Indholdsplan Køkken og Sundhed

Relaterede dokumenter
Samarbejde, kommunikation, fællesskab, sociale spilleregler, trivsel, fysisk og mental sundhed.

Undervisningsplan for 2. valgforløb. 1. Mål: Ungdomsliv. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for køkken og sundhed gennem undervisning i:

Indholdsplan Køkken og sundhed

Indholdsplan Køkken og Sundhed

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Indholdsplan Landbrug og gartneri

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Indholdsplan Landbrug og gartneri

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Håndværk, kunst og design

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Kostpolitik. for. Solgården

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Unge. Overvej: Opgave:

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Indholdsplan Musik og teater

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Kost og sundhedspolitik

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Klare MÅL. Naturfag F/E

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål:

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Indledning: Fælles sprog definition af funktionsniveauer... 4

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål:

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

Kompetencemål efter 9. klasse:

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Læringsplan. For. Kurset. Hovmester

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Mikroorganismer og hygiejne

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Kilde:

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

UKLASSIFICERET FAGPLAN. Færdigheder Kan anvende grundlæggende de økonomiske regler for forplejningen ombord på MHV

Indholdsplan Musik og teater

Indholdsplan Musik og teater

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Juice og pulp - brug din fantasi

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Håndværk, kunst og design

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Musik og teater

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

kombineret ungdomsuddannelse Facility del 1

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Idræt og Friluftliv. Linjens formål: Mål:

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

SanseSlottets Kost og måltids politik

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Transkript:

Linjens formål: Bidrage til at skabe en forståelse for, hvad kost og sundhed betyder for det enkelte menneske, samfundet, naturen og miljøet. Lære at indgå i arbejds- og undervisningsfællesskaber på en etisk, demokratisk og forsvarlig måde. Medvirke i den offentlige debat om kost og sundhed Mål: at eleverne får indsigt i konkrete opgaver i et dagligt hverdagsliv at eleverne tilegner sig viden indenfor krop-kost-sundhed at eleverne får indsigt og forståelse for sundhed og livskvalitet at eleverne gennem undervisning gør sig erfaringer og tilegner sig viden indenfor madlavning og rengøring gennem konkrete praktiske undervisningsopgaver Indhold: Kost Krop Sundhed Tilberedning af mad ud fra sunde ernæringsprincipper, ernæringslære, køkkenhygiejne, egenkontrol, menuplanlægning, indkøb, mål og vægt, servering, oprydning og rengøring. Eleverne lærer desuden at blive fortrolige med et storkøkkens mange forskellige redskaber, maskiner og inventar. Personlig hygiejne og ergonomi. Samarbejde, kommunikation, fællesskab, sociale spilleregler, trivsel, fysisk og mental sundhed. Beskrivelse af praksis På denne linje arbejder eleverne med hverdagslivet som omdrejningspunkt. Eleverne vil møde et undervisningsforløb, hvor indholdet er tilpasset den enkeltes forudsætninger. De praktiske undervisningsopgaver vil blive løst i forbindelse med skolens dagligdag (madlavning ud fra skolens kostpolitik, borddækning, rengøring af køkken og spisesal, vaskeri). Opgaver til fælles bedste : Varetage madlavningen til skolens elever, fordele køkkenopgaver, varetage rengøringen på skolens fællesområder, vask af skolens vasketøj

Almene skolefag: Dansk, Matematik,, Engelsk Indholdsplan for grundforløb 1. Mål: At eleverne tilegner sig færdigheder inden for køkken og sundhed gennem undervisning i: At eleverne tilegner sig færdigheder indenfor Fysik og Kemi gennem undervisning i: Tilberedning af dagens måltider Levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol Rengøring af køkken og fællesarealer Borddækning Samarbejde og kommunikation Tøjvask Menuplanlægning Opskrifter Kemien i din hverdag (i køkkenet, på værelset, i/på kroppen) Varedeklarationer Vaskemidler Bakterieprøver/skimmelsvamp Syre/base Massefylde 2. De almene skolefag (svarende til ½ time daglig undervisning) Fag Emne Indhold Placering Kemien i din hverdag Kroppen som kemisk fabrik Hvad og hvor meget skal en teenager indtage af mad og væske, for at holde maskinen kørende? Sæbefremstilling fra flydende til fast sæbe forskellen på sæbe fremstillet af naturens planter og den sæbe, som kan købes i dagligvarebutikker Fremstilling af tandpasta uden kemi

Fag Emne Indhold Placering Varedeklarationer Kemiske reaktioner, hvor madvarer indgår Tilstandsformer Massefylde Læse varedeklarationer på udvalgte varer Betydningen af de forskellige betegnelser på varen Hvad er rene varer, og hvad er tilsætningsstoffer? Hvilken funktion har tilsætningsstofferne for smagen og konsistensen? Er tilsætningsstoffer skadelige? Forsøg: Få et æg til at hoppe Spring en ballon med citronsaft Pust en ballon op med bagepulver Vand hvilken proces sker der, når vand fryser til is? hvad sker der, når vand begynder at koge? Byg et tårn af farvede væsker Lav din egen is Hvad er massefylde? Eleverne stifter bekendtskab med forskellige emners massefylde (vand/vat - plasticflasker/jern - havregryn/æg m.m.) Syre/base Eleverne undervises i PH-skalaen Tage prøver af de forskellige rengøringsmidler, som eleven er i kontakt med her på skolen Syrer og baser i et helt almindeligt hjem Forsøg med sodavandsrens Forsøg med cola og cola light Tøj og tøjvask Kemien i dit tøj fra produktion til butikken Vaskemidler og skyllemidler hvad gør det ved tøjet, din hud og miljøet Forsøg med vandtemperatur og tøj hvor grader skal tøjet vaskes på for at blive rent? Fremstilling af din egen håndsæbe Bakterier og Skimmelsvampe Eleverne undervises i bakterier og skimmelsvampe Hvad er bakterier kan de ses? Hvor er der bakterier? kl.

Fag Emne Indhold Placering Forskellen på dårlige og gode bakterier Mundhygiejne vi laver vores egen tandpasta Hvad er skimmelsvampe kan de ses? Forsøg med dyrkelse af skimmelsvamp i rugbrød 11.15-kl. 12.00 3. De praktiske skolefag Fag Emner Indhold Praktisk undervisning Madlavning De 5 arbejdsstationer, kold mad, varm mad, bagning, frugt og grøntrummet, opvask/rengøring. Praktisk servicearbejde: Rengøring Klargøring af skolens spisesal og fællesgang, vaskehus og undervisningslokale. Herunder aftørring af borde, vindueskarme, afvaskning af gelænder, fodlister, døre, tømme skraldespande, pudser vinduer, støvsugning og gulvvask. Praktisk køkkenarbejde: Ernæringslære Kendskab til råvarerne og deres anvendelsesmuligheder Hvad er fedt kulhydrater- protein? Tilberedning af dagens måltider ud fra gode ernæringsprincipper. Praktisk linjeundervisning Menuplanlægning Menuplan for 2 uger, hvor der tages hensyn til sæson, priser, tema. Hvad kan vi få leveret fra eget gartneri og landbrug, og hvad er vi nødt til at købe? Praktisk linjeundervisning Økologi Hvad forstår vi ved økologi? Prisforskelle på økologiske varer og ikke-økologiske varer. Er der forskel på smagsoplevelsen? Praktisk linjeundervisning Levnedsmiddelhygiejne Håndtering af fødevarer (adskiller kød og grøntsager med jord, opvarmning og nedkøling af mad, temperaturmåling) Hvad er egenkontrol? Gennemgang af egenkontrolmappen Praktisk linjeundervisning Materialer og midler Kendskab til og korrekt brug af et storkøkkens forskellige redskaber, maskiner og inventar.

Kendskab til og korrekt brug af de forskellige rengøringsartikler og rengøringsvogne. PH-værdi. Praktisk linjeundervisning Ergonomi Kendskab til at bruge sin krop i fysisk arbejde. Gennem øvelser lærer eleverne at løfte, skubbe, trække mv. på den ergonomiske korrekte måde. Praktisk linjeundervisning Mål og vægt Med praktiske forsøg undervises i deciliter, liter, gram, kilo, teskefuld, spiseskefuld. Praktisk linjeundervisning Personlig hygiejne, køkkenbeklædning og fodtøj Krav til- og vigtigheden af en god personlig hygiejne, når der arbejdes med tilberedning af mad til mange, i forhold til ens eget velbefindende og i forhold til kammerater. Krav til køkkenbeklædning og fodtøj i et storkøkken. Håndhygiejne ved borddækning. Lære eleverne at vaske hænder og klippe negle. Praktisk linjeundervisning Tøjvask.. Eleverne bliver undervist i at vaske deres eget tøj, håndklæder, køkkentøj og klude. Kendskab til og brug af skolens vaskemaskiner og tørretumbler. Læse vaskeanvisninger i tøjet. Sortere efter farve og vaskegrader. Vaske og tørre tøj. Lægge tøjet sammen Praktisk linjeundervisning Borddækning: Der dækkes bord i spisesalen til frokost og til aftensmad. Traditioner omkring borddækning hvorfor dækker vi bord, hvilke farver og blomster hører årstiderne til? På temadage, fødselsdage og til højtider pyntes der op i spisesalen. Praktisk linjeundervisning Anretning/ servering/ afrydning Eleverne undervises i anretning/ servering/ afrydning af maden til de forskellige måltider. Forberedelse af servering til måltiderne foregår i elevens fritid. Eleverne trænes i at bidrage til fællesskabet.

4. Organisering af undervisningen De almene skolefag. 1. års elever Fortsætter elever På Køkken/ Sundhed undervises eleverne de fire første dage fra Eleverne undervises de fire første dage fra Eleverne undervises i fysik og kemi. Undervisningen veksler mellem oplæg og forsøg. Derudover er de mentorer for førsteårs eleverne. Eleverne bliver præsenteret for forskellige forsøg i hver uge. Den praktiske undervisning Eleverne undervises skiftevis i køkkenet (praktiske køkkenfag + almene skolefag) og på Sundhed (praktiske sundhedsundervisning samt almene skolefag) Eleverne undervises både i køkkenet og på sundhed i de praktiske fag. 5. Evaluering med eleven Evalueringen foregår mundtligt sammen med eleven. Elevens udbytte af undervisningen belyses bl.a. gennem 3 faste spørgsmål: Hvad har du lavet? Nævn 3 gode ting fra linjeundervisningen? Hvad har du lært? Nævn tre udfordringer fra linjeundervisningen? Lærerens vurdering. Kunne du tænke dig at vælge linjen igen?