Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere investerer direkte i virksomheder herhjemme. Men Danmark har en høj beskatning af afkast uden for pensionssektoren, og det hæmmer MMV ers adgang til kapital. Samtidig forskyder den høje beskatning den indenlandske formue væk fra MMV er. Endelig er der dele af skattesystemet, som reducerer tilskyndelsen til at foretage mere risikable investeringer. Alle disse forhold udgør et særligt problem for de danske mindre og mellemstore virksomheders muligheder for vækst. Investeringerne i mindre og mellemstore virksomheder har været hårdt ramt af finanskrisen, jf. Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer, DI Indsigt, januar 2014. MMV er er i stort omfang afhængige af, at danskere investerer direkte i danske virksomheder, dvs. for frie midler udenfor pensionssystemet. Det skyldes dels konkrete barrierer i lovgivningen, dels at omkostningerne til at følge udviklingen i virksomheden typisk er større pr. investeret krone for mindre virksomheder end for større. Institutionelle investorer vil derfor typisk investere i større virksomheder, der også af ovennævnte grunde vil have lettere ved at tiltrække udenlandske investorer. Avancer og udbytter fra investeringer i MMV er beskattes derfor typisk som afkast fra frie midler. Beskatningen reducerer efter-skat-afkastet og stiller på den måde øgede krav til afkastgraden. Det økonomiske incitament til at investere i en mindre eller mellemstor virksomhed påvirkes dermed ikke kun af selskabsskat, indirekte afgifter, lønniveau mv., men også af beskatningen af afkast fra frie midler dvs. af aktie- eller kapitalindkomstbeskatningen. MMV er er hårdt ramt af finanskrisen MMV er er henvist til danske frie midler Skat af afkastet fra fri opsparing øger kapitalomkostninger

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 2 En række problemer med aktie- og kapitalindkomstbeskatningen øger kapitalomkostningerne for de mindre og mellemstore virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber 1. Problemer med de nuværende regler Den nuværende beskatning er høj Udbytter og avancer fra aktieselskaber beskattes som aktieindkomst. I 2014 beskattes aktieindkomst op til 49.200 kr. (det dobbelte for ægtepar) med 27 pct., mens indkomst over denne grænse beskattes med 42 pct. Den faktiske beskatning af afkastet er dog højere end den formelle. Det skyldes, at hele afkastet beskattes herunder også den del, der alene kompenserer for inflationens udhulning af værdien af opsparingen. Indregnes dette, beskattes det egentlige afkast fra aktier med op til 66,5 pct., jf. tabellen nedenfor. Til sammenligning beskattes lønindkomst maksimalt med 56,2 pct. Aktieindkomstskat på nominelt hhv. 27 pct. og 42 pct. Den egentlige beskatning er større Nominelle og reale skattesatser Pct. Aktieindkomst Inklusive selskabsskat 1) Nominel sats Real Beskatning Nominel sats Real Beskatning Under progressionsgrænsen 27,0 42,8 43,1 60,4 Over progressionsgrænsen 42,0 66,5 54,8 76,8 < Anmærkning 1) Afkast efter selskabsskat 4,75 pct. og inflation 1,75, 2) Nominel rente på 6,1 pct. (4,75/(1-0,22)) og inflation på 1,75 pct. Kilde DI-beregninger Tages derudover hensyn til, at afkastet fra en investering i en MMV er i selskabsform også pålægges selskabsskat, kommer beskatningen op på næsten 77 pct. af det egentlige afkast. Først betales selskabsskat, og dernæst betales aktieindkomstskat af resten af overskuddet fra virksomheden, jf. tabellen ovenfor. Den danske beskatning af aktieindkomst er høj i international sammenhæng. Sammenlignes beskatning af såvel udbytter som langsigtede aktieavancer på tværs af EU15, Norge, USA samt OECD-gennemsnittet, ligger Danmark klart i toppen, jf. figuren næste side 2. Pålægges også selskabsskat Høj international beskatning af aktieindkomst 1 Af fremstillingsmæssige grunde fokuseres på MMV er i aktieselskabsform. Kapitalafkast fra visse MMV er (Personligt ejede virksomheder) beskattes som kapitalindkomst. De problemer, der identificeres for MMV er i selskabsform gælder imidlertid i høj grad også aktuelt for denne type virksomheder. Det skyldes, at den del af afkastet, der kan tages ud som kapitalindkomst i den såkaldte virksomhedsordning, aktuelt antager en relativ lille andel. 2 Også hvad angår den sammensatte aktie- og selskabsskattesats lå Danmark i 2012 i toppen.

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 3 Beskatning af afkast fra aktier i OECD Danmark Frankrig Finland Sverige Irland Norge Storbritannien Spanien Østrig Tyskland Portugal Italien USA Luxembourg Belgien Grækenland Holland < højeste skat på langsigtede aktieavancer Højeste skat på udbytter Anmærkning Data er fra 2012 og sorteret efter højeste skat på langsigtede aktieavancer. Manglende søljer indikerer en skattesats på 0 for den givne post Kilde CEPOS pba. Ernst & Young OECD-gennemsnit 0 10 20 30 40 50 Pct. Det er ikke den samme kapital, som MMV er i forskellige lande konkurrerer om at tiltrække. Danske MMV er er ofte afhængige af netop dansk kapital, mens eksempelvis hollandske MMV er er afhængige af hollandsk kapital. Betydning for MMV er af den høje danske kapitalbeskatning fremkommer derfor alene via påvirkningen af den danske formue. Derimod påvirker andre skatter som eksempelvis selskabsskatten og energiafgifter, også hvor udenlandske investorer vælger at foretage deres investeringer. Effekter er ikke sammenlignelige med effekter af eksempelvis høj selskabsskat Investering og opsparing i en globaliseret verden Skat på aktieindkomst påvirker ikke i samme grad som tidligere det indenlandske investeringsniveau. Det skyldes, at globaliseringen for længst er slået igennem på kapitalmarkederne. Den fri bevægelighed øger velstandsniveauet, men adskiller samtidig de indenlandske opsparings- og investeringsbeslutninger. Stiger den danske opsparing, medfører det med frie kapitalbevægelser ikke nødvendigvis en tilsvarende stigning i investeringerne i Danmark. Med frie kapitalbevægelser kan indenlandske opsparere vælge at investere i udenlandske aktiver, ligesom udenlandske investorer kan vælge at investere i danske aktiver. Mindre og mellemstore virksomheder indtager imidlertid en særlig plads i denne sammenhæng. Netop fordi de ikke i samme grad som større Indenlandsk opsparing placeres ikke nødvendigvis i Danmark Indskud i MMV er afhænger af danskers investering herhjemme

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 4 virksomheder kan tiltrække udenlandsk kapital, har størrelsen af den indenlandske opsparing og formue en særlig betydning for MMV erne. Effekter af at reducere beskatning af afkast fra opsparing En nedsættelse af beskatning af afkastet fra opsparing vil øge den indenlandske formue og dermed også adgangen til kapital for MMV er. Forøgelsen af formuen fremkommer, fordi en reduktion af beskatningen af afkastet fra husholdningernes formue øger gevinsten ved opsparing. Det vil entydigt reducere forbruget i dag, når der tages højde for, at tiltaget skal finansieres, og den besparelse husholdningerne opnår, dermed indhentes på anden vis. Samtidig reducerer adfærdseffekterne det umiddelbare offentlige provenutab fra satsnedsættelsen. En større formue leder til flere indtægter fra beskatningen af afkastet fra denne. I den udstrækning borgerne arbejder med henblik på at spare op, vil nedsættelsen også øge arbejdsudbuddet. Et øget arbejdsudbud leder til en større beskæftigelse, der reducerer provenutabet yderligere. En reduktion af afkastbeskatningen øger opsparing Lavere skat har positive adfærdseffekter Forskydning af formue væk fra MMV er Den høje aktieindkomstskat leder ikke blot til en mindre indenlandsk formue, men forskyder i sig selv indenlandsk formue væk fra MMV er. Beskatningen af aktieafkast til indenlandske borgere afhænger af, om der er tale om pensionsopsparing eller frie midler. Beskatningen af pensionsafkast udgør 15,3 pct. og er dermed væsentlig lavere end beskatningen af aktieindkomst af frie midler. Forskellen mellem pensionsafkastskatten og aktieindkomstskatten er mindre end de formelle satser. Det skyldes, at pensionsafkastskatten også omfatter ikke-realiserede gevinster (avancer på aktier, der ikke er afstået/ realiserede). Afkast fra aktier i fri opsparing beskattes derimod kun ved realisation. I det omfang kapitalgevinster ikke realiseres, opnås dermed en skatteudskydelse på avancer i fri opsparing. Aktieindkomstskatten på maksimalt 42 pct. er imidlertid stadig væsentligt højere, selvom der korrigeres for dette, jf. tabellen næste side. Høj skat forskyder formue væk fra MMV ere Pensionsafkast beskattes lavere Også når der korrigeres for realisationsbeskatning

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 5 Nominelle satser og afkastkrav Aktieindkomst Formel sats, pct. Lagerbeskatning, pct. Indeks afkastkrav pensionsopsparing =100 Under progressionsgrænsen 27,0 23,2 110 Over progressionsgrænsen 42,0 37,1 135 Pensionsopsparing 15,3 15,3 100 < Anmærkning I beregningerne forudsættes en nominel rente på 4,75 pct. Ved udregningen af skattesatser for lagerbeskatning af aktieindkomsten korrigeres for, at avancer alene beskattes ved realisation. Det forudsættes, at investeringshorisonten er 10 år, og at hele afkastet først realiseres på dette tidspunkt. Kilde DI-beregninger Den effektive beskatning af pensionsopsparing påvirkes også af forskelle på skatten ved ind- og udbetalingstidspunktet. Hertil kommer effekten af reglerne for aftrapning af overførselsindkomsterne. For personer, der betaler topskat i den erhvervsaktive alder, har dette forhold imidlertid ikke den store betydning og trækker potentielt i retning af en yderligere favorisering af pensionsopsparing 3. Særligt for topskatteydere beskattes aktieindkomst altså med en højere sats end pensionsopsparing. Med realistiske forudsætninger driver det afkastkravet ved aktieinvesteringer for frie midler op med 35 pct., jf. tabellen ovenfor. Igen har dette en særlig stor betydning for mindre og mellemstore virksomheder, der ikke i samme omfang som større selskaber er i stand til at tiltrække pensionsmidler. Aftrapning af ydelser mv. har også betydning Forskel i skat øger afkastkrav til MMV er Skattesystemet og risiko Risikoen ved at investere i MMV er vurderes generelt set at være større end risikoen ved at investere i større virksomheder. Det afspejles eksempelvis i det forhold, at MMV er generelt betaler en højere rente på den samlede gæld end større virksomheder, jf. Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer, DI Indsigt, januar 2014. Mindre og mellemstore virksomheder er ofte unoterede selskaber. Betragtes beskatningen af afkastet fra unoterede selskaber isoleret set er påvirkningen af investors tilskyndelse til at påtage sig risiko ikke entydig. På den ene side kan tab på unoterede aktier over progressionsgrænsen fradrages til samme sats, som positivt afkast over progressionsgrænsen beskattes med. Det reducerer isoleret set udsvingene i afkastet og dermed investors risiko. På den anden side reducerer selve progressionen i beskatningen afkastet fra risikobehæftede investeringer, når det går godt. Større risiko ved investering i MMV er Påvirkning ikke entydig, når beskatning af unoterede aktier betragtes isoleret set 3 Jesper Gregers Linaa, Lars Haagen Pedersen og Peter Birk Sørensen har i en artikel til National Økonomisk Tidsskrift 2013 vist, at betydningen af dette for personer, der ikke betaler topskat i høj grad afhænger af, hvor mange år investor har tilbage på arbejdsmarkedet, Jf. National Økonomisk Tidsskrift, Oktober 2013.

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 6 Dermed reduceres tilskyndelsen til investering i MMV er med fluktuerende afkast. Hertil kommer samspillet med reglerne for beskatning af afkast fra øvrige frie midler. Beskatning af afkastet fra opsparing i frie midler er i dag opdelt i aktieindkomst og øvrig kapitalindkomst. Kapitalindkomst udgøres af eksempelvis renter og kursgevinster. Det nuværende system forsøger på denne måde at skelne mellem aktie- og kapitalindkomst. Det sker på trods af, at det med investeringer via investeringsinstitutter og udviklingen af forskellige former for finansielle derivater bliver mere og mere vanskeligt. Det er ikke kun indkomstopgørelsen, der er kompliceret. De to typer indkomst beskattes med en lang række forskellige satser. For en topskatteyder er skattesatserne stort set identiske, hvis han har aktie- og kapitalindkomst over hhv. 49.200 kr. og 40.800 kr. En topskatteyder i en gennemsnitlig kommune vil således maksimalt betale 42,7 pct. af afkastet fra kapitalindkomst, mens beskatningen af aktieindkomst maksimalt udgør 42 pct. Topskatteyderen beskattes imidlertid meget forskelligt af afkast fra hhv. aktier og obligationer mv., hvis aktie- eller kapitalindkomsten udgør mindre end hhv. 49.200 kr. eller 40.800 kr., jf. figuren nedenfor. Nuværende beskatning er ikke bare høj men også kompliceret Progressivt system med forskellige satser reducerer gennemsigtighed Beskatning af kapital- og aktieindkomst for topskatteyder Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-80.000-60.000-40.000-20.000 0 20.000 Nettokapitalindkomst/Nettoaktieindkomst 40.000 60.000 80.000 < Kapitalindkomst Aktieindkomst Anmærkning Aktieindkomst: Grafen illustrerer beskatningen af afkast fra unoterede aktier, hvor skatteværdien af tab kan fradrages i slutskatten. Tab på noterede aktier kan alene modregnes i udbytter og gevinst på noterede aktier (kildeartsbegrænset). Et evt. uudnyttet tab fremføres til senere indkomstår. Kapitalindkomst: Grafen illustrerer beskatningen for en topskatteyder. For ikke-topskatteydere gælder, at den øverste beskatning af kapitalindkomst udgør 37,5 pct. Kilde DI Den forskelligartede behandling af tab reducerer samtidig muligheden for risikoafdækning. Tab på noterede aktier kan eksempelvis alene fradrages i indkomst fra noterede aktier. Ligeledes kan tab og gevinst på aktier og finansielle kontrakter ikke direkte nettoficeres/udlignes, men beskattes hver for sig. Behandling af tab reducerer risikoafdækning

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er DI INDSIGT januar 14 SIDE 7 De forskellige skattesatser og regler for tabsfradrag gør det vanskeligt at overskue rentabiliteten af en investering. For personer med fuldt overblik over gældende regler (og fremtiden) forvrider kapitalbeskatningen potentielt opsparingsbeslutningen. Dermed bliver det skattesystemet og ikke det egentlige afkast, der driver investeringsbeslutningen. Det leder til et velfærdstab. For personer, der ikke fuldt ud kan overskue det komplekse samspil mellem skatteregler, og som ikke kender fremtiden, kan der på den anden side opstå en uforudset merbeskatning. På den måde reducerer den komplicerede kapital- og aktieindkomstbeskatning i sig selv tilskyndelsen til at investere mere risikabelt herunder til at investere i MMV er. Alt i alt hæmmer flere elementer i det danske skattesystem således investeringer i MMV er. Den danske beskatning af afkast fra frie midler tilskynder ikke i tilstrækkeligt omfang til at investere i mindre og mellemstore virksomheder investeringer med høj risiko. Skatteregler bestemmer potentielt formueplaceringen Eller medfører risiko for uforudset merbeskatning Øger den økonomiske risiko ved investering i MMV er

> DI H. C. Andersens boulevard 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på di.dk/opinion.