Side 1 af 51 Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Ikrafttrædelsesdato: 01.09.2005 Godkendt af dekanen 31. august 2005 Seneste revision: April 2011 Opdateret januar 2012 Opdateret juni 2012 Opdateret december 2012
Side 2 af 51 I henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 29/06/2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen); Bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) nr. 250 af 15/03/2007 og Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) nr. 212 af 21/02/2012 fastsættes følgende studie- og eksamensordning for kandidatuddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet. Kapitel 1 Formål 1 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. med (candidatus/candidata medicinae), på engelsk Master of Science in Medicine 2 NORMERING Kandidatuddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-points svarende til 3 års fuldtidsstudier 3 FAGLIG PROFIL Stk 1 Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompentecer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige fore fter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder lægeetiske forhold. (Udd. bek.) Stk 2 Kompetenceprofil at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstruende tilstande. at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder. at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang læring. at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter, kolleger og samfund styrkes.
Side 3 af 51 Stk. 3 Uddannelsens opbygning og tilrettelæggelse Tabellen nedenfor viser studiets opbygning i spor og moduler med fordeling i ECTS points Klinisk medicin Professionsspor Akademiker spor Semester Modul Titel ECTS Titel ECTS Titel ECTS K1 Sygdomme i hjerte og kredsløb 9 K2 Sygdomme i respirationsvejene 4,5 1 K3 Sygdomme i bevægeapparatet 9 K4 Sygdomme i blod- og 4,5 bloddannende organer 2 K5 Sygdomme i fordøjelseskanalen 9 Færdigheds- 1,2 K6 Ernæring og metabolisme 6 træning Klinikperiode 1 15 K7 Psykiske og adfærdsmæssige 9 Færdighedstræning 1,2 forstyrrelser 3 K8 Mor og Barn 9 K9 Kvindesygdomme og 4,5 reproduktion K10 Sygdomme i nyre- og urinveje 4,5 Klinikperiode 2 15 4 K11 Sygdomme i nervesystemet og 9 Færdighedstræning 1,2 sensoriske organer K12 Sygdomme i huden 3 Forskningsmetode 4,5 5 Kandidatspeciale 27 K13 Lægen, loven og samfundet 3,9 6 K14 OSCE-forberedende kliniske 30 kurser ECTS i alt 114,9 33,6 31,5 Stk. 4 Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder indgå: Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv. Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske problemstillinger Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen
Side 4 af 51 Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen. 4 ADGANGSKRAV Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse skal fremgå af uddannelsens studieordning (Kandidatadgangsbekendtgørelsen 2). Stk.2. Studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i medicin ved Syddansk Universitet, har ret til at fortsætte på kandidatuddannelsen i medicin på Syddansk Universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (Kandidatadgangsbekendtgørelse 9). Stk.3. Adgang til kandidatstudiet i medicin forudsætter en bestået bacheloruddannelse i medicin og at bacheloruddannelsen ækvivalerer en bacheloruddannelse i medicin ved Syddansk Universitet. Stk. 4. En bestået bacheloruddannelse i klinisk biomekanik og som ækvivalerer bacheloruddannelse i medicin ved Syddansk Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen i medicin. Der optages dog ikke studerende med en bachelorgrad i klinisk biomekanik på kandidatuddannelsen i medicin, for så vidt angår studerende, som optages på bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik i optagelsesåret 2011 og senere. Stk. 5. Studerende med en adgangsgivende bacheloruddannelse, som ikke er omfattet af reglen i stk. 2, kan optages på kandidatuddannelsen i medicin, såfremt der er plads. 5 SPROGKRAV Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag skal senest ved studiestart have bestået Studieprøven i dansk eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Stk. 2 Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere Kapitel 2 Studiekrav og uddannelsens indhold 6 TIDSGRÆNSER Med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse skal en studerende påbegynde kandidatuddannelsen i medicin senest 3 år efter beståelse af den adgangsgivende bachelor uddannelse. Ansøgning om optagelse skal derfor foreligge så rettidigt at denne regel kan overholdes. Stk 2. Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2). Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra fristen i stk.1-2 hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7 STUDIEAKTIVITET Studerende der ikke har vært studieaktive i et år tilbydes vejledning. Stk. 2 Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år (Kandidatadgangsbekendtgørelsen 19). Studieaktivitet forstås som deltagelse i undervisning og prøver. Stk. 3 Studienævnet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold (kandidatadgangsbekendtgørelsen 19, stk. 2).
Side 5 af 51 8 INDGANGSREGLER En studerende kan ikke afvikle klinikophold i uddannelsens 1. semester. 2 ud af 4 af 1. semesters moduler skal være bestået, inden den studerende kan påbegynde sin 1. klinikperiode. Stk. 2. Påbegyndelse af 2. periodes klinikophold forudsætter, at den studerende har fået godkendt 1.periodes klinikophold. Stk. 3. Påbegyndelse af kandidatspecialet forudsætter, at 1. periodes klinikophold er afsluttet samt at den studerende har bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatuddannelsen. Stk. 4. Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) semester forudsætter at samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester er bestået senest ved eksamenstilmeldingsfristens udløb. Tidsfrister fremgår af fakultetets hjemmeside. Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra indgangsreglerne, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Side 6 af 51 9. UDDANNELSENS INDHOLD Stk 1 Målbeskrivelse for de enkelte moduler: I målbeskrivelsen for de enkelte moduler angives hvilke kompetencer, som den studerende skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for evaluering af det pågældende modul Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer: - kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området - have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for detaljer. Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer: - Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison - Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan ikke udføre færdigheden selvstændigt. Andre kompetencer beskrives i prosaform
Side 7 af 51 MODUL K1 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Arteriosclerose: -karmanifestationer -hjertemanifestationer Iskæmisk hjertesygdom -akut myocardieinfarkt -angina pectoris Akut og kronisk hjerteinsufficiens Hjerterytmeforstyrrelser: -akut og kronisk atrieflimren, - 3. grads AV blok -ventrikulær takycardi - ventrikel flimren - sinus arrest Hypertensio arterialis Venøs karsygdom: -varicer -kronisk venøs insufficiens -thrombophlebitis -venøse bensår Lungeemboli Cor pulmonale Ekstremitetsiskæmi Symptomer og kliniske fund Brystsmerter Claudicatio intermittens Lipotymi Lungestase og -ødem Kardiogent shock Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Perifer blodtryksmåling Hjertestopbehandling Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom. Antikoagulationsbehandling Elektrocardiogram Arbejds-EKG Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Klapinsufficiens og -stenose 1. og 2. grads AV blok Medfødte hjertesygdomme Perikarditis Infektiøs endocarditis Cardiomyopathi Aortaaneurysme Lymfødem Hjertetransplantation Familiær hypercholesterolæmi
Side 8 af 51 Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering) Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Ventilations-perfusionsscintigrafi Ekkokardiografi Myocardiescintigrafi Arteriografi Phlebografi Holtermonitorering Pacemaker Ablation og ICD Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose, hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser -udføre palpation af perifere pulse -undersøge underekstremitet for iskæmi -undersøge ekstremitet for venøs insufficiens -udføre ekstern hjertemassage -optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok, ventrikelflimmer, arbejds -ekg -beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af hjertestørrelse -identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar -identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut myokardieinfarkt -identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: -måle og tolke central venøs tryk - tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi - udføre sinus caroticus massage - udføre avanceret genoplivning og DC konvertering KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med patient med dødsangst på grund af akut sygdom - om den forebyggende samtale HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -amputation - tab af legemsdel -transplantation (hjerte/lunge/nyre) -behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser ved at behandle x antal personer for at undgå 1 kardiel event?
Side 9 af 51 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0,150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Censur: Bedømmelse: Ved afslutningen af modulet Skriftlig Intern Bestået/ikke-bestået
Side 10 af 51 MODUL K2 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma Kronisk obstruktiv lungesygdom Infektioner i luftvejene: -virale øvre luftvejsinfektioner -sinuitis -tonsillitis -pneumoni -influenza -bronchitis. Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal Neoplasier i luftveje Thoraxtraumer Pneumothorax Symptomer og kliniske fund Dyspnoe Hyperventilation Synkesmerter Hoste Hæshed Cyanose Snue Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lungeinfiltrat Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi Pleuraeksudat Atelektase Akut respiratorisk insufficiens Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Næsepolypper/adenoide vegetationer Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel) Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis Parasit- og svampeinfektioner i lunger Alveolitter Lungefibrose Sarcoidose Erhvervsbetingede luftvejslidelser Neoplasier i pleura og mediastinum Lungesygdom, kirurgi og anæstesi Lungetransplantation Principper og indikationer for respiratorbehandling Obstruktiv søvnapnoe CT-scanning af thorax Symptomer og kliniske fund Hæmoptyse Snorken Stridor
Side 11 af 51 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi Tracheostomi Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling Rehabilitering af patienter med lungesygdomme Ansigtstraumer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene -udføre objektiv undersøgelse af fauces -tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og obstruktiv lungesygdom -tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk ændring -beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler - tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og emfysem - identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme - tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra metastaser - tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer - tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem inflammation og carcinose Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne -tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse - udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - om rygeafvænning -med patienter, der har livsstils lungelidelser HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el. lign) -rygning som årsag til livsstilsygdomme -allergiske sygdomme UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester Omfang: 3 uger Årsværk: 0.075 ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING
Side 12 af 51 Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 13 af 51 MODUL K3 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: BLØDDELE I. Rheumatologi Osteoatroser i perifere led Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled. Carpaltunnelsyndrom II Bløddels-infektioner Panaritium Absces Phlegmone RYGSYGDOMME I. Lænd/thorakaldel Uspec. lumbago/ischias Discusdegeneration Discusprolaps Cauda equina syndrom Arcolyse/spondylolistese Mb. Scheuermann II Nakke/skulder Degeneratio columna cervicalis sygdom Cervical discusprolaps III Columna i almindelighed Facetleds-smerte/-artrose Spinalstenose TRAUMER I.Frakturer. Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd Collum femoris frakturer andre femur frakturer. Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod Columna og bækken Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder osteoporotiske frakturer II. Andre læsioner Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader Bløddelstraumer Perifere nervelæsioner Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi. ANDEN ORTOPÆDI Platfod
Side 14 af 51 INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Reumatoid artritis Artritis psoriatica Infektiøse artritter Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis Artritis urica Pyrofosfat-artropati Systemisk lupus erythematosus Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica Symptomer og kliniske fund Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv. Monartritis Polyartritis Smerter i ryggen Smerter ved gang Smerteadfærd Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær, reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m. Smertebehandling Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling, systemisk antibiotika, tetanusprofylakse Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -sygedagpengelov -revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering -pensionslov -problemer i forbindelse med -personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller -personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer -arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: IDRÆTSMEDICIN Idrætsskader/overbelastningssyndromer BLØDDELSREUMATOLOGI Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff syndrom Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis, tarsaltunnel) Baker-cyste Nekrotiserende fasciitis Gasgangræn
Side 15 af 51 RYG-SYGDOMME Kongenitte malformationer Thorakal discusprolaps Sacro-iliacaleds-smerte Scoliose Whiplash FRAKTURER Ved kongenitte/metaboliske sygdomme Specielle læsionstyper for børn under vækst ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI ANDEN ORTOPÆDI Amputation Epifysiolyse Specielle frakturer hos børn Primære knogletumorer, inkl sarcomer Avaskulære/aseptiske knoglenekroser Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser. Spondylitis ankylopoietica Postinfektiøse, reaktive artritter. Sjögrens syndrom Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis Sklerodermi Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer Sekundære vaskulitter Symptomer og kliniske fund Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande -kronisk træthedssyndrom -fibromyalgi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Artroskopi Ledpunktur Ergo-/fysioterapi Kiropraktik Rekonstruktiv kirurgi/transplantation Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv -flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved bevægeapparatsymptomer
Side 16 af 51 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere led -foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient -tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer. -tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af sårhelingsprocessen -tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i store kar Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -om indstilling til operation -med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd HOLDNINGER OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -klassiske biologiske sygdomsmekanismer -betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens sygdomsadfærd -uhensigtsmæssig smerteadfærd UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 17 af 51 MODUL K4 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Anæmi (hovedtyper) Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem: -bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria Akut og kroniske leukæmier Maligne lymfomer Myelomatose/M-komponent (MGUS) Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet Symptomer og kliniske fund Lymfeknudesvulst Hæmorrhagisk diatese Transfusionskomplikationer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Anæmiudredning Udredning af leukopeni og trombocytopeni Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund Transfusionsbehandling med blodkomponenter Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.) Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.) Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt Kroniske myeloproliferative sygdomme Myelodysplastiske syndromer Thrombofili (øget thrombosetendens) Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling Symptomer og kliniske fund Øget infektionstendens Splenomegali Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi: kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph og differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme Behandling af erhvervede immundefektsygdomme Udførelse af knoglemarvspunktur
Side 18 af 51 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition -udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali -fremstille udstrygning af perifert blod -identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i udstrygningspræparat af perifert blod Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør kommunikation: -med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom -med patienter med kroniske, inkurable lidelser -med patienter uden for terapeutisk rækkevidde HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper -livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode -patienter i terminalstadiet UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 1. semester Omfang: 3 uger Årsværk: 0.075 ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået
Side 19 af 51 MODUL K5 SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme) Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis Fedtlever Levercirrhose og komplikationer hertil Galdestenssygdomme Akut og kronisk pancreatitis Malabsorption og diaré Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Funktionel dyspepsi Colon irritabile Diverticulose/diverticulitis coli Appendicitis Hernie Symptomer og kliniske fund Akut abdomen Øvre dyspepsi Nedre dyspepsi Gastrointestinal blødning Diaré Obstipation Peritonitis Ileus Icterus Ascites Vægttab Kvalme/opkastning og dysfagi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Gastroskopi Koloskopi/sigmoideoskopi Anoskopi Ultralyd af abdomen Oversigt over abdomen Colonrøntgen Tarmpassage Absorptionsundersøgelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og prækankroser Tumorer i tunge og fauces Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer Akalasi Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal Intraabdominale abscesser Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson Abdominaltraumer Vasculær tarmsygdom
Side 20 af 51 Analsygdomme Misdannelser i mave-tarmkanal Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Biopsi ved endoskopi ERCP CT- og MR-scanning af abdomen Arteriografi Leverbiopsi Ascitespunktur Ultralydvejledt biopsi Isotopbilleddiagnostik FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i fordøjelseskanalen og abdomen. -tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign ulceration. -tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces. -tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever, levercirrose og levermetastaser. -tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis. -identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen, Niveau 2 Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne: - beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning af abdomen KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om behandlingsbehov HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning mellem behandlingsmulighederne. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 2. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig mulitple choice prøve Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 21 af 51
Side 22 af 51 MODUL K6 ERNÆRING OG METABOLISME VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Diabetes mellitus Struma, hypo- og hyperthyreoidisme Mb. Addison, Mb. Cushing Osetoporose, oseomalaci Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi Fedme Symptomer og kliniske fund Ketoacidose Insulin shock Hyper- og hypokaliæmi Dehydrering Hypercalcæmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: : Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker Glucocorticoid behandling Væske- og elektrolytbehandling Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Fæokromocytom Hypofysesygdomme Hypocalcæmi Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande Mandlig hypogonadisme Non-diabetisk hypoglykæmi Symptomer og kliniske fund Thyreotoksisk krise Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer -udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea -beregne og vurdere BMI -vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter -vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser. Niveau 2 -beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)
Side 23 af 51 KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for compliance. Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer god og dårlig vejledning. HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - patienter med livsstilsproblemer - patienter med diabetes UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 2. semester Omfang: 4 uger Årsværk: 0.100 ECTS point: 6 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 24 af 51 MODUL K7 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Skizofreni Affektive lidelser Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger) Udviklingsforstyrrelser - specifikke - generelle (mental retardation) - gennemgribende Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom Børns normale psykiske udvikling Symptomer og kliniske fund Organisk psykosyndrom Hallucinationer Forfølgelsesforestillinger Tankeforstyrrelser Angst Aggressivitet Suicidal adfærd Nedtrykthed Opstemthed Psykomotorik Principper for diagnostisk udredning og behandling: Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne - psykiatrisk anamnese - kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende - problemidentifikation og formulering - terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Posttraumatisk syndrom (PTSD) Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser Personlighedsforstyrrelse Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen Symptomer og kliniske fund: Intelligens deficit Bevidsthedændringer Stereotypier Tics
Side 25 af 51 Principper for diagnostisk udredning og behandling: Seksuelle dysfunktioner Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Sociale aspekter af psykiske sygdomme Psykofarmakologiske forhold hos børn Psykologiske undersøgelsesformer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - vurdere tilstedeværelse af en psykose - vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse - vurdere suicidalfare - foretage objektiv psykisk undersøgelse - behandle abstinenser - vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ behandling Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal - udføre psykiatrisk undersøgelse - tale med en person/familie i krise KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - med patienter med alvorlig psykisk sygdom HOLDNINGER Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling - barnets problem som en del af familiens problem - kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normalitetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser - psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, holdundervisning og case-baseret gruppeundervisning, EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 26 af 51 MODUL K8 MOR OG BARN VIDEN Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Det normale svangerskab og fødsel, herunder: - fysiologi og udvikling af fosteret/barnet - svangreomsorg og fødselshjælp Det patologiske svangerskab: - tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet) - immunisering - genetisk rådgivning/prænatal diagnostik Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved amning. Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder: - tilknytning mellem mor og barn - barnets ernæring inkl. amning - børn i familien Patologisk udvikling hos barnet - præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi - medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis - udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske - omsorgssvigt Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn. Den generelle immunologiske baggrund for vaccination De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luftvejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis, obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom) Symptomer og kliniske fund Blødning i sidste trimester Nedsat fosteraktivitet Neonatal asfyxi Dårlig trivsel Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Igangsættelse af fødsel Sectio Apgar score Meningokoksygdom Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet Smertelindring ved fødsel Den patologiske fødsel Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter Infektioner i neonatalperioden Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi) Endokrine sygdomme hos barnet Infektioner i barnealderen Neurologiske sygdomme hos barnet Vold mod børn og kvinder
Side 27 af 51 Symptomer og kliniske fund: Sepsis hos børn Astma hos børn Psykomotorisk retardering Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Obstetrisk ultralydsdiagnostik Førstehjælp ved fødsler Profylaktiske børneundersøgelser Det danske børnevaccinationsprogram Sociale foranstaltninger vedrørende børn Sundhedsplejerske, skolelægesystem FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - udfylde vækstkurver Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: - optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin - udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring - optage pædiatrisk anamnese - udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med familier med børn - og samarbejde med sociale myndigheder HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - genetisk vejledning/prænatal diagnostik - svær præmaturitet - tvangsforanstaltninger overfor børn - vejledning vedr. livsstilsfaktorer UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Censur: Bedømmelse: Ved afslutningen af modulet Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE) Intern Bestået/ikke-bestået
Side 28 af 51 MODUL K9 KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande Forstyrrelser i det endokrinologiske samspil mellem hypofyse og gonader vedrørende menstruationscyklus tidlig debut af menstruationscyklus klimakterium Reproduktion: antikonception, sterilisation, provokeret abort lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet infertilitet, assisteret reproduktion Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter): chlamydia gonorrhoea papillomavirus Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier tumor i det lille bækken cancer ovarii cancer corporis uteri, inkl. forstadium cancer cervicis uteri, inkl. forstadier Endometriose Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens) Cancer mammae Symptomer og kliniske fund Blødningsforstyrrelser før, under og efter menopausen Underlivsbetændelse Udflåd Underlivssmerter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse Hormonforstyrrelser Vejledning i antikonception og prævention Principper for kontraception Rådgivning i forbindelse med provokeret abort Infertilitetsudredning (både kvindelige og mandlige aspekter) Hormonel substitutionsbehandling i klimakteriet Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens) Gynækologiske cancersygdomme Knude i brystet
Side 29 af 51 Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande Præmenstruelt syndrom (PMS) Dyspareuni Genital prolaps Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter): - syfilis - trichomonas - herpes genitalis - andre seksuelt overførbare sygdomme Cancer vaginae Cancer vulvae Non maligne mammasygdomme Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse Den gynækologiske undersøgelse ved underlivssmerter Den gynækologiske undersøgelse efter vold og seksualiseret vold FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne - optage gynækologisk anamnese - tolke det kolposkopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem prækankrose og et invasivt voksende karcinom - tolke de mikroskopiske forandringer af wet-smear med henblik på identifikation af infektion - tolke de makroskopiske forandringer af mammae og overliggende hud med henblik på at skelne mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre - gynækologisk undersøgelse - palpation af mammae - podning og smear fra cervix - venerologisk undersøgelse KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder, der muliggør kommunikation - om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet - om kvindelig integritet, inkl. fremmede kulturer HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til - etiske aspekter omkring reproduktion - metodik og problematik i forbindelse med befolkningsscreening UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester Omfang: 3 uger Årsværk: 0.075 ECTS point: 4.5
Side 30 af 51 EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE) Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 31 af 51 MODUL K10 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Nefropati og glomerulonephritis Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande Inkontinens Prostatasygdomme Urinvejsinfektioner Stensygdomme Cancer vesicae Cancer renis Epididymitis Cancer testis Symptomer og kliniske fund: Hæmaturi Akut og kronisk uræmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Dialyse Cystoskopi Urindyrkning og resistensbestemmelse i.v. urografi Urodynamisk undersøgelse Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis Intersex Traumer Nyretransplantation Sygdomme i scrotum og testes Symptomer og kliniske fund Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Nyrebiopsi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje -udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne genitalia hos manden -beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser. -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati -tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem malign og benign tumor. -identificere det makroskopiske udseende af cancer renis. -kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner
Side 32 af 51 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 3. semester Omfang: 3 uger Årsværk: 0.075 ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 33 af 51 MODUL K 11 SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak Blødninger i centralnervesystem Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur Epilepsi Multipel sklerose Migræne og spændingshovedpine Parkinsons sygdom Polyneuropati Demens Meningitis og encefalitis Primær og sekundær tumor i CNS og meninges Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande Glaukom Katarakt Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio) Otitis media Symptomer og kliniske fund Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse Akut konfusionstilstand Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi Central versus perifer nervepåvirkning Tale- og sprogforstyrrelser Hovedpine Kramper Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet Øresmerter Øreflåd Svimmelhed, Høretab og tinnitus Skelen Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt Dobbeltsyn Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske organer Lumbalpunktur Paracentese Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Amyotrofisk lateralsklerose Myasthenia gravis Myopathi Polyradikulitis Auriklets- og øregangens sygdomme Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus, Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg
Side 34 af 51 Refraktionsanomalier Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og nervus acusticus Morbus Menière Symptomer og kliniske fund Tværsnitssyndrom Sensoriske forstyrrelser Neglect Apraxi Hukommelsesforstyrrelser Hjernedød Pupilabormiteter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: CT og MR-skanning af nervesystemt EEG og nerveledning Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser Rehabilitering efter apoplexia cerebri Audiometri inklusive audiogrammer Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD. Syns- og hørekrav til kørekort FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne - udføre synsstyrkebestemmelse -optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme og tilstande -udføre neurologisk undersøgelse - udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og inflammeret trommehinde. -udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes undersøgelse) -udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd -udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning -udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg -udføre synsstyrkebestemmelse Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger -tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og en neoplastisk proces. KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -med pårørende til hjælpeløse patienter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hjernedød og organdonation -livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende neuromuskulær sygdom
Side 35 af 51 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150 ECTS point: 9.0 Form: Forelæsninger, holdundervisning, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 36 af 51 MODUL K12 SYGDOMME I HUDEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem seboroisk eksem, nummulat eksem,) Urticaria Psoriasis Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis) Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom) Acne vulgaris Symptomer og kliniske fund Udslæt Kløe Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler Erhvervsbetingede hudsygdomme Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer) Priktest og epicutan test Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande: Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis, eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea) Bulløs pemphigoid Kutan LE Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura) Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor, borreliose og lus) Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis) Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis) Pigmentforandringer (vitiligo) Scabies Bledermatitis Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis) Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser) Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt) Symptomer og kliniske fund Håraffald
Side 37 af 51 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose, hyperkeratose, acantolyse) Hudbiopsi Kryoterapi, curettage Fototerapi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på hudsygdomme -udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt dermatologisk terminologi Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar -prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal kunne gøre rede for. -med patienter med psykocutane sygdomme. HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -kosmetisk skæmmende tilstande UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester Omfang: 2 uger Årsværk: 0.050 ECTS point: 3 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 38 af 51 MODUL K 13 LÆGEN, LOVEN OG SAMFUNDET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Lægeloven Lov om ligsyn og obduktion og transplantation mv Lov om patienters retsstilling Dødsårsager, dødsmåder Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Serviceloven Lovgivning vedr. embedslægeinstitution og retslægeråd Lægers internationale regelsæt Patientklagenævn Patientforsikring Faderskabssager Regler vedr. narkodødsfald, forgiftninger Retsmedicinske undersøgelsesmetoder Sædelighedsforbrydelse Samarbejde med offentlig myndigheder om udlevering af helbredsoplysninger Anmeldelsespligt ved erhvervssygdomme og arbejdsulykker Lovgivning i forbindelse med forurening og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme og ulykker Politiattest og kørekortsattest FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -foretage et almindeligt ligsyn -udfærdige en dødsattest -udfærdige attester på basis af lægelovens 8 Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende retsmedicinsk personundersøgelse HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hensigtsmæssige holdninger baseret på lægeloven og internationale regler for lægevirksomhed UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 5. semester Omfang: 2 uger Årsværk: 0.050 ECTS point: 3,9 Form: Forelæsninger, øvelser EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået
Side 39 af 51 K14 INTENSIVE KLINISKE KURSER Viden Den studerende - er i besiddelse af den nyeste viden indenfor de kliniske specialer, som er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme og livstruende tilstande samt fremme sundhed. - har viden om sociale determinanter for sundhed, herunder befolkningsgrupper med særlige sundhedsproblemer. - har viden om, hvorledes alder og/eller kronisk sygdom kan have indflydelse på sygdom og sundhed. - har viden om, hvorledes sygdomme præsenterer sig i den akutte fase og om hvorledes dette håndteres i sundhedsvæsenet. - har viden om kommunikation med fokus på at motivere og inddrage patienter i forebyggelse af sygdom og fremme af sundhed. - har viden om og forståelse for egen rolle som kommende læge i forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdom samt fremme af sundhed. Færdigheder Den studerende - kan anvende symptomer og kliniske fund samt laboratorieresultater og billeddiagnostiske resultater i den diagnostiske proces på tværs af de kliniske specialer med udgangspunkt i den enkelte patients unikke situation - kan varetage og lede modtagelsen af akut syge patienter - kan planlægge udredningsprogrammer ved såvel akutte som kroniske sygdomme - kan foreslå behandlingsstrategier og formidle information om virkning og bivirkning af behandling til patienter og pårørende - kan kommunikere med patienter med fokus på at motivere til og inddrage dem i forebyggelse af sygdom og fremme af sundhed - kan inddrage patienter og pårørende i beslutninger omkring behandling og fravalg af behandling - kan formidle viden til patienter og pårørende om sygdom, sundhed og forebyggelse - kan motivere patienter til at tage ansvar for egen sundhed og sygdom - kan analysere og kritisk forholde sig til egen og ny viden til brug i klinisk arbejde Kompetencer Den studerende - er bevidst om og kan udøve personligt ansvar, professionel holdning og adfærd i forhold til patienter, pårørende, kollegaer og samfund - er i stand til at inddrage alle relevante samarbejdspartnere i at forebygge, diagnosticere og behandle sygdom samt rehabilitere og støtte under og efter sygdom PROFESSIONSSPOR Færdighedstræning Avanceret genoplivning Den studerende kan selvstændigt stille diagnosen klinisk hjertestop samt koordinere og udføre livreddende behandling. Kommunikationstræning Den motiverende samtale: Gennem samtale med patienten kan den studerende motivere til, at patienten forebygger egen sygdom og fremmer egen sundhed UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Viden Undervisningen er: - fagbaseret - case baseret
Side 40 af 51 - symptomorienteret - Har omdrejningspunkt i at forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme samt at meddele nyeste viden herom Flere specialer medinddrages i simultan og/eller successiv undervisning. Grundviden inddrages (farmakologi, patologi, genetik, fysiologi, mikrobiologi med flere). De studerende skal kunne bevare et meget klart billede af de almindeligt forekommende sygdomme, deres diagnostik og behandling. Dette indbefatter akutte så vel som kroniske forløb. Færdigheder Case undervisningen opbygges med plads til refleksion, dialog, tests samt demonstrationer foretaget af underviser og studerende samt korte opgaver. De studerende udfordres i og afklares på egen teoretisk og praktisk viden samt færdigheder. De studerende færdighedstrænes i områder indenfor hjertestop/genoplivning Kompetencer Udbygges gennem aktiv deltagelse i undervisningen med refleksion over egne kompetencer og opgaver som kommende læge, herunder kollegialt samarbejde. Indgangskrav: Placering: Omfang: ECTS-point: 30 Form: Deltagelse i embedseksamen på uddannelsens afsluttende (6.) semester forudsætter at samtlige obligatoriske elementer fra 1.-5. semester er bestået senest ved eksamenstilmeldingsfristens udløb 6. semester 16 uger Casebaseret undervisning, færdighedstræning, kommunikationsundervisning PRØVE Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: OSCE: Skriftlig og mundtlig Censur: Ekstern Bedømmelse 7-trinsskala
Side 41 af 51 KURSUS I FORSKNINGSMETODOLOGI VIDEN Efter endt kursus skal den studerende: ved litteratursøgning og artikellæsning kunne opsøge, læse og forstå sundhedsvidenskabelig forskning, som den kommer til udtryk i udvalgte internationale artikler; kritisk kunne vurdere kvaliteten af disse og kunne sammenfatte valide forskningsresultater Efter endt kursus skal studenten have kendskab til - problemstillinger indenfor biomedicinsk, klinisk, epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig og humanistisk sundhedsforskning - videnskabelig artiklers opbygning og indhold indenfor ovennævnte forskningsområder - almindelige forskningsmetoder - kasuistiske iagttagelser, eksperimentelle undersøgelser, kliniske forsøg og observationelle studier, såvel kvantitative som kvalitative - valg af design og metoder til indsamling af data ved forskellige typer af problemstillinger og hypoteser -almindelige analysemetoder - både kvantitative og kvalitative - i et sådant omfang, at deres brug i litteraturen vurderes kritisk - forskellige elementer i en projektbeskrivelse, inklusive planlægning, videnskabsetik og praktisk gennemførelse FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -vurdere et forelagt datamateriale og bedømme resultaterne Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -fremstille relevant datapræsentation, både tabellarisk og grafisk -vælge og udregne relevante effektmål -gennemføre simpel statistisk analyse og testning -kritisk evaluere resultater og vurdere fejlkilder KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende informeret samtykke til forskningsprojekter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - samarbejde med industrien - anvendelse af dyreforsøg - anvendelse af placebo i studier - videnskabelig uredelighed UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 4. semester Omfang: 3 uger Årsværk: 0.075 ECTS point: 4,5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, øvelser EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af kurset. Form: skriftlig opgave Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået
Side 42 af 51 KANDIDATSPECIALE FORMÅL Specialet har til formål at den studerende dokumenterer færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under udarbejdelse af et fagligt afgrænset emne med relevans for medicinstudiet. MÅLBESKRIVELSE Den studerende skal demonstrere evne til at: - opstille en videnskabelig problemformulering - udarbejde projektbeskrivelse - planlægge og udføre en forskningsopgave: litteraturstudie analyse af foreliggende data mindre klinisk eller eksperimentelt studie - anvende relevant videnskabelig teori og metode ved udførelse af specialeopgaven - beskrive det udførte forskningsarbejde og de opnåede resultater på en klar og forståelig måde UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Godkendt 1. klinikperiode og bestået mindst 80 ECTS-point (incl. klinikperioder) Placering: 5. semester Omfang: 16 uger Årsværk: 0.450 ECTS point: 27 Form: Vejledt projektarbejde EVALUERING Prøvetidspunkt: 5. semester Form: Skriftlig rapport med mundtlig fremlæggelse Censur: Ekstern Bedømmelse: Karakterskala
Side 43 af 51 KLINISKE OPHOLD OG OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING FORMÅL Det overordnede mål for kliniske ophold, færdighedstræning og undervisning i kommunikation er, at de studerende skal kunne modtage, udrede og give behandlingsforslag af patienter KLINISKE OPHOLD. Efter de kliniske ophold skal den studerende: - under vejledning kunne tage det lægelige ansvar for en mindre gruppe patienter - have tilegnet sig en vis grad af rutine i anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, vurdering af parakliniske undersøgelsesresultater samt journaloptagelse - kunne opstille en relevant undersøgelses- og behandlingsplan samt vurdere mulige differentialdiagnoser - klart og præcist kunne fremstille et patientproblem, såvel skriftligt som mundtligt - kunne udfærdige entydige ordinationer og recepter - meste de på klinikstedet hyppigt anvendte basale færdigheder og procedurer - kunne omgås patienter, pårørende og samarbejdspartnere med respekt og hensyn - kunne indgå i teamsamarbejde med såvel egen som andre personalegrupper - kunne gøre sig etiske overvejelser i relation til den kliniske hverdag - have indsigt i egen formåen og kompetence Obligatoriske kliniske ophold I alt 16 uger, herunder 2 uger i almen praksis og 2 uger i psykiatri. De studerende fordeles af universitetet efter de til enhver tid gældende regler og procedurer for tildeling af klinik ophold. TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: 1. periode 2 af 1. semesters moduler skal være bestået ved påbegyndelse af 1. klinikperiode 2.periode Godkendt 1. periodes klinikophold ved påbegyndelse af 2.periodes klinikophold Placering: 1.periode: 2. semester 2. periode: 4.semester Omfang: 16 uger Årsværk 0.500 ECTS points: 30 EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af hvert klinikophold Form: Obligatorisk tjeneste og portefølje evaluering af kompetencer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået FÆRDIGHEDSTRÆNING I løbet af kandidatstudiet skal den studerende træne specifikke kliniske færdigheder, kommunikation og teamsamarbejde i færdighedslaboratorium. Færdighedstræning består af 24. delkurser, hvor mål og tidspunkter fremgår af fakultetets hjemmeside Kommunikation: Den studerende skal kunne optage anamnese tilpasset i omfang og detaljering til den kliniske situation.
Side 44 af 51 formidle sine iagttagelser, overvejelser og konklusioner til patienten og samarbejdspartnere i tale og skrift rådgive angående livstilsændringer opbygge, vedligeholde og afslutte en professionel relation til patienten være bevidst om og drøfte egne emotionelle reaktioner i forhold til arbejdssituationer Placering: Delkurser på 2., 3. og 4. semester Omfang: ca. 4 uger Årsværk 0.100 ECTS points: 3,6 EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutning af færdighedstræningen Form: Godkendt fremmøde og evaluering af færdigheder Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået KANDIDATEKSAMEN MÅL -ved kandidateksamen evalueres den viden, de færdigheder og holdninger, der er beskrevet i målbeskrivelserne for kurserne på 1. - 5. semester - den studerende skal demonstrere at hun/han har erhvervet den i målbeskrivelserne anførte kompetence vedrørende: -viden -kommunikative færdigheder -patientudredningsprogrammer og problemløsningsevne -kliniske færdigheder -etiske og holdningsmæssige problemstillinger TILRETTELÆGGELSE Indgangskrav: Bestået 1.-5. semester Prøvetidspunkt: 6. semester Årsværk: 0.500 ECTS point: 30 EVALUERING Form: Censur: Bedømmelse: OSCE Ekstern Karakterskala
Side 45 af 51 Kapitel 3 Eksamen 10. UNDERVISNINGS- OG EKSAMENS TILMELDING Ved tilmelding til et modul, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven (Eksamensbekendtgørelsen 14) Stk. 2 Undervisningstilmelding foregår via student-selvbetjening og tidsfristerne for undervisningstilmelding fremgår af SDUs hjemmeside. Stk. 3 Undervisnings- og eksamenstilmelding prioriteres til de studerende 1. der hører til det semester, hvor modulet er planlagt ifølge studieordningen 2. der har fået godkendt en individuel studieplan af studienævnet 3. der er på et senere semester og som mangler at bestå modulet Såfremt der herefter er ledige pladser kan disse tildeles studerede fra andre semestre. Stk. 4 For eksamen/prøve, hvor der ikke er tilknyttet undervisningstilmelding, f.eks. ved. 2. og 3. prøveforsøg, skal eksamenstilmelding foregå indenfor de tidsfrister, der fremgår af uddannelsens hjemmeside. Stk. 5. Ved elektronisk tilmelding er den studerende selv ansvarlig for at sikre sig kvittering på at eksamenstilmelding har fundet sted. 11. EKSAMENSAFMELDING En studerende kan afmelde sin eksamensdeltagelse. Afmelding skal ske skriftligt og senest ugedagen før eksamensdagen. Ikke-rettidig afmelding (efter afmeldingsfrist) medfører at eksamen tæller som et eksamensforsøg. 12. BEDØMMELSE AF EKSAMEN OG PRØVER Eksamen bedømmes efter 7-trins skalaen eller som bestået/ikke-bestået som anført for det enkelte modul (karakterbekendtgørelsen 10 stk 2). Stk. 2: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 12 for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets mål, med ingen eller få væsentlige mangler (Karakterbekendtgørelsen 2). Stk. 3: For prøver, der bedømmes efter karakterskala, gives karakteren 02 for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål (karakterbekendtgørelsen 6). Stk. 4: For prøver, der bedømmes som bestået eller ikke-bestået, gives bedømmelsen bestået for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets mål (jf. 12, stk3). 13. EKSAMENSRESULTAT Det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient, med en decimal. Hver enkelt karakter indgår med vægten 1. I beregningen indgår alene fag, hvori der indgår en talkarakter. (karakterbekendtgørelse 16 stk. 2)
Side 46 af 51 Stk. 2. Alle prøver, inkl. kliniktjeneste og færdighedstræning, og eksaminer på kandidatuddannelsen i medicin skal hver især være bestået enten med en minimumskarakter på 02 eller bedømt som bestået for at kandidatuddannelsen i medicin er gennemført tilfredsstillende (karakterbekendtgørelsen 14 stk 3) 14. SYGDOM Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: 1)Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt og som forhindrer den studerende i at gå til eksamen. Den studerende skal omgående meddele dette til eksamenskontoret 2) Sygdom opstået under prøven. Den studerende tilkalder den tilsynsførende. Den studerende og tilsynsførende underskriver en erklæring om, at eksamen er afbrudt på grund af sygdom Stk. 2. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. Lægeerklæringen skal være eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter eksamensdagen. Stk 3. Modtages sygemelding og lægeattest rettidigt tæller den pågældende eksamen ikke som eksamensforsøg. Stk. 4 Hvis den studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom skal den studerende have mulighed for at gå til omprøve, jf. 16 i denne studieordning. (Eksamensbekendtgørelsen 18 stk. 2) Stk. 5. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til omprøve. 15. UDEBLIVELSE Udeblivelse, uden afmelding eller sygemelding, fra eksamen eller prøve tæller som et eksamensforsøg. Udeblivelse berettiger ikke til omprøve. 16. OMPRØVE En studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at have bestået denne, har mulighed for at deltage i omprøve indenfor 6 måneder efter deltagelse i ordinær prøve (Eksamensbekendtgørelsen 18, stk. 2). Stk. 2 Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære prøver eller ved omprøve i august. Såfremt en studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende tilmelde sig en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve, hvor den studerende enten ikke bestod eller var syg. Stk. 3 En studerende kan kun deltage i 2 omprøver i samme eksamenstermin. Stk. 4. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 5. Tilmelding til omprøve skal ske senest 1 uge efter det ordinære eksamensresultats offentliggørelse. Afmelding fra omprøve skal finde sted senest ugedagen før reeksamensdatoen. Sygdom, jf. 14, ved en omprøve giver ikke ret til sygeeksamen.
Side 47 af 51 17. HJÆLPEMIDLER Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver medmindre dette er specifikt anført på modulets e-læringsplatform eller i studyguiden. Stk. 2. Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt fremgår dette af modulets e-læringsplatform eller af studyguiden. Det forventes, at studerende selv medbringer computer ved afholdelse af skriftlige stedprøver. 18. MULIGHEDER FOR LYDOPTAGELSE AF PRØVER Lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, med mindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet (Eksamensbekendtgørelsen 5, stk. 5) 19. EKSAMENSSPROG Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i studieordningen. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. 20. EKSAMENSSNYD Der henvises til Syddansk universitets regelsæt om eksaminer samt eksamensbekendtgørelsen. 21. SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne med studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen. 22. SKRIFTLIGE OPGAVER På uddannelsens sidste år skal den studerende udarbejde et kandidatspeciale, således som beskrevet i denne studieordning og på fakultetets hjemmeside. Stk. 2. Ved karakteren 00 kan den studerende revidere og få bedømt sin opgave indenfor 3 måneder. Hvis den studerende på ny opnår karakteren 0 skal der udarbejdes en ny opgave med ny vejleder. Det samme gælder, hvis den studerende får karakteren -3 ved første eksamensforsøg. Stk.3. Stave og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspecialet med 25 % 23. EKSAMENSKLAGE Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, stiles til Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk 2. En studerende kan klage over 1) retlige spørgsmål 2) eksaminationsgrundlaget 3) eksamensforløbet eller
Side 48 af 51 4) bedømmelsen Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 32-42 samt klagevejledningen, der fremgår af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 24. ANTAL EKSAMENSFORSØG Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold (Eksamensbekendtgørelsen 13, stk. 2) 25. ANDRE EKSAMENSBESTEMMELSER SDUs generelle eksamensregler er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. Eksamensreglerne er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Stk. 2. Ved syge- eller omprøve kan prøveformen ændres i forhold til den anvendte ved den ordinære prøve. Kapitel 4 Andre bestemmelser 26. UDSKRIVNING FRA STUDIET Indskrivningen bringes til ophør, når den studerende 1) har gennemført kandidatuddannelsen i medicin 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg ( 24) 3) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af overskridelse af tidsfrister ( 6 stk. 2) eller på grund af aktivitetskrav ( 7) 4) melder sig ud af uddannelsen 5) er varigt bortvist fra universitetet 27. ORLOV Den studerende kan søge orlov fra kandidatuddannelsen i medicin i henhold til Regler om orlov for studerende ved Syddansk Universitet stk 2. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført første semester på kandidatuddannelsen, og har bestået de prøver, der er placeret i uddannelsens første halve studieår (Kandidatadgangsbekendtgørelsen 22). Stk 3. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 2 såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Side 49 af 51 28. MERIT Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer på kandidatuddannelsen i medicin. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 2. Der kan ikke opnås merit for kandidatspeciale, der er udført på en anden uddannelse end kandidatuddannelsen i medicin (Uddannelsesbekendtgørelsen 28, stk. 2) 29. STUDIENÆVN Kandidatuddannelsen i medicin hører under studienævn for medicin 30 CENSORKORPS Kandidatuddannelsen i medicin hører under censorkorpset for lægeuddannelsen i Danmark
Side 50 af 51 BILAG Pr. april 2011 registreres følgende ændringer: 16 stk. 2 ændres fra Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære eksamener eller ved omprøve i august måned. til Den studerende kan tilmelde sig omprøve enten i forbindelse med én af modulets efterfølgende ordinære prøver eller ved omprøve i august. Såfremt en studerende er berettiget til at tilmelde sig omprøve, kan den studerende tilmelde sig en omprøve også selvom der er gået mere end 6 måneder efter den ordinære prøve, hvor den studerende enten ikke bestod eller var syg. 21 ændres fra I henhold til eksamensbekendtgørelsen 32 kan universitetet tilbyde særlige prøvevilkår. Studienævnet kan ved skriftlige eksamener efter ansøgning give en studerende 25% forlænget tid til besvarelse i følgende tilfælde 1. ved ordblindhed, når denne er dokumenteret fra relevant myndighed 2. ved graviditet i graviditetens første to trimestre, når særlige graviditetsgener er dokumenteret ved lægeerklæring 3. når den studerende skal amme et barn som er under 6 måneder gammelt, og hvor den forlængede eksamenstid anvendes til amning 4. i andre tilfælde, hvor behov for ekstra tid er dokumenteret ved relevant erklæring. Stk.2. Studerende, som er gravide i tredje trimester, kan få forlænget tid uden ansøgning ved forevisning af vandrejournal til eksamenskontoret samtidig med tilmelding til eksamen. Stk 3. Forlænget tid kan kun meddeles hvis eksamens varighed er mindst 2 timer og 30 minutter. Dette gælder dog ikke for studerende, der er ordblinde. Side 48 af 49 Stk. 4. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen. til Særlige prøvevilkår kan tilbydes studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når studienævnet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne med studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Ved enkelte prøveformer er det på grund af eksamensformen ikke muligt at tilbyde en studerende ekstra tid ved eksamen. 29: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til studienævn 30: Paragraf tilføjet vedr. uddannelsens tilknytning til censorkorps Januar 2012 ændres følgende: Modulbeskrivelsen for K14 revideres. 6, stk. 2 følgende slettes: Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2). 6, stk. 2 følgende tilføjes: Kandidatuddannelsen i medicin skal være gennemført senest 6 år efter beståelse af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid (Uddannelsesbekendtgørelsen 5, stk. 2). 17 følgende slettes: Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. Stk. 2. Studienævnet kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold som f.eks. fysiske funktionsindskrænkninger, give tilladelse til brug af computer ved en eller flere eksamener. 17 følgende tilføjes: Der tillades ikke brug af hjælpemidler ved prøver med mindre dette er specifikt anført på modulets e-
Side 51 af 51 læringsplatform eller i studyguiden. Stk. 2 Skriftlige stedprøver kan afholdes digitalt. Afholdes en stedprøve digitalt fremgår dette af modulets e- læringsplatfom eller af studyguiden. Det forventes, at studerende selv medbringer en computer ved afholdelse af digitale stedprøver. Ændring juni 2012 16, stk. 4 slettes: En studerende, der alene mangler at bestå den afsluttende embedseksamen, skal have mulighed for at gå prøven om i samme eksamenstermin. Ændringer december 2012 Opdateret i henhold til reviderede bekendtgørelser