Trafik - altid en grøn vej. Politik

Relaterede dokumenter
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

f f: fcykelpolitikken

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Cykelstiplan Indledning

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

UDKAST TRAFIKSTATEGI 2017

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Politik for Nærdemokrati

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Infrastruktur, forslag til forandringer:

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk


CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Mobilisten. Tegning: JP

Projektbeskrivelse for Djurs Mobilitetsstrategi

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Miljøvurdering af Mobilitet 2040

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

ANBEFALINGER TIL NYTÆNKNING I TRANSPORTEN

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ

Strukturbillede 2030

Udbygning af den kollektive trafik i København

Vision Greve - hvor livet er grønt

Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Sammendrag af drøftelser på borgermøde om Planstrategi 2015 den 1. juni 2015, Egedal Rådhus.

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Mobilitetspolitik. Oktober 2014

Cykelpolitik

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk

Grøn transport i NRGi

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Mobilitet og kollektiv transport i kommunale og regionale planer

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Mobilitetsplanlægning som redskab

f f Cykelhandleplan2012

På vej mod et bedre bymiljø

Trafikpolitiske målsætninger

Vision for banetrafikken i

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Transkript:

Trafik - altid en grøn vej Politik

Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb, på besøg hos familie eller blot have motion på en gå- eller cykeltur. Samtidig har virksomheder i kommunen behov for, at medarbejdere, besøgende, kunder og varer kan komme frem. Ringsted Kommune ønsker at støtte borgere og virksomheders muligheder for at få opfyldt deres transportbehov. Kommunen har derfor udarbejdet denne trafikpolitik, som udstikker rammerne, de overordnede mål og vigtige temaer for kommunens indsats. Med trafikpolitikken vil vi fremme en helhedsorienteret indsats på tværs af geografi, transportmidler med videre, der er i tråd med kommunens samlede vision. For kommunen er det afgørende, at indsatsen sætter brugernes (borgere og virksomheder) behov i centrum og, at den gennemføres ud fra Overordnede mål ønsket om at styrke en bæredygtig udvikling. Vi anvender mobilitet som et udtryk for den enkeltes behov og muligheder for at få opfyldt sine transportbehov, hvad enten det er med tog, bil, bus, cykel eller gang. Som led i opstilling af trafikpolitikken afholdt kommunen i efteråret 2014 en workshop, hvor der deltog medlemmer af Klima- og Miljøudvalget og repræsentanter fra direktionen, Skolecentret, Teknik- og Miljøcentret, Vej- og Ejendomscentret, Landsbyforum, Movia samt Midt- og Vestsjællands Politi. Her kom blandt andet frem, at der ønskes større fokus på, at trafikpolitikken skal understøtte sammenhængen i kommunen, både geografisk og funktionelt, at trafikpolitikken skal understøtte kommunens vision om at tiltrække nye borgere og virksomheder, samt større fokus på de bløde trafikanters vilkår. Interessenter Den bedste forudsætning for udmøntningen af en politik er en bred fundering hos relevante interessenter. Her nævnes de vigtigste: Borgerne Erhvervslivet Politiet Movia DSB og Banedanmark Vejdirektoratet Ringsted Kommunes trafikpolitik understøtter Byrådets vision om at udnytte kommunens centrale placering skabe trygge rammer, der giver familier optimale muligheder for at bo, leve og være tilgængelige understøtte virksomheders muligheder for at komme i gang og komme videre. Byrådet vil i udmøntningen af politikken insistere på åbenhed, dialog og inddragelse. Som fastlagt i Kommuneplan 2013 er det Ringsted Kommunes overordnede mål at sikre en bæredygtig transport. Det betyder, at kommunen skal sikre fremkommelighed på en effektiv og sikker måde, der samtidig tager hensyn til miljø og klima. Trafikpolitikkens undertitel altid en grøn vej afspejler fokus på bæredygtig transport, og, at der altid skal være grønne muligheder for valg af transportmiddel. Titlen henviser samtidig til, at Ringsted Kommune ligger midt i naturen og at politikken medvirker til at tydeliggøre den natur og trække den ind i byen og langs færdselsårerne. Hermed sigtes mod at skabe en visuelt grønnere vej. Med afsæt i ovenstående er det denne trafikpolitiks overordnede formål at styrke Ringsted Kommunes attraktion for borgere og virksomheder ved at skabe en bæredygtig mobilitet, der giver gode muligheder for at nå rejsemål i kommunen samt til og fra kommunen.

Trafikpolitiske mål Byrådets trafikpolitik udgør sammen med Kommuneplan 2013 det overordnede grundlag for kommunens indsats på trafikområdet. Politikken har følgende mål: Gennemkørende biltrafik sker på det overordnede vejnet Den kollektive trafikbetjening i kommunen er velfungerende og tilpasses ændringer i infrastruktur, efterspørgsel og styrker pendlerrejserne Vej- og stinetstrukturen understøtter ønsker om lokalisering og udvikling af erhvervsliv og bosætning Trafiksikkerhed og tryghed på de kommunale veje, stier og cykelstier forbedres løbende Regional og statslig planlægning Kommunens trafikpolitik forholder sig aktivt til og er i tråd med både Region Sjællands og Statens udstukne retning og fokusområder. Den Regionale Udviklingsstrategi lægger vægt på transporteffektivitet, høj mobilitet og bæredygtighed som udgangspunkt for at styrke regionens attraktive placering tæt på hovedstaden. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Infrastrukturen skal sikre arbejdskraftens mobilitet, attraktive lokaliseringsmuligheder for virksomheder og gode transportmuligheder for borgerne (Den Regionale Udviklingsstrategi). I det frivillige samarbejde mellem kommuner, region og stat om Strukturbillede 2030 er det formuleret, at det fælles, overordnede mål er at skabe bedre mobilitet mellem og på tværs af byerne, bedre og mere bæredygtige byer og færre trængselsproblemer i regionen. Staten har med En grøn transportpolitik (2009) fokuseret på bæredygtig trafikudvikling. Politikken har som et af målene, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i anlæg af den nye jernbane mellem Ringsted og København via Køge. Den nationale cykelstrategi fra 2014 i forlængelse af den grønne transportpolitik udstikker en strategi for, hvordan cyklen bliver det foretrukne transportmiddel, hvor det er en realistisk mulighed. Med statens investering i en ny jernbane via Køge og opgradering af jernbanen til den kommende Femernforbindelse, står Ringsted Kommune endnu bedre midt i mulighederne i det fremtidige infrastrukturbillede på Sjælland. Der ligger en stor opgave i at udnytte disse givne muligheder optimalt for borgere og erhvervsliv.

ved stationer og regionale buslinjer kan give borgerne mulighed for at kombinere bil og kollektiv trafik på turen. Når den enkelte planlægger en rejse fra A til B, skelnes der ikke til kommunegrænser. Derfor er det nødvendigt at se Ringsted Kommune i en større helhed i trafikmæssig sammenhæng. For borgere bosat tæt på kommunegrænsen vil forbindelse til en station i nabokommunen nogle gange give bedre mobilitet. Derfor skal veje, stier og de kollektive forbindelser på tværs af kommunegrænsen indtænkes i forhold til den samlede mobilitet i regionen. God tilgængelighed for alle befolkningsgrupper med fokus på ældre og fysisk handicappede, skal indtænkes i udformningen af det offentlige rum. Med afsæt i førnævnte prioritering, skal der sikres tilgængelighed på færdselsårerne hele året. Mobilitet som bærende element Borgere skal opleve god mobilitet blandt andet ved, at de kan vælge mellem flere transportformer. Præmisserne for valget afhænger af, hvor man bor og, hvor man skal hen. For nogle rejser er bil og bus måske de bedste alternativer, mens det for andre er cykel eller gang. Den samlede rejse indeholder desuden ofte mere end én transportform. Det skal være nemt og bekvemt at skifte mellem transportformer. Ved overgangen fra bil eller cykel til tog eller bus er det for eksempel vigtigt, at der er gode og let tilgængelige faciliteter til parkering. Kommunens indsats vil indtænke dette med følgende prioritering af transportmidler: For interne ture i Ringsted By: Fokus på gang, cykel og bus, især i bymidten For ture i, samt til og fra landområderne inden for kommunen: Et balanceret fokus på bil, cykel, bus og Flextur For ture til og fra kommunen: Et balanceret fokus på bil, tog og bus, herunder vægt på kombinationsrejser I Ringsted By og især i bymidten skal de bløde trafikanter og kollektiv trafik have førsteprioritet. Hvis man er i bil, skal det være muligt at komme til Ringsted bymidte, men ikke nødvendigvis igennem den. At den gennemkørende biltrafik skal ske på det overordnede vejnet, betyder samtidig, at biltrafik gennem boligområder og på mindre veje skal søges reduceret til et minimum. I landområderne er afstandene større og dækningen med kollektiv trafik mindre finmasket. Her er en bil ofte en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Muligheden for at kunne bo uden for Ringsted, men stadig have valgmuligheder, skal søges bevaret. Sammenhængen med det øvrige Danmark og videre ud i verden er vigtig. Mange pendler mod hovedstadsområdet, men kommunen har også mange indpendlere fra nabokommunerne. Over større afstande er bilen ofte det første valg, særligt hvis rejsemålet ikke ligger centralt. Men også her skal bus og tog være realistiske alternativer, ligesom Parkér & Rejs-pladser

Bidrag til en sund og tryg kommune Ringsted Kommunes sundhedspolitik vedtaget i 2012 gør brug af strukturel forebyggelse, hvilket kort sagt har til formål at gøre det sunde valg nemt. Strukturel forebyggelse kan eksempelvis være at indrette det offentlige rum så folk tilskyndes til at bevæge sig mere. Hvis folk bevæger sig mere, mindskes risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som fedme og hjertekarsygdomme. Et skifte fra bilen som transportmiddel til enten gang eller cykel, reducerer samtidig støj og luftforurening. Flere skal cykle og især ved rejser inden for Ringsted By skal cyklen have en øget rolle som transportmiddel. Cyklen skal i højere grad være det naturlige valg for rejser under 5 kilometer i hele kommunen. For at understøtte dette, er det nødvendigt, at borgerne føler sig trygge, når de bevæger sig ud i trafikken på cykel. I Ringsted Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 udpegede borgerne kryds og strækninger, hvor de følte sig utrygge. Det drejer sig især om svært overskuelige kryds samt strækninger med smalle vejprofiler uden cykelstier, hvor bilerne passerer tæt på cyklisterne. I landområderne er utryghed særligt en udfordring for turen til og fra skole. Smalle veje og bilers høje hastigheder gør både forældre og børn utrygge, hvis der ikke er cykelfaciliteter på strækningen. Man skal kunne færdes trygt til og fra uddannelse, uanset om man bor på landet eller i byen. I kommunens landdistriktspolitik er det et mål, at trafiksikkerheden i landområderne skal forbedres, blandt andet ved at etablere flere sikre cykelforbindelser. Understøtning af kommunens vækst God tilgængelighed og mobilitet er vigtige parametre, når virksomheder og borgere vælger, hvor de vil etablere sig. God tilgængelighed til erhvervs- og boligområder, med både bil, bus og cykel, er derfor vigtigt. I områder med mange arbejdspladser, vil gode cykelforbindelser give ansatte incitament til at benytte cyklen til arbejde måske sammen med kollektiv trafik. Ved lokalisering af erhverv med et stort transportbehov, skal der udpeges og sikres gode og direkte ruter til det overordnede vejnet. Hensyn til den tunge trafik må dog ikke ske på bekostning af hensyn til de bløde trafikanter. Allerede inden beslutning om udlæg af nye byområder skal det overvejes, om udviklingen giver mulighed for en god trafikbetjening og synergieffekt med den eksisterende trafikstruktur. I planlægningen af nye byområder skal en af de grundlæggende byggesten være muligheden for god mobilitet og sammenhæng til resten af byen og kommunen. Det skal være en god oplevelse at bevæge sig ud i trafikken. Turen til og fra uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter og andet skal opleves som mere og andet end en nødvendighed. Veje og stier skal byde på smukke og afvekslende indtryk. Dette gør sig især gældende, hvor mange forskellige trafikanter færdes, som eksempelvis stationsområder, bymidten og boligområder. Grønne, smukke og trygge byrum gør samtidig byen og kommunen som helhed mere attraktiv at besøge og opholde sig i - og måske i endnu mere væsentlig grad; det gør det mere attraktivt at bo der.

Adfærdskampagner Planlægning Dialog Virkemidler Koordinering Implementering Trafikpolitikken udmøntes i handleplan(er) for trafikområdet med fokus på de opstillede mål. De nuværende planer for trafikområdet er fra 2010 og behandler temaerne trafiksikkerhed, bymidten, bustrafik og stier. I det videre arbejde afgøres, om der skal udarbejdes flere handlingsplaner med faglige temaer eller, om der skal udarbejdes en samlet handlingsplan med en række temaer. I alle tilfælde vil stillingtagen til forskelle i mobilitet afhængig af geografi og rejselængde indgå i handleplaner. Herunder vil der blive taget særskilt stilling til de lokale trafikale udfordringer i hvert af kommunens ti lokalområder i landdistrikterne og i Ringsted by. I handleplanen/-erne vil der blive opstillet konkrete mål og beskrivelse af, hvordan man vil følge op på målene. Kommunens trafikpolitik bliver udmøntet med brug af en bred vifte af virkemidler, hvor det er vigtigt at arbejde sammen med borgere og virksomheder for at få input om nye idéer og virkemidler samt få en større fælles forståelse af virkemidlerne. Kommunen vil både inddrage grupper, der ikke normalt ytrer sig om trafik (f.eks. unge) og fortsat samarbejde med andre mere etablerede interessenter, som eksempelvis bydelsfora, Landsbyforum og erhvervslivets organisationer. Dette afsnit beskriver de vigtigste virkemidler. Den nævnte rækkefølge er ikke ment som et udtryk for prioritering. Virkemidlerne skal ses som en værktøjskasse, der kan anvendes fra. Ofte egner ét værktøj sig bedre til en bestemt situation end et andet gør. Adfærdskampagner sigter mod at ændre folks adfærd i trafikken. De kan have fokus på at øge trafiksikkerheden, trygheden eller at påvirke folk til at vælge en bestemt transportform, rute eller på anden vis en adfærd, der kan understøtte en bæredygtig transport. Kampagner kører i en begrænset periode, som for eksempel ved skolestart, og er ofte jævnligt tilbagevendende. Nogle kampagner er landsdækkende og udføres i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik. Gennem den overordnede fysiske planlægning har kommunen mulighed for at påvirke trafikmønstre. Mobilitet, trafiksikkerhed, tryghed og mulighed for kombinationsrejser skal vægtes højt, når der udarbejdes lokalplaner m.m. Der kan for eksempel stilles høje krav til antallet af cykelparkeringspladser og disses placering i forhold til en dagligvarebutiks indgang. Forbedringer af den trafikale infrastruktur for de prioriterede transportformer ved hjælp af nyanlæg eller ændringer er det mest synlige virkemiddel. Forbedringerne kan styrke sikkerhed og tryghed samt forbedre tilgængelighed og med faciliteter for cyklister og fodgængere understøtte en bæredygtig trafik, og de kan som regel udføres uden ændring af det eksisterende plangrundlag. Den kollektive trafik består af togtrafik til og fra kommunen samt bustrafik. Kommunen planlægger og bestiller kollektiv bustrafik hos Movia ligesom ordningen Flextur, der giver et mere fleksibelt tilbud om transport, hvor kollektiv bustransport ikke er realistisk. Kommunens muligheder for at styrke brug af tog ligger især i forbedringer af adgangsforhold til stationen og i at styrke koordinering af køreplaner mellem bus og tog.

Rådhuset Sct.Bendtsgade 1 4100 Ringsted +45 57 62 62 62 ringsted@ringsted.dk