FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG
Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.- området...5 Flytning til fælles højdr.-området...5 Lovgivning på kælvningsområdet...5 Antal kælvningsbokse...6 Kælvningsboksenes størrelse...6 Lejet i kælvningsboksen...6 Behov for strøelse på kunstbelægning...7 Lejets skridsikkerhed...7 Udmugning og vask af kunstbelægning...8 Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand...9 Indretning af kælvningsboksen...9 Let personadgang til kælvningsboksen.9 Støvlevask...10 Ind i kælvningsboksen...11 Ud af kælvningsboksen...11 Fanggitter i kælvningsboks...12 Låger og smittebeskyttelse...12 Overvågning af fælles højdr.-området...13 Drikkevandsforsyning...14 Brug for opbevaringsplads...15 I denne FarmTest deltog 16 malkekvægbesætninger. Alle har en kælvningsafdeling bestående af et fælleshøjdrægtighedsområde til højdrægtige køer og Placering af kælvningsafdelingen 56 pct. af kælvningsafdelingerne var integreret i kostalden og 44 pct. i en anden staldbygning, ofte sammen med goldkøer og de største kvier (løbe- og kælvekvier). Ved placering af kælvningsafdelingen skal der tages hensyn til bedst mulig opsyn. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi, og hvor flytning af dyr, til og fra kælvningsafdelingen, er optimal. kvier, og enkeltkælvningsbokse. Enkeltkælvningsboksene vil efterfølgende blive omtalt som kælvningsbokse. Kælvningsafdelingen bør placeres et centralt sted, hvor personalet hyppigt kommer forbi. Typer af fælles højdr.-områder FarmTest nr. 76 december 2010 Titel Kælvningsafdeling Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret for Landbrug, Kvæg Review Inger Dalgaard og Helge Kromann, Videncentret for Landbrug, Kvæg; Robert Pedersen, LandboLimfjord Layout Inger Camilla Fabricius Opsætning og grafik Henrik Svith Webudgave Merete Martin Jensen Udgiver Videncentret for Landbrug, Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, ISSN 16016785 Tlf.: 8740 5000 Email: FarmTest@vfl.dk www.farmtest.dk Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne FarmTest. 11 fælles højdr.-områder bestod af et hvileareal med strøelse /dybstrøelse og med eller uden ustrøet ædeplads og fire fælles højdr.-områder bestod af sengebåse med spaltegulv. En kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Alle FarmTest deltagere har oplevet kælvninger i fælles højdr.-området. Det er naturligvis ikke hensigten, men når uheldet er ude, er det relativt lettere at håndtere en kælvning i et fælles højdr.- område med strøelse end i sengebåse. Det er også mere komfortabelt for kalven at komme til verden i strøelse end i et sengebåseafsnit. Fælles højdr.-området skal indrettes, så personalet let kan: Komme til dyrene samt håndtere dem Flytte dyrene ind og ud af området Flytte dyrene ind i kælvningsboksene Rengøre området Side 2 FarmTest nr. 76 2010 Side 3 FarmTest nr. 76 2010
Figur 1. Ingen drivgang. Kælvningsboksene er direkte op ad fælles højdr.- området. Figur 2. Drivgang med spalter mellem kælvningsboksene og fælles højdr.- området. Goldkøernes placering: Placér goldkøerne tæt på fælles højdr-området, f.eks. enten op imod eller overfor (med et foderbord imellem) fælles højdr.-området. Det gør flytningerne af goldkøer til fælles højdr.-området lettest. Med eller uden drivgang Overordnet er der to typer af kælvningsafdelinger - med eller uden drivgang. Det vil sige enten var fælles højdr.-området placeret direkte op af kælvningsboksene (figur 1) eller også var fælles højdr.-området adskilt fra kælvningsboksene af en drivgang (figur 2). En drivgang med spalter er at foretrække, idet vaskevand og gødning let kan spules væk. Hvis drivgangen er med fast gulv, bør der være en drænrande med afløb. Afløb, som vist i figur 3, er en løsningsmulighed. Opdeling af køer og kvier i fælles højdr.-området Ved at adskille højdrægtige kvier fra højdrægtige køer, får kvierne mere ro op til kælvningen, idet de ikke stresses af ældre og dominerende køer. I tre kælvningsafdelinger var fælles højdr.-området opdelt i køer og kvier. Flytning til fælles højdr.-området Jo oftere der flyttes dyr ind i fælles højdr.-området, jo mere uro skaber det blandt dyrene i fælles højdr.-området, da rangordenen skal genetableres. Opdeling af fæles højdr.-området: Opdeling i køer og kvier Opdeling efter paratuberkulose status Indsættelse/flytning af dyr til fælles højdr.-området: Indsæt gruppevis - aldrig enkeltdyr Undgå at flytte dyr ofte ind i fælles højdr.-området - rangordenen forstyrres hver gang der indsættes dyr Figur 3. Drivgang med fast gulv. Til højre afløb til gyllekanal ind under persongang. Lovgivning på kælvningsområdet Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. På kælvningsområdet er der bl.a. krav til størrelsen af fælles højdr.-området (tabel 1) og til antallet af pladser til kælvende dyr. Læs om lovkravene indenfor kælvningsområdet i afsnit 3: Lovgivning på kælvningsområdet samt på www.lovomholdafmalkekvaeg.dk. Minimum fælles højdr.-område (m 2 /ko) - Heraf minimum hvileareal (m 2 /ko) Stor race 8,0 4,0 Jersey 6,8 3,4 Minimum fire pladser i kælvningsafdeling pr. 100 køer - Heraf skal mindst to pladser være enkeltkælvningsbokse Tabel 1. Lovkrav til størrelsen af fælles højdr.-område Side 4 FarmTest nr. 76 2010 Side 5 FarmTest nr. 76 2010
Figur 4. Nyfødt kalv i en ren kælvningsboks. Antal kælvningsbokse De besøgte besætninger havde fra 160 til 770 køer, i gennemsnit 338 køer. De Kælvningsboksenes størrelse Kælvningsboksene var fra 10,5 til 20,5 m 2 - i gennemsnit 14,0 m 2. Indenfor besætningerne havde kælvningsboksene den samme størrelse. Ingen kvægbrugere var utilfredse med kælvningsboksenes størrelse. Hvis de fik brug for mere plads under kælvningen, åbnede de en eller flere af lågerne. Lejet i kælvningsboksen I 12 kælvningsafdelinger bestod lejet i kælvningsboksene af en kunstbelægning, i to kælvningsafdelinger bestod lejet af halm og i to kælvningsafdelinger bestod lejet af sand. havde fra 0,9 til 3,8 kælvningsbokse pr. 100 køer, i gennemsnit 2,6 kælvningsbokse pr. 100 køer. De fleste kvægbrugere kunne godt nøjes med et mindre antal kælvningsbokse, enkelte synes, at deres antal var tilfredsstillende og to kvægbrugere ønskede flere bokse. Læs mere i afsnit 5.1 om kvægbrugernes vurdering af antallet af kælvningsbokse. Lov om hold af malkekvæg Enkeltkælvningsbokse skal være minimum 12,0 m 2 for store racer og 10,0 m 2 for små racer. Lejet i kælvningsboksen skal være skridsikkert, rent, blødt/ deformerbart og tørt samt let og hurtigt at rengøre. Behov for strøelse på kunstbelægning I de 12 kælvningsafdelinger med kunstbelægning i kælvningsboksene blev der benyttet strøelse på kunstbelægningen ved hver kælvning. Strøelse suger fugt, gødning og fostervand, og hjælper med at holde ko, kalv og boks ren. Strøelsen var enten halm (langt eller snittet halm), spåner, Easystrø (varmebehandlet og finsnittet halm) eller spagnum. Der skal strøelse ovenpå lejet med kunstbelægningen. Mange af kvægbrugerne havde prøvet forskellige type strøelse, inden de fandt den type strøelse, de synes egnede sig bedst ovenpå kunstbelægningen. Erfaringer pegede lidt i forskellig retning. Flest anvendte langt halm eller snittet halm. Konklusion Det er ikke entydigt hvilken strøelse, der er bedst egnet på kunstbelægningen i kælvningsboksen. Langt de fleste kvægbrugere (9) anvendte 5-10 kg strøelse pr. kælvning uafhængig af strøelsestypen. To kvægbrugere anvendte henholdsvis 10-20 kg snittet halm og 25 kg spåner pr. kælvning. Næsten igen tildelt ekstra strøelse under eller efter kælvningen. Kunstbelægningen bør strøs med minimum 10 kg strøelse. Figur 5. (venstre) Kælvningsboks med gummiflise-underlag. Boksen strøs inden koen kommer ind. Figur 6. (højre) Kælvningsboks med halmleje. Lejets skridsikkerhed Kvægbrugerne med halm eller sand i kælvningsboksene havde valgt dette le- Side 6 FarmTest nr. 76 2010 Side 7 FarmTest nr. 76 2010
jemateriale, fordi de ikke ønskede kunstbelægning. De vurderede, at skridsikkerheden var for dårlig. Ingen kvægbrugere med kunstbelægning i kælvningsboksene var utilfredse med denne. Flere påpegede dog, på tværs af kunstbelægningstyper, at skridsikkerheden var dårlig for kalvene, især når kunstbelægningen var våd af fostervand. Konklusion Det perfekte underlag består af tre faktorer: Blødhed, eftergivenhed og en vis profilering/ruhed i overfladen. Renholdelse af kælvningsbokse med halm eller sand I kælvningsafdelingerne med henholdsvis sand eller halm i kælvningsboksene blev boksene ikke rengjort efter hver kælvning. Kælvningsboksene med halm blev udmuget samtidig med at fælles højdr.-området blev udmuget. I den ene kælvningsafdeling med sand blev sandet renset hver tredje uge. I den anden kælvningsafdeling med sand blev gødning og urin fjernet med en skovl efter hver kælvning og overfladen jævnet med en rive. Udmugning og vask af kunstbelægning Indretning af kælvningsboksen Alle kælvningsbokse med kunstbelægning blev rengjorte kort tid efter hver kælvning. Kunstbelægningen blev skrabet og fejet og/eller vasket med alm. vandslange, spuleslange eller højtryksrenser efter hver kælvning. Det er uvist, om alle kunstbelægninger er egnet til vask med højtryksrensning. En spuleslange er velegnet til vask af kunstbelægning, fordi den vasker med ret store vandmængder ved et moderat tryk (5m 3 / time, 12 bar). FarmTestens generelle vurdering er, at renholdelse med skaber og kost er lige så godt som vask. Renholdelsen skal blot foretages lige efter kælvning, hvor gødning mm. stadig er fugtig. Det forudsætter, at der ikke er smitsomme sygdomme i besætningen. Rengør boksen med det samme: Kunstbelægningen bør rengøres kort tid efter ko og kalv har forladt boksen, mens gødningen stadig er fugtig og let kan fejes væk. Hvad er bedst? Kost og skraber eller vask - hvad er bedst? Det afhænger af, om der er behov for ekstra smittebeskyttelse Det afhænger af, om der saneres for smitsomme sygdomme Det afhænger af mulighed for tørretid Rådfør dig evt. med din dyrlæge I FarmTesten defineres kælvningsboksens sider således - en front, to bokssider og en bagside: Fronten består oftest af en frontlåge og fanggitter Bokssiderne består oftest af låger (kaldet nabolåger), men kan også være støbte sider Bagsiden består oftest af en låge (kaldet baglåge) Alle sider i kælvningsboksen bør helt eller delvis bestå af låger, så bokssiderne kan åbnes eller fjernes i forbindelse med en kælvning. Let personadgang til kælvningsboksen Der bør være let adgang for personer til kælvningsboksen, så ekstra tilsyn er hurtigt og let samt så hurtig assistance f.eks. ved kælvningshjælp, er mulig. Alle kælvningsboksens sider bør kunne fjernes/åbnes for at give bedre plads til kælvningshjælp og håndtering af dyrene, når der er behov. Personlåger (oftest frontlågen) skal derfor være nemme at benytte/åbne. Som minimum bør lågen, som anvendes mest ved personadgang til Figur 7. Kælvningsboks med front beståede af dobbelt fanggitter og frontlåge ud mod foderbord/persongang. Bokssider bestående af fundament og lukket nabolåge samt tremmebaglåge ud imod drivgang og fælles højdr.-område. Side 8 FarmTest nr. 76 2010 Side 9 FarmTest nr. 76 2010
Figur 8. Snaplås bestående af fjederbelastet spyd. kælvningsboksen, have snaplås (figur 8). Baglågen, som oftest er koens adgang til boksen, bør også være med snaplås. Allerbedst er det, hvis alle låger er med snaplås. Lågen, som anvendes til personadgang, bør som minimum have snaplås. Investér i låger med velfungerende snaplås, f.eks. et fjederbelastet spyd. Ind i kælvningsboksen I syv kælvningsafdelinger var der direkte adgang fra fælles højdr.-området til kælvningsboksene (figur 10) og i otte adgang via en drivgang, som vist i figur 11. Den sidste kælvningsafdeling havde intet fælles højdr.-område. Drivgang letter håndteringen af dyrene, når de skal i kælvningsboksen, idet der kun er en vej - nemlig ind i boksen. Det er vanskeligere at få en ko ind i kælvningsboksen direkte fra fælles højdr.-området, fordi den kan undvige. Kælvningsafdeling med drivgang anbefales Flytning til kælvningsboksene er let, ubesværet og sikkert for personalet Flytning til kælvningsboksene kan foretages af en person Figur 10. Adgang til kælvningsboksene direkte fra fælles højdr.-området. Figur 11. Låge spærrer drivgangen så koen ledes ind i kælvningsboksen. Støvlevask Figur 9. Mandehul med støvlevask i overgangen fra foderbord til fælles højdr.-område - enkelt og praktisk. Der var ingen støvlevask ved kælvningsboksene i FarmTesten. Det bør der være. Her ønskes en meget god hygiejne. I 56 pct. af fælles højdr.-områderne var der mulighed for støvlevask. Støvlevask bør være muligt ved alle fælles højdr.-områder. Der bør være adgang til støvlevask og håndvask i umiddelbar nærhed af både kælvningsboks og fælles højdr.-område. Ud af kælvningsboksen Drivgang anbefales. Koen skal ikke over foderbordet eller igennem fælles højdr.-området med højdrægtige køer, når den skal fra kælvningsboksen. Det gør håndteringen af nykælvere lettere - både til og fra kælvningsboksen. En todelt baglåge ud mod drivgangen (figur 12) gør det muligt, at drive koen til begge sider afhængig af, hvor den skal hen. Figur 12. En todelt baglåge gør det muligt at få koen ind i kælvningsboksen fra den ene side af drivgangen og lede koen ud af den anden låge og videre ned af drivgangen, der således bruges til ensrettet kotrafik. Side 10 FarmTest nr. 76 2010 Side 11 FarmTest nr. 76 2010
En baglåge i hele kælvningsboksens bredde (dvs. ikke todelt) er bedst egnet til at lede koen ind i boksen med, hvis er for todelte låger: Todelt baglåge anbefales når der er en drivgang En todelt låge er lettere at håndtere end én låge (er kortere og vejer mindre) à Ulempe: En todelt låge skal monteres på en stolpe, som står midt i bokssiden. Den bør placeres i en bøsning, så den kan tages op efter behov Fanggitter i kælvningsboks Den kælvende ko/kvie skal kunne fikseres i et fanggitter i kælvningsboksen. I alle kælvningsafdelinger var der fanggitter i kælvningsboksene. Det er en fordel, hvis frontlågen kan åbne både ind i og ud af kælvningsboksen, da den derved kan benyttes til at lede koen ind i fanggitteret. kælvningsboksene ligger direkte op af fælles højdr.-området. Op og væk med inventar: Jo flere stolper, låger mm. der kan hives op/åbnes, jo større fleksibilitet Alle stolper, undtagen hjørnestolper, bør kunne fjernes hvis nødvendigt à Fleksibiliteten giver større frihed ved håndtering af dyr, for eksempel under kælvning Det er kun nødvendigt med ét enkelt fanggitter i kælvningsboksen. Det skal være et sikkerhedsfanggitter, så koen kan komme fri, hvis den skulle komme til at ligge ned med hovedet i fanggitteret. af fysisk kontakt mellem andre køer og kalven eller gødning fra fælles højdr.- området eller naboboks. En lukket baglåge eller en drivgang kan forhindre direkte kontakt mellem dyrene. En lukket baglåge har dog den ulempe, at koen isoleres fra de øvrige køer. Det anbefales ikke at anvende en tremmelåge, når fælles højdr.-området ligger direkte op af kælvningsboksene pga. risikoen for gødningssmitte (figur 15). Drivgang mellem fælles højdr.- området og kælvningsboksene er god smittebeskyttelse fordi: Koen ikke skal gå på foderbord/persongang Koen ikke skal drives igennem fælles højdr.-området Der ikke er mulighed for fysisk kontakt mellem dyr de to steder Der er mindre risiko for gødningssmitte mellem de to steder Der er mulighed for en tremmebaglåge, som giver godt overblik Overvågning af fælles højdr.-området Figur 13. Lukket låge med minimal luft mellem lejet og låge begrænser spredning af smitstof. Figur 14. Tremmelåger vanskeliggør smitte-beskyttelse. Figur 15. Gødning i kælvningsboksen fra fælles højdr.- området. Låger og smittebeskyttelse Lukkede låger (figur 13) giver de bedste muligheder for at begrænse og undgå smitte for eksempel ved sanering for smitsomme sygdomme. Det gælder både ved vask, hvor spredning af smitstof begrænses, og ved begrænsning Ifølge kvægbrugerne i FarmTesten er den største udfordring i kælvningsafdelingen rettidig flytning af det højdrægtige dyr til kælvningsboksen. Derfor er tilstrækkelig overvågning af fælles højdr.-området altafgørende. Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt for flytningen af koen til kælvningsboksen, så kælvningen ikke går i stå. Desuden bør koen stadig kunne se andre artsfæller. Tremmebaglåge anbefales, hvis der er Side 12 FarmTest nr. 76 2010 Side 13 FarmTest nr. 76 2010
Venstre: Løsning A Højre: Løsning B drivgang mellem kælvningsboksene og fælles højdr.-området. Evt. en tremmelåge udformet som løsning A - se nedenfor. Derved har køerne mulighed for visuel kontakt med artsfæller. Kælvningsafdelingen fungerer bedst når: Koen flyttes så sent som muligt i kælvningsboksen, uden at hun bliver stresset Koen ikke føler sig isoleret i kælvningsboksen, og dermed kælver kort efter, hun er kommet i kælvningsboksen En låge, som er lukket forneden og har tremmer foroven (løsning A), har mange fordele: Som nabolåge: Koen isoleres ikke fra nabokoen Som baglåge: Den kælvende ko isoleres ikke fra de øvrige køer Giver bedre smittebeskyttelse end tremmelåge Når koen ligger ned, kan hun stadig se de øvrige køer Som nabolåge: Muligt at begrænse vandsprøjt ved vask en del Udformning: Ved at lade den lukkede plade næsten gå helt op (løsning B), kan kalven ikke røre nabokalve. Visuel og fysisk kontakt er muligt for koen via åbningen foroven. Lågen er også god i forbindelse med smittebeskyttelse Ulempe ved løsning B: Koen kan ikke se de øvrige dyr, når hun ligger ned i forbindelse med kælvning, udmugning, etc. Lågerne bør kunne åbne begge veje Brug for opbevaringsplads Kvægbrugerne påpegede, at der i nærheden af kælvningsboksene er behov for plads til opbevaring af strøelse og arbejdsredskaber. Denne plads var mange steder ikke eksisterende. Mange steder stod en mobilmalker og strøelse på foderbordet eller i en tom kælvningsboks, hvilket ikke er hensigten. Sørg for opbevaringsplads til strøelse, arbejdsredskaber, vask, arbejdsbord, mobilmalker og fødselshjælper m.m. (indad og udad i boksen). Figur 17. Halm opbevares i en kælvningsboks pga. manglende opbevaringsplads i kælvningsafdeling. Figur 18. Her kunne være en kælvningsboks mere, men pladsen anvendes til opbevaring. Drikkevandsforsyning Sørg for at redskaber, som kan være nødvendige i forbindelse med kælvningen, er i umiddelbar nærhed af kælvningsafdelingen. Det være sig fødselshjælper, kæder, reb, spand, m.m. Figur 16 Et minidrikkekar (figur 16) i kælvningsboksen er at foretrække frem for en drikkekop, pga. en større vandoverflade og et frit vandspejl. Køerne bør så vidt muligt drikke af samme drikkesystem, uanset om de opholder sig i det malkende hold, fælles højdr.-området eller kælvningsboksene. Sørg for at drikkestedet ikke sidder i vejen for de låger, som skal kunne åbnes Side 14 FarmTest nr. 76 2010 Side 15 FarmTest nr. 76 2010