere modgangen eller opsøge den, men når den kommer, skal vi ikke frygte den. I stedet skal vi tænke fremadrettet: Gud vil noget godt nu. Nu kan Jesus få
5 betydning. Og når det går hårdest til, skal vi holde fast i Jesu løfte: Sandheden skal åbenbares engang, retfærdigheden sker fyldest. Det næste vi skal overveje: Hvad kan mennesker egentlig gøre mod os? De kan højest slå vores krop ihjel. Mere kan de faktisk ikke. Gud kan mere. Han kan gøre både krop og sjæl til intet i Helvede. Det er ikke det, Han vil, men Han kan. Vi skal altså ikke frygte mennesker, de kan ikke tage livet fra os, kun kroppen. Derfra skal vi tage den derfra. Stærk tale, ja, men Han var ikke bare stærk og tapper. Han kunne græde i sorg, Han var bange for lidelsen, så der er en tid til frygt og sorg. Der er tider, hvor vi ikke kan tale, som Jesus gør i dag. Men: der er også en tid til at opøve en sund proportionssans: Hav større respekt for Gud end for mennesker og dyrk den tillid og indstilling. Hvad så med at frygte Gud? Det lyder ikke positivt, men det er det. Det er faktisksundt at have respekt for Gud og at bæve for Den Hellige, for Ham vi bæver for, elsker os betingelsesløst. Derfor skriver Paulus til menigheden i Rom: I skal ikke leve i frygt mere, I er børn af Gud, Han er jeres gode far, som I elsker og har respekt for.
6 Og med udgangspunkt i denne gode respekt for Gud, bygger Jesus tilliden til Guds omsorg op midt i lidelse og forfølgelse. Han minder os om to spurve. Den tids billigste føde, for fattige. De blev solgt for en skilling, for en 1/16 del af en dagløn, altså for mindre end en timeløn. Når sådan en spurv falder til jorden, sker det ikke uden jeres Far, siger Jesus. Det sker altså ikke bare. Gud har styr på det. Gud har sin vilje og sin tid. Og så går Jesus fra de små spurve til os og så hæves værdien. På jer (!) er endog (!) alle (!) hovedhår (!) talt. Gud kender os på detaljeplanet. I er mere værd (!) end mange (!) spurve. Derfor skal I ikke frygte mere, frygt aldrig mere. Fortrøst jer til jeres gode far. Vi lader så ofte frygten og bekymringerne køre rundt med os. Hold op med det og træn i stedet din tillid til Gud. Læs Hans ord og dets løfter, læg det ind i dit eget liv, tag salmerne frem, syng og læs dem, f.eks. dem, vi synger i dag, og byg din tillid til Gud op ved hjælp af dem. Det gjorde jeg selv engang, jeg havde det svært. Hør andre sige det til dig, det er jeg glad for, når andre siger det til mig. Og dybden i det her er, at Jesus ikke alene har sagt det, men også har mødt modgang og lidelse for os og vendt det til sejr. Derfor er Hans ord her en gave til os. Han har befriet os fra syndens og dødens lov og ført os ind i sit fællesskab. Derfor: Frygt aldrig mere. Amen.
7