Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank



Relaterede dokumenter
BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

Tillæg til Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank

Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i euro i Danmarks Nationalbank

Nationalbankens sikkerhedsgrundlag nye aktivtyper set i retligt perspektiv

Lovtidende A Udgivet den 18. december Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

Ændringer af de pengepolitiske instrumenter

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Bekendtgørelse om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i forbindelse med finansiering af almene boliger

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

BRFkredit har offentliggjort nye oplysninger om de i prospektet udbudte obligationer. I den anledning ændres prospektet således:

DANMARKS NATIONALBANK SIKKERHEDSSTILLELSE I

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7

22. januar 2019 FM 2019/xx BILAG 3

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem euro og euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici

Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. 1)

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU).../...

Bekendtgørelse af lov om finansiel stabilitet

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 1. august 2014

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt

DB CAPPED FLOATER 2019

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1)

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 26. januar 2016

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Bekendtgørelse nr. 2 af 6. januar 1984 om rentetilskud til statsgaranterede studielån

Forslag. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. december til

L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende

Skatteministeriet J. nr Udkast 29. januar 2007

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL )

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Investeringsforeningen Danske Invest Select Bilag til dagsordenens pkt april 2013

Fra den 1. juli 2011 gælder danske regler om risikomærkning af de forskellige typer investeringer. Bekendtgørelsen er opdateret pr. 1. januar 2017.

Teknisk vejledning til indsendelse af udlånsdata

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

HVAD ER ET REALKREDITLÅN YDET AF BRFKREDIT?

Hvad er et realkreditlån ydet af Jyske Realkredit

Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs

er undtaget af Nykredits begrænsning af en uhensigtsmæssig påvirkning af udtrækningsrisikoen Udsteder og hæftelsesgrundlag

Topsil Semiconductor Materials A/S

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL )

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.


Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Regnskabsmeddelelse for 2008

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D

Nordea Kredit fastsætte kuponrenten på basis af en tilsvarende 6 måneders pengemarkedsrentesats. Udsteder og hæftelsesgrundlag

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt

Finansministeriet STATSOBLIGATIONER. 0,1 pct. inflationsindekseret lån 2023 (DGBi 2023)

Aftale om depot og handel med værdipapirer. indgår her en aftale med Danske Bank (herefter banken) om depot og handel med værdipapirer.

DANMARKS NATIONALBANK KONTOBESTEMMELSER. 13. november 2017

Bekendtgørelse for Færøerne om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring 1)

BEK nr 1463 af 15/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juli 2015 (OR. en)

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer

Realkreditrådets vedtægter

Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr

Bekendtgørelse om indberetning af store engagementer (* 1)

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

SETHI EJENDOMME III ApS

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier

Bilag 1 1. februar 2006

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Netdania Markets ApS. Kronprinsessegade 36, 1., 1306 København. Årsrapport for

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt

Vejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer

UDBUD AF COMMITTEDE LÅNE- FACILITETER

Finanstilsynets interne retningslinjer

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Transkript:

Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens beslutning om ændringer i sikkerhedsgrundlaget og belåningsværdier har også virkning for sikkerhedsstillelse for allerede ydede kreditter. Det til enhver tid gældende sikkerhedsgrundlag fremgår af disse "Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner" og eventuelle tillæg hertil, der kan findes på Nationalbankens hjemmeside (www.nationalbanken.dk). VP-REGISTREREDE AKTIVER PANTSAT TIL NATIONALBANKEN 1. Oprettelse Kontohavere med en foliokonto i danske kroner kan anmode om oprettelse af et sikkerhedsstillelsesdepot i VP Securities A/S (VP-konto) til brug for kredit i danske kroner. Nationalbanken opretter i så fald en VP-konto med Nationalbanken som kontoførende institut og en kontantkonto i danske kroner i Nationalbanken (Afkastkonto). Hvis en kontohaver, der anmoder om oprettelse af et sikkerhedsstillelsesdepot i VP Securities A/S til brug for kredit i danske kroner, tillige har en PM konto i euro, så oprettes endvidere en afkastkonto i euro i Nationalbanken. Kontantkontiene tilknyttes VP-kontoen som afkastkonti for udtrækninger og renter. 2. Pantsætning Kontohaveren pantsætter VP-konto og Afkastkonti til Nationalbanken ved underskrivelse af Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank, der fremsendes til Nationalbanken. Nationalbanken registrerer pantsætningen på VP-kontoen og spærrer afkastkontiene. 3. Sikkerhedsgrundlag Nationalbanken giver adgang til kredit i danske kroner til kontohavere i Nationalbanken mod sikkerhed i: VP-registrerede aktiver i danske kroner og euro, der er optaget til handel på OMX NASDAQ København: Papirer udstedt af den danske stat, Fiskeribanken eller Hypotekbanken,

Obligationer garanteret af den danske stat, Obligationer udstedt af Kommunekredit, Obligationer udstedt af Færøernes Landsstyre, Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af institutter omfattet af lov om finansiel virksomhed, Skibskreditobligationer og SDO'er udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, Seniorgæld udstedt i tilknytning til SDO eller SDRO (junior covered bonds), som opfylder betingelserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. 15 eller lov om finansiel virksomhed 152b, samt Indestående på afkastkonti i danske kroner i Nationalbanken. Det er en forudsætning for anvendelse af VP-registrerede aktiver i euro som belåningsgrundlag, at kontohaveren har en PM-konto i euro. Det er en forudsætning for, at seniorgæld kan anvendes som belåningsgrundlag, at de har en offentliggjort rating, der opfylder følgende krav: Hvis værdipapiret har en rating, skal den mindst være A- hos FitchRatings eller Standard og Poor's, mindst A3 hos Moody's eller mindst AL hos DBRS. Hvis værdipapiret ikke har en rating, skal ratingen af udsteders eller af udsteders eventuelle moderselskabs langfristede gæld være mindst BBB hos FitchRatings, Standard og Poor's eller DBRS eller mindst Baa2 hos Moody's. Nationalbanken forbeholder sig ret til at afvise visse papirer inden for disse kategorier - herunder aktieindekserede udstedelser og papirer med optionslignende elementer - som brugbart sikkerhedsgrundlag. De papirer Nationalbanken til enhver tid belåner som sikkerhed for kredit i danske kroner fremgår af Nationalbankens liste over belånbare papirer for kredit i danske kroner. Listen ligger på Nationalbankens hjemmeside (www.nationalbanken.dk). For samtlige ovennævnte aktiver skal gælde, at de ikke må være udstedt eller garanteret af kontohaveren eller af en enhed, som kontohaveren har snævre forbindelser med som defineret i artikel 4, stk. 46 i Rådets direktiv 2006/48. Undtaget for denne regel er dog (i) finansministerier og offentlige myndigheder, (ii) snævre forbindelser mellem kontohaveren og offentlige myndigheder i EØSlandene, (iii) obligationer, der til fulde overholder kriterierne i artikel 52, stk. 4 i direktivet om investeringsinstitutter (direktiv 2009/65), og (iv) tilfælde, hvor obligatio-nerne er beskyttet af særlige juridiske sikkerhedsbestemmelser svarende til (iii). 4. Belåningsværdi a) Belåningsværdi af VP-registrerede aktiver Belåningsværdien af VP-registrerede aktiver beregnes på baggrund af den officielle kurs (alle handler) på OMX NASDAQ København, den foregående børsdag efter følgende formel:

Belåningsværdi = kursværdi inkl. vedhængende renter * (1 - haircut). Hvis et aktiv ikke har været handlet den foregående bankdag, benyttes en af Nationalbanken fastsat teoretisk pris ved opgørelse af aktivets belåningsværdi. Aktivet vil blive fradraget med 5 procent såfremt en teoretisk pris bliver benyttet. Papirer udstedt af den danske stat er undtaget fradraget på 5 pct. Haircut mv. for de enkelte papirer fremgår af den til enhver tid gældende liste over belånbare papirer for kredit i danske kroner, jf. pkt. 3. Listen ligger på Nationalbankens hjemmeside (www.nationalbanken.dk). Belåningsværdien i danske kroner af VP-registrerede aktiver i euro beregnes på baggrund af den officielle valutakurs fra Danmarks Nationalbank den foregående noteringsdag, idet der samtidig foretages et fradrag på 3 procent. b) Belåningsværdi af indestående på afkastkonto Belåningsværdien af indestående på afkastkonto i danske kroner svarer til det aktuelle indestående. Renter og udtrækninger af VP-registrerede aktiver i euro indgår ikke i beregning af maksimum for intradag-overtræk på foliokonto, jf. pkt. 26, fra betalingsformidlingsdato i VP Securities A/S. 5. Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse finder sted ved overførsel af VP-registrerede aktiver til den pantsatte VP-konto. 6. Udtagning Kontohaveren kan via Kronos i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 18.00 anmode om udtagning af VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen. De VP-registrerede aktiver overføres til en af kontohaveren anvist VP-konto, forudsat dækningskontrollen er opfyldt, jf. pkt. 25. 7. Ombytning Ombytning sker ved overførsel af nye VP-registrerede aktiver til VP-kontoen efterfulgt af udtagning af tidligere overførte VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen. 8. Afkast Udtrækninger og renter af VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen indgår på afkastkontiene i Nationalbanken og er pantsat til sikkerhed for deltagerens til enhver tid udestående gæld til Danmarks Nationalbank, jf. Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank". Indeståendet på afkastkontoen i danske kroner vil af Nationalbanken dagligt blive overført til kontohavers foliokonto i danske kroner efter afslutningen af VP Securitites A/S' afviklingsblok vedrørende periodiske kørsler i danske kroner (VP 35). Indeståendet på en evt. afkastkonto i euro vil dagligt blive overført til kontohavers PM-konto. Overførsel af afkast sker dog ikke, hverken helt eller delvist, såfremt opgørelse af kontohavers overskydende sikkerhed eller disponible beløb, jf. pkt. 26, bliver negativ.. Værdien i

danske kroner af indestående på afkastkonto i euro beregnes på baggrund af den officielle valutakurs fra Danmarks Nationalbank den foregående noteringsdag. INDSKUDSBEVISER 9. Retningslinier for indskudsbeviser Kontohaverens registrerede beholdning af indskudsbeviser indgår automatisk i sikkerhedsgrundlaget i relation til intradag-overtræk på foliokonto i danske kroner. 10. Belåningsværdi af indskudsbeviser Belåningsværdien af indskudsbeviser beregnes p.t. som 99 pct. af den nominelle værdi. Belåningsværdien svarer til den til enhver tid af Nationalbanken fastsatte mindstekurs for handel med indskudsbeviser. UDLÅN 11. Særligt for pengeinstitutter Pengeinstitutter med hjemsted i Danmark kan belåne udlån i overensstemmelse med pkt. 12-21. 12. Anmodning om udvidelse af sikkerhedsgrundlaget med udlån Som forudsætning for at udlån kan indgå i sikkerhedsgrundlaget, skal kontohaver indsende følgende: "Anmodning om brug af udlån som sikkerhedsgrundlag i Danmarks Nationalbank" underskrevet af pengeinstituttets bestyrelse og direktion "Revisorerklæring vedrørende udlån til belåning i Danmarks Nationalbank" underskrevet af den eksterne revision "Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank ved sikkerhedsstillelse i udlån" underskrevet af tegningsberettigede Hvis kontohaver ønsker at pantsætte udlån, skal kontohaver, jf. pkt. 13, yderligere indsende en liste over de udlån, der ønskes pantsat. Anmodning og revisorerklæring, kan indsendes når som helst. Den første liste over lån, der pantsættes, skal være Nationalbanken i hænde senest den 5. sidste ekspeditionsdag før den dag, hvor kontohaver første gang ønsker, at udlån skal indgå som en del af sikkerhedsgrundlaget, jf. pkt. 13. De på listen opførte udlån, der pantsættes, skal være værdiansat på den 10. ekspeditionsdag før den dag, de på listen opførte lån ønskes anvendt som belåningsgrundlag, jf. pkt. 15. Udlån, der pantsættes, skal være sammenfaldende med eller udgøre en delmængde af udlånene på den liste, som revisor har erklæret sig om. 13. Anvendelse af udlån som sikkerhed Som grundlag for fastsættelse af belåningsværdien af pantsatte udlån skal Nationalbanken modtage en liste indeholdende oplysninger, der entydigt identificerer

det enkelte udlån. Listen skal være Nationalbanken i hænde senest den 5. sidste ekspeditionsdag før den sidste fredag i måneden (eller nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag), jf. dog pkt. 12. Listen skal fremsendes i en af Nationalbanken anvist form og på en af Nationalbanken godkendt måde, jf. "Teknisk vejledning til indsendelse af udlånsdata", der findes på Nationalbankens hjemmeside (www.nationalbanken.dk). De på den indsendte liste pantsatte udlån indgår i beregningen af den samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder, jf. pkt. 26, fra den sidste fredag i den måned, hvor listen er modtaget (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag), til den sidste fredag i den følgende måned (eller nærmeste forudgående ekspeditionsdag), medmindre der i mellemtiden stilles supplerende sikkerhed, jf. pkt. 18. En liste modtaget i henhold til pkt. 12 anvendes som sikkerhedsgrundlag i resten af den måned, hvor listen første gang anvendes som sikkerhedsgrundlag til den sidste fredag i den efterfølgende måned (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag ikke er en ekspeditionsdag), medmindre der i mellemtiden stilles supplerende sikkerhed, jf. pkt. 18. De på listen opførte udlån er pantsat til Nationalbanken fra det tidspunkt, hvor listen modtages i Nationalbanken, og indtil de frigives af Nationalbanken, jf. pkt. 19. 14. Krav til udlån De pantsatte udlån skal være simple fordringer i form af udlån eller kassekreditter. Leasingaftaler, udlån med status som efterstillet gæld, direkte pantebreve, der er negotiable, eller negotiable fordringer i øvrigt samt tilgodehavender i henhold til finansielle kontrakter mv. kan således ikke anvendes som belåningsgrundlag have en bonitet, der risikomæssigt (sandsynlighed for misligholdelse) svarer til Finanstilsynets bonitetskategorier 3 og 2a som afgrænset i retningslinjerne "Definition af kunder med karakteren 3 og 2a", der findes på Finanstilsynets hjemmeside (www.finanstilsynet.dk). Ved vurderingen af boniteten skal der være set bort fra eventuelle sikkerheder stillet af debitor. Udlån til kunder, der alene er investeringskunder, som afgrænset i afsnit 4 i "Definition af kunder med karakteren 3 og 2a", kan således ikke pantsættes være ydet til privatkunder, offentlige instituttioner og/eller ikke-finansielle virksomheder, hvorved forstås virksomheder, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed 5, stk. 1, nr. 1-3 være ydet til debitorer med bopæl eller hjemsted i Danmark ikke være ydet til en virksomhed, hvor der foreligger snævre forbindelser mellem pengeinstituttet og debitor som afgrænset i pkt. 3, sidste afsnit, i nærværende bestemmelser for udlån til samme debitor og udlån, hvor den pågældende er meddebitor men efter modregning, jf. pkt. 15, udgøre mindre end 10 pct. af belåningsgrundlaget for de udlån, der stilles som sikkerhed.

ikke være forfaldne til betaling før tidligst en måned efter, at udlånet er stillet til sikkerhed. 15. Værdiansættelse og belåningsgrundlag Udlån værdiansættes til den aktuelle restgæld (uden ikke-tilskrevne renter), dog værdiansættes kassekreditter til aktuel saldo (uden ikke-tilskrevne renter) med et fradrag på 10 pct. I restgælden på udlån i euro eller i den aktuelle saldo på kassekreditter i euro foretages et fradrag på 3 procent i beregningen af belåningsgrundlaget. For udlån og kassekreditter i svenske eller norske kroner udgør fradraget 5 procent og for øvrige valutaer 10 procent. Restgæld og saldo omregnes til danske kroner på baggrund af den officielle valutakurs fra Danmarks Nationalbank den foregående noteringsdag. Nationalbanken kan til enhver tid udelukke belåning af udlån og kassekreditter i visse valutaer eller fastsætte højere fradrag for disse. Belåningsgrundlaget opgøres som summen af belåningsgrundlag pr. debitor, svarende til den enkelte debitors: restgæld på udlån, der belånes (*0,97 for udlån i euro, *0,95 for svenske eller norske kroner, *0,90 for øvrige valutaer) + aktuel saldo *0,9 på kassekreditter, der belånes (*0,97 for kassekreditter i euro, *0,95 for svenske eller norske kroner, *0,90 for øvrige valutaer) - krav på pengeinstituttet, som debitor kan modregne = belåningsgrundlag pr. debitor Debitors fulde krav på modregning skal fradrages, uanset om det kun er en del af de til debitor ydede lån/kassekreditter, der belånes i Nationalbanken. Hvis et modregningskrav kan rettes mod flere udlån, skal der først ske fradrag i lån, der alene er ydet til den, som modregningsadgangen tilhører. Hvis det fulde modregningskrav herefter ikke er fradraget, fradrages der derefter i lån, som den pågældende er meddebitor for. Har debitor underskrevet erklæring om afkald på modregning i de pantsatte udlån, kan fradrag undlades. Særlige indlån omfattet af lov om garantifond for indskydere og investorer 9, stk. 2, medregnes ikke i debitors modregningskrav og skal således ikke fradrages. Pantsatte udlån skal være værdiansat på den 10. ekspeditionsdag før den dag, hvor de skal indgå i beregningen af den samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder, jf. pkt. 26, medmindre der er tale om værdiansættelse i forbindelse med supplerende sikkerhedsstillelse, jf. pkt. 18.

16. Haircut, margin og belåningsværdi De pantsatte udlåns belåningsgrundlag fratrækkes et haircut på 25 pct. Der fratrækkes endvidere en margin på 10 pct. Belåningsværdien af pantsatte lån opgøres således som belåningsgrundlaget * (1- (haircut+margin)) svarende til 65 pct. af belåningsgrundlaget. 17. Renter, afdrag, indfrielse m.v. Pantsætningen af udlånene omfatter også krav på renter, afdrag, indfrielse m.v., jf. dog "Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank ved sikkerhedsstillelse i udlån", 3. afsnit. 18. Supplerende sikkerhedsstillelse Kontohaver skal løbende med intervaller, der er betryggende i forhold til de forventede udsving i værdien af belåningsgrundlaget, sikre, at værdien af de pantsatte udlån, opgjort i overensstemmelse med pkt. 14 og 15, udgør et beløb, der mindst svarer til 95 pct. af belåningsgrundlaget på pantsætningstidspunktet. Skulle værdien af lånenes belåningsgrundlag falde under dette beløb, skal kontohaver straks stille supplerende sikkerhed. Ved denne beregning kan udlån, der ikke længere opfylder udvælgelseskriterierne i pkt. 14, herunder bonitetskravet, ikke længere medregnes, men er fortsat omfattet af pantsætningen. Supplerende sikkerhed stilles ved at indsende en ny liste over lån. Listen skal pantsættes i overensstemmelse med pkt. 13 og "Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank ved sikkerhedsstillelse i udlån". Belåningsgrundlaget for de på den nye liste opførte udlån skal mindst svare til belåningsgrundlaget for de oprindeligt pantsatte udlån. Når den nye liste er modtaget i Nationalbanken, frigives den tidligere modtagne liste og dermed de på denne opførte udlån, der ikke tillige er opført på den nye liste, fordi de ikke længere lever op til udvælgelseskriterierne i pkt. 14. Der må ikke i øvrigt foretages ombytning i forbindelse med supplerende sikkerhedsstillelse. Udlån, der tilføjes som supplerende sikkerhed, skal udgøre en delmængde af udlånene på den liste, som revisor sidst har erklæret sig om. Kan kontohaver ikke stille tilstrækkelig supplerende sikkerhed i form af udlån, er kontohaver forpligtet til straks at meddele Nationalbanken dette. Nationalbanken nedskriver derefter den samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder med belåningsværdien af det fald i belåningsgrundlag, som pantsatte udlån er faldet med siden det oprindelige pantsætningstidspunkt. Hvis kontohaver herved har udækket kredit i danske kroner, er kontohaver forpligtet til straks at inddække dette eller stille tilstrækkelig sikkerhed i andre sikkerheder end udlån i overensstemmelse med nærværende "Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank".

19. Fastholdelse Ønsker kontohaver at fastholde eller ændre belåningsværdien af udlån, skal Nationalbanken senest den 5. ekspeditionsdag før den sidste fredag i måneden (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag), have modtaget en ny liste over lån, opgjort i overensstemmelse med pkt. 14-15, der tilsammen udgør et belåningsgrundlag, der efter haircut og margin svarer til den ønskede belåningsværdi. De på den nye liste opførte lån skal være sammenfaldende med eller udgøre en delmængde af udlånene på den liste, som revisor sidst har erklæret sig om. De på listen opførte lån er pantsat til Nationalbanken fra det tidspunkt, hvor listen er modtaget i Nationalbanken. Den nye liste indgår i beregningen af den samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder, jf. pkt. 26, fra den sidste fredag i måneden (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag) og indtil den sidste fredag i den efterfølgende måned (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag). Samme dag frigives den tidligere modtagne liste og dermed de på denne opførte udlån, der ikke tillige er opført på den nye liste, medmindre kontohaver derved har udækket kredit. Der kan frit ske ombytning af udlån på de to lister. Udlån pantsættes således som udgangspunkt for en måned ad gangen, medmindre der stilles supplerende sikkerhed, jf. pkt. 18. Hvis væsentlige hensyn taler herfor, kan kontohaver rette henvendelse til Nationalbanken med henblik på at aftale førtidig frigivelse eller ombytning af pantsatte udlån. Modtager Nationalbanken ikke en ny liste i overensstemmelse med ovenstående, bortfalder det tidligere stillede pant på den sidste fredag i måneden (eller den nærmeste forudgående ekspeditionsdag, hvis den sidste fredag i måneden ikke er en ekspeditionsdag) efter den måned, hvor pantet blev stillet eller i tilfælde af supplerende sikkerhed måneden efter den måned, hvor det oprindelige pant blev stillet. Hvis de pantsatte udlån på dette tidspunkt anvendes som sikkerhedsgrundlag for kredit ydet til kontohaver, frigives pantet dog først, når den sikrede kredit er indfriet, eller der er stillet anden form for sikkerhed, således at den samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder mindst svarer til den udestående gæld. 20. Erklæringer Kontohaver og kontohavers eksterne revision underskriver erklæringer i overensstemmelse med "Anmodning om brug af udlån som sikkerhedsgrundlag i Danmarks Nationalbank", pkt. 1-3. 21. Gebyr For adgang til brug af udlån som en del af sikkerhedsgrundlaget betaler kontohaver et gebyr, jf. "Gebyrer ved adgang til brug af udlån som sikkerhedsgrundlag i Danmarks Nationalbank".

ANDRE AKTIVER 22. Retningslinier for andre aktiver Nationalbanken fastsætter efter kontohaverens anmodning ud fra en konkret vurdering, hvilke andre aktiver, der kan anvendes ved sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner og på hvilke betingelser. Kontohaveren skal bl.a. på en for Nationalbanken tilfredsstillende måde dokumentere sikkerhedsstillelsens juridiske gyldighed, uafkræftelighed og eksigibilitet. 23. Belåningsværdi af andre aktiver Belåningsværdien af andre aktiver fastsættes af Nationalbanken efter en konkret vurdering. GENERELT 24. Kontohavers andre aftaler Kontohaver skal ved al sikkerhedsstillelse overfor Nationalbanken vurdere, om sikkerhedsstillelsen kan medføre, at låneaftaler indgået af kontohaver forfalder til førtidig indfrielse samt konsekvenserne for kontohaver af sådant forfald. 25. Dækningskontrol Kontohaveren har adgang til at optage pengepolitiske lån og lån vedrørende kontantdepoter, samt få udtaget VP-registrerede aktiver eller andre aktiver, hvis opgørelse af kontohaverens overskydende sikkerhed, jf. pkt. 26, ikke bliver negativ, og det disponible beløb, jf. pkt. 26, ikke bliver negativt. Kontohaveren har adgang til at foretage træk på foliokonto, hvis det aktuelle træk ikke overstiger maksimum for intradag-overtræk på foliokonto, jf. pkt. 26. 26. Samlet belåningsværdi, overskydende sikkerhed, maksimum for intradag-overtræk samt disponibelt beløb Kontohaverens samlede belåningsværdi af stillede sikkerheder, kontohaverens overskydende sikkerhed og kontohaverens maksimum for intradag-overtræk opgøres på følgende måde: Belåningsværdi af VP-registrerede aktiver + Belåningsværdi af indestående på afkastkonti i danske kroner + Belåningsværdi af udlån (kun pengeinstitutter) + Belåningsværdi af andre aktiver = Samlet belåningsværdi af stillede sikkerheder Pengepolitiske udlån

Andre kreditfaciliteter Maksimum for lån vedrørende kontantdepoter = Overskydende sikkerhed + Belåningsværdi af indskudsbeviser = Maksimum for intradag-overtræk på foliokonto Pengepolitiske udlån og andre kreditfaciliteter indgår i opgørelsen med restgælden inklusive tilskrevne renter. Nationalbanken kan endvidere helt eller delvist medregne beregnede, men ikke tilskrevne renter. Hvis opgørelse af kontohaverens overskydende sikkerhed er negativ, beregnes maksimum for intradagovertræk på foliokonto alene som belåningsværdien af indskudsbeviser. Kontohaverens disponible beløb opgøres på følgende måde: Maksimum for intradag-overtræk +/- Saldo på foliokonto i danske kroner = Disponibelt beløb 27. Supplerende sikkerhedsstillelse Hvis overskydende sikkerhed, jf. pkt. 26, opgøres til et negativt beløb, er kontohaver forpligtet til straks at stille supplerende sikkerhed i værdipapirer med en samlet belåningsværdi, der mindst modsvarer det opgjorte negative beløb. Indskudsbeviser kan ikke anvendes til brug for sikkerhedsstillelsen. Et pengeinstituts forpligtelse til at stille supplerende sikkerhed efter pkt. 18 berøres ikke af denne bestemmelse. 28. Substitution af aktiver, der ikke længere er belånbare Hvis allerede stillede sikkerheder ikke længere kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner, skal kontohaver erstatte disse med andre, belånbare, sikkerheder, der i al væsentlighed har samme værdi. Frigivelse af allerede stillede sikkerheder kan først ske, når den ny belånbare sikkerhed er stillet, jf. pkt. 7. 29. Andre bestemmelser Der henvises i øvrigt til de Generelle bestemmelser for pengepolitiske instrumenter samt betalingsafvikling i danske kroner, svenske kroner og islandske kroner i Danmarks Nationalbank.

30. Ikrafttræden Disse bestemmelser træder i kraft med virkning fra den 1. november 2013 og erstatter Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank af 8. april 2012. København, den 18. oktober 2013 Danmarks Nationalbank