Status for byfornyelsesprojekter

Transkript

1 Status for byfornyelsesprojekter Randers Kommune

2 Status for byfornyelsesprojekter Oversigten over byfornyelsesprojekter omfatter områdefornyelsesprojekter og ordinær byfornyelse, projekter inden for bygningsfornyelse og friarealforbedring. Projekterne er udvalgt på baggrund af Byfornyelsesstrategi 2010, som Randers Byråd vedtog den 12. juni Oversigten er vejledende for de næste års byfornyelsesindsats og er dynamisk, så der undervejs i perioden kan ske reguleringer og tilpasninger af projekter. Dette er bl.a. begrundet i, at byfornyelsesprojekter skal forankres lokalt og have lokalt engagement. I forbindelse med igangsætning af nye projekter eller ved afslutning af projekter vil hvert enkelt projekt blive forelagt byrådet til godkendelse. Byfornyelsesstrategi 2010 Strategiens målsætning er, at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og privat investering. at tydeliggøre kommunens mulighed for at påvirke udviklingen i byer og landsbyer igennem byfornyelse, at sikre sunde og tidssvarende boliger, hvor markedet ikke sikrer den ønskede udvikling og fornyelse, at skabe opmærksom om, at byfornyelse også gælder i mindre byer og landsbyer, at igangsætte projekter, der kan være med til at støtte lokale initiativer, og som skaber interessante boligområder/byområder, hvor kulturarven er indtænkt som katalysator for en positiv udvikling, og at sikre en fælles forståelse for byfornyelsens potentialer. Vision for den fremtidige byfornyelsesindsats Kommuneplan 2013 for Randers Kommune angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i byerne, landsbyerne og på landet. Byfornyelse skal bruges aktivt til at skabe attraktive bosætningsområder og understøtte den positive udvikling i by- og landdistrikterne. En række af de mest nedslidte byområder i Randers by er allerede fornyet. Fremover koncentreres indsatsen i hele kommunen om forebyggende og helhedsorienteret byfornyelse, hvor der tages særlige initiativer til at beskytte områdernes særlige bevaringsværdige bygnings- og kulturmiljøer. Byfornyelse sker i samarbejde mellem kommune, borgere og ejere. Kommunen kan give støtte i henhold til byfornyelsesloven, men der skal også være lokalt initiativ og medfinansiering. Byfornyelsesloven og statstilskud Lov om byfornyelse og udvikling af byer beskriver de forskellige former for byfornyelse, der kan benyttes. I følge loven påhviler det blandt andet byrådet at medvirke til at igangsætte en positiv udvikling og omdannelse af nedslidte eller problemramte byer og byområder, så de bliver attraktive for bosætning og private investeringer. Udgangspunktet for statens fordeling af de vejledende udgiftsrammer (statstilskuddet) er de objektive fordelingstal, der afspejler den enkelte kommunes relative andel af det samlede byfornyelsesbehov. Kommunen skal hvert år ansøge om at få del i statens udgiftsramme til byfornyelse, og den tildelte ramme udmeldes i første kvartal hvert år. Byrådet bestemmer, hvordan rammen skal fordeles på konkrete projekter. Støtten består i, at staten refunderer en vis procentdel, typisk mellem 33% og 50% af kommunens samlede udgifter til byfornyelsen.

3 Der er mulighed for støtte til følgende typer byfornyelse - Områdefornyelse: Fornyelse af nedslidte og/eller problemramte byområder, mindre byer og ældre erhvervs- og havneområder. - Ordinær byfornyelse: - Bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, erhvervsejendomme og forsamlingshuse - Friarealforbedringer - Grøn byfornyelse - Kondemnering af sundhedsfarlige bygninger. Der redegøres nærmere for de forskellige typer herunder: Områdefornyelse Områdefornyelse er en helhedsorienteret fornyelse af nedslidte og problemramte byområder, mindre byer samt ældre erhvervs- og havneområder Støtten kan bruges til at forny gader, veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Det er også muligt at få støtte til planlægning, udredning og organisering. En forudsætning er, at interessenterne i området inddrages i planlægningen og gennemførelsen af indsatsen. Byrådet kan, ved at udarbejde et konkret byfornyelsesprogram for det enkelte område, ansøge Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter om reservation af midler (statsstøtte). Byfornyelsesprogrammet skal bl.a. indeholde en beskrivelse af området, herunder problemer og ressourcer, en beskrivelse af de kommunale og private initiativer, en handlings- og tidsplan, et budget mv. Statsstøtte til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter på grundlag af et program med strategi for inddragelse af lokale interesser. Ved områdefornyelse kan refusionen højst udgøre en tredjedel af kommunens udgifter. Eksempel på områdefornyelse i Øster Tørslev

4 Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er en støtteordning for boliger opført før 1950, som er væsentligt nedslidte. Formålet er at værne om den historiske bygningsmasse, ved at yde støtte til istandsættelse af ældre huse på en måde, der enten sikrer eller øger husets bevaringsværdi. Støtteformen afhænger af, om der er tale om private udlejningsboliger eller om ejer- og andelsboliger. Støtteordning for private udlejningsboliger. Her kan der ydes støtte til boliger med installationsmangler, eller som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidte. Støtten gives til vedligeholdelse og forbedring af bygningen samt til udbedring af kondemnable forhold. Støtten gives som et kontant tilskud i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, mens støtte til forbedringsudgifter gives som en indfasningsstøtte (tilskud til nedsættelse af huslejen over en periode). Bygningsfornyelse med kommunal støtte til ejerboliger og andelsboliger kan kun ske i tilfælde, hvor der mangler tidssvarende opvarmning, toilet og bad, eller hvor boligen, hvis den er bygget før 1950, er væsentlig nedslidt. Hvis der er udarbejdet en energimærkning, kan der også ydes støtte til at fremme energibesparelsen i bygningen. Byfornyelsesbeslutningen kan også omfatte istandsættelse af forsamlingshuse o. lign. samt bygninger, der indeholder erhverv. Hvis bygningen er bevaringsværdig, kan beslutningen ligeledes omfatte ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med bygningsfornyelse inden for den tildelte ramme til ordinær byfornyelse. Vestergrave 48. Byfornyet fredet bygning.

5 Friarealsforbedring Byrådet kan, for at sikre tilfredsstillende og attraktive opholdsarealer, yde støtte til friarealsforbedring, såfremt det vedrører fælles opholdsarealer for flere ejendomme. Friarealforbedring kan omfatte nedrivning af skure, rydningsarbejder, mindre reparationer, beskedne bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op til det fælles friareal. Friarealforbedring omfatter anlæg og møblering af opholdsarealerne, herunder etablering af fælleslokaler samt etablering af affaldssorteringssystemer. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med friarealforbedring inden for den tildelte ramme til ordinær byfornyelse. Eksempel på friarealsforbedring i Randers. Grøn byfornyelse. Grøn Byfornyelse er en del af Energisparepakken, som trådte i kraft 1. juli Ifølge reglerne, som er fastsat i Byfornyelseslovens kap. 6a, kan udlejere og lejere i private udlejningsejendomme aftale forskellige former for energisparende arbejder samt forbedring af klimaskærmen. Grøn byfornyelse kan igangsættes efter aftale mellem udlejer og lejere og med støtte fra energiselskaberne. Kommunens kan i forbindelse med grøn byfornyelse give støtte til genhusning og indfasningsstøtte. Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger Kommunen vurderer, om en beboelse er sundhedsfarlig. Skønnes en bolig eller dele af den at være sundheds- eller brandfarlig, kan der nedlægges forbud mod ophold og beboelse for mennesker. Kommunen kan derefter kondemnere bygningen, kræve den nedrevet eller istandsat. Hvis en bolig, som følge af kondemnering skal fraflyttes, skal kommunen fremskaffe en erstatningsbolig med mulighed for indfasningsstøtte og godtgørelse af flytteudgifter. Kommunen kan i visse tilfælde yde tilskud til forbedringsarbejder eller erstatning for nedrivning. Staten refunderer 50 % af kommunens udgifter i forbindelse med erstatningsboliger (støtte, erstatning og godtgørelse) og kondemnering (tilskud, erstatning, indgreb i bygningskonstruktioner og dækning af retableringsudgifter på naboejendomme).

6 Landsbypuljen frivillig nedrivning Ud over den traditionelle byfornyelse har Randers Byråd årligt afsat 0,5 mio. kr til opkøb, kondemnering og nedrivning af dårlige og skæmmende boliger. Samtidig anvendes uforbrugte byfornyelsesmidler til en særlig indsats i iht. Landsbypuljens muligheder for opkøb og frivillig nedrivning af skæmmende bygninger i landdistrikterne. I årene stiller staten en særskilt refusionsramme til rådighed. Kondemneret bolig. Refusionsmuligheder Ordinær byfornyelse. Til ordinær byfornyelse giver staten refusion fra en landsdækkende pulje. Statens ramme for støtte kan ikke overføres fra år til år. I 2014 udgør tilskudsrammen til Randers 3,7 Der er mulighed for at låne uforbrugte rammer fra andre kommuner Områdefornyelse Statsstøtte søges af særskilt pulje og belaster ikke rammen for ordinær byfornyelse. Randers kommune har i 2014 modtaget tilsagn om støtte til områdefornyelse i Langå på 3,8 mio. kr. Samlet budget 11,4 mio. kr, og kommunal nettoudgift 7,6 Landsbypuljen Der er årligt afsat kommunale midler på netto 0,5 Særlig forøget indsats i finansieres af overførte, uforbrugte byfornyelsesmidler Ministeriet har udmeldt en ekstraordinær årlig statslig refusionsramme i på 2,4

7 Igangsatte og besluttede projekter Afslutning af projekt Friarealforbedring i karré 168 og 169 Karré 168: Sandgade / Thorsgade / Østergade Karré 169: Østervold / Ved Volden / Thorsgade / Slotsgade I forbindelse med Områdefornyelsen af Østervold i 2002 blev det besluttet, at der også skulle ske ordinær byfornyelse i karré 168 og 169 Anlægsarbejderne er udført. Enkelte småopgaver pågår. Projektet afsluttes økonomisk i Samlet udgift til karré 168 5,6 Samlet udgift til karré 169 1,5 Kommunens udgifter (netto) 3,6 Bevillingen er givet i forbindelse med Områdefornyelsen af Østervold. Afslutning af projekt Friarealforbedring i karré etape 3 Karreerne 168 og 169 ved Østervold. Staldgårdsgade / Von Hattensstræde.. I 2005 blev der lavet lokalplan for karré 120 i latinerkvarteret med mulighed for byfornyelse. Projektet er opdelt i tre etaper hvoraf kun etape 1 er gennemført. Etape 2 er nævnt under potentielle, endnu ikke prioriterede projekter. Etape 3, anlæg af fælles friarealer, er nu næsten færdig, og projektet forventes afsluttet i Der er tidligere afsat kr. Der afsættes yderligere kr. Forventet samlet udgift ca kr. Kommunens udgifter (netto) kr. Bevilling er tidligere givet Karre 120

8 Igangværende projekt Områdefornyelse i Øster Tørslev I december 2011 sendte Randers Kommune endeligt program til Velfærdsministeriet, nu Ministeriet for By- Bolig- og Landdistrikter, som meddelte støtte til områdefornyelsen i Øster Tørslev. Områdefornyelsen skal styrke og forskønne landsbyens gamle bydel, som i dag fremstår opløst og nedslidt. Der anlægges bl.a. grønne fælles opholdsarealer og en offentlig sti langs åen, og der ryddes en række forfaldne bygninger. Projektet blev godkendt af byrådet d Anlægsarbejder er i gang og forventes afsluttet ultimo Samlede udgifter 6,3 Indtægt- refusion fra staten 1,5 Tilskud fra LAG 1,8 Kommunens udgifter (netto) 3,0 mio. kr Bevilling er tidligere givet Vandretur under borgermøde i Øster Tørslev, hvor arbejdsgrupperne var i færd med udarbejdelse af program for områdefornyelse. Afventer igangsætning Bygningsforbedring af Svaneapoteket Byrådet vedtog 17. december 2012 at yde byfornyelsesstøtte til projektet, og der er tidligere reserveret støtte / ramme i ministeriet. Da der endnu ikke foreligger en godkendt finansieringsplan fra ejers side, er anlægsarbejderne ikke igangsat. Forhåbentlig sker det primo Projektet forventes at løbe over 3 4 år. De tidligere afsatte, uforbrugte kommunale støttekroner er overført fra tidligere år. Samlet udgift til renovering. 27,0 Kulturstyrelsen støtte med 1,5 Samlet byfornyelsestilskud 10,0 Refusion fra staten 5,0 mio kr. Kommunens udgifter (netto) 5,0 Bevilling er tidligere givet Svaneapoteket.

9 Under udarbejdelse Langå - områdefornyelse, byfornyelse I foråret 2014 meddelte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tilsagn om støtte. Indsatsområderne omfatter fornyelse af Bredgade, nye opholds- og aktivitetsmuligheder ved Gudenåen,udbygning af cykelsti til skolen samt etablering af bro / stiforbindelse over jernbanen fra Bredgade til Skovlystkvarteret. Med baggrund i borgernes Udviklingsplan for Langå samt kommunens ansøgning om områdefornyelse udarbejdes der i samarbejde med borgerne i Langå færdigt program for projektet. Dette vil blive politisk behandlet ultimo 2014, hvorefter endelig ministeriel godkendelse og støtte kan forventes primo Stations- og landsbyen Langå Anlægsarbejderne igangsættes 2015 og projektet forventes afsluttet ultimo Samlet udgift er vurderet til 11,4 Indtægt i form af refusion fra staten 3,8 Kommunens udgifter (netto) ca. 7,6 Projekt udarbejdes Bygningsforbedring Von Hatten Hus Med baggrund i henvendelse fra borgere som vil istandsætte den fine gamle fredede bygning og indrette stedet til spillested og base for kulturelle og politiske ungdomsorganisationer, besluttede miljø- og teknikudvalget den 27. januar 2014, at der kan udarbejdes byfornyelsesforslag. Godkendelse af endeligt byfornyelsesprogram forventes primo Projektet forventes at løbe over 2 3 år. Samlet udgift er vurderet til ca. 8,0 Ejers egen betaling 4,0 Refusion fra staten 2,0 Kommunens udgifter i alt (netto) 2,0 Under arbejdsgruppernes programarbejde kommer de farvede sedler med ideer frem Fredet bygning Von Hatten Hus

10 ØKONOMI OG BUDGET Oversigt over ordinær byfornyelse og områdefornyelse. Randers Kommune har på årligt budget før 2014 afsat 3,6 mio kr. til byfornyelse. Dette beløb pristalsreguleres. Uforbrugte midler er overført til Der er således i mio kr. netto til byfornyelse. Igangværende projekter netto I alt Karreer v. Østervold 3,6 Svaneapoteket 5,0 Karre 120, etape 3 0,3 Ø. Tørslev 3,0 Igangværende projekter i alt 11,9 Igangsætning af nye prioriterede projekter netto i alt Langå, områdefornyelse 0,5 3,0 3,0 1,1 7,6 Von Hatten 0,5 1,0 0,5 2,0 Igangsættes i alt 0,5 3,5 4,0 1,6 9,6 Budget Mio. kr. netto i alt Budget RK, netto 0,5 0,5 3,7 3,7 8,4 Overført RK, netto 8,5 8,5 I alt 9,0 16,9 I budgettet 2014 og 15 er der afsat en årlig nettoramme til nye byfornyelsesprojekter på 0,5 og fra 2016 og frem er der årligt afsat 3,7 Der er dog overført uforbrugte byfornyelsesmidler på 8,5 fra Det korrigerede budget for 2014 er således på 9,0 og i perioden frem til 2017 er der således i alt 16,9 til nye projekter. De nye (endnu ikke bevilligede) byfornyelsesprojekter (Langå og Von Hatten Hus) løber frem til og med 2017, og beløber sig i alt til en kommunal udgift på 9,6 Der vil derfor fortsat være ledige midler til nye byfornyelsesprojekter, hvis der skulle blive fremsat konkrete byfornyelsesønsker. Til ordinær byfornyelse afsætter staten årligt en støttepulje/ refusionsramme. I 2014 blev kommunen tildelt en ramme på 3,7 Den statslige ramme kan ikke overføres. Randers Kommune skal derfor hvert år søge om at få del i rammen, som udmeldes i marts måned. Statsstøtte / -refusion til områdefornyelse er en særskilt pulje, der kan søges hos Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter på grundlag af et program med strategi for inddragelse af lokale interesser Staten medfinansierer byfornyelsesprojekter med % alt efter type. 95 % af kommunens udgifter til byfornyelse kan lånefinansieres.

11 Potentielle byfornyelsesopgaver boblere endnu ikke prioriteret Oversigt over mulige, men ikke prioriterede projekter. Miljø- og Teknikudvalget vil få sådanne projekter forelagt, før de igangsættes Bygningsforbedring af nedslidt ejendom Vestervold / Markedsgade - Guldhuset Bygningen er misligholdt, nedrivningstruet og kondemnabel. Et tidligere igangsat renoveringsprojekt for hele ejendommen er gået i stå. Bygningen er bevaringsværdig og skønnes at kunne reddes med offentlig byfornyelsesstøtte, såfremt ejer er indstillet på dette. Samlet udgift er vurderet til ca. 4 Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 1 Nedslidt ejendom - Guldhuset på hjørnet af Markedsgade / Vestervold Fornyelse og omdannelse ved Randers Havn Med baggrund i udflytning af Randers Havn og den kommende omdannelse af de indre havneområder, kan der evt. ansøges om statslig ramme til områdefornyelse. Ultimo 2014 igangsættes en proces til afklaring af den fremtidige anvendelse af havnearealerne i Randers. Ukendt Spentrup - områdefornyelse, byfornyelse, friarealer og trafikforbedring Behovsanalyse gennemføres, hvorefter projektet vil løbe over en årrække afhængig af de valgte løsninger. Gamle siloer på Randers Havn. Kan de finde ny anvendelse? Ukendt Friarealsforbedringer ved Vestervold. Indretning af fælles friarealer i forbindelse med omdannelse af erhvervslokaler til almene boliger. Ukendt

12 Bygningsfornyelse Kirketorvet Ejendommen på hjørnet af Vester Kirkestræde / Kirketorvet er beliggende nord for Sct. Mortens Kirke - dvs. ganske centralt i den gamle bykerne. Ejendommen er et byhus på 2½ etage hvoraf stueetagen er indrettet til butik/restauration og 1. samt tagetagen er indrette til boliger. Ejeren af ejendommen er interesseret i at istandsætte ejendommen samt renovere facader. Samlet støtteudgift til renovering er vurderet til ca. 2 Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 1 Friarealforbedring karré 170 Thorsgade / Ved Volden / Østervold / Nordregrave Opholdsarealerne i karré 170 fremstår som én stor grusparkeringsplads. I forbindelse med at der kan opføres bygninger ud til Ved Volden og Thorsgade, kan der etableres grønne fælles friarealer midt i karréen. Projektet afventer en bygherre til at opføre ny bebyggelse, der skal afslutte karréen. Samlet udgift er vurderet til ca. 3 Kommunens udgifter (netto) ca. 1,5 Friarealforbedring Vesterport Karréen gård fremstår asfalteret og bruges til parkering. Gården er ikke egnet til ophold for ejendommens beboer. Ejendommen er opført med fladt tag hvilket oprindelig var tiltænkt ophold. I forbindelse med at ejer/ejerne ønsker at etablere egentlig møblerede tagterrasser, kan gården beplantes og indrettes til ophold og leg. Samlet udgift er vurderet til ca. 3 Kommunens udgifter (netto) er vurderet til ca. 0,75 Friarealforbedring i karré etape II Samlet udgift til etape II inkl. erhvervelse af ejendommen Staldgårdsgade 5 vurderes til ca. 3,5 Kommunens udgifter (netto) til etape II vurderes til ca. 1,75 Bygningsforbedring af forsamlingshuse i landdistrikterne Der er mulighed for at give byfornyelsesstøtte til bygningsforbedringer på forsamlingshuse i landdistrikterne. Der har været flere henvendelser, men ingen konkrete projekter hidtil.

13 Områdefornyelse, friareal- og trafikforbedring i landdistrikterne Flere landsbyer har udarbejdet udviklingsplaner. Potentielle indsatsområder iht. til tidligere henvendelser: Havndal - den gamle stationsby. Helhedsskabende sanering. Fremhævelse af kulturmiljøets kvaliteter. Hald - den gamle landsbymidte. Helhedsskabende sanering. Øster Bjerregrav - området mellem forsamlingshuset og hallen, inkl. det gamle mejeri. Sammenbindende sanering. Mellerup - sammenbindende og helhedsskabende sanering. Fårup, Andelsmejeriet Central - kulturmiljø, bygnings- og friarealforbedring. Øvrige landsbyer iht. udviklingsplaner Områdefornyelse Assentoft Omdisponering af byens centrum. Kan evt. udføres som områdefornyelse. ukendt. Megen fin bygningskultur i landsbyerne er i fare for at forsvinde. Lyshøj Mølle Restaurering af kulturmiljøet Lyshøj Mølle er med økonomisk støtte fra Vindmøllerådet, Bevaringsudvalget, LAG-Randers samt privat indsamling igangsat. Der søges fondsmidler til det videre arbejde. Byfornyelsesstøtte kan være en mulighed for den del af projektet som omfatter forsamlingsdelen. ukendt. Område- og byfornyelse. Dronningborg Maskinfabrik Omdannelse af området i takt med at der sker funktionstømning som industriområde. Stort byudviklingspotentiale med bevarelse af dele af den industrielle kulturarv. ukendt Bevaringsværdigt kulturmiljø Lyshøj mølle. Område- og byfornyelse. Bombardier Omdannelse af området i takt med at der sker funktionstømning som industriområde. Stort byudviklingspotentiale med bevarelse af dele af den industrielle kulturarv. ukendt Dronningborg Maskinfabrik Kommende byomdannelsesområde?