Sundhedsaftalen om Træningsområdet

Sundhedsaftalen om Træningsområdet

2 Sundhedsaftalen om Træningsområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING............................................................................... 3 2 ARBEJDSDELING OG SAMARBEJDE............................................................. 4 2.1.1 Almen praksis rolle.................................................................... 5 2.1.2 Privathospital og Speciallæger 3........................................................... 5 3 SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER................................................................... 6 3.1 BØRNEOMRÅDET....................................................................... 6 3.2 SPECIFIKKE GRUPPER.................................................................... 6 3.3 IVÆRKSÆTTELSE AF AMBULANT GENOPTRÆNING ALMEN OG SPECIALISERET.................... 7 4 KVALITETSUDVIKLING PÅ TVÆRS AF SEKTORERNE................................................ 7 4.1 TVÆRSEKTORIELLE GENOPTRÆNINGSFORLØBSBESKRIVELSER................................. 7 4.2 KOMPETENCEUDVIKLING................................................................. 8 5 KOMMUNIKATION MELLEM PARTERNE VEDRØRENDE BEHOV FOR GENOPTRÆNING.................. 8 5.1 GENOPTRÆNINGSPLANEN............................................................... 8 5.1.1 Indhold og procedurer for genoptræningsplaner................................................. 8 5.1.2 Kvalitet og indhold i genoptræningsplanerne.................................................... 9 5.2 SAMMENHÆNG I GENOPTRÆNINGSFORLØBET.............................................. 10 5.2.1 Hjemmebesøg........................................................................ 10 5.2.2 Kontaktpersoner på sygehuse og i kommuner................................................... 10 5.3 FRIT VALG AF GENOPTRÆNINGSSTED...................................................... 11 5.3.1 Synliggørelse......................................................................... 11 6 KOORDINATION AF INDSATSEN............................................................... 12 6.1 FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GENOPTRÆNING................................................ 12 6.2 KONTAKTUDVALG PÅ SYGEHUSE........................................................... 12 7 KAPACITETSSTYRING........................................................................ 13 8 ORGANISATORISKE OG FAGLIGE INDIKATORER.................................................. 14 9 IMPLEMENTERING........................................................................... 15 9.1 TIDS- OG HANDLEPLAN 2011-2014......................................................... 15

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 3 1 Indledning Formålet med sundhedsaftalen er at sikre effektive og sammenhængende genoptræningsforløb af høj kvalitet, uden unødig ventetid, for de patienter som efter en sygehusindlæggelse har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Endvidere er formålet at sikre grundlaget for borgerens frie valg af genoptræningssted. 1 Sundhedsaftalen skal derfor medvirke til: At der skabes klarhed over, hvem der er ansvarlig for at levere genoptræning til patienter, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor, herunder retningslinjer for, hvilke patienter som skal tilbydes specialiseret genoptræning. Endvidere at sikre, at alle relevante aktører, herunder sygehuspersonalet, har kendskab til disse aftaler og retningslinjer. At sikre rammerne for en effektiv kommunikation mellem sygehus, kommune og almen praksis, herunder den nødvendige IT-understøttelse, og for en faglig dialog på tværs af sektorgrænserne. At sikre patientens dialog med de forskellige aktører, herunder fastlægge indholdet i en kontaktpersonordning, som involverer både sygehuset og kommunen. At medvirke til at sikre, at patienten og relevante aktører kan få det fornødne kendskab til de eksisterende genoptræningstilbud i region og kommuner. At sikre en kvalificeret vejledning til patienten om det frie valg af genoptræningssted. Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunen sikrer, at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivning fra sygehuset. Målgruppen for sundhedsaftalen er: Alle patienter, både børn, unge og voksne, der efter udskrivning har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning. Specifikke grupper af patienter, der tillige har behov for andre ydelser fra kommunerne. Læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre faggrupper på sygehusene herunder sundhedspersoner på private sygehuse og praktiserende speciallæger. 2 Ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre faggrupper, som er tilknyttet rehabiliterings/genoptrænings- afdelinger/centre i region, i kommuner og ved private leverandører. Genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som: en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. 1 Indsatsområdet reguleres af Sundhedslovens bestemmelser på genoptræningsområdet, jf. 84,140, og 251, Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivning fra sygehus (2006), samt Vejledning om træning i regioner og kommuner (2009). 2 Praktiserende speciallæger, som har indgået en 3 aftale med regionen om specifikke særydelser.

4 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 2 Arbejdsdeling og samarbejde Arbejdsdelingen vedrørende almen ambulant genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning følger Sundhedslovens bestemmelser på genoptræningsområdet. Det vil sige, at kommunerne har myndigheds- og finansieringsansvaret for al træning både genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Sundheds og Serviceloven, efter udskrivning fra et sygehus. Sygehusene har ansvaret for at yde den specialiserede ambulante genoptræning i følgende situationer: Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau, med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis patienten har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Det er dog vigtigt at fastslå, at det ikke alene er patientens diagnose, men ofte patientens tilstand, herunder sygdommens sværhedsgrad, der afgør, om patienten efter udskrivning fra sygehus skal have specialiseret eller almen genoptræning. Afgørelsen om behov for specialiseret genoptræning beror således altid på en konkret lægelig vurdering af den enkelte patient. I den sammenhæng er det vigtigt at sundhedsfagligt personale (f. eks. læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter) er instrueret, om at det alene er Sundhedslovens kriterier for, hvornår der er tale om specialiseret, ambulant genoptræning, som skal leveres af det regionale sygehusvæsen, der gælder.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 5 2.1.1 Almen praksis rolle Almen praksis s rolle i relation til indsatsområdet for træning er primært at være patientens tovholder. I denne funktion ligger blandt andet, at det er den praktiserende læge, som har den nære kontakt til borger og kommune. Genoptræningsplanen fremsendes til den praktiserende læge efter samtykke fra patienten. Såfremt den praktiserende læge efter udskrivelse og udfærdigelse af almen genoptræningsplan skønner, at der er forhold, der taler for en ændring fra almen til en specialiseret genoptræningsplan, således at patienten følges af speciallæge, må den praktiserende læge henvise patienten til den kliniske specialviden/-afdeling på sygehuset, hvor patienten er udskrevet fra. 2.1.2 Privathospital og speciallæger 3 Gennem standardkontrakten for udvidet frit sygehusvalg indgået mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker forpligtes Privathospitalerne til at leve op til kravene i sundhedsaftalerne. Specielt for genoptræning gælder det, at privathospitalerne skal: Overholde lovgivningens krav til genoptræningsplaner samt udarbejde planerne i overensstemmelse med de vilkår, der er skitseret i de gældende sundhedsaftaler indgået mellem patientens bopælskommune og bopælsregion. Således gælder det for de private leverandører i forbindelse med det frie udvidede sygehusvalg: At det private sygehus vurderer, behovet for genoptræning efter endt sygehusbehandling, og udarbejder eventuelt en genoptræningsplan. At det skal fremgå af genoptræningsplanen, hvor den er udarbejdet, når denne fremsendes til kommunen. I situationer, hvor en patient bliver udskrevet fra et privat sygehus efter at have modtaget behandling for egen regning, har det private sygehus ikke kompetence til at vurdere, om en patient har behov for genoptræning, og derfor ret til en genoptræningsplan på udskrivningstidspunktet. Her har det private sygehus i stedet mulighed for formelt at sende patienten til bopælsregionens sygehus relevante speciale, med henblik på vurdering af et eventuelt behov for en genoptræningsplan og efterfølgende genoptræning. Privarhospitaler og klinikker er forpligtet til at leve op til kravene i sundhedsaftalen

6 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 3 Særlige fokusområder 3.1 Børneområdet Med Kommunalreformen i januar 2007 og de deraf affødte ændringer på genoptræningsområdet er det blevet tydeligt, at der er behov for et særligt fokus på børneområdet, da dette område fremstår komplekst, både juridisk, organisatorisk og fagligt. Der er nedsat en arbejdsgruppe til afdækning af børneområdet under Faglig følgegruppe for genoptræning. Arbejdsgruppen består af kommunale og regionale repræsentanter og har til opgave at tydeliggøre såvel snitflade mellem lovgivninger, arbejdsdeling mellem kommuner og Region samt udviklingsmuligheder. Der forventes at ske en 1. afrapportering medio 2010. Den Faglige Følgegruppe vurderer på baggrund af dette, det videre fokus på børneområdet. Følgegruppen følger monitoreringen på børn og unges sundhedstilstand i regi af den politiske aftale. 3.2 Specifikke grupper Jf. definitionen af genoptræning er det vigtigt at præcisere, at indsatsen vedrørende genoptræning også skal dække de patienter, som har lidt f.eks. et kognitivt funktionstab, også uden at lide et bevægelses- eller aktivitetsmæssigt funktionstab. Der bør derfor være særlig opmærksomhed på, at apopleksipatienter, udviklingshæmmede, psykisk syge m.fl., får vurderet deres genoptræningsbehov.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 7 Det kan lokalt aftales, at genoptræningsplanerne indeholder supplerende oplysninger, som giver mulighed for, at kommunen kan iværksætte en helhedsorienteret indsats, der retter sig mod andet end den fysiske genoptræning, eks. talepædagog. Der udarbejdes forslag og aftales nærmere mellem parterne i aftaleperioden. 3.3 Iværksættelse af ambulant genoptræning almen og specialiseret Det er aftalt mellem parterne, at der angives en vejledende tidsfrist for påbegyndelse af det ambulante genoptræningsforløb. Prioriteringen skal fremgå af genoptræningsplanen i feltet praktiske oplysninger. Det overordnede sigte er, at genoptræningen skal påbegyndes rettidigt og på en sådan måde, at der sikres sammenhæng, faglig kvalitet og effektivitet. Angivelsen sker på baggrund af en faglig vurdering, og opdeles i 2 kategorier; Kategori 1: 1-3 uger, fra modtagelse af genoptræningsplan. Kategori 2: 2-6 uger, fra modtagelse af genoptræningsplan. Aftalen har til formål at fungere som et gensidigt hjælperedskab for samarbejde/dialog og erstatter på ingen måde de faglige begrundelser, der skal anføres i genoptræningsplanen. Forslag til kategorisering 1 frem for 2 forventes at være undtagelsen frem for reglen og betyder ift. kommunerne, at der er tale om en vejledende anbefaling. Parterne drøfter nærmere, hvorledes formidlingen af kategoriseringen til patienten skal foregå. Det er mellem parterne aftalt, at aftalen evalueres efter 12 måneder. Evalueringen skal indeholde en analyse af inddeling, dvs. antal og parametre, fordeling på kategorier og endelig, hvorvidt de faglige begrundelser i genoptræningsplanerne fastholdes uændret. Parterne forventer, at antal i kategori 1 udgør et mindre antal. 4 Kvalitetsudvikling på tværs af sektorerne 4.1 Tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser Som et led i at sikre den tværsektorielle sammenhæng i genoptræningsindsatsen, kvalificeres det sammenhængende patientforløb yderligere gennem arbejdet med kliniske retningslinier og kliniske instrukser (DDKM 3 ), som pågår i region og kommuner. Der udarbejdes på denne baggrund tværsektorielle forløbsbeskrivelser med vejledende anbefalinger. Der nedsættes en underarbejdsgruppe, der skal følge op på og sikre denne sammenhæng. Formålet er generelt at drøfte, videreudvikle og evaluere den praksis, der er på området, herunder at følge parternes indsats og den løbende udvikling på området. Underarbejdsgruppen vil, som det første have fokus på udarbejdelse af forløbsbeskrivelser for patienter med hoftenær fraktur. 3 Begreber der anvendes i Den Danske Kvalitetsmodel.

8 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 4.2 Kompetenceudvikling Vidensdeling, eksempelvis sidemandsoplæring på tværs af sektorer, vil blive tilbudt vederlagsfrit af Region Nordjylland og kommunerne, hvor dette ikke kræver en stor ressourceindsats fra region såvel som kommune. Decideret kursusafholdelse vil ikke blive afholdt vederlagsfrit. Den Faglige Følgegruppe drøfter eventuelle behov for kompetenceudvikling, herunder planlægning og udførelse af disse med henblik på at understøtte udviklingen af høj kvalitet i genoptræningen. 5 Kommunikation mellem parterne vedrørende behov for genoptræning 5.1 Genoptræningsplanen Genoptræningsplanen skal sikre relevant information til de sundhedspersoner, der skal yde genoptræningsydelsen til patienten samt sikre information til patienten, patientens alment praktiserende læge, patientens hjemkommune og evt. anden leverandør af genoptræningsydelser. I Region Nordjylland benyttes MedComs standard i en elektronisk udgave, som skal anvendes ved kommunikation til kommunerne. 5.1.1 Indhold og procedurer for genoptræningsplaner 4 Inden udskrivning fra sygehus sker en afklaring af patientens behov for genoptræning efter udskrivning. Genoptræningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. For patienter med et lægefagligt vurderet behov for en genoptræningsplan, er der følgende scenarier med hensyn til det efterfølgende forløb; a) Patienten udskrives med en genoptræningsplan. b) Patienten afslutter en specialiseret genoptræning på sygehuset. c) Patienten vælger ikke at få lavet en genoptræningsplan. d) Patienten giver ikke samtykke til at videresende genoptræningsplanen til bopælskommune og /eller egen læge. I praksis kan lægen vælge at delegere vurderingen af behov, samt udarbejdelse af genoptræningsplanen til andet sundhedsfagligt personale, herunder f.eks. fysioeller ergoterapeuter, hvilket generelt tilrådes. Uanset hvilket scenarium, der er tale om, fremsender sygehuset den endelige plejeforløbsplan til kommunen/hjemmeplejen senest kl. 12 hverdagen før udskrivning. Af denne fremgår det, om der forefindes genoptræningsplan. På denne måde sikres det, at bopælskommunen er informeret, når en patient med behov for genoptræning bliver udskrevet fra et sygehus. 4 Bilag vedr. indhold og procedurer for genoptræningsplaner Er der tale om specialiseret genoptræning er det aftalt, at sygehuset tager den første kontakt med patienten senest 5 hverdage efter, at genoptræningsplanen er udfærdiget.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 9 Er der tale om almen genoptræning, tager kommunen den første kontakt til patienten senest 5 hverdage efter, at kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset 5. Det er her en forudsætning, at alle felter i den elektroniske genoptræningsplan er udfyldt, før denne kan registreres i kommunen og de 5 dage opstartes. Nærmere uddybning for a, b, c og d fremgår af bilag til nærværende aftale. 5.1.2 Kvalitet og indhold i genoptræningsplanerne Genoptræningsplanerne er efter Kommunalreformen blevet redskabet, der kan sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienter, der efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning. Kvaliteten af genoptræningsplanerne er derfor af stor betydning. Således er det et succeskriterium, at genoptræningsplanerne ikke kun lever op til minimumskravene, men også bliver det arbejdsredskab i den tværsektorielle indsats, der sikrer målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for regionens borgere. For at sikre kvaliteten af genoptræningsplanen, forpligtiger parterne sig til at gennemføre minimum 2 audits på genoptræningsplanen i aftaleperioden, ud fra nærmere definerede kvalitetsmål. I denne forbindelse sættes der endvidere fokus på antal ydelser i relation til den enkelte genoptræningsplan. I første fase sættes der fokus på de almene genoptræningsplaner, ud fra blandt andet følgende opstillede kvalitetsmål for genoptræningsplaner: at de er tilfredsstillende udfyldt, at de opfylder bekendtgørelsens retningslinjer, at de bidrager til et sammenhængende og effektivt genoptræningsforløb. Endvidere arbejdes der hen imod at implementere ICF 6 som fælles referenceramme i forhold til at beskrive patientens funktionsevne. 5 Det er vigtigt at fastslå, at den første kontakt til patienten, ikke er ensbetydende med den første træningsdag, men en henvendelse ned henblik på at iværksætte træningsforløbet. 6 ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand er vedtaget af WHO s generalforsamling World Health Assembly. Hensigten er at imødekomme det stigende behov for en fælles og ensartet klassifikation af borgere med funktionsevnenedsættelse - på tværs af fag og sektorer.

10 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 5.2 Sammenhæng i genoptræningsforløbet 5.2.1 Hjemmebesøg En udvidet koordinering af komplekse genoptræningsforløb kan finde sted ved fælles deltagelse i hjemmebesøg. Når sygehuset/lægen finder indikation for nødvendigheden af hjemmebesøg, aftales det i fællesskab mellem kommune og sygehus og i samarbejde med patienten, hvorvidt der er behov for hjemmebesøg. 5.2.2 Kontaktpersoner på sygehuse og i kommuner For at øge kvaliteten og sammenhængen i genoptræningen, skal genoptræningsplanerne altid indeholde navn på den terapeut eller læge på sygehuset, der har trænet/behandlet patienten og/eller udarbejdet genoptræningsplanen. På denne måde sikres det, at de kommunale sundhedsfolk let kan komme i kontakt med det sundhedspersonale på sygehuset, der kender patientens forløb og baggrund for genoptræningsplanens indhold og udformning. Genoptræningsplanen anviser en kommunal og en regional kontaktperson for den enkelte patients genoptræningsforløb. Kontaktpersonerne skal kunne besvare patienters faglige og organisatoriske spørgsmål herunder spørgsmål til selve genoptræningsplanen, spørgsmål til et eventuelt videre ambulant, specialiseret genoptræningsforløb i det regionale sundhedsvæsen eller spørgsmål til det videre genoptræningsforløb i kommunalt regi. Kommunerne og sygehusene i regionen har en gensidig forpligtelse til at sikre let adgang til oplysninger om kontaktpersoner. Før der er udpeget en trænende terapeut, angives ergo/fysioterapiafdelingen på de enkelte sygehuse eller visitationen/myndighedsafdelingen i de enkelte kommuner, som kontaktperson.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 11 Da der ligger en forpligtigelse til at orientere patienten om, hvem der er den trænende terapeut, skal navnet på denne oplyses, og denne vil, når træningen er påbegyndt, være kontaktperson. Oplysning om dette sker enten via brev eller per telefon til patienten. Såfremt det ønskes, at den kommunale trænende terapeut tager kontakt til sygehusets ergo/fysio afdeling, påføres dette på genoptræningsplanen. Ændringer i kommunens kontaktoplysninger, fremsendes af kommunen til Regionens IT-kontor på mailadresse: itkunderelationer@rn.dk og der påføres i emnefeltet kontaktoplysninger. Regionen sørger derefter for, at oplysningerne automatisk påføres genoptræningsplanen ved udfyldelse. Ved generelle spørgsmål og principielle sager vedr. genoptræning kontaktes regionens patientkontor: Patientkontoret i Region Nordjylland Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø Telefon: 96 35 10 10 Mail: Patientkontoret@rn.dk 5.3 Frit valg af genoptræningssted Genoptræningsplanen skal følges af en rådgivning om patientens mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Patienter, der efter udskrivning fra et sygehus har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret genoptræning (jf. patientens genoptræningsplan), kan vælge at modtage den ambulante specialiserede genoptræning på bopælsregionens sygehuse eller på andre regioners sygehuse samt visse specialsygehuse. Det aftales, at Region Nordjylland i dette tilfælde har ansvaret for at informere patienten om det frie valg, og dermed også har ansvaret for at fremskaffe det nødvendige grundlag herfor. Patienter der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for almen genoptræning (jf. patientens genoptræningsplan), kan frit vælge mellem de tilbud bopælskommunen har etableret ved egne institutioner, og de tilbud som kommunen yder via en eller flere leverandører, der er indgået særlige aftaler med. Patienten har desuden ret til at vælge et genoptræningstilbud på andre kommuners træningscentre/tilbud. Patienter har derimod ikke mulighed for at vælge genoptræningstilbud, som andre kommuner tilbyder egne borgere, via en eller flere leverandører på grundlag af særlig aftale herom. Kommunen har ansvaret for, ved den første kontakt med patienten, (senest efter 5 hverdage) at informere patienten om det frie valg, og dermed også ansvaret for at fremskaffe det nødvendige grundlag herfor. 5.3.1 Synliggørelse De kommunale og regionale genoptræningstilbud synliggøres via en fælles informationsportal, og alle genoptræningstilbud forventes at komme på portalen medio 2011. Begge aftaleparter er enige om, at skabelonen i portalen Nordjysk Sundhed ikke er optimal til træningsområdet. Der arbejdes derfor hen imod en så optimal løsning som muligt, evt. hvor en fælles platform vil være katalysator med link til den enkelte kommunes genoptræningstilbud.

12 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 6 Koordination af indsatsen 6.1 Faglig følgegruppe for genoptræning Med henblik på at understøtte arbejdsdelingen og implementere sundhedsaftalen om træningsområdet er der nedsat en Faglig følgegruppe på genoptræningsområdet, som består af 1 repræsentant fra hver kommune og fra hvert sygehus samt repræsentanter fra den regionale administration og almen praksis. Det er aftalt, at der er delt formandskab og sekretariatsfunktion, således at der til enhver tid er både en regional og en kommunal formand for Den Faglige Følgegruppe for genoptræning. Følgegruppens opgave er: Opgavefordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning, herunder udarbejdelse af forløbsbeskrivelser på området, jf. den indgåede sundhedsaftale på området. Genoptræningsplaner, specielt indhold og procedurer for kommunikation af disse. Videreudvikling og evaluering af praksis på området. Formidling og vidensdeling af lokale, regionale og nationale indsatser og erfaringer på området. At afdække behovet for kompetenceudvikling og efteruddannelse på området. Planlægning og afholdelse af tværsektorielle temadage. Følge implementeringsprocesser på området. Drøfte og foreslå initiativer, der kan fremme genoptrænings/rehabiliteringsområdet i Region Nordjylland. Drøfte og beskrive generelle problemstillinger på genoptræningområdet. Drøfte og beskrive udviklingsområder set i forhold til fremtidens udfordringer til det sammenhængende genoptræningsforløb. Justeringstiltag, nye aftaler inden for indsatsområdet eller aktiviteter, der vedrører genoptræning, drøftes og behandles i regi af Den Faglige Følgegruppe for genoptræning. Den Faglige Følgegruppe mødes mindst 4 gange årligt og ellers efter behov. Den Faglige Følgegruppe refererer til Den Administrative Styregruppe vedrørende sundhedsaftaler. 6.2 Kontaktudvalg på sygehuse Sygehusenes kontaktudvalg (somatiske og psykiatriske) vil være et forum for drøftelse og afklaring af samarbejdet med kommunerne på det mere praktiske plan. Kontaktudvalgene har endvidere til opgave, at implementere de aftaler på genoptræningsområdet, som er udarbejdet og godkendt via Faglig følgegruppe for genoptræning og/eller Den Administrative Styregruppe. I kontaktudvalgene er desuden mulighed for at drøfte konstaterede kvalitetsbrist for overdragelse af borgere fra sygehus til kommune og vice versa. Emner kan efter drøftelse i kontaktudvalgene sendes til videre orientering eller behandling i Den Faglige Følgegruppe.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 13 7 Kapacitetsstyring Parterne er enige om, at det er den enkelte myndigheds ansvar at tage kontakt vedr. genoptræning indenfor de fastsatte tidsfrister. Det er dermed også den enkelte myndigheds ansvar at kapacitet og efterspørgsel efter genoptræning hænger sammen. I Den Faglige Følgegruppe for genoptræning monitoreres genoptræningsområdet løbende, og der vil her være fokus på at fordelingen 70/30 mellem almen og specialiseret genoptræning fastholdes og evt. øges med en stigende andel til almen genoptræning. I denne forbindelse udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i henholdsvis sygehusregi og kommunalt regi, herunder omfang og type af genoptræningstilbud. Regionen varsler kommunerne om ændringer i behandlingsaktiviteten i så god tid som muligt, og drøfter de nærmere vilkår og konsekvenser, så den opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kommunen forpligter sig ligeledes til at orientere Faglig Følgegruppe for genoptræning og kontaktudvalg om ændringer i struktur og kapacitet vedr. rehabiliteringsforløb for kronikere, aflastningstilbud samt pleje- og genoptræningstilbud. Styring af kapaciteten sker endvidere ved differentiering af vejledende tidsfrister for igangsættelse af træning, ud fra en faglig kategorisering 7. 7 Jf. Bilag om differentierede tidsfrister for igangsættelse af rettidig genoptræning, som baggrund for en faglig prioritering.

14 Sundhedsaftalen om Træningsområdet 8 Organisatoriske og faglige indikatorer Det er hensigten, at de faglige og organisatoriske indikatorer skal være med til at dokumentere sundhedsaftalens kvalitet samt skabe grundlag for opfølgning og monitorering af denne. Aktiviteterne, som indikatorerne skal rette sig i mod, er aktiviteter, der sker i sektorovergangen mellem region/sygehus, almen praksis og kommune. Indikatorerne kan løbende udvikles og der kan efter behov tilføjes flere. Nedenstående indikatorer er obligatoriske for sundhedsaftalens forløb og skal udarbejdes i samarbejde mellem region og kommuner i regi af Den Faglige Følgegruppe for genoptræning. Organisatoriske indikatorer: En vurdering af, om ledere og medarbejdere, der er involveret i overdragelse af borgere, kender og anvender gældende retningslinjer. Monitorering af, om borgeren oplever, at samarbejdet mellem sygehus og kommune foregår koordineret og sammenhængende. Om der i kontaktudvalgene konstateres kvalitetsbrist for overdragelse af borgere, og hvad der i så fald er gjort af forbedringstiltag. Derudover er følgende faglige indikatorer valgt: Løbende monitorering af fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning Overholdelse af responstider, d.v.s. den første kontakt til borgeren. Udarbejdelse af kvalitativ audits på genoptræningsplaner, min. 2 gange i aftaleperioden. Differentiering af maksimal ventetid for iværksættelse af genoptræning herunder opfølgning, stikprøvekontrol af fordelingen m.h.p. evt. justeringer. Evaluering af, hvorvidt den maksimale ventetid for iværksættelse af genoptræning overholdes. Audits på sammenhængende genoptræningsforløb på børn. Undersøgelse af, hvorvidt apopleksipatienter, udviklingshæmmede og psykisk syge m.fl. modtager en genoptræningsplan. Aktiviteterne, som indikatorerne skal rette sig i mod, er aktiviteter, der sker i sektorovergangen mellem region/sygehus, almen praksis og kommune.

Sundhedsaftalen om Træningsområdet 15 9 Implementering 9.1 Tids- og handleplan 2011-2014 Nedenstående tids- og handleplan, skitserer hvorledes parterne implementerer aftalen gennem opfølgning på de faglige og organisatoriske indikatorer i regi af Faglig Følgegruppe. 2011 2014 Jan 2011 Forår 2011 Medio 2011 Ultimo 2011 Ultimo 2011 Primo 2012 Primo 2012 Medio 2012 Ultimo 2012 Primo 2013 Primo 2013 Ultimo 2013 2014 Løbende kvartalsvis monitorering af fordelingen mellem almen og specialiseret genoptræning Igangsættelse af overholdelse af responstider for 1. kontakt til borgeren. Tværgående analyse af børneområdet er under udarbejdelse. Kommunale og regionale træningstilbud er synliggjort på portal Gennemførelse af audits på kvaliteten af almen GOP. Spørgeskemaundersøgelse ved frontpersonale i kommuner og region om de kender og anvender retningslinier. Brugerundersøgelse iværksættes. Evaluering af differentierede ventetider/kategorisering. Analyse m.h.t. status efter specialiseret GOP færdiggøres (koordineres med IT udviklingsplan. Evaluering af overholdelse af responstider. Audits på sammenhængende genoptræningsforløb for børn, samt audits på hvorvidt udviklingshæmmede modtager en GOP. Audits på kvaliteten af specialiserede GOP. Evt. justeringsforslag af aftalen. Bilag: Bilag 1: Differentierede tidsfrister Bilag 2: Indhold og procedurer for genoptræningsplaner

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 70 00 Rebild Kommune Hobrovej 88 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf. 99 45 45 45 Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf. 99 66 70 00 Læsø Kommune Doktorvejen 2 9940 Læsø Tlf. 96 21 30 00 Aalborg Kommune Boulevarden 13 Postbox 462 9100 Aalborg Tlf. 99 31 31 31 Jammerbugt Komune Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf. 72 57 77 77 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tlf. 98 45 50 00