2009 Byfornyelsesstrategi

2009 Byfornyelsesstrategi

Byfornyelsesstrategien for Odense Kommune er udarbejdet af By og Kulturforvaltningern i 2009. Layout og foto: Odense Kommune Tryk: Vester Kopi as Eksemplarer: 100 2

Indhold FORORD side 4 VISIONER side 6 MÅLSÆTNING side 7 OMRÅDEFORNYELSE side 8 BYGNINGSFORNYELSE side 16 FRIAREAL side 22 KONDEMNERING side 24 ØKONOMISKE KONSEKVENSER side 26 KORTBILAG Områdefornyelse mulige indsatsområder Friarealer som er gennemført eller udpeget Boliger med sanitære mangler 3

Forord I 2004 trådte en ny byfornyelseslov i kraft med seneste ændring i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2009. Den nye lov har medført markante ændringer af de hidtidige fremgangsmåder i byfornyelsen og støttens omfang. Odense Kommune har på denne baggrund fundet det nødvendigt og hensigtsmæssigt at udarbejde en ny helhedspolitik for byfornyelsen, en såkaldt byfornyelsesstrategi for fremtidens byfornyelse, som nu skal afløse sektorplanen fra 1998. Byfornyelse indtil nu Odense Kommune har en lang tradition for byfornyelse og vedtog allerede i 1970 den første saneringsplan for H.C. Andersen-kvarteret. Bymidten og de ældre bydele med etageboliger har spillet en central rolle i kommunens samlede byfornyelsesaktivitet. Den tidligere saneringslov skulle sikre, at boligerne havde en helt basal sundhedsmæssig standard. Saneringsloven indebar i stort omfang nedrivning af boliger på grund af deres ringe kvalitet eller uhensigtsmæssige beliggenhed i forhold til områdets friarealbehov mv. En lang række af de bymæssige problemer i de ældre boligkvarterer er således afhjulpet, og der er desuden gennemført en række trafiksaneringer i kvartererne. Byfornyelse i fremtiden Antallet af boliger med installationsmangler er reduceret markant. De mange års investeringer i boligforbedring kan måles på reduktionen af installationsmangler i de områder, hvor der er gennemført byfornyelse. Der er dog stadig et fremtidigt behov for en indsats i både ejendomme og byområder. I Odense Kommune er der ifølge BBR (2009) anslået 972 boliger som enten mangler bad/ toilet eller begge dele og derfor er potentielt utidssvarende og usunde. Endvidere har kommunen ca. 3.500 bevaringsværdige bygninger, hvor de originale udvendige bygningsdele ønskes bevaret. Samtidig er der behov for en indsats over for de bredere bymæssige problemer, som fysisk nedslidning og social belastning. For tidligere erhvervsområder som ikke længere anvendes, står store bygningsvolumener tilbage uden funktionsmæssig brug. Det kan have stor betydning for deres fysiske og økonomiske udviklingsmuligheder, at disse løses med offentlig medvirken. Byfornyelsesmidlerne De samlede offentlige tilskud er på landsplan omtrent halveret siden 1998. Midlerne er fordelt på forskellige ordninger i loven. 4

Forord Områdefornyelsen er en særskilt pulje, der kan søges hos Indenrigs og Socialministeriet på grundlag af et program med en strategi for inddragelse af lokale interessenter. Fordelingen af byfornyelsesmidler til bygningsfornyelse og friarealforbedringer er bestemt af de såkaldte udgiftsrammer, som Indenrigs og Socialministeriet hvert år tildeler kommunen. Kommunen bestemmer selv, hvorledes rammen skal fordeles på konkrete projekter. Tildelingen af byfornyelsesramme Til trods for den reducerede ramme har Odense Kommune de senere år ikke opbrugt rammen, og der er ikke foretaget en prioritering af rammen. Kommunens indsats har været koncentreret om kvarterløft i Vollsmose. Odense Kommune ønsker fortsat at bruge byfornyelsesstøtten som et værktøj, der samtidig kan være med til at øge værdien og kvaliteten for byen og som samtidig kan fastholde beskæftigelsen i bygge og anlægsbranchen. Udgangspunktet for Odense Kommunes tildeling af støtten er: Kommunens udgifter skal holdes inden for den givne økonomiske ramme Ejeren skal selv tage initiativ til bygningsfornyelsen Ejeren skal være villig til en høj grad af egenfinansiering Indsatsen skal primært koncentreres om de dårligste ejendomme 5

Visioner Gode bymiljøer og boliger Kommuneplanen for Odense Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Byfornyelsen er en del af kommuneplanens målsætning for opnåelse af en bedre og smukkere by. Visionen for byfornyelse i Odense Kommune er at tilstræbe en målrettet støtte til de dårligste områder og ejendomme ved at integrere områdefornyelsen og bygningsfornyelsen. Byfornyelse handler om renovering, istandsættelse og ombygning af nedslidte boliger og deres omgivelser. Herudover støttes udførelse af fælles fri og opholdsarealer. Gode bymiljøer og boliger er en forudsætning for investeringer, vækst og velfærd. Hvor markedet ikke klarer opgaven, er der områder og ejendomme, som har behov for støtte til udvikling i mere attraktiv retning, og det er netop baggrunden for den offentlige støtte i byfornyelsen. Det handler også om at værne om kommunens ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi og sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af planloven, byfornyelsesloven, byggeloven m.fl. Kommunen vil tilstræbe at sætte fokus på miljø og bæredygtighed der, hvor det kan indgå som et naturligt element i udførelsen. Byfornyelse som redskab Lov om byfornyelse og udvikling af byer, er et redskab til kommunen for at gennemføre en målrettet by og boligpolitisk indsats. For at tilgodese dette formål har kommunen mulighed for at vælge mellem beslutningstyperne områdefornyelse, bygningsfornyelse, friarealforbedringer og kondemnering. Der er behov for en prioritering af byfornyelsesindsatsen såvel økonomisk som geografisk. 6

Målsætning Tilrettelæggelse af indsatsen Større andel af privat medfinansiering Målsætningen med byfornyelsesstrategien er at gøre tildeling af byfornyelsesstøtten mere gennemskuelig for borgerne. Målet er at få skabt en bedre tilrettelæggelse af indsatsen og få målrettet den til de områder og ejendomme, hvor behovet er størst. Der skal ske en tættere koordinering end hidtil af områdefornyelse og bygningsfornyelse. Der er fortsat et behov for en indsats i forhold til ejendomme, hvor markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse. Det gælder både den boligsociale opgave med at sikre sunde og tidssvarende boliger, men også i yderområder hvor der har vist sig at være et betragteligt antal dårlige boliger. Færre krav fra det offentlige og mere frivillig deltagelse Byfornyelse som støtteordning Byfornyelsen skal være en frivillig aftale mellem kommunen og ejere. Det er ejeren selv der skal tage initiativet og derfor sikrer byfornyelsesloven ikke, at det er de dårligste ejendomme, der istandsættes med offentlig støtte. Kommunen kan i særlige tilfælde, hvor en bygning er væsentligt nedslidt, foreslå støtte i henhold til byfornyelsesloven. Målrette indsatsen til de områder og ejendomme, hvor behovet er størst Områdefornyelsen skal bruges som et vigtigt byfornyelsesredskab, som skal starte en positiv proces i udsatte boligområder og bydele. De vigtigste målsætninger for kommunen er at standse en negativ social udvikling og forbedre byområdets omdømme. Det gode ved støtteordningen er, at den andel som kommunen skal betale, kommer tilbage i kommunekassen i form af skatter fra de håndværkere, som skal udføre arbejdet. Det handler om nedslidte områder med problemer, men det handler også om, at borgerne i øget grad lægger vægt på gode byrum og rekreative områder, og om at kunne tiltrække og fastholde beboerne. Byfornyelsen er et godt værktøj som giver gevinst hver gang. Standse en negativ social udvikling i bydele 7

Områdefornyelse Kommunens politik Odense Kommune vil bruge områdefornyelsen der, hvor der er et behov for at gennemføre en bredere indsats end en forbedring af eksisterende boliger. Odense Kommune vil bruge områdefornyelsen der, hvor den understøtter kommunens øvrige mål og indsatser, og hvor der i forvejen er igangsat en planlægningsproces f.eks. Østerbro-kvarteret og i områder som berøres af Trafik og Mobilitetsplanen. Områdefornyelsen vil kunne bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Støtten kan bruges til tilrettelæggelse af processen, afklaring af områdets fremtidige brug, ejer og erhvervsforhold, omfanget af jordforurening mv. I Østerbro-kvarteret er der udarbejdet en udviklingsplan og en byarkitektonisk analyse, og der er flere lokalplaner under udarbejdelse. Trafik og Mobilitetsplanen er et bud på, hvordan de trafikale udfordringer med hensyn til f.eks. trafikstøj i midtbyen og inden for ringgaden skal håndteres i fremtiden. Ejendomme kan være forurenede og bygninger er i mange tilfælde opført på lejet grund med komplicerede tinglyste bindinger. Det er alle forhold, som kan være barrierer for private investorers deltagelse i en omdannelse til nye formål. Bygningsfornyelse lovens kapitel 2 Områdefornyelse. Med henblik på at styrke grundlaget for private investeringer, kan der træffes beslutning om områdefornyelse i 1. Nedslidte byområder. 2. Boligområder med store sociale problemer. 3. Ældre erhvervs og havneområder som er udpeget som byomdannelsesområder, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der fremmer udviklingen i byområder. Ansøgnings og tilsagnsprocedure. Kommunen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området og de påtænkte initiativer, samt budget over de forventede udgifter ansøge Indenrigs og Socialministeriet om reservation af midler inden for den årlige udgiftsramme. Indenrigs og Socialministeriet kan på baggrund af ansøgningen meddele reservation af udgiftsramme. Kommunen skal inden en af Indenrigs og Socialministeriet nærmere fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse. Anvendelsen af tildelte midler til bygningsfornyelse, skal prioriteres til de ejendomme, der er beliggende i områder med områdefornyelse. Beslutningsprogram. Kommunen træffer beslutning om områdefornyelse på baggrund af et program. Kommunen skal i forbindelse med udarbejdelsen af programmet etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af beslutningen. Byfornyelsesprogrammet skal indeholde: 1. En beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer i området. 2. En beskrivelse af de kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og beskrivelse af initiativernes koordinering. 3. En handlings og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen. 4. Et budget, der angiver hvordan udgifterne til områdefornyelse finansieres. 5. En investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de private som de offentlige investeringer i området. 6. En beskrivelse af de støtteberettigede foranstaltninger. 7. En opgørelse over behovet for bygningsfornyelse i området. Kommunen skal gennemføre beslutningen om områdefornyelse inden for en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af beslutningen. Fristen for gennemførelse af beslutning om områdefornyelse af ældre erhvervs og havneområder, fastsættes i dialog med kommunen. Gennemføres beslutningen ikke inden for fristerne, kan udbetalt refusion kræves tilbagebetalt. 8

Områdefornyelse Områdefornyelse Områdefornyelsen sætter fokus på fornyelse og omdannelse af problemramte byområder i hele kommunen. Målet er at gøre disse områder attraktive for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen kan justeres og udvides til at omfatte flere typer af byområder, således at der kan ske en tættere koordinering end hidtil af områdefornyelsen og bygningsfornyelsen. Der hvor der gennemføres områdefornyelse kan en del af statsstøtten f.eks. prioriteres til fornyelse af bygningerne. De berørte borgere, virksomheder og organisationer skal både være med i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Derved skabes en ansvarliggørelse og man sikrer en fortsat udvikling i området. Økonomi Den offentlige støtte til områdefornyelse kan medvirke til at igangsætte en økonomisk udvikling af et problemramt byområde. Der kan søges om støtte til gennemførelse af områdefornyelse i nedslidte byområder i større, mindre og nyere boligområder med store sociale problemer. Der gives også støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs og havneområder. lovens kapitel 2 fortsat Støtte. Indenrigs og Socialministeriet kan indenfor en årlig udgiftsramme på 50 mio. kr. efter ansøgning meddele tilsagn om refusion til kommunen til gennemførelse af en beslutning om områdefornyelse. Indenrigs og Socialministeriet kan meddele tilsagn og refusion af udgifter til følgende indsatser: 1. Programudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutning om områdefornyelse. 2. Etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v. 3. Etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler. 4. Etablering af særlige trafikale foranstaltninger. I ældre erhvervs og havneområder kan Indenrigs og Socialministeriet meddele tilsagn om refusion af udgifter til følgende indsatser: 1. Undersøgelse af omfanget af jordforurening og af de skønnede udgifter til udbedringen heraf. 2. Kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i området. 3. Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området. 4. Forberedelse af de organisatoriske grundlag for gennemførelse af omdannelsen. Refusion. Et tilsagn om refusion til den enkelte beslutning kan højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, dog højst 10 mio. kr. Meddelelse om tilsagn forudsætter, at arbejdet ikke er igangsat. Indenrigs og Socialministeriet kan fastsætte nærmere regler om fordeling, samt fastsætte bestemmelser om udvælgelseskriterier for hvilke områder der kan opnå støtte. 9

Områdefornyelse Midler der er afsat Der afsættes årligt 50 mio. kr. af den samlede statslige udgiftsramme til gennemførelse af områdefornyelse. Der kan højst tildeles 10 mio. kr. til det enkelte projekt om områdefornyelse. Det forudsættes, at kommunen bidrager med mindst det dobbelte. Ansøgning om midler Der kan først træffes en beslutning om områdefornyelse, når der er udarbejdet et byfornyelsesprogram for områdefornyelsen. I programmet skal der indgå en investeringsredegørelse, der angiver mulighederne for private og offentlige investeringer i området samt et forpligtende samarbejde med de parter, der bliver berørt af områdefornyelsen. Udviklingsprojekter Indenrigs og Socialministeriet yder hvert år tilskud til forsøgsprojekter og udviklingsprojekter i forbindelse med byfornyelse. Ministeriet har stort fokus på at alle støttede projekter skaber væsentlige og nye resultater, at projekterne er nytænkende og innovative, udvikler nye arbejdsmetoder og løsningsmodeller eller arbejder med nye problemfelter. Mulige indsatsområder Kommunen er i gang med en række initiativer til udvikling af byen i tæt samarbejde med byens borgere, erhvervsdrivende og kultur og uddannelsesinstitutioner. Odense Kommune vil fremsende ansøgning til Indenrigs og Socialministeriet om reservation for et eller flere områder. Der skal i 2009 skabes ideer til hvilke indsatsområder, der kan komme på tale, og der skal afsættes midler på de respektive budgetter, så der kan ansøges om penge til områdefornyelse fra 2010. Områder med mulighed for områdefornyelse og bygningsfornyelse: Midtbyen Nyborgvej Palnatokesvej Østerbro-kvarteret Havnen Bolbro 10

Områdefornyelse Midtbyen Kommunen har vedtaget en Trafik og Mobilitetsplan med fokus på midtbyen. Der skal skabes nye byrum med mulighed for leg, bevægelse og oplevelser. Udnyttelse af gader og pladser skal ændres. Odense Byråd har principbesluttet forslaget om at udvikle en sammenhængende midtby med fokus på bylivet. Byen har varierede områder, der imødekommer alle typer for boligbehov og behov for grønne væresteder. Det skal være sikkert at bo og færdes i byen for både børn og voksne. Områdefornyelsen skal bruges i de områder, hvor der kan skabes en ændring af negative sociale og fysiske forhold med fokus på indsatsområder, som giver byen et positivt løft. Nyborgvej Trafik- og Mobilitetsplanen peger også på det gamle vejnet med tilkørsel fra Nyborg, som på den ene side af vejstrækningen er domineret af tæt randbebyggelse bestående af store etageejendomme, og på den anden side større og mindre erhvervsvirksomheder samt mindre beboelsesejendomme. 11

Områdefornyelse Områdefornyelsen kan her omfatte byfortætning, nye fællesområder, stier, opholdsarealer, lege-/motionsfaciliteter, vejrenoveringer, renovering og beplantning af udearealer, som følges op af en langsigtet planlægning for området. 12

Områdefornyelse Palnatokesvej Der skal skabes nye byrum med mulighed for leg, bevægelse og oplevelser Strækningen fra Nyborgvej til hen over åen vil i kraft af den trafikomlægning, der er lagt op til i Trafik og Mobilitetsplanen, få en større trafikbelastning. For at sikre, at området fremover kan fungere som et attraktivt boligområde, kan områdefornyelsen bruges til at iværksætte foranstaltninger, som gør det muligt at håndtere den nye trafikmængde på en hensigtsmæssig måde. Østerbro-kvarteret Der skal skabes en ændring af negative sociale og fysiske forhold Østerbro-kvarteret er et meget blandet og rummeligt område tæt på bymidten. Området huser en del sociale institutioner, små byhuse på korte matrikler, mindre erhvervs og servicearealer, samt større erhvervsarealer, herunder Coops lager, der indenfor de næste år skal have en ny funktion, idet lageret flytter til højlager ved motorvejen. En udvikling på Østerbro skal indeholde en udarbejdelse af miljøvurdering, særligt trafik-, jernbane og virksomhedsstøj samt jordforurening for at kunne fastsætte kommende anvendelsesmuligheder. Der skal skabes attraktive boligområder Der skal skabes nye trafikløsninger 13

Områdefornyelse Havnen Pakhusbyen er den del af havnen, hvor den største koncentration af bevaringsværdige pakhusbygninger ligger. Der skal findes nye anvendelsesmuligheder for bygninger, gader og pladser. Samtidig skal der skabes nye trafikløsninger. Løsningerne skal bestå i at bevare, genbruge og samtidig skabe nye kvaliteter. Det skal kortlægges, hvilke fragmenter, jernbanespor, belægninger m.m., der kan indgå i nye anvendelser. Bolbro Etageejendommene i området Stadionvej, Gothersvej og Roesskovsvej har store bygningsmæssige og friarealmæssige kvaliteter. Området er til trods for sine kvaliteter præget af boligsociale problemstillinger, idet boligerne bruges af kommunens 14

Områdefornyelse boligsociale afsnit til henvisning af personer og familier i akut bolignød. De boligsociale problemstillinger udmønter sig konkret i, at området fravælges af mange på grund af dårligt ry, og nye tilflyttere vælger kun en lejlighed i området af nød. Området er præget af mange til og fraflytninger. Der bor relativt mange enlige uden børn (set i forhold til Odense som helhed), og de få børnefamilier er typisk enlige forsørgere. Områdefornyelsen skal bruges til en ændring af de boligsociale problemer, hvis områdets potentiale i form af bygninger og beliggenhed skal løses. Der skal endvidere arbejdes på at skabe sammenhæng i området, og med området på den anden side af Middelfartvej. 15

Bygningsfornyelse Kommunens politik Til private udlejningsboliger, ejer og andelsboliger ydes der støtte til bygningsfornyelse. Kommunen ønsker at give tilskud til bygningsfornyelse med udgangspunkt i den enkelte ejendoms tilstand og under hensyntagen til ejendommens økonomi. Tilskuddet skal motivere ejendommens ejer til selv at finansiere en større andel af bygningsfornyelsen. Kommunen vil endvidere anvende lovens mulighed for at øve indflydelse ved i en beslutning at stille krav vedrørende ejendommens facade, indretning af bad, udbedring af vedligeholdelsesmangler og sammenlægning af mindre lejligheder. Kommunen vil endvidere stille arkitektoniske, miljø og udførelsesmæssige krav. Kommunen stiller arkitektoniske og udførelsesmæssige krav. Bevaringsværdige bygninger Kommunen vil gøre brug af den registrering, der blev udført i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Odense. Her blev alle bygninger opført før 1940 registreret og fik en værdi fra 1-9, hvor 1 er den højeste og 9 den laveste. De bygninger, der har en værdi 1 til 4, er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige. En bygning kan derudover optages som bevaringsværdig i en lokalplan. Kommunen ønsker forbedringer, der øger bygningens bevaringsværdi. Er ejendommen bevaringsværdig, skal de forbedringer, der foretages, sikre eller øge bygningens bevaringsværdi af de udvendige bygningsdele. Dette sker i samråd med ejeren. Som et generelt vilkår ved istandsættelse af klimaskærme søges ejendommenes oprindelige facadeudtryk som udgangspunkt bevaret. Indsatsen i udlejningsejendomme Indsatsen skal også koncentreres om udlejningsejendomme, hvor de enkelte boliger mangler eget toilet eller bad og i øvrigt er væsentligt nedslidte. Kommunen vil gøre tilsagnet om støtte betinget af mindre nedrivninger og/eller tilbygninger begrundet i ejendommens fysiske tilstand, mangel på lys og luft eller friarealer. Tilbygninger kan støttes i forbindelse med etablering af toilet og bad. Det gælder kun private udlejningsejendomme. Når der er truffet beslutning om bygningsfornyelse, er kommunen forpligtet til at yde støtte, når ombygningen er afsluttet i overensstemmelse med det projekt, som kommunen har vedtaget. Kommunen ønsker at ejendomme, som har toilet/bad uden for boligen, ansøger om støtte. Kommunen stiller krav om forbedringsarbejder. 16

Bygningsfornyelse Særligt for Private udlejningsboliger Bygningsfornyelsen er en støtteordning med mulighed for at søge tilskud til private renoveringer/ejendomsistandsættelser. Odense Kommune yder støtte til private udlejningsboliger, som er opført før 1950 eller har installationsmangler og er væsentligt nedslidte. Støtten ydes til vedligeholdelses og forbedringsarbejder, nedrivningsudgifter og opførelse af mindre tilbygninger. Forhandlet finansiering De støtteberettigede ombygningsudgifter opdeles i forbedringsudgifter og vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i lejelovgivningen. Størrelsen af tilskuddet fastsættes efter en forhandling med ejeren og ud fra en vurdering af, hvor stor en del af vedligeholdelsesarbejderne, der vil kunne gennemføres uden offentlig støtte. Der er ikke faste regler for, hvor stor støtten skal være, men stat og kommune betaler hver halvdelen af tilskuddet. Støtten fastsættes ved forhandling med ejeren ud fra en vurdering af, hvor meget ejeren selv kan og bør betale. Kommunen ønsker at bruge lovens mulighed for at opstille flere forskellige vilkår. Vilkårene kan omhandle ejendommens fysiske tilstand eller ejendommens økonomi. Her vil kommunen vurdere tilskuddet til den enkelte støttesag. Kommunen vil stille krav om, at der samtidigt med tilsagnet for ejers regning etableres forbedringsarbejder. De konkrete forbedringsarbejder aftales med ejendommens ejer. Økonomi Til forbedringsudgifter ydes støtten som tilskud i form af indfasningsstøtte som udbetales til udlejer, der til gengæld skal nedsætte lejeforhøjelsen overfor lejerne. Lejeforhøjelse som følge af forbedringsarbejder skal varsles overfor lejerne efter lejelovens regler. Den første lejeforhøjelse efter arbejdernes gennemførelse skal godkendes af kommunen, inden lejeforhøjelsen kan få virkning. Til vedligeholdelsesarbejder ydes støtten som kontant tilskud. Der gives ikke støtte til ejendomme, hvor det kun er vedligeholdelsesarbejder der mangler. Der kan efter forhandling med ejeren af private udlejningsejendomme ydes kontant tilskud på op til 50% af vedligeholdelsesudgiften. Indfasningsstøtte Indfasningsstøtte til nedsættelse af forbedringsforhøjelser ydes kun til de lejere, som bor i ejendommen, mens byfornyelsesarbejderne udføres. Det første år efter forbedringernes gennemførelse gives indfasningsstøtte på 2/3 af den del af lejeforhøjelsen, der overstiger 164 kr. pr. m 2 bruttoetageareal (prisniveau 2007). 17

Bygningsfornyelse Indfasningsstøtte ydes i 10 år. Efter det første år nedsættes indfasningsstøtten hvert år med lige store andele. I udlejningsejendomme hvor der ikke gives støtte til vedligeholdelsesarbejder, kan der træffes beslutning om bygningsfornyelse, således at der kan gives indfasningsstøtte til de lejere, der bor i ejendommen, når den skal bygningsfornyes. Ved lejers fraflytning bortfalder den støtte, som vedrører den pågældende bolig. Det er udlejerens pligt at underrette kommunen om fraflytning, så snart lejerens opsigelse medtages. Erstatningsbolig Kommunen anviser erstatningsboliger, hvis bygningsfornyelsen indebærer, at boligen bliver ubeboelig i en periode på højst 6 måneder. Der skelnes mellem midlertidig og permanent erstatningsbolig. Kommunen anviser en midlertidig bolig for lejerne i ombygningsperioden. Huslejen i den midlertidige bolig betales af kommunen, der endvidere dækker rimelige udgifter ved ud og hjemflytning. Hvis der i den midlertidige bolig ikke er plads til alt indbo, betaler kommunen ligeledes opmagasinering. Kommunen skal anvise en permanent erstatningsbolig, hvis en ombygning efter reglerne i bygningsfornyelse medfører en huslejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer i de sidste 3 år og uden fradrag af indfasningsstøtte vil udgøre mere end 164 kr. pr. m 2 bruttoetageareal (prisniveau 2007). Bygningsfornyelse lovens kapitel 3 Private udlejningsboliger. Der kan træffes beslutning om at yde støtte til: 1. Vedligeholdelsesarbejder, der vedrører bygningen. 2. Forbedringsarbejder, der vedrører bygningen. 3. Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand eller hensynet til at skaffe rimelig adgang til lys, luft og opholds eller friarealer for den eksisterende boligbebyggelse i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal. 4. Opførelse af mindre tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre bygninger til brug for tekniske installationer eller lignende. Beslutningen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Ansøgnings og tilsagnsprocedure. Ejere kan ansøge om støtte ved fremsendelse af projekt til kommunen. Kommunen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet, ejendommen og ejerens økonomi, som er relevante for behandling af ansøgningen. Kommunen behandler indkomne ansøgninger og træffer bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder støttens størrelse. Kommunen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtten samt krav om gennemførelse af bestemte arbejder. Kommunen fastsætter som betingelser for støtte frister for arbejdernes gennemførelse samt frist for aflæggelse af byggeregnskab. Kommunen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen. Det er en betingelse for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunen har meddelt tilsagn. Betingelser, krav og frister skal fremgå af tilsagnet. Støtte. De støtteberettigede udgifter udgør det maksimale grundlag for støtteberegningen, og består af ombygningsudgifterne med fradrag af: 1. Støtte efter anden lovgivning. 2. Indestående på udvendige vedligeholdelseskonti. 3. Indestående på indvendige vedligeholdelseskonti. 4. For indkomstpligtige ejere en andel af udgifterne til byggelånsrenter vedrørende midlertidig finansiering af udgifter til vedligeholdelsesarbejder. 18

Bygningsfornyelse Flytteudgifter Kommunen betaler flytning til den midlertidige bolig og tilbage til den moderniserede bolig, samt flytning af telefon og internetopkobling. Kommunen betaler også flytning, hvis lejeren vælger at flytte permanent. Kommunegaranti Kommunen ønsker kun undtagelsesvis at stille kommunegaranti med baggrund i en konkret vurdering (ejers økonomi, ejendommens tilstand og andre miljø og samfundsmæssige forhold, der kan få indflydelse på den konkrete vurdering). Klagemulighed Lejeren har ikke vetoret overfor forbedringer, men kan klage til Huslejenævnet, hvis de ikke finder forbedringerne hensigtsmæssige. Lejerens rettigheder og klagemulighed er i overensstemmelse med lejelovgivningen. Deklaration om betingelser ved bygningsfornyelse Kommunen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud til vedligeholdelsesudgiften. Frivillig deltagelse Kommunen ønsker frivillig deltagelse blandt ejere, hvor tilskuddet fastsættes efter en forhandling, som skal øge den private medfinansiering og reducere den offentlige andel af udgifterne. Kommunen ønsker at foretage en individuel vurdering i hver sag ud fra de bevaringsmæssige og bygningsmæssige kvaliteter i ejendommen. lovens kapitel 3 fortsat Støtte fortsat. Udgifter som dækkes af forsikring, rabat eller lignende. Ejeren har pligt til at oplyse kommunen herom. De støtteberettigede udgifter opdeles i forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i lejelovgivningen samt nedrivningsudgifter. Til vedligeholdelses og nedrivningsudgifter ydes støtte i form af kontant tilskud. Til forbedringsudgifter ydes støtten som tilskud i form af indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af forbedringen. Kommunen kan stille garanti for byggelån, realkredit/realkreditlignende lån inkl. låneomkostninger og evt. kurstab, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, der er omfattet af tilsagnet. Det er en betingelse at lånet er ydet mod pant i den faste ejendom. Bortfald og tilbagebetaling af støtte. Indfasningsstøtte til forbedringsudgifter bortfalder, såfremt boligen skifter status. Kommunen tinglyser en deklaration på ejendommen, om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud til vedligeholdelsesudgifter, såfremt boligens status ændres inden for et fastsat åremål eller i det omfang ejendommens værdi forøges. Refusion. Kommunen afholder udgifter til tilskud, indfasningsstøtte og tab på garantier med 50% refusion fra staten. Klage. Kommunens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 19

Bygningsfornyelse Særligt for ejerboliger og andelsboliger Gode bymiljøer og boliger er en forudsætning for investeringer, vækst og velfærd. Et vilkår for støtte er at bevare ejendommens oprindelige facadeudtryk. Odense Kommune ønsker at sikre bevaringsværdien af de ejendomme, som har et behov for støtte til udvikling i mere attraktiv retning. Kommunen ønsker som udgangspunkt kun, at støtten gives til ejer og andelsboliger, som er bevaringsværdige. Øvrige bygninger der søger, skal være væsentligt nedslidte og opført før 1950, bygningsarbejderne skal øge bygningens bevaringsværdi. Kommunen kan stille arkitektoniske og miljømæssige betingelser for støtte samt krav om at bestemte arbejder udføres. Støtten skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Til ejer- og andelsboliger kan der gives støtte til istandsættelse af klimaskærm (tag, facader, vinduer mv.) og afhjælpning af kondemnable forhold. Der kan kun med særlig begrundelse gives støtte til nedrivning af meget dårlige ejer og andelsboliger. Økonomi Til ejer og andelsboliger kan støtten højest udgøre 25% af de støtteberettige udgifter. Støtten kan dog forhøjes ved istandsættelse af bevaringsværdige og fredede bygninger. Her udgør støtten højst 33% af de støtteberettigede udgifter. Bygningsfornyelse lovens kapitel 4-5 Til ejerboliger og andelsboliger kan der ydes støtte til: - Manglende tidssvarende opvarmning eller wc. - Ejendomme opført før 1950 og væsentligt nedslidt. - og som bebos af ejeren. Støtte kan ydes til følgende foranstaltninger: 1. Istandsættelse af bygningens klimaskærm. 2. Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand. 3. Afhjælpning af kondemnable forhold. Erhvervslokaler. Der kan gives støtte til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm, såfremt erhvervet er beliggende i en bygning, der også indeholder boliger og som bygningsbeslutningen vedrører. Ombygning af privat erhverv til boliger. Støtte til ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger gives, såfremt erhvervet er nedlagt og bygningen skønnes egnet til at blive ombygget indenfor en rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelsen udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig. Ansøgning og tilsagnsprocedure. Ejere kan ansøge om støtte ved fremsendelse af projekt til kommunen. Kommunen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet, ejendommens og ejerens økonomi, som er relevante for behandling af ansøgningen. Kommunen behandler indkomne ansøgninger og træffer bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder støttens størrelse. Kommunen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtten samt krav om gennemførelse af bestemte arbejder. Kommunen fastsætter som betingelser for støtte frister for arbejdernes gennemførelse samt frist for aflæggelse af byggeregnskab. Kommunen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen. Det er en betingelse for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunen har meddelt tilsagn. Betingelser, krav og frister skal fremgå af tilsagnet. Støtte kan ydes som kontant tilskud. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren har pligt til at oplyse kommunen herom. Støtten gives i henhold til ejerform. Til ejer og andelsboliger kan støtten højst udgøre 25% af de støtteberettigede udgifter. Støtten kan dog forhøjes ved istandsættelse af bevaringsværdige og fredede bygninger. Her udgør støtten højst 33% af de støtteberettigede udgifter. Almene boliger støttes ikke. Til erhvervslokaler der har status som ejerlejlighed eller andelslejlighed udgør støtten højst 25% af de støtteberettige- 20

Bygningsfornyelse Indfasningsstøtte Der gives ikke indfasningsstøtte til ejere- og andelshavere, heller ikke selv om de genhuses permanent i en lejebolig. Erstatningsbolig Der anvises ikke erstatningsbolig. Klagemulighed Der kan ikke klages over kommunens afgørelse i henhold til lovens kapitel 4. Deklaration Kommunen tinglyser en tilbagebetalingsdeklaration, som gælder i 10 år, for de ejendomme der har modtaget støtte. Erhvervslokaler Kommunen yder kun støtte til bygningsfornyelse af erhvervslokaler, når de ligger i en ejendom, hvor der er boliger, som samtidig får støtte til bygningsfornyelse. Støtten ydes alene til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm. Støtten fastsættes efter reglerne for udlejningsboliger eller ejer og andelsboliger. Der skelnes mellem om erhvervslokalerne er udlejet eller har status som erhvervsejerlejligheder/ erhvervsandele. Støtte fortsat. de udgifter. Støtten kan forhøjes ved istandsættelse af bevaringsværdige og fredede bygninger. Her udgør støtten højst 33% af de støtteberettigede udgifter. Der gives ikke støtte til erhvervslokaler eller bygninger, som er offentligt ejede eller hvor det offentlige har medindflydelse på driften. Kommunen tinglyser en deklaration på ejendomme som har modtaget støtte, om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud, såfremt ejendommen skifter status eller afhændes inden et nærmere fastsat åremål. Refusion. Kommunen afholder udgifter til tilskud med 50% refusion fra staten. Klage. Kommunens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Skilte/facadelokalplan Kommunen har vedtaget en skilte- og facadelokalplan for midtbyen. Retningslinjerne i lokalplanen skal respekteres som forudsætning for støtte, ligesom der kan stilles krav om at bygningsmæssige ændringer skal ske med hensyn til bevaringsværdien. Ombygning af privat erhverv til boliger Støtte til ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger kan træffes, såfremt erhvervet er nedlagt og bygningen skønnes egnet til at blive ombygget indenfor en rimelig økonomisk ramme. Endvidere er det en betingelse, at det planlægningsmæssigt kan begrundes, at anvendelsen ændres fra erhverv til beboelse. 21

Friareal Kommunens politik I den ældre boligmasse er der fortsat mange karréer, hvor friarealerne er opdelt mellem ejendommene, er fysisk uattraktive og helt uegnede til ophold og leg. Mange af disse arealer er endvidere uden nogen form for grøn beplantning. Det er en kendsgerning, at tidssvarende, smukke og velholdte næromgivelser i væsentlig grad øger beboernes livskvalitet og medvirker til social integrering, når nye uformelle mødesteder opstår. Friarealforbedringer gør boligområder attraktive, og de giver mange følgeinvesteringer i de berørte ejendomme, indenfor og udenfor. Kommunen kan stille krav om deltagelse, såfremt flertallet af de berørte ejere er med. Kommunen ønsker endvidere at bruge redskabet til at udpege trængte områder i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner eller kvarterplaner. Forbedring af friarealer skal skabe rammerne for at øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse og socialt samvær. Bygningsfornyelse lovens kapitel 6 Friarealer. Der kan for flere ejendomme træffes beslutning om tilvejebringelse af fælles friareal og fælleslokaler i friarealet. Beslutning om etablering af fælles friarealer og fælleslokaler for flere ejendomme kan kun i begrænset omfang omfatte ejendomme opført efter 1. januar 1950 samt ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggeri-, ældrebolig eller almenboliglovgivningen. Beslutningen kan omfatte følgende foranstaltninger: 1. Rydningsarbejder, herunder nedrivning af skure og hegn, opbrydning af utjente belægninger m.v. samt efterreparation, som er en direkte følge af den foretagne rydning. 2. Beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til fælles friarealanlæg. 3. Anlæg og møblering af det fælles friareal, herunder etablering af fælleslokaler inden for rammebeløbet. 4. Udgifter til affaldssorteringssystem, herunder etablering af mobilsugeanlæg, afholdes inden for rammebeløbet. Beslutningsprocedure. Kommunen kan i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere udarbejde forslag om fælles friarealer og fælleslokaler på ejernes vegne. Kommunen har pligt til skriftligt at orientere de berørte ejendomme om indholdet af projektet, samt frist for indsigelser eller ændringsforslag til projektet. Støtte. Det maksimale rammebeløb omfatter boligenhedstilskud med kr. 2.659 pr. boligenhed og arealtilskud for de første 2.000 m2 friareal kr. 923 pr. m2 og de resterende m2 kr. 242 pr. m2. (indeks 111,2). Rammebeløbene er inkl. moms, uforudseelige udgifter og honorar. Rydningsarbejder og efterreparationer dækkes med et tilskud ud fra en kommunal konkret vurdering. Bygningsarbejdernes nødvendige omfang dækkes med et tilskud, der i alt ikke må overstige 30% af rammebeløbet til anlæg og møblering. Tinglysning. Når et projektet er vedtaget, pålægges de ejendomme, der er omfattet, at følge de nødvendige servitutter om udlæg af fælles friarealer, indretning, fremtidige vedligeholdelse og drift. Servitutterne er bindende og kommunen tinglyser servitutterne på ejendommene. Refusion. Kommunen betaler hele friarealforbedringen med refusion fra staten. Klage. Kommunens beslutning kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere, der berøres af beslutningen, indbringes for Byfornyelsesnævnet. 22

Friareal Fælles friarealer Der ydes støtte til friarealforbedring, såfremt det vedrører fælles arealer for flere ejendomme. Beslutning om etablering af fælles friareal, omfatter ejendomme opført før 1950, og hvor det er nødvendigt for tilvejebringelse af tilfredsstillende opholdsarealer. Kommunen kan overtage ejendomme med henblik på nedrivning af bygninger, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en beslutning om friarealforbedring. Kommunen kan endvidere forlange, at private rettigheder over ejendomme skal afstås mod erstatning, såfremt det er nødvendigt for at gennemføre en friarealbeslutning. Der gives støtte til rydningsarbejder, herunder nedrivning af skure, hegn, opbrydning af udtjente belægninger m.v. samt efterreparation, som er en direkte følge af den foretagne rydning. Beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friarealanlæg. Anlæg og møblering af det fælles friareal, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystem. Initiativet til gennemførelse af friareal kan komme fra ejeren eller kommunen, og støtten kan omfatte private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger, mens almene boliger ikke er dækket. 23

Kondemnering Kommunens politik Kommunen vil anvende tilsynspligten, når der kommer konkrete klager eller konkrete sager omkring problemer med skimmelsvamp i en bolig. Kommunen vil herefter foretage de fornødne undersøgelser, og foretage en besigtigelse, der kan afklare om der er baggrund i sagen. Såfremt omfanget af et eventuelt skimmelsvampeangreb ikke kan fastslås, iværksættes der yderligere undersøgelser. Kommunen vil nedlægge forbud mod beboelse eller ophold i boliger, hvis det skønnes at være forbundet med fare for sundhedsfarlig eller brandfarlig benyttelse, uafhængigt af, om det økonomisk kan betale sig at sætte boligen i stand. Kommunen vil vurdere sagen og foretage en kondemnering, hvis betingelserne er opfyldt. Pligten til at gribe ind gælder kun beboede ejendomme. I forhold til tomme ejendomme vælger kommunen ud fra en konkret vurdering af ejendommen, om man ønsker at bruge reglerne med henblik på kondemnering og nedrivning af tomme huse. Kondemnering af sundheds og brandfarlige boliger Ved vurderingen af hvorvidt boliger bør kondemneres, skal der foretages en helhedsvurdering af alle sundheds og sikkerhedsproblemer. Årsagen kan også være forurening eller andre udefra kommende miljøpåvirkninger. Bygningsfornyelse lovens kapitel 9 Kondemnering. Kommunen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Ved skønnet over, om benyttelsen er forbundet med sundhedsfare skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav. Alle beboelses og opholdsrum skal: 1. Yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj. 2. Have fyldestgørende adgang for dagslys. 3. Have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri. 4. Have mulighed for tilstrækkelig opvarmning. 5. Have et tilfredsstillende indeklima. Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene have: 1. Adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand. 2. Behørigt afløb for spildevand. 3. Tilfredsstillende adgang til wc. Påbud. Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare og vil det ud fra en samlet vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, som afhjælper faren, kan kommunen meddele ejeren påbud herom. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde oplysning om offentlig støtte efter lovens kapitel 3 og 4. Kommunen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse. Efterkommes et påbud ikke indenfor den fastsatte frist kan kommunen: 1. Lade foranstaltningerne udføre for ejeres regning. 2. Forlange at ejendommen med henblik på afhjælpning af de kondemnable forhold helt eller delvis skal afstås mod erstatning. 3. Ændre påbuddet til et forbud. Kommunen kan lade påbuddet tinglyse på ejendommen. Støtte. Ejere af ejerboliger, andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, har ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold. Tilskud kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen. Ophævelse af kondemnering. Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forslag til ombygning overfor kommunen, som afhjælper forhold, der har begrundet kondemneringen. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en frist herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige tilfælde overstige 12 måneder. 24

Kondemnering Grænsen for hvornår beboelsen er sundhedsfarlig, skal vurderes i forhold til raske beboere. Kondemnering kan f.eks. ikke gennemføres, hvis sundhedsfaren primært skyldes svækket helbred eller andre forhold hos den enkelte beboer. Påbud om nedrivning Kommunen har ret til at kræve kondemnerede bygninger nedrevet alene for at sikre orden og oprydning. En nedrivning kan dog også være begrundet i de gener, den ubenyttede bygning vil påføre omgivelserne, herunder naboer. Økonomi Der kan søges om offentlig støtte til gennemførelse af forbedringsprojekter efter de almindelige regler i lov om byfornyelse og udvikling af boliger. Odense Kommune ønsker at støtte forbedringsprojekter efter denne lov og i overensstemmelse med lovens kapitel 3 og 4. Hvis der er påbudt nedrivning, kan ejeren kræve erstatning for det tab, der lides med fradrag af eventuelle økonomiske fordele f.eks. værdi af byggegrund. Ophævelse af kondemnering Ejeren kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsende et forslag til forbedring af ejendommen. Dette skal ske indenfor den frist, der er blevet fastsat i kondemneringen. For at forbedringsforslaget kan godkendes, skal samtlige de forhold, der har begrundet kondemneringen, afhjælpes. Godkendes forbedringsforslaget, meddeles det ejeren, at man vil ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Klagemulighed Retlig og faktisk råden. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds eller brandfare, kan kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum indtil 2 år. Kommunen lader forbuddet tinglyse på ejendommen. Refusion. Kommunens udgifter til tilskud, erstatning, indgreb i bygningskonstruktioner og dækning af retableringsudgifter afholdes af kommunen med 50 % refusion fra staten. Klage. Kommunens beslutning kan af ejeren, panthavere eller mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes for Byfornyelsesnævnet. Beslutninger om forbud, påbud om nedrivning, ophævelse af forbud og forbud mod ændringer m.v. kan af ejeren, erhvervslejere eller 1 / 4 af beboelseslejerne indbringes for Byfornyelsesnævnet. Erstatningsbolig Hvis en kondemnering medfører, at en bolig skal fraflyttes, påhviler det kommunen at tilvejebringe en erstatningsbolig. Det gælder, uanset om det er ejeren eller eventuelle lejere, der bor i ejendommen. Såfremt huslejen for en lejer bliver højere i erstatningsboligen, skal der ydes en såkaldt indfasningsstøtte. Indfasningsstøtten løber over 10 år og dækker det første år 2/3 af stigningen. Alle husstande, der skal flytte som følge af en kondemnering, har krav på dækning af flytteudgifter. Sager i forbindelse med almene boligafdelinger skal ske efter reglerne i almenboligloven. 25

Økonomiske konsekvenser Områdefornyelse Udgifterne til udarbejdelse af ansøgning til reservation af støtte til områdefornyelse, skal indgå som anlægsudgift under budgetområde 2.2, Plan og Byggeri. På budgettet optages hvert år udgifter med refusionsandel hertil. Ved tilsagn om refusion udgør støtten højst en tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedrører områdefornyelsen. Der kan højst tildeles 10 mio. kr. i udgiftsramme til den enkelte beslutning (det enkelte projekt). Den statslige refusion på aktiviteterne afholdes og indarbejdes i budgetterne for de pågældende områder. Der skal afsættes penge på følgende budgetområder til områdefornyelse: Budgetområde 2.3, Kulturaktiviteter medtages udgifter til: Særlige kulturelle foranstaltninger. Budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik medtages udgifter til: Forbedring af torve og pladser, særlige trafikale foranstaltninger, særlige byøkologiske tiltag. Budgetområde 5.4, Fritid medtages udgifter til: Forsamlings og aktivitetscentre, særlige sociale foranstaltninger. Følgende kommunale udgifter kan anmeldes til refusion efter lov om byfornyelse og udvikling af byer: OMRÅDEFORNYELSE Nedslidte byområder og boligområder med store sociale problemer: Udgifter til programudarbejdelse. Udgifter til information og inddragelse af de berørte parter, samt udgifter til eksterne rådgivere og projektledere. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i områder, som er omfattet af byfornyelsesprogrammet, herunder opsøgende og informerende arbejder i forhold til ejerne. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer mv., herunder udgifter til projektering, tilsyn og lign.. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger. Udgifter til etablering af lokaler med kulturelle og boligsociale formål til brug for områdets private foreninger, institutioner og beboere. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til projektering, tilsyn og lignende. Ældre erhvervs og havneområder: Udgifter til undersøgelse af omfanget af jordforurening i ældre erhvervs og havneområder og til beregning af de skønnede udgifter til oprensning heraf. Udgifter til kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i ældre erhvervs og havneområder. Udgifter til udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området. 26

for Odense Kommune Udgifter til forberedelse af de organisatoriske grundlag for gennemførelsen af omdannelsen. Bygningsfornyelse Bygningsfornyelsen er en støtteordning, der gives som tilskud til private renoveringer gennemført efter lejelovens regler. Flere borgere er blevet opmærksom på tilskudsordningen og ansøgningerne er stigende. Samtidig er der ansøgt om friarealforbedring af karréen Thuresensgade/Nansensgade/ Rødegårdsvej og hjørnet af Nyborgvej/Palnatokesvej. Endvidere skal kommunen som noget nyt føre tilsyn med de ejendomme, som bruges til bolig eller ophold samt gribe ind i de tilfælde, hvor der kan konstateres sundheds og/eller brandfare. Den vejledende udgiftsramme til byfornyelsesformål udmeldes hvert år af Indenrigs og Socialministeriet. Odense Kommune ønsker at gøre brug af hele rammen, og det er derfor nødvendigt at anlægsrammen følger udgiftsrammen, idet staten refunderer 50 % af de udgifter, der anmeldes til refusion. På budgettet optages hvert år udgifter med refusionsandel hertil under budgetområde 2.2, Byfornyelse og udvikling. Følgende kommunale udgifter kan anmeldes til refusion efter lov om byfornyelse og udvikling af byer: BYGNINGSFORNYELSE Ombygnings og nedrivningsudgifter: Tilskud til vedligeholdelses og nedrivningsudgifter i private udlejningsboliger. Udgifter til indfasningsstøtte til forbedringsudgifter i private udlejningsboliger. Tilskud til istandsættelse af klimaskærm, nedrivningsudgifter og afhjælpning af kondemnable forhold. Tilskud til istandsættelse af erhvervslokalers klimaskærm. Tilskud til ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger. Fælles friarealer og fælleslokaler: Udgifter til rydningsarbejder og efterreparationer. Udgifter til beskedne bygningsarbejder. Udgifter til anlæg og møblering af fælles friareal og etablering af fælleslokaler samt tillæg hertil. Udgifter til nedrivning. Endvidere kan der gives refusion af kommunale udgifter til: Erstatninger, erstatningsboliger, godtgørelse. Konsulentbistand vedrørende friarealer. Flytning og genhusning. Kondemnering. Byggeskadefondsbidrag. 27

28